HVEM KAN
BESTÅ?
Luk 21,36
Men våg og bed til enhver tid, så I
må
blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at
bestå
for Menneskesønnen?
Spørgsmålet stilles igen i
Åb 6,17.
HVEM KAN BESTÅ?
er det alt afgørende
spørgsmål, som
vi alle skal stille os selv, allerede nu i dag. Bibelen, giver svaret!
DET KAN DE, DER NØJE HAR FULGT GUDS
ANVISNINGER
OM BLODET PÅ DERES DØRSTOLPER. 2Mos
12,5-23
DET KAN DE, DER HAR TAGET IMOD INVITATIONEN
TIL FEST.
Luk 14,16-17
DET KAN DE, DER LIGESOM MARIA HAR TAGET TID
TIL AT
SIDDE VED JESU FØDDER. Luk 10,41-42
DET KAN DE, DER I TIDE HAR FYLDT DERES LAMPER
OP MED
GUDS ORD, SÅLEDES AT DE KAN GÅ MED BRUDGOMMEN IND I
BRYLLUPSSALEN. Matt
25,10
DET KAN DE DER KAN GENNEMSKUE DE SNEDIGE
BEDRAG SATAN
KOMMER MED, OG SKELNE ULVENE OG DE FALSKE PROFETER FRA DE SANDE. Matt
24,4-5 og 23-28 + Åb 13,3 og 13-14
Bordet ER dækket med et overdådigt
festmåltid
af åndelig føde, vore muligheder for at erhverve os en
kundskab,
der langt overgår det menneskelig tænkelige, er tilstede
for
enhver der ønsker det. Intet er skjult, der er intet hemmeligt,
som ikke skal blive åbenbaret for dem der søger. Am
3,7 + Dan 12,10 + Luk 12,2 Alt ligger åbent fremme for alle.
Alle der ønsker det, kan frit komme til Guds ord og modtage
kundskab
og velsignelser der langt overgår deres fatte evne. Festbordet er
dækket, invitationerne er sendt ud, men de der burde komme,
kommer
ikke, de der virkelig burde være interesseret, de der kalder sig
kristne, de der siger at de tror på Jesus Kristus, de der giver
det
udseende af at de tjener Herren den almægtige, de der virkelig
burde
være interesseret i at kende dybden af Guds ord - kommer ikke, de
har andre ting der optager deres tanker og sind, så de sender
afbud,
- afbud til at være sammen med Kongernes Konge, Herrernes Herre,
Ham der døde for deres skyld på Golgatas kors, ham
ønsker
de ikke at være sammen med. Mark 5,17 + Joh
6,66
+ 2Tim 4,10
De 5 brudepiger der havde ekstra olie med, delte
IKKE
med de 5 der ikke havde taget ekstra olie med, Matt
25,8-9
var det ikke en selvisk indstilling, havde Jesus ikke lært dem at
de skulle dele med dem der ikke havde? Luk 3,11
I lignelsen om talenterne Matt
25,14-30
er der også tale om denne tilsyneladende selviske indstilling,
dem
der havde, skulle have mere og den der ikke havde ret meget eller slet
intet, skulle aflevere det han havde. Denne indstilling er da ikke i
harmoni
med Jesu lære, eller er den? Det vi skal lægge mærke
til, ikke blot i disse to tilfælde, men også i mange andre
lignende situationer er, at de 5 piger der ikke havde olie nok, HAVDE
ligesom
de andre haft mulighed for, at tage ekstra olie med, men andre ting
havde
været vigtigere for dem. Ham der skulle aflevere den ene talent
han
havde ligesom dem der fik mere, haft de samme muligheder for at
forøge
antallet af talenter.
De 5 piger der ikke havde olie nok, ham der
måtte
aflevere sin ene talent, HAVDE ALLE HAFT DE SAMME MULIGHEDER som
de der havde olie nok og som de der fik flere talenter, men de havde
ikke
ment at det var nødvendigt, der var andre ting som de satte mere
pris på.
DE BLEV DØMT EFTER DET DE KUNNE HAVE
HAFT, IKKE
EFTER DET DE HAVDE.
Døren VAR lukket Matt 25,11
og Jesus udtalte de værste ord der kan udtales over en person der
tror, at han/hun HAR levet efter Guds ord.
