En af de love der vil blive vedtaget er, at befolkningen skal helligholde søndagen og så vidt det er muligt skal de også komme i kirken. Nogle steder vil man indføre et system der medførere, at man ved at komme i kirken kan få rabat i de fleste forretninger, hvilket vil få mange til at komme i kirken. En sådan ordning vil ikke få befolkningen til at blive mere religiøs, snare tvært imod, men da der er en fordel ved at møde op til gudstjenesten vil mange alligevel komme.

Esther og jeg har i et af de lande vi har boet i set, hvordan dette virker i praktisk.

At en lov kan vedtages meget hurtig er der mange eksempler på, et af dem er da Araberne, under præsident Nixon pludselig besluttede at skære ned for den mængde olie der kom på markedet, da benyttede Nixon sig af sin ret til at udstede en lov der med øjeblikkelig virkning bestemte at alle benzinstationer skulle lukke ved midnat lørdag aften og først åbne igen mandag morgen.

I nogle stater i USA f.eks. i Maryland har man bestemt at søndags love ikke er religiøse love, men love der er til for at hjælpe arbejderne til en fridag.

Der er i dag, i de forskellige stater, et stort antal af søndagslove som er vedtaget, for senere, at blive taget op af skuffen og træde i kraft. Der er flere årsager til, at man har sådanne love liggende, en af dem er at man kan tage dem frem, hvis der kommer et andet politisk flertal.

I dag er det således, at præsidenten, eller the Supreme Court i USA kan vedtage mange former for søndagslove uden at der bryde the Constitution

Gud gav sit folk forskellige slags instruktioner gennem Moses. Han gav dem MORALLOVEN i De ti Bud, som beskriver vore pligt over for Gud og vor pligt over for vore medmennesker. Sådan en lov er permanent eller evig af natur. Han gav den også eller ceremonielle love, som var forskrifter for offersystemet, som symboliserede Kristi offerdød og præstelige tjeneste. Hebr. 10,1. ved hjælp af disse sidste love underviste Gud Israel om evangeliet Hebr. 4,1-2 eller frelsesplanen. Gennem ofringerne og præsternes forbøn så de den kommende forløser. Det er indlysende, at de ceremonielle love var midlertidige  indtil Jesu komme, hvad de var et forbillede på. De årlige sabbatter var en del af dette rituelle system  hver af dem pegede frem til et eller andet aspekt i Kristus selv eller i frelsesplanen. Som et eksempel kan nævnes påskens rituelle sabbat, som var et billede på Jesu død. 1Koe. 5,7. Alle disse årlige sabbatter ophørte ved korset.

Man ville kunne forvente at finde nogle interessante bemærkninger i Bibelen med hensyn til den kirkelige traditions helligholdelse af søndagen til minde om Jesu opstandelse.

Men mærkeligt nok er dagen overhovedet ikke nævnt. Og hvad der er endnu mere mærkeligt er, at skønt dagen nævnes otte gange i det nye Testamentes bøger, så gives der intetsteds nogen befaling om at holde den hellig. Hvorfor er Bibelen så tavs angående dette emne, når millioner af oprigtige og bibeltro kristne tilbeder på og helligholder søndagen?

Kunne det tænkes, at mere er involveret her, end hvad man lige ser på overfladen? Svaret er ja! En af de største profetier i Åbenbaringens bog har med søndagshelligholdelse at gøre.

Daniel siger: "Han skal sætte sig for at ændre tider og lov," Dan 7,25. Og Paulus kaldte den samme magt "lovløshedens menneske" som vil ophøje sig over Gud. Den ene profeti supplerer den anden. Kun ved at ændre Guds lov kan pavedømmet ophøje sig over Gud; enhver, som bevidst holdt den ændrede lov, hyldede derved den magt, som har indført ændringen. At adlyde de pavelige love er et tegn på troskab mod paven i stedet for troskab mod Gud.

