Luk 2,41-44 Hvert år ved påskehøjtiden drog hans forældre op til Jerusalem. Da han var blevet tolv år gammel, gik de derop, som det var skik ved højtiden. Og da de havde tilendebragt højtidsdagene og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre lagde mærke til det. Da de mente, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt deres slægtninge og bekendte.

Mon ikke de ord: "Men da de mente," rummer forklaringen på mange menneskers jordiske og evige ulykke?

Hvordan gik det egentlig til? blev der engang spurgt, da en ung mand ved et vådeskud havde dræbt sin kammerat. Jo, han sigtede jo på kammeraten, for sjov skyld, naturligvis, han mente jo ikke, at bøssen var ladt, og så lød skuddet, og vennen var dræbt. "Men da han mente," han gjorde sig bare ikke den ulejlighed at undersøge, om det var rigtigt, det han mente.

"Men da de mente." Og så kunne der fortælles i massevis af eksempler på, hvordan mennesker mente, at det ikke betød noget med den smule influenza, med den træthed og de smerter - og så gik man for længe, og en livsvarig eller dødelig sygdom blev følgen.

"Men da de mente." Det blev mangen ung mands og kvindes ulykke moralsk set. Far og mor havde advaret, læreren og præsten havde givet gode råd i skole- og konfirmandstue, men da de mente, at de nok selv kunne passe måden og holde kursen, så gav de djævelen en lillefinger - og opdagede for sent, at han havde taget hele hånden, og de kom måske til at lide for det hele livet.

Forfærdeligst bliver det, når mennesker i deres sjæls frelsessag er kommet ind i det store bedrag der hedder: "Men da de mente." I det bedrag lever mangfoldige mennesker. Man mener selvfølgelig ikke, at man kan komme i himlen, som man har det, men man vil

selvfølgelig have det anderledes engang - på det sidste, og så mener man, at det er lige så selvfølgeligt, at Gud vil høre ens bøn og lukke op for en. Ak, kære læser, om du mener det, da er jeg bange for, at Satan narrer dig og holder dig i det bedrag, der kommer til at koste dig din evige sjæls frelse. Omvend dig, mens du kan, få Jesus i rejsefølget, søg ham i helligdommen, i hans ord og hus; men gør det nu.

I det bedrag lever også mange såkaldte kristelige mennesker. Man mener jo da, at det er en selvfølge, at Jesus er i rejsefølget, man er jo da kirkelig, kommer flittigt til møderne, tilhører dette eller hint kirkelige parti eller bærer et kristeligt foreningsmærke. - Ja, alt dette kan være såre godt, men blev det ikke til mere end at gå med, blev det ikke til det at være med, så ender det jo alligevel med den store forskrækkelse, og du kommer til at stå evigt uden for, trods alt det, du mente.

Ja, også et omvendt, troende menneske kan komme til at leve I det forfærdelige bedrag: Men da de mente. Når de andres anerkendelse er sikret, når alle de ydre former er i orden, ja, man måske endog er medarbejder i gerningen, når det hele bliver så selvfølgeligt, så er faren der, da bliver Jesus let borte for en.

Hvor var Maria og Josef omsorgsfulde for Jesus den første tid, hvor var de bange for at miste ham. Ja, de rejste helt til Egypten med ham for at våge over ham. Men årene gik, og det hele blev så selvfølgeligt, også at han var i følget - men da blev han borte for dem.

Lad os undersøge for Guds ansigt, om Jesus virkelig er i rejsefølget - også i dag.