Gud kalder på os, for at vi skal komme ud fra verden og live adskilte. "I kan ikke tjene både Gud og mammon," siger Kristus. Hvis vi har vaner, som gør os uegnede til en plads i himlens kongerige, så lad os i Kristi styrke overvinde disse vaner. Vi skal lære vore børn, at hvis de vil arve evigt liv, så må de hellige deres liv til ham. Hvis vi vil dele de frelstes glæder i det fremtidige liv, kan vi ikke tillade os, stolthed og forfængelighed. Vi skal være sejrvindere over alt, hvad der fører krig imod Guds riges principper.

Apostelen Paulus formaner de kristne til ikke at skikke sig efter verden, men at blive forvandlede ved sindets fornyelse, "så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne". Rom 12,2. Men mange, der bekender sig til at være Guds børn, føler ingen betænkelighed ved at skikke sig lige med verden med hensyn til brugen af guld og perler og kostbar klædedragt. De, der er for samvittighedsfulde til at bruge disse ting, anses for at være smålige, overtroiske og endog sværmeriske. Men det er Gud, som giver os disse forskrifter; det er erklæringer fra den evige visdom, og de, der undlader at tage hensyn til dem, gør det på eget ansvar og må selv betale prisen. De, der klynger sig til de prydelser, som Guds ord forbyder, nærer stolthed og forfængelighed i hjertet. De ønsker at vække opmærksomhed. Deres klædedragt siger: Se på mig! Vis jeres beundring! Den forfængelighed, som er uadskilleligt knyttet til den menneskelige natur, vokser stadig ved således at blive tilfredsstillet. Når man i sit sind holder fast ved at ville behage Gud alene, ophører enhver unødig prydelse af legemet.

Apostelen stiller den udvortes pryd i direkte modsætning til en sagtmodig og stille ånd. Til sammenligning siger han om denne ånds værdi, at de er "meget kosteligt for Gud": Der er en afgjort modsætning mellem lyst til udvortes pryd og den sagtmodige og stille ånds ynde. Kun når vi i alle ting søger at rette os efter Guds vilje, vil fred og glæde herske i sjælen.

Kristus skammer sig over sine såkaldte efterfølgere. Hvori viser vi lighed med ham? Hvori svarer vor påklædning til bibelens krav?
Den kendsgerning, at verdslighed og stolthed råder næsten overalt, er ingen undskyldning for en eneste kristen til at gøre, som andre gør. Gud har sagt:"Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt." 2Mos 23,2.

  >>>>>