Mange afsnit af Bibelen, som lærde mænd enten kalder mystiske eller forbigår som ubetydelige, rummer megen trøst og belæring for den, som er blevet undervist i Kristi skole. En af grundene til, at mange teologer ikke har en klarere forståelse af Guds ord, er, at de lukker øjnene for sandheder, som de ikke ønsker at efterleve. Forståelse af Bibelens sandheder afhænger mindre af den intelligens, hvormed man læser, end af viljen til at tage ved lære, den oprigtige længsel efter retfærdighed.

Bibelen bør aldrig studeres uden bøn. Kun Helligånden kan få os til at føle betydningen af de sandheder, som er lette at forstå, og forhindre os i at forvanske de sandheder, som er svære at fatte. Det er de himmelske engles opgave at berede vore hjerter til at forstå Guds ord på en sådan måde, at vi betages af dets skind, tager ved lære af dets advarsler og opildnes og styrkes af dets løfter. Vi bør gøre Salmistens bøn til vor: "Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov." Sl 119,18. Fristelser synes ofte uimodståelige, fordi den fristede har forsømt at bede og granske Bibelen og derfor ikke er i stand til at huske Guds løfter og møde Satan med Bibelens våben i hånd. Men engle lejrer sig om dem, som er villige til at lade sig belære om det guddommelige, og englene vil i nødens stund få dem til at huske netop de sandheder, som de har brug for.

Når fjenden kommer som en flod vil Herrens ånd løfte en målestok imod ham. Enhver, der værdsætter sine evige interesser, bør vogte tvivlens indfaldsveje. Selve sandhedens støttepiller vil blive bestormet. Det er umuligt at holde sig uden for rækkevidde af den moderne vantros spot og spidsfindighed og dens lumske og giftige lære. Satan afpasser sine fristelser efter alle befolkningsgrupper. Han angriber de uoplyste med en vittighed eller en spotsk bemærkning og de oplyste med videnskabelige indvendinger eller filosofiske ræsonnementer, som er beregnet på at vække mistillid til eller foragt for den hellige skrift. Selv uerfarne unge drister sig til at drage kristendommens fundamentale principper i tvivl. Og disse unges vantro som ganske vist er overfladisk, udøver sin indflydelse. Mange forledes derved til at gøre nar af deres fædres tro og foragte nådens Ånd. Hebr 10,29. Mangt et liv, som gav løfte om at være Gud til ære og menneskene til velsignelse, er blevet besmittet af vantroens fordærvede atmosfære. Alle, som stoler på menneskeforstandens pralende afgørelser og indbilder sig, at de kan forklare guddommelige mysterier og nå frem til sandheden uden Guds visdoms hjælp, fanges i Satans snarer.

Vi lever i verdenshistoriens mest højtidelige periode. Jordens milliardbefolknings skæbne, skal snart afgøres. Vor egen fremtidige velfærd, og andre sjæles frelse, afhænger af den vej, som vi nu følger. Vi må lade os lede af sandhedens Ånd. Enhver sand kristen bør spørge: "Herre hvad ønsker du, at jeg skal gøre?" Vi må ydmyge os, for Gud, faste, bede og grunde meget over hans ord, især de dele, som angår dommen. Vi bør nu søge at få dybt og levende kendskab til det, som hører Gud til. Vi har ikke et øjeblik at spilde. Begivenheder af største betydning foregår omkring os. Vi befinder os på Satans forheksede grund. Fald ikke i søvn, I Guds vægtere! Fjenden ligger på lur i nærheden, og han er rede til i det øjeblik, I bliver trætte og døsige, at kaste sig over jer og gøre jer til sit bytte.

Mange lader sig bedrage med hensyn til deres virkelige stilling over for Gud. De glæder sig over de onde gerninger, som de ikke begår, men glemmer at tænke på de gode og ædle gerninger, som Gud kræver af dem, men som de har forsømt at gøre. Det er ikke tilstrækkeligt, at de er træer i Guds have. De må opfylde hans forventninger ved at bære frugt. Han holder dem ansvarlige for, at de undlod at gøre alt det gode, som de kunne have gjort ved hjælp af hans nåde. I Himmelens bøger står der om dem, at de har gjort jorden unyttig.