Romerkirken har forsøgt at ændre Guds lov. Det andet bud, som forbyder billedtilbedelse, er blevet slettet af loven, og det fjerde bud er blevet ændret i en sådan grad, at den første dag er blevet gjort til hviledag i stedet for den syvende. Men katolikkerne erklærer med hensyn til udeladelsen af det andet bud, at dette bud er unødvendigt, da det er indbefattet i det første, og at de udtrykker loven nøjagtigt, som Gud ønsker den opfattet. Dette kan ikke være den ændring, som profeten forudsagde. Han hentydede til en forsætlig, overlagt ændring "Han skal sætte sig for at ændre tider og lov." Ændringen af det fjerde bud svarer nøjagtigt til profetien. Denne ændring er udelukkende baseret på kirkens autoritet. Her har pavemagten åbenlyst ophøjet sig over Gud.
Det hævdes ofte, at Kristus ændrede sabbatten, men dette modbevises af hans egne ord. I bjergprædikenen sagde han "Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. Thi sandelig siger jeg eder før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Den der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget." Matt 5,17-19.

Avisen The Economist havde i oktober 1991 en artikel om søndagsloven, hvor blandt andet forskellige trossamfund og faglige organisationer i Tyskland pressede på for at få en lov om søndagshelligholdelse.

Gud har sagt, at alle bør have en fridag, helligdag. Muslimerne har valgt fredag, Jøderne har valgt lørdag og de kristne har valgt søndag. Nu er det så at EU ønsker at overtage Guds plads og diktere en lov der påbyder, at alle skal helligholde søndagen.

Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt Bibelens sabbat. Der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den hviledag, som Gud har udpeget. Gud anerkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse bliver gennemtvunget ved lov og når verden får oplysning om den sande sabbats krav om helligholdelse, da vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på menneskers autoritet, stille sig på fjendens side. Det er først når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene, og de har haft mulighed for, på et rimeligt grundlag at vælge mellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov tager dyrets mærke.
Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste advarsel som nogen sinde er udtalt over dødelige mennesker. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål. Advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og for at de har mulighed for at undgå straffen.

Alle de kristne blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus og de der tager mærket. En af de ting der kendetegner hele denne sag er forskellen mellem Guds måde at gøre ting på og så den måde som mennesker der er under Satans kontrol arbejder på. Det er frivilligt om du vil følge Guds vej eller ikke.  <2 Mos 31,13 og 17 + Ez 20,12 og 20> Gud giver mennesket frihed til at vælge hvordan det ønsker at leve sit liv, og hvem det ønsker at tjene. De religiøse, Politiske, faglige og andre organisationer, som er under den ondes kontrol, er ikke tilhænger af at vi selv skal kunne vælge. Brugen af magt og umenneskelige metoder for at få anderledes tænkende til at følge disse organisationers vilje er ikke ukendt, hverken her i landet eller i udlandet. Ganske vist har de Politiske og religiøse organisationer her i landet endnu ikke rigtig vist dette. De faglige organisationer, specielt på arbejdernes side har ved flere lejligheder vist hvilke djævelske midler de er rede til at tage i brug for at gennemføre deres diktatoriske planer om strejke og blokade. Det er disse tre de faglige, politiske og de religiøse organisationer, som vil gennem trumfe en lov der er imod Guds folk. <Åb 13,15-17> Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle til at tage dyrets mærke, <Åb 13,16> vil Guds folk ikke tage det. <Åb 15,2-3>

Under vort studium af dette emne, har vi i en af de Apokryfiske bøger bemærket en tekst, som vi i denne sammenhæng har fundet meget interessant, da der i den er utroligt mange ting som ligner de forhold der er nu og de love der meget snart vil blive vedtaget.

FØRSTE MAKKABÆERBOG 1,41-64
Derpå lod kongen udgå en skrivelse til hele sit rige, om at alle skulle udgøre et folk, og at enhver skulle opgive sine særlige skikke. Alle hedningerne føjede sig efter kongens befaling, og mange israelitter fandt ligeledes behag i hans gudsdyrkelse, så de ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten. Kongen sendte da til Jerusalem og byerne i Judæa sendebud med forskrifter om, at man skulle følge skikke, som var fremmede i landet; man skulle afskaffe brændoffer, slagtoffer og drikoffer i helligdommen, vanhellige sabbatter og højtider, besmitte helligdom og hellige, opføre hedenske altre, offerhelligdomme og afgudshuse, ofre svinekød og urene dyr, lade drengebørnene være uomskårne og besmitte sig selv med alskens urent og vanhelligt, så man glemte loven og kom bort fra alle dens bestemmelser: Og enhver, som ikke handlede efter kongens befaling, skulle miste livet. Alle disse bestemmelser stod i den skrivelse, som han lod udgå til hele sit rige. Tillige indsatte han tilsynsmænd over hele det jødiske folk og påbød, at byerne i Judæa skulle ofre by for by. Da sluttede mange af folket sig til dem, enhver nemlig, som ville forlade loven; og de for hårdt frem i landet og nødte israelitterne til at søge skjul, hvor som helst de kunne finde et tilflugtssted.