Jeg kender jer ikke. Matt 25,12.
I Lukas 14,15-24 indbyder Jesus os til at komme
til ham,
for at få vore dunke fyldt helt op med olie, således at vi
har rigeligt med ekstra olie, når det gælder, men andre
ting
er vigtigere for os og lignelsen om de 5 piger, uden olie bliver
overført
til os. Da Jesus havde tilladt de onde ånder at styrte i vandet
og
drukne, Matt 8,32 var det de timelige ting der blev
prioriteret
højest. Det åndelige, samværet med Jesus og de ord
han
havde til dem, ønskede de ikke. De valgte at bede Jesus om at
forlade
deres egn. Matt 8,34
Det er interessant at bemærke at de 5, uden
ekstra
olie, STADIG KUNNE KØBE OLIE. Matt 25,10-11
Da de så at de havde brug for mere olie, kunne de stadig få
det, Guds ord var stadig tilgængeligt for dem, de kunne studere
Guds
ord, de kunne stadig høre Guds ord, det sande evangelium blive
forkyndt
for andre, og da de kommer tilbage efter at de har købt den
nødvendige
ekstra olie, TROR de at de har reddet deres liv, men deres tid er
forbi,
nådetiden er slut for dem.
Matt 25,12
Hvilken frygtelig erfaring.
Der er flere trossamfund der er meget flittige
til at
bruge Bibelen over for andre, men når det er deres egen frelse,
deres
egen tro det gælder, så er det ikke Guds ord der
gælder,
men deres lederes.
Nogle lærer at der i de 1.000 år
bliver en
ny mulighed for dem der ikke har taget imod troen i første
omgang.
Disse tanker er hentet fra den Hinduismen, hvor Karma, læren om
at
mennesket lever videre efter det dør. For i det nye liv at kunne
opnå en højere stilling.
Dette er IKKE hvad Guds ord, Bibelen
lærer. Vi har
ALLE vore muligheder i dette liv, spørgsmålet er blot,
HVORDAN
BRUGER VI DEM?
De der har haft deres mulighed, men ikke benyttet
den,
må nu erkende dette. Under disse forhold, er det intet under, at
disse mennesker vil forsøge at tage deres eget liv Jer
8,7 + Åb 9,6 og da det ikke lykkes for dem, råber de
til
bjergene og klipperne om at de skal falde over dem og skjule dem for
hans
åsyn som sidder på tronen. Es 2,19-22
+
Hos 10,8 + Åb 6,15 Det hus som de troede var bygget på
en
sikker grundvold er nu faldet sammen med et stort brag.
Matt 7,27 De præster og
venner
som de havde troet på og sat deres lid til, har vendt dem ryggen,
men værst af alt er det at Jesus rent ud har sagt til dem, at han
ikke kender dem. Matt 7,23 + 25,12
Kampen mod vort ego er den største
kamp, der nogen
sinde er udkæmpet. Overgivelsen af selvet, kræver kamp; men
sjælen må overgive sig til Gud, før den kan fornys i
hellighed. Vi må overgive hele hjertet til Gud, ellers kan den
forandring
vi må gennemgå, for at blive fornyet i Guds billede, ikke
ske
med os. Af naturen er vi fremmedgjorte i forhold til Gud. Det er Guds
ønske
at helbrede os, at sætte os fri. Men da dette kræver en
fuldstændig
forvandling, en fornyelse af hele vor natur, må vi overgive os
helt
til ham.
Satan fremstiller Guds styre, som et styre der
hviler
på menneskets blinde underkastelse, et styre, der består af
urimelig tvang, medens Gud ikke tvinger noget menneskes vilje. Han
modtager
ikke nogen tilbedelse der ikke er frivillig. Al tvungen underkastelse
ville
være en hindring for ægte udvikling af sind og karakter.
Den
ville ændre mennesket til en robot, og det var ikke Skaberens
hensigt.
Det er hans ønske at mennesket der er kronen på hans
skaberværk,
skal nå frem til den højest mulige udvikling. Han viser os
de højder af velsignelser som han ønsker at føre
os
til ved sin nåde. Han opfordrer os til at overgive os til ham,
så
hans vilje kan virke i os. Det er vor sag at vælge, om vi
ønsker
at blive udfriet af syndens trældom og få del i Guds
børns
herlige frihed.
