Guds og Jesu stemme!


Der er mange, der ligesom Abraham stilles på prøve. De hører ikke Guds stemme tale til dem direkte fra Himmelen, men han kalder dem gennem sit ords undervisning og gennem Helligåndens ledelse. Der forlanges måske af dem, at de skal opgive en karriere med udsigt til rigdom og ære; at de skal afbryde behagelige og indbringende forbindelser med andre mennesker og skilles fra slægtninge for at begive sig ud på, hvad der ser ud til blot at være en selvfornægtelsens, prøvelsens og opofrelsens vej, og derfor er der i dag mange, som ikke ønsker at høre Guds stemme.
Satan er meget dygtig til at efterligne stemmer.
Mange tror, at Satans stemme er en uhyggelig ond stemme at lytte til. Det er ikke rigtigt.
Satans stemme er blid og lyder som sød musik i de flestes ører.
Du kan ikke kende eller høre forskel på Jesu og Satans stemme, ved at lytte til tonefaldet i stemmen.
For mange er Jesu stemme ikke en behagelig stemme at lytte til. Mange sagde på Jesu tid, at det var en hård tale. (Joh 6,60.) Sådan er det også i dag. Jesu stemme revser, irettesætter og åbner vore øjne for vor egne svagheder og syndige tilbøjeligheder.
Satans stemme er mild. Den fordømmer ikke, den irettesætter ikke, den fortæller alt det vi gerne vil høre.

Hvordan kan vi vide om det kommer fra Gud eller det er et bedrag?

 ved at bede til Herren
 ved at spørge vor præst
 ved at studere Biblen