På den femtende dag i måneden kislev i året 145 (=168 fK.) opførte de "ødelæggelsens vederstyggelighed" på brændofferalteret; rundt omkring i byerne i Judæa opførte de af guds altre og ved hus dørene og på gaderne ofrede de røgelse. De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden: Og når pagtens bog blev fundet hos nogen eller hvis nogen holdt sig loven efterrettelig, var han efter kongens forordning hjemfalden til dødsstraf. Således for de i deres vælde frem mod Israel, mod alle dem, de traf i byerne, måned efter måned. Og på den femogtyvende dag i måneden ofrede de på det afgudsalter, som var opført oven på brændofferalteret. De kvinder, som havde ladet deres børn omskære, straffede de med døden, således som det var befalet, ja de hængte de spæde børn om halsen på dem, og de lod tillige deres husstand og de mænd, som havde udført omskærelsen, lide døden. Men mange i Israel tog mod til sig og holdt fast ved ikke at ville spise noget urent; de foretrak døden frem for at besmitte sig med sådanne spiser og vanhellige den hellige pagt; og således led de døden. En frygtelig vredes dom hvilede tungt over Israel.

Når den tid kommer, vil Herren benytte sig af ydmyge redskaber og vejlede de mennesker, som har overgivet sig til ham. Disse tjenere vil i højere grad blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse end ved skoleuddannelse. Troende og gudfrygtige mænd vil føle sig kaldet til med hellig iver at forkynde de ord, som Gud giver dem. De vil afsløre Babylons synder. Alt vil blive afsløret de frygtelige resultater af at gennemtvinge kirkeledernes forordninger ved de borgerlige myndigheders hjælp, spiritismens fremmarch og romerkirkens hemmeligheder. Tusinder og atter tusinder, som aldrig før har hørt om disse ting, vil lytte opmærksomt. At Babylon er de menigheder, som afviger fra den sande lære og at disse menigheder er faldet på grund af de vildfarelser og synder og forkastelsen af den sandhed, som blev sendt dem fra Himmelen, er helt nyt for de fleste.

Mange vil opsøge deres Præst og spørge: "Er det vi har hørt, sandt?" og for at berolige deres samvittighed vil præsterne forkynde fabler og forudsige ting, som er tiltalende. Men da mange nægter at slå sig til tåls med menneskers myndighed og kræver et klart "Så siger Herren" vil de fleste præster, ligesom fortidens farisæere, blive opfyldt af vrede over, at deres myndighed drages i tvivl, og de vil anklage budskabet for at være fra Satan og ophidse masserne, til at håne og forfølge de mænd, som forkynder dette budskab.

Budskabets kraft vil kun gøre vreden endnu større hos dem, der nægter at tro det. De religiøse ledere vil gøre sig overmenneskelige anstrengelser for at spærre vejen for lyset, af frygt for at det skal komme til at skinne på deres hjord. De vil bruge alle til rådighed stående midler for at hindre at disse betydningsfulde emner studeres. Kirken vil til sidst være nødt til at bede de civile myndigheder om hjælp, og på dette punkt vil katolikker og protestanter slutte sig sammen.

