Brugen af
microchips II.
I de sidste to numre af Udfordringen (nr. 38 og
39 1999)
har der været et par meget interessante artikler om hvordan man
allerede
bruger og vil bruge microchips for at registrere os. Jeg mener bestemt
ikke at det der siges i disse artikler er noget fantasifuldt vås
eller at det er umuligt at gennemførere i et land som Danmark,
tvært
imod mener jeg at disse artikler er meget realistiske med hensyn til de
ting vi vil komme til at opleve i en meget nær fremtid.
Jeg føler dog, at der er nogle ting,
blandt andet,
savner jeg Jesus Kristus, Guds søn og den rolle han spiller i
denne
sag. Jeg savner også lidt om den baggrund der er
nødvendige
for at kunne forstå den dybere mening af disse to artikler,
derfor
har jeg skrevet denne artikel i et forsøg på at råde
bod på dette.
Jeg vil dog ikke undlade at gøre
opmærksom
på, at der er skrevet en bog på ca. 150 sider "EU og
Religion"
af H. Kjær.
Åb 13,17 så ingen kan købe
eller sælge
undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets
navns tal.
Læg nu nøje mærke til hvad
der siges
i vers 18.
Åb 13,18 Her kræves der visdom!
Den, der har
forstand, må regne på dyrets tal, for det er et
mennesketal.
Dets tal er 666.
Lagde du mærke til at der her
står, at der
kræves visdom!
Det vil sige, at det ikke er alle, som kan
finde ud af,
hvad mærket er, eller hvordan det ser ud.
Det er kun de, der har visdom!
Læg også mærke til at der
står,
at den der har forstand, må regne på dyrets tal.
Kol 2,8 Se til, at ingen fanger jer med
filosofi og tomt
bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens
magter
og ikke på Kristus.
Jak 1,5 Men hvis nogen af jer står
tilbage i visdom,
skal han bede om at få den af Gud, som giver alle
rundhåndet
og uden bebrejdelser, og så vil han få den.
Ordsp 2,3-6 ja, hvis du råber på
indsigt og
løfter din røst efter forstandighed, hvis du leder efter
den som efter sølv, søger efter den som efter skatte, da
forstår du, hvad det er at frygte Herren, da opnår du
kundskab
om Gud. For Herren giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og
forstandighed;
Guds ord, Bibelen, er det eneste sted vi kan
finde den
form for visdom og forstand, der er behov for, for at kunne
forstå
disse ting.
Jeg ved ikke, om det bliver et kort, et
microchips eller
en tatovering, og jeg vil derfor i denne artikel bruge ordet
mærke.
Mange har forsøgt og mange vil
forsøge at
forklare de ting, der skal ske i den sidste tid, ud fra egne teorier og
verdens visdom, verdens- og kirkehistorie og andre verdslige ting.
Men, tro dem ikke, jeg siger igen, tro ikke
på dem.
Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og
prøvet.
De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de
indsigtsfulde
forstår.
Det mærke der kommer, vil betyde, at de
der har
det, kan opnå forskellige fordele ved at have det.
Mange af fordele man vil kunne få er af
økonomisk
ark, da det er penge, der er hele grundlaget for, ikke blot dette
mærke
men for hele EU. Penge er i dag den største og stærkeste
magt,
i verden.
Ingen politisk eller religiøs magt,
uanset hvor
stor og stærk den end er vil nogen sinde kunne kontrollere verden
på tværs af politiske og religiøse opfattelser.
Penge, økonomiske fordele,
økonomiske sanktioner
går på tværs af alle grænser både de
politiske
og religiøse.
Det er penge, der i dag styrer både den
politiske
og de religiøse verdner.
Ingen trossamfund, ingen politiske magter,
ingen organisationer
er så store og stærke, at de har magten i alle lande.
Selv om USA i dag regnes for den eneste
virkelige stormagt,
så er der alligevel mange lande, hvor USA ikke har nogen som
helst
indflydelse eller kan udøve nogen magt.
