Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' " Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten." Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: 'Du må ikke udæske Herren din Gud.' " Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' " Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. Matt 4,1-11.

Fristelserne er mange i dag. Det er ikke let at være ung, og det ser for resten ud til, at det heller ikke er let at være ældre. Moralen er så slap som aldrig før, og det har mange grunde. Men den dybeste grund til det moralske forfald, der breder sig med hast ud over vort land, er jo den, at Guds bud ikke mere skal have gyldighed. Og hvor hans bud ikke mere tages alvorligt, der breder råddenskaben sig. Der går en bølge af hor og mord og ran hen over vort land i dag.

En af de mest iøjnefaldende grunde til det moralske fordærv er den uhyggelige spredning af smudslitteratur, der i dag finder sted. Der er jo smuds-forfattere, der gør, hvad de kan for at øse skidtet ud af deres skarnbøtter - det giver penge.

Og hvad der i den henseende ikke er mindre farligt, er alt det utugtige og tarvelige stof, der spredes ud over vort land og ind i vore hjem gennem radio og fjernsyn. Det er skandaløst. Hvor er disse udsendelser til forbandelse for mange unge og mange hjem. Mon de herrer og damer, der står bag disse udsendelser ikke kender det ord: "Ve den, ved hvem forargelserne kommer, det var ham bedre, om en møllesten var hængt om hans hals, og han var sænket i havets dyb, end at han skulle forarge en af disse små."

Ja, fristelserne er mange, og moralen er slap. Når dertil så kommer, at fristeren bag al synd, Satan, er stærk og snedig, så bliver det jo dobbelt svært at sige nej til fristelsen. Og det djævelske ved fristelsen er jo ofte, at der bag et skin af sandhed eller ydre skønhed skjuler sig et ødelæggende bedrag. Æblet var skønt at se på i Paradisets have, men følgerne var forfærdelige. Man får aldrig det, synden lover i fristelsens stund. I bedste fald kun et øjebliks tilfredsstillelse af sine lyster og derefter tomhed og livslede. Det var fælles oplevelse: "Syndens lyst den var mig sød, nu smager jeg dens galde." - Og var det et bedrag her i livet, så blev det dog grovest til sidst i døden, når "kødets lyst og øjnenes lyst og livets hoffærdighed forgår," og der bliver en evighed i tomhed og utilfredsstillelse for syndens trælle i fortabelsen.

Har man set noget af dette djævelens forfærdelige bedrag i fristelsen, bliver spørgsmålet dette:
Hvorledes skal jeg sejre i mine fristelser?

Lær af Jesus. Sig straks et afgjort nej. Et uigenkaldeligt: Vig bort, Satan! Sig et afgjort nej til fristelsen første gang, og du er stærkere over for den næste gang, ja, du bliver måske ikke fristet til den synd mere. En ung mand blev for første gang i et ungdomsselskab budt brændevinsflasken, et øjeblik var han af frygt for kammeraternes spot ved at give efter; men da stod pludselig billedet af mor for ham. Nej, den sorg ville han ikke gøre mor. Og han lod flasken gå forbi med et afgjort nej, og han mødte aldrig den fristelse mere. - Det første nej gjorde det lettere siden at sige nej.

Modsat kan det gå sådan, at et menneske, der ikke får sagt nej straks, bliver svagere og svagere og til sidst er en træl af sin synd.

Vi skal sky fristelserne, ikke vove os letsindigt i deres nærhed. Vi skal vende dem ryggen. Da Ingemann som dreng blev kaldt ind til sin dødssyge far, var denne uklar. Pludselig støder han drengen bort fra sengen, idet han råber: "Væk fra rælingen, dreng!" Disse ord fulgte Ingemann livet igennem og lød for ham gang på gang, når han stod over for en fristelse.

Ja, lad os sige det så stærkt, vi kan, til hinanden: Fly fristelsen! Hvad var det, der bragte Eva til fald? Hun indlod sig med djævelen i stedet for at fly! - Hvad var det, der frelste Josef? "Han efterlod sit klædebon i fristerens hånd og flyede udenfor."

Når fristelsen er der, når vi "drages og lokkes af vor egen begærlighed," når verden vil dåre med sin falske glimmer, så er der kun ét at gøre: Fly fristelsen!

Den, der kender lidt til kampen mod fristelserne, vil for øvrigt snart opdage, at her vil vi ganske uhjælpeligt bukke under, om vi skal kæmpe i egen styrke. "Min egen kraft den er kun svag, let kan mig fjenden fælde." Der er kun én, der kan hjælpe os i kampen mod den stærkere, nemlig den stærkeste, Jesus.

Man kan stride i egen kraft så meget, man vil - resultatet bliver dog fald på fald, kun i Guds kraft kan jeg sejre. Og denne Guds kraft ledes ind i mit liv gennem nådemidlerne: Bønnen, ordet, sakramenterne og samfundet. "Våg og bed, at I ikke skulle falde i fristelse, Ånden er vel redebon, men kødet er skrøbeligt."

Aldrig er man så stærk, som når man kommer fra sit lønkammer. Jesus drev djævelen bort med ordet: "Der står skrevet." Det samme skal vi gøre.

Et menneske, der flittigt bruger nådemidlerne kender til sejr i kampen mod synden. Et menneske, der sløjer af der, kender mest til fald. Ville vi blot ret tage næring til os, da blev der mere kraft og sejr i vort liv.

- Og englene kom og tjente ham - ja, det er også gudsbarnets erfaring efter hver overvunden fristelse i Herrens kraft.