De der ikke vil følge den lov der bliver vedtaget, vil blive truet med bøder og fængselsstraffe. Nogle vil få tilbudt høje stillinger eller andre goder, mod at de til gengæld afsværger deres tro. Men de svarer det samme som Luther gav under lignende omstændigheder. "Vis os vor vildfarelse ved hjælp af Guds ord!" De, der står anklaget, fremfører ved Guds hjælp et kraftigt forsvar for sandheden, <Matt 10,19 + Luk 12,11 + Luk 21,13-15> og nogle af deres tilhørere lader sig overbevise og beslutter sig til for fremtiden at adlyde alle Guds bud. På den måde bringes lyset til tusinder, som ellers aldrig ville have fået kendskab til disse sandheder. Samvittighedsfuld lydighed mod Guds ord vil blive behandlet som oprør. Forblindet af Satan vil forældre behandle deres troende børn med strenghed, og herskaber vil undertrykke de tjenestefolk, som adlyder Guds bud. Kærlighed vil blive forvandlet til had, børn vil blive gjort arveløse og fordrevet fra deres hjem. Da vil Paulus' ord gå i opfyldelse: "Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt." <2 Tim 3,12>

Når sandhedens forkæmpere nægter at helligholde søndagen, vil mange af dem blive kastet i fængsel mens andre bliver landsforvist eller behandlet som slaver. Menneskeligt set synes alt dette nu at være umuligt, men når Guds tilbageholdende Ånd gradvis trækkes tilbage fra menneskene og de bliver behersket af de magter, som hader de guddommelige forskrifter, vil der ske besynderlige ting. Da vil det menneskelige hjerte tømmes for gudsfrygt og kærlighed, og blive ondt. <1 Mos 6,5 Es 32,6 Matt 15,19>

Jøderne havde ikke selv magt til at dømme Jesus til døden, men var afhængig af en verdslig myndighed, Pilatus dømte ham til døden. <Joh 18,31-19,16> Sådan vil det også være med søndagsloven og loven om dyrets mærke. Den katolske kirke har ikke selv myndighed til at få en sådan lov vedtaget, men på en snedig måde og ved gennem længere tid at bearbejde de protestantiske trossamfund, er det lykkedes for den katolske kirke at få protestanterne til at ønske en sådan lov og de er derfor gået til myndighederne, den lovgivende magt i USA for at få en lov om helligholdelse af søndagen vedtaget. Hvornår den endelige vedtagelse finder sted kan ingen sige, men alle forhindringer er fjernet og kun Guds uendelige kærlighed hindrer den endelige vedtagelse.

I den første måned, på den trettende dag i måneden, blev kongens skrivere kaldt sammen, og der blev skrevet til kongens satrapper og til statholderne i hver enkelt provins og til stormændene i hvert enkelt folk, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, ganske som Haman havde befalet. Det blev skrevet i kong Ahasverus' navn og forseglet med kongens signetring. Med ilbud blev der sendt breve ud til alle kongens provinser med besked om at udrydde, dræbe og tilintetgøre alle jøder, både unge og gamle, kvinder og børn, på én og samme dag, den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar og om at røve og plyndre. En afskrift af denne skrivelse skulle udfærdiges som forordning i hver enkelt provins og offentliggøres for alle folkene, så de kunne være parat til den dag. Est 3,12-14

Den skrivelse der på dronning Esthers tid blev udstedt mod det jødiske folk, har stor lighed med den lov der snart vil blive vedtaget om at tage dyrets mærke.
På samme måde vil vedtagelsen af loven om dyrets mærke, ske under påskud af, at det er en hel anden sag man ønsker at fremme. Da man i 1972 ændrede kalenderen således at lørdagen ikke længere var den syvende dag, men søndagen blev den syvende dag. Dette skete under dække, af at man ønskede og gøre det lettere for erhvervslivet, med mandag som den første dag i ugen.

