Ikke alle i denne verden har stillet sig på fjendens side imod Gud. Ikke alle er blevet ulydige. Der er nogle få trofaste, der er tro mod Gud, for Johannes skriver om "de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus" Åb 14,12. Snart vil slaget bølge heftigt mellem dem, der tjener Gud, og dem der ikke gør det. Snart vil de ting, der kan rokkes, blive rystet, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig.

Satan er en flittig bibelgransker. Han ved at hans tid er kort, og han prøver på alle punkter at modarbejde Guds værk på denne Jord. Det er umuligt at give noget indtryk af den erfaring, Guds folk, der lever her på Jorden, vil få, når himmelsk herlighed bliver blandet med en gentagelse af tidligere tiders forfølgelser. De vil vandre i lyset, der udgår fra Guds trone. Ved englens hjælp vil der være en stadig forbindelse mellem Himmelen og Jorden. Satan vil udføre alle slags mirakler og omgivet af onde engle påstå at være Gud, for om det er muligt at føre endog de udvalgte vild. Guds folk vil ikke finde sikkerhed ved at udføre mirakler, for Satan vil efterligne de undere, som udføres. Guds prøvede folk vil finde deres kraft i det tegn, som er omtalt i 2Mos 31,12-18. De skal stille sig på det levende ord: "Der står Skrevet." Dette er det eneste grundlag, de kan stå sikkert på. De, som har brudt deres pagt med Gud, vil på den dag være uden Gud og uden håb.

De, der tilbeder Gud, vil gøre sig bemærket ved deres agtelse for det fjerde bud, idet dette bud er tegnet på Guds skabermagt og vidnesbyrdet om hans krav på menneskets ærbødighed og hyldest. De onde vil gøre sig bemærket ved deres anstrengelser for at nedbryde Skaberens mindesmærke og ophøje institutionen i Rom På dette stridsspørgsmål vil hele kristenheden blive delt i to store grupper nemlig dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og dem som tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Selv om kirke og stat vil forene deres magt for at tvinge alle, "både små og store, rige og fattige, fri og trælle", til at modtage dyrets mærke, vil Guds folk dog ikke tage imod det. Åb 13,16. Profeten på Patmos "så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses'..... og Lammets sang." Åb 15,2-3.

Frygtelige prøvelser og fristelser venter Guds folk. Krigens ånd ophidser folkeslagene fra den ene ende af Jorden til den anden. Men midt i den trængselstid, som kommer - en trængselstid, som ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til, - vil Guds udvalgte folk stå urokket. Satan og hans hærskarer kan ikke ødelægge dem, for engle, som er vældige i magt, vil beskytte dem.

Guds ord til sit folk er: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, ... Og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre." "I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørke til sit underfulde lys." 2Kor 6,17-18; 1Pet 2,9. Guds folk skal skille sig ud som et folk, der tjener han fuldt ud med et udelt hjerte uden at give sig selv ære, idet det husker, at de ved en meget højtidelig pagt har forpligtet sig til at tjene Herren og ham alene.

"Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal tale til israelitterne og sige: Frem for alt skal I holde mine sabbatter, thi sabbatten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbatten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på den, det menneske skal udryddes af sin slægt. I seks dage må der arbejdes, men på den syvende dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israeliterne skal holde sabbatten, så at de fejrer sabbatten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt: Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne. Thi i seks dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig." 2Mos 31,12-17.

At trodse søndagslovene vil blot medføre en stærkere forfølgelse fra de ivrige religiøse ledere, som søger at gennemtvinge dem. Giv dem ingen mulighed for at kalde jer lovbrydere. Hvis de ikke har andre at gå i rette med end mennesker, som hverken frygter Gud eller mennesker, vil det snart miste nyhedens interesse for dem, og de vil se, at det hverken er konsekvent eller tiltalende for dem at være så nøjeregnende med hensyn til søndagshelligholdelse. Bliv bare ved med jeres missionsarbejde med Bibelen i hånden, og fjenden vil forstå, at han kun har forværret sin egen sag. Man får ikke dyrets mærke, fordi man viser, at man forstår, at det er klogt at bevare freden ved at afholde sig fra arbejde, som virker provokerende, når man på samme tid udfører et arbejde af allerstørste betydning.