Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: "Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er det?" "Kejserens," svarede de. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. Matt 22,15-22.

Hvor blev der lagt mange snarer for Jesu fødder - men hvor klogt og myndigt brød han ikke dem alle. - I Matt 22,15 ff. hører vi, hvorledes farisæerne og herodianerne finder hinanden i fælles forsøg på at fange Jesus i ord. De begynder med at smigre ham. "Vi ved, at du er sanddru og lærer Guds vej i sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på menneskers person," siger de. Derefter spørger de: "Sig os, er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Hvor var det snedigt og underfundigt.

Havde Jesus sagt ja, ville de have anklaget ham for at have svigtet sit eget folk, og havde han svaret nej, ville de have angivet ham for kejseren, som en oprører. Men Jesus svarede hverken ja eller nej. Han beder dem vise sig skattens mønt og spørger dem: "Hvis billede og overskrift er dette?" De svarer: "Kejserens!" Han siger til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Da undrer de sig over hans visdom og går bort.

I Jesu svar til dem den dag har vi også givet den gyldne leveregel for et menneske i dag.

Så er da Guds tale til dig og mig i dag: Giv Gud, hvad Guds er! Giv Gud dig selv, giv ham hele dit hjerte. Ikke blot en række ydre gaver, men dig selv.

Giv Gud, hvad Guds er! Giv Gud dit hjem! Se på det eksempel, Zakæus gav. Da han havde givet Gud sig selv, blev døren til hans hjem straks slået op på vid gab for Jesus og med det samme for Jesu venner. Man kommer uvilkårligt til at tænke på sangens ord: "En underfuld frelser jeg ejer - ham alle, alle skal se." Zakæus hjem blev et missionshjem i ret forstand.

Giv Gud, hvad Guds er! Giv ham din pengepung! Det ville sikkert have to velsignede følger, om vi ret fik det gjort. For det første ville Guds riges arbejdere hjemme og ude i de mange forskellige forgreninger blive fri for at sukke, som de nu gør, fordi de stadig mangler midler til gerningen.

Og for det andet ville vi have mere velsignelse af vore penge og mere forslag i dem.

Giv Gud, hvad Guds er! Lad os sige det med Thora Esches ord: "Herre, tag mig, dan mig, og brug mig!" Lad ham få lov at præge "mønten" - dig og mig - med sit billede, sit - helliget Herren." Og lad så mønten komme i omløb og blive til hjælp og velsignelse og ikke ligge og ruste op i "skuffen" derhjemme.

Og giv så kejseren, hvad kejserens er! Det vil sige: Lev sådan, at du tager alle dine jordiske pligter op for Herren: Pligten over for dit hjem, pligterne i din daglige gerning og i det samfund, hvori du lever.

Øv din skyldighed med hele dit hjerte, gør det med troskab og under bøn. Giv kejseren, hvad kejserens er! Løb ikke fra dine forpligtelser i pengesager. Hellere en ærlig fallit end en uærlig akkord. - Lad købmanden få det, vi skylder ham, og helst, inden han lider alt for stort et rentetab. - Lad skatteblanketten vise vor virkelige indtægt, selv om vi synes, at byråd eller sogneråd skruer os alt for højt op i skat.

Giv kejseren, hvad kejserens er i alle de mange daglige forhold mennesker og mennesker imellem.

Ja, måtte vi ved Herrens nåde og hjælp få lov til at gøre vort bedste i alle de små og store opgaver, som livet stiller os, og må vi tage os Paulus formaning til efterretning: "Betal alle, hvad I er dem skyldige; den, som I er skat skyldig, skat; den, som told, told; den, som frygt, frygt; den, som ære, ære. Bliv ikke nogen skyldige, uden det at elske hverandre."

Giv - -! Giv - - -! Lyder det. Ja, og så er det forunderlige dette, at jo mere et menneske prøver at leve efter dette: Giv Gud! Giv kejseren!

Desto mere får det selv af glæde og fred, af nåde og velsignelse.