Modstanden mod ændringen af kalenderen var MEGET BEGRÆNSET, fordi næsten ingen var klar over den virkelige årsag til at kalenderen skulle ændres. Den virkelige årsag til denne ændring, er at det var det første skridt væk fra den hviledag som Herren har givet, lørdagen den syvende dag i ugen, <1 Mos 2,2-3 2 Mos 20,8-11> til søndagen den første dag i ugen, som nu blev den syvende. At det så medfører at Jesus opstod en mandag morgen i stedet for søndag morgen, <Matt 28,1 Mark 16,2> er blot en af de ting, som man i vide kredse foretrak at overse.
Loven om dyrets mærke vil efter al sandsynlighed ikke blive vedtaget som en religiøs lov, men som en lov der på en "god" måde skal hjælpe samfundet på enten den ene eller den anden måde. Der er for eksempel meget stor mulighed for at denne lov vil have noget med arbejdsmarkedet at gøre, da de forskellige faglige organisationer vil have en meget fremtrædende plads i denne sag, men dette bør ikke komme som nogen stor overraskelse for nogen.
Vi har alle i gennem mange år kunnet følge med i hvordan de faglige organisationer under forskellige påskud har blokeret for de arbejdere og arbejdsgivere, som ikke ønskede at være med i en af disse organisationer. De der har fulgt med i de faglige organisationers magtspil, har været vidne til at de uden videre lukker en arbejdsplads i kortere eller længere tid, eller lukker for tilførsel af varer. Man har med disse eksempler fået et lille glimt af, hvordan dyrets mærke vil virke.
Gud har i sit ord givet sit folk vejledning om at de IKKE bør være medlem af nogen faglig organisation <2 Kor 6,14 + 2 Thess 3,6> selv om det ofte betyder at de ikke kan få det arbejde de ønsker.

Selv om Jesus uden tvivl er det største og bedste menneske der nogensinde har levet her på jorden, opnåede han aldrig at blive populær. Selv i dag mange år efter hans død er han stadig ikke populær. Mange skammer sig ved at vise at de har valgt Jesus. Og endnu flere foregiver at tjene Jesus, men er løgnere.

1Joh 2,3-6 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

Satan derimod er i de fleste kredse meget populær, og han og de der følger ham vil blive endnu mere populære efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne jords historie.

Satan vil gennem de organisationer, som han styrere give det udseende af at han er denne verdens frelser og at han kun har gode og positive hensigter. Desværre vil det kun være nogle meget få, som kan gennemskue Satans snedige bedrag. Det store flertal vil følge de anvisninger Satan giver gennem de trossamfund, politiske partier og organisationer, som han er leder for.

Åb 13,3 Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren

Åb 13,8 Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.

Mange vil tro at det er Messias der er kommet, blandt andet på grund af Jødernes forventning om Messiasers komme.

I november måned 1990 kunne man i HK bladet "Hovsa" se denne opfordring.
Slut med 1000 års kristent overherredømme.

SEND ALLE KRISTNE UD AF DANMARK.

I 1000 år har de kristne indfiltret samfundets øverste magtorganer og taget magten over danernes land. Vi vil rejse os mod dette overgreb mod den sande danske kultur. Mod dansk levevis og sund dansk tradition. Vi opfordre alle sande danskere til at gøre op med de fremmedes kristne undergravning af vore stolte og ædelmodige guder.

Send de kristne hjem, hvor de kom fra.

Når man i den forbindelse tænker på, hvilke metoder de faglige organisationer bruger over for ikke kristne, er det ikke svært at forestille sig hvordan de vil opføre sig, når der kommer en lov imod de kristne.

Mange firmaer bruger et logo på deres brevpapir, bygninger, firmaflag, biler, tøj og mange andre steder.

Hvorfor?

For at vise, hvem de er eller hvem de samarbejder med og hvad de står for.

Men et logo har først betydning når det er blevet kendt, når de der ser det kommer til at tænke på det firma eller den organisation der står bag.

Et firma eller en organisation kan godt have et logo der er blevet markedsført som værende noget godt og positivt, men hvis man undersøgte det nærmere ville man finde ud af, at det pågældende firma eller organisation er noget helt andet.

EU er et virkelig godt eksempel på dette. EU logoet, en cirkel af tolv gyldne stjerner er blevet og bliver markedsført, som et symbol på perfektion og fuldstændighed noget godt og positivt. Men i virkeligheden er denne krans af tolv stjerner et religiøst symbol, et symbol på, at det er forskellige religiøse magter og kræfter, som bag senen sætter dagsordenen for EU.

De fleste tror, at det er økonomien og de politiske kræfter, som er det bestemmende i EU, dette er forkert. De virkelig styrende magter i EU er religiøse.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på   www.bibel-skolen.com