En anden meget væsentlig ting i den
forbindelse
er at Bibelen ikke på nogen som helst måde siger, at det er
et bestemt trossamfund, en politisk magt eller en bestemt organisation
som Guds folk skal vælge mellem.
Valget er ikke mellem Gud og den katolske
kirke eller
mellem Gud og EU eller USA.
Ingen steder siger Bibelen noget om, at det er
mellem
noget sådant vi skal vælge. Bibelen giver os helt klare
retningslinier
for, hvad det er vi skal vælge mellem.
Apg 5,29 Peter og apostlene svarede: "Man
bør adlyde
Gud mere end mennesker.
Dan 3,17-18 Kommer det dertil, så kan
vores Gud,
som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild
og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du
vide,
konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den
guldstøtte,
du har opstillet."
Bemærk, at der ikke er noget sted, at
Guds ord siger,
at valget står mellem Gud og Dyrets mærke.
Jeg er bekendt med nogle af de mange meget
fantasifulde
fortolkninger om hornene og dyret, som romerkirken - katolicismen - den
katolske kirke og Paven.
Jeg er også bekendt med den fantasifulde
historiske
fortolkning af tallet 666, at det skulle være det tal man kommer
frem til ved at lægge den såkaldte værdi af de
bogstaver
sammen der er på
Pavens tre kronede krone, men også dette
er uholdbart
i Bibelsk sammenhæng.
En ting jeg vil nævne i forbindelse med
indførelsen
af et mærke, for at kunne købe og sælge, er der
mange
af dem der elsker de historiske fortolkninger, som siger at det to
hornede
dyr der er omtalt i Åb 13,11 er USA.
At uvidne personer i de uoplyste lande kan tro
på
en sådan fortolkning, kan jeg forstå. At Naive, godtroende
mennesker, som holdes i et religiøst jerngreb af nogle
diktatoriske
og brutale mennesker, som i deres magtbegær tilsidesætter
alle
menneskelige moralbegreber, ikke tør tro på andet end det
deres religiøse ledere siger, er den rigtige forståelse af
Guds ord, det kan jeg også forstå, Men, at man kan få
normalt begavede mennesker, der har frihed til at tænke og mene,
som de vil, til at tro på disse fantasifulde fortolkninger om
Dyrene
og hornene, som værende den katolske kirke og USA, det
forstår
jeg ikke.
2Thess 2,9-10 Den lovløses komme er
Satans værk
og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og
med
alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de
ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne
blive
frelst.
Bemærk hvorfor de fortabes.
Fordi de ikke har taget imod kærlighed
til sandheden,
så de kunne blive frelst.
Den olie, den Bibelske forståelse af de
ting der
er specielt omtalt i Daniels bog og Åbenbaringens bog, de fem
brudepiger
ikke mente, var nødvendig, er nogle af de sandheder de har
forkastet
og antaget vildfarelser og løgn i stedet.
Det er kun de personer, der i tide virkelig
har studeret
Guds ord i dybden og virkelig har drukket af den sande visdoms kilde,
der
kan gennemskue disse ting angående mærket.
En af de ting, jeg med sikkerhed, kan sige om
mærket
er, at ingen, absolut ingen kan tvinge en anden til at tage
mærket.
Mørket er noget, man selv skal bede om
at få
eller selv tage.
Hvis du ikke vil have det, er der ingen magt
eller myndighed,
der kan tvinge dig til at tage det.
Hvis der er tale om en tatovering eller
indsprøjtning
ad en microchips, så er der ingen, absolut ingen der kan give dig
det, så længe du ikke selv ønsker det.
Sagt med andre ord, ingen kan eller vil blive
tvunget
til at tage dette mærke.
Men det vil få meget store konsekvenser
ikke at
tage det, og derfor er det meget vigtigt, at studere Bibelen, den sande
visdoms kilde for at få den rette forståelse af tvang og
dette
at
tvinge.
Det vi i dag forstår ved tvang har i
næsten
alle henseender noget med penge at gøre.
F.eks., er jeg tvungen til at være
medlem af en
faglig organisation for, at få arbejde og for at få
dagpenge.
Dette har intet som helst med tvang, at
gøre.