Når vi overgiver os selv til Gud,
må vi nødvendigvis
opgive alt hvad der ellers ville skille os fra ham.
Derfor siger Frelseren: Således kan da
ingen af
jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt,
hvad
han har. Luk 14,33.
Alt hvad der vil drage hjertet bort fra Gud,
må
opgives. Penge er mange menneskers afgud. Kærlighed til penge og
rigdom er den gyldne lænke som binder dem til Satan. En anden
klasse
mennesker higer efter anseelse og verdslig ære. Endnu andre
dyrker
en afgud, den hedder, egenkærlig, magelighed og frihed fra
ansvar.
Men disse trællebånd må brydes. Vi kan ikke
tilhøre
Gud med halvdelen af vort liv, og verden med den anden halvdel. Vi kan
ikke kaldes Guds børn, medmindre vi er det helt og fuldt.
Der er mennesker som foregiver at tjene Gud,
medens de
stoler på egne bestræbelser for at adlyde hans lov, for at
udvikle en god karakter og for at opnå frelse. Deres hjerte er
ikke
grebet af nogen dyb forståelse af Kristi kærlighed, men de
søger at udføre kristenlivets pligter som noget Gud
kræver
af dem, for at de derved kan vinde himmelen. En sådan kristendom
er intet værd. Når Kristus bor i hjertet, vil sjælen
blive så fyldt med hans kærlighed, at det vil knytte sig
til
ham, og i beskuelsen af Kristus, vil selvet glemmes. Kærlighed
til
Kristus vil blive kilden til alle hans handlinger.
De som føler Guds tvingende
kærlighed, vil
ikke spørge om hvor lidt der må ydes. De spørger
ikke
om den lavest mulige standard, men de stiler mod fuldkommen
overensstemmelse
med deres forløsers vilje. I et alvorligt ønske vil de
yde
alt og vise en interesse der står i forhold til værdien af
hvad de søger. At bekende sig til at tilhøre Kristus,
uden
denne dybe kærlighed, er blot en tør formalitet og tung
trældom.
Har du på fornemmelsen at det er for
stort et offer
at overgive alt til Kristus?
Stil så dig selv det
spørgsmål: "Hvad
har Kristus gjort for mig"? Guds søn gav alt: Sit liv, sin
kærlighed
og lidelse - for vor forløsning. Men hvad er det vi opgiver
når
vi giver alt? - Et syndigt hjerte, som Jesus må rense med sit
eget
blod, og frelse med sin uendelige store kærlighed. Og alligevel
mener
mennesker at det er vanskeligt at opgive alt!
Jeg skammer mig over at høre det omtalt
på
den måde, jeg skammer mig også over at måtte skrive
det.
Gud kræver ikke, at vi skal opgive noget som vil være til
gavn
for os at beholde. Med ALT hvad han gør, har han sine
børns
velfærd for øje. Jeg ville ønske at alle, som ikke
har valgt Kristus som deres frelser, må indse at han har noget
der
er meget bedre at give dem, end det de selv søger efter.
Mennesket
gør den største skade og uret mod sig selv, når det
tænker og handler imod Guds vilje. Der er ingen virkelig
glæde
at finde på den sti, der er forbudt af ham, som ved hvad der er
bedst,
og som lægger planer til gavn for sine skabninger.
Overtrædelsens
vej er også vejen til elendighed og ødelæggelse.
Hele himmelen er interesseret i menneskets
lykke. Vor
himmelske Fader lukker ikke vejen for nogen af sine skabninger. Guds
krav
er, at vi skal undgå nydelser af den art som kun vil føre
til lidelse og skuffelse, og som vil lukke døren til himlens
lykke.
Verdens forløser tager mod mennesker
som de er,
med alle deres mangler, ufuldkommenheder og svagheder. Ikke blot vil
han
rense fra synd og give forløsning ved sit blod, men han vil
stille
hjertets længsel hos alle som går ind på at
bære
hans åg og hans byrde. Det er hans hensigt at give fred og hvile
til alle som kommer til ham, for at få livets brød. Han
kræver
kun af os, at vi udfører de pligter som vil føre os frem
til himmelens største velsignelse, og som de ulydige aldrig vil
kunne nå. Sjælens sande liv og glæde er, at Kristus,
herlighedens håb vil bo i vort hjerte.