Når den afgørende time kommer, skal de, der har gjort Guds ord til deres leveregel, åbenbares. Om sommeren er der ingen væsentlig forskel på stedsegrønne træer og andre træer, men når vinterstormene kommer, forbliver de stedsegrønne træer uforandrede, mens de andre mister løvet. På samme måde kan den falske kristendomsbekender næppe skelnes fra den sande kristne nu, men om kort tid vil forskellen blive tydelig. Når der kommer modgang, når fanatisme og intolerance florerer, og når forfølgelsen sætter ind, vil de lunkne og hykleriske tabe modet og svigte troen, men de sande kristne vil stå urokkeligt fast, og deres tro vil være stærkere og deres håb lysere end i medgangens dage.

Salig er den mand der ikke går efter gudløses råd, står på synderens vej eller sidder i spotterens lag, men har lyst til Herrens lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ der plantet ved bækken bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke. Alt hvad han gør får han lykke til. Sl 1,1-3.

"Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: "Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyelige fugle." Og jeg, hørte en anden røst sige fra Himmelen: "Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager." Åb 18,1-2. og 4.

Dette skriftsted Åb. 18,1-4 henviser til et tidspunkt, da det budskab om Babylons fald, som blev bragt af den anden engel i Åbenbaringens 14. kapitel (8 vers), skal gentages med tilføjelse af en omtale af den fordærvelse, som har trængt sig ind i menighederne. Her beskrives den religiøse verdens forfærdelige tilstand. Med alle de forkastede sandheder er deres sind blevet formørket og deres hjerter hårdere, indtil de til sidst er forhærdede i vantro. De vil lade hånt om de advarsler, som Gud har givet dem, og vil fortsætte med at træde på et af de ti bud, indtil de til sidst begynder at følge dem, der helligholder det. Kristus tilsidesættes ved den foragt, som vises hans ord og hans folk. Når spiritismens lære anerkendes af kirkerne, fjernes de hæmmende bånd, som har været lagt på det kødelige hjerte, og mennesker vil benytte religionen som en kappe til at dække over de hæsligste synder. Troen af spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og djævles lærdomme, og onde engles indflydelse vil da gøre sig gældende i de forskellige trossamfund over hele landet.

På det tidspunkt, som skildres i denne profeti, siges der om Babylon: "Hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu." Hun har fyldt sit syndebæger, og straffen skal snart ramme hende. Men Gud har stadig et folk i Babylon, og før hans straffedomme falder, skal disse trofaste kaldes ud af Babylon for ikke at blive "delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager". Derfor opstår den bevægelse, som symboliseres ved den engel, der kommer ned fra Himmelen, oplyser jorden med sin herlighed og med vældig røst forkynder Babylons synder. Sammen med englens budskab høres kaldet: "Drag ud fra hende, mit folk!" Disse budskaber udgør i forbindelse med den tredje engels budskab den sidste advarsel, som gives til jordens beboere.

En frygtelig skæbne vil ramme verden. Jordens magter vil slutte sig sammen for at bekæmpe Guds bud, og der vil blive udstedt en lov således at ingen kan købe eller sælge med mindre han har dyrets mærke. Og til slut vil alle de der nægter at tage dyrets mærke blive dræbt. Guds ord erklærer at "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger." Åb 14,9-10. Men ingen vil blive udsat for Guds vrede, før sandheden er blevet ham tydeligt forkyndt og er blevet forkastet af ham. Der findes mange, i kirkerne der med kundskab og lys har haft alle muligheder der aldrig har haft lejlighed til at høre den særlige sandhed, der gælder for vor tid. Forpligtelsen til at adlyde det fjerde bud er aldrig blevet forelagt dem i det rette lys. Han, der læser alles hjerter og vejer alle motiver.

Folk skal ikke tvinges til blindt at følge befalingen. Ethvert menneske skal have tilstrækkelig oplysning til at kunne træffe sit valg efter moden overvejelse. Da sandheden om sabbatten er den mest omstridte, vil den blive den store loyalitets prøve. De, der har forkyndt sandhederne i den tredje engels budskab, er blevet anset for at være ulykkesprofeter. Deres forudsigelser om, at religiøs intolerance, og at stat og kirke vil slutte sig sammen for at forfølge dem, der holder Guds bud, er blevet kaldt ubegrundede og urimelige. Det er ofte blevet påstået, at De forenede Stater aldrig vil ophøre med at være trosfrihedens forsvarer. Men efterhånden som der drives mere og mere ud bredt propaganda for, at søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ved lov, kommer den begivenhed, som kun de færreste har villet tro på, nærmere, og det tredje budskab vil da fremkalde en virkning, som det aldrig ville have kunnet fremkalde før.