Men af hensyn til penge og vor egen
magelighed, bruger
vi ofte ordet tvang og tvunget om ting, der i virkeligheden er
frivillige,
men som vi af økonomiske grunde ikke ønsker at
følge.
Denne form for tvang vil i meget stor
udstrækning
blive brugt i forbindelse med mærket,
Hvis det, vi ofte kalder tvang, også er
det, Bibelen
kalder tvang, ville Daniel og hans venner have haft en virkelig god
undskyldning
for ikke at tilbede billedstøtten, og for ikke, at blive kastet
i den gloende ovn. (Daniels bog kap. 3 og 6)
Det, vi i dag kalder tvang, har intet med det
Bibelen
kalder tvang, at gøre, men noget med vor økonomi at
gøre.
Ingen, absolut ingen kan tvinge nogen til, at
tage mærket,
men millioner vil tage det, fordi de kan opnå en økonomisk
fordel ved det.
Og måske det allervigtigste, man kan
ikke komme
af med mærket igen.
Selv om du river kortet i stykker, eller
får den
hånd opereret af, hvor microchipsen er indopereret, er du stadig
registeret i de himmelske bøger, som en af dem, der har taget
mærket.
Mange politikere, præster og andre af
denne verdens
vise og store, vil fortælle dig, at du godt kan komme af med
mærket
igen, at det kun slettes.
Men tro dem ikke.
At tage mærket betyder at fornægte
Gud og
det offer, har bragte på Golgatas kors.
Dyrets mærke er ikke er et
spørgsmål
om, om de tilhørere det ene eller alene et
spørgsmål
om hvem du ønsker at tjene.
Gud eller mennesker.
Jesus eller penge,
Den prøve Jesus blev udsat for i
ørkenen,
var ikke en prøve der havde noget med de hykleriske og forkerte
opfattelser de skriftlærde og farisæerne havde at
gøre,
men en direkte
konfrontation med Satan selv.
At tro, at Satan kun bruger nogle få af
denne verdens
trossamfund, politiske magter og organisation som sine hjælpere i
kampen mod Guds folk er direkte tåbelig.
Millioner af såkaldte kristne i alle de
forskellige
trossamfund, følger blindt deres jordiske leder. De bekymre sig
ikke om, om det er i overensstemmelse med Guds ord eller ikke. De
følger
ikke Jøderne i Berøases eksempel (Apg 17,11) og
undersøger
om det der bliver sagt, nu også er i overensstemmelse med Guds
ord.
Den dag, da det bliver vanskeligt at kunne
købe
en vare og betale kontant uden et eller andet kort, eller microchips er
ikke langt borte.
Jeg har allerede været udsat for det.
Det er f.eks. I dag meget svært at
få sin
løn, dagpenge eller pension udbetalt i kontanter.
De fleste forretninger er i dag udstyret med
en DAN-kort
terminal, hvor man kan bruge sit kort.
Mange supermarkeder og servicestationer og
andre forretninger
har indført rabatkort.
Ud over de mange forskellige rabatkort har de
fleste af
os et Dankort, sygesikringsbevis og andre lignende kort.
Formålet med alle disse forskellige kort
er for
det første at vænne os til at bruge et kort i stedet for
penge.
For det andet, at gøre os så
irriteret over
de mange forskellige kort, at vi ønsker dem alle samlet på
et microchips (kort).
Den måde man vil indføre kortet
eller mærket
på, er simpelthen ved at give en ekstra rabat til alle dem, der
har
det og bruger det.
Såre simpelt og utroligt effektivt.
Selv de største modstandere af et
borgerkort vil
være blandt de første i køen for at få det,
når
det er en økonomisk fordel ved det.
Penge og kærligheden til penge er blevet
denne verdens
gud.
Penge og økonomiske fordele styrer i
dag langt
den største del af Danmarks og EUs, ja hele verdens befolkning.
Det er ikke hverken politiske eller
religiøse magter
eller noget andet, der styrer verden, men ene og alene penge.
Derfor vil det mærke, som kommer, blive
kombineret
med økonomiske forblive kombineret med økonomiske
fordele,
og derved får man det indført uden nogen som helst
problemer.
1Tim 6,10 For kærlighed til penge er
roden til alt
ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har
voldt
sig selv mange smerter.
Disse ting vil ikke komme frem for
offentligheden som
noget religiøst, men som noget der er en fordel og til det
bedste
for dem der er borgere i det forjættede land EU. Det vil derfor
være
på sin plads at stille spørgsmålet, har dette
mærke
i det hele taget en religiøs betydning?
Vi kan vel være lige gode kristne, selv
om vi tager
mærket og får de økonomiske fordele, der er ved det?
Ja, det kan du, - menneskeligt set. Men du
skal huske
på, at det ikke var det lille bid af æblet, som Adam og Eva
tog i Edens have, der var årsag til at denne jord faldt i synd,
og
at alle Adam og Evas efterkommere, inklusiv os der lever i dag, er
født
med en syndig natur.
Men Gud havde sagt, at de ikke måtte
spise de frugter,
der var på et bestemt træ.
Til trods for Guds advarsel, viste de
ulydighed mod det,
Gud havde sagt, og det har altid konsekvenser ikke at følge det
Gud siger til os.
Med hensyn til mærket, vil jeg bede dig
om, at tænke
virkelig alvorligt over de følgende to tekster.
Begge tekster er Jesu egne ord.
Matt 6,24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil
enten hade
den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Åb 14,9-11 Og en tredje engel fulgte
efter dem og
sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets
billede
og sætter dets mærke på sin pande eller hånd,
skal
han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans
vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene
af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger
op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller
nat,
de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som
mærke.
Jeg tror, at du er enig med mig i, at det
Jesus her siger
i Åb 14,9-11 om dem der tager mærket, er en af de
frygteligste
og mest alvorlige advarsler, der nogensinde er givet til denne jords
beboere.
Når man på alle de vers der taler
om dette,
kan der ikke være tvivl om at der her er tale om
økonomiske
fordel.
* Jesus sagde, at vi ikke kunne tjene
både Gud og
penge. (Matt 6,24 + Luk 16,13 + Jak 4,4)
* Mærket vil dele jordens befolkning i
to og kun
to grupper. De der tager mærket og dem der ikke tager
mærket.
(Åb 13,17 + 14,9 + 16,2 + 20,4)
Alle som vælger at tage mærket,
skal selv
bære konsekvenserne.
Jesus døde på Golgatas kors for
dig og mig.
Jesus har lovet, at frelse alle dem, der
følger
de anvisninger han har givet i sit ord, Bibelen.
Men
Ingen kan tjene to herrer.
Han vil enten hade den ene og elske den anden
eller holde
sig til den ene og ringeagte den anden.
I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Matt 6,24.
Hvem vælger du at tjene.
Jesus eller penge?
Din præst kan ikke vælge side for
dig.
Din familie kan ikke vælge side for dig.
Dine venner kan ikke vælge side for dig.
Du kan ikke undlade, at vælge hvilken
side, du ønsker
at stå på.
Den måde du nu i dag lever dit liv
på, afgør
hvilken side, du vælger.
Du kan ikke skifte side i sidste
øjeblik.
Ingen kan give dig mærket så
længe,
du ikke selv ønsker det.
Men du er tvungen til at vælge, hvilken
side du
vil stå på.
Min bøn til dig er:
Vælg Jesus, før det er for sent.
Der kan godt være, at du får
problemer med
din familie, med din venner, på dit arbejde og med mange, mange
andre
ting ved at vælge Jesus.
Men jeg beder dig alligevel
Vælg Jesus!
Der er prisen værd!
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv
måttet vælge.
Jeg har også måttet betale prisen
både
med hensyn til det arbejde jeg havde, de venner jeg havde og til min
familie.
Jeg ved hvad jeg taler om, når jeg siger
til dig,
Vælg i dag Jesus, uanset prisen, den
pris han betalte
for din frelse på Golgatas kors er meget større en den du
nogensinde kommer til at betale.
Joh 3,16 For således elskede Gud verden,
at han
gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk
|