Der er mange, der spørger:
Hvordan overgiver jeg mig selv til Gud?
Du ønsker at overgive dig selv til Gud,
men du
beherskes af et liv i syndige vaner. Dine løfter og beslutninger
er som slag i luften. Du har ingen kontrol over dine egne tanker,
heller
ikke over tilbøjeligheder og følelser. Tanken om de
løfter
du har brudt, og de beslutninger du ikke har ført ud i livet,
svækker
din tiltro til din egen oprigtighed og får dig til at tro, at Gud
ikke kan tage imod dig, men du må ikke fortvivle. Hvad du har
behov
for at forstå, er viljens sande styrke. Den er menneskenaturens
styrende
kraft, evnen til at beslutte sig og til at vælge. Alting
afhænger
af viljens rette brug. Gud har givet mennesket evnen til at
vælge.
Den er der for at blive brugt. Du kan ikke af dig selv forandre dit
hjerte,
du kan heller ikke af dig selv elske Gud, men du kan VÆLGE og
tjene
ham. Du kan overgive din vilje til ham, derefter vil han så virke
i dig, både at ville og at virke efter sit velbehag. Hele din
natur
vil således blive bragt ind under Kristi Ånds indflydelse.
Din kærlighed vil dreje sig om ham, dine tanker vil blive som
hans.
Et ønske om godhed og hellighed er
godt, så
vidt det rækker. Men hvis du standser på det sted, vil
intet
være nået.
DER ER MANGE DER GÅR FORTABT, MEDENS DE
HÅBER
OG ØNSKER AT BLIVE KRISTNE.
De når ikke frem til det punkt, hvor de
overgive
deres vilje til Herren. De vælger ikke Jesus, men verden og
selvet.
Ved den rette brug af viljen kan der udvirkes
en fuldstændig
ændring i dit liv. Ved at overgive din vilje til Kristus, vil du
forene dig med en magt, der er stærkere end jordiske magter. Du
vil
så få styrke fra oven til at holde dig trofast og
standhaftig,
og ved fortsat overgivelse til Gud vil du blive i stand til at leve det
nye troens liv.
De, som bliver nye skabninger i Kristus Jesus,
vil frembringe
Åndens frugter: "kærlighed, glæde, fred,
langmodighed,
mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed". Gal
5,22-23 De vil ikke længere lade sig danne efter de forrige
lyster,
men ved tro på Guds Søn vil de følge i hans
fodspor,
genspejle hans karakter. De stolte og selvhævdende bliver ydmyge
og beskedne. De forfængelige og overlegne bliver alvorlige og
tilbageholdende.
De der nyder spiritus bliver ædru, og den urene bliver ren.
Verdens
forfængelige vaner og moder lægges til side. Kristne vil
ikke
søge den udvortes prydelse, men det skjulte menneske, med den
uforgængelige
prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er. 1Pet
3,3-4
Der er ikke noget tegn på ægte
omvendelse,
hvis der ikke sker en ydre forandring. Hvis synderen holder sit
løfte,
giver tilbage hvad han har taget, tilstår sinde synder, elsker
Gud
og sine medmennesker, kan han være sikker på han er
gået
over fra døden til livet.
Når vi, som fejlende syndige mennesker
kommer til
Kristus, får vi del i hans tilgivende nåde. Hver en byrde
bliver
let, for det åg som Kristus lægger på os er let.
Pligten
bliver lystbetonet, og opofrelse en glæde. Den vej som før
syntes at være dækket af mørke, bliver belyst af
stråler
fra retfærdighedens sol.
Kristi karakters elskelighed vil også kunne
ses
hos hans efterfølgere. Det var en glæde for ham at
gøre
Guds vilje. Kærlighed til Gud, iver efter at værne om hans
ære var drivkraften i vor frelsers liv. Således vil det
også
være hos dem der HELT HAR overgivet sig til Kristus. De elsker
ham
fordi han elskede dem først. 1Joh 4,19 I det
hjerte
der er fornyet ved Guds nåde, er kærlighed drivkraften for
alle handlinger. Den danner karakteren, styrer indskydelser, behersker
lidenskabelige lyster, dæmper fjendskab og forædler
menneskets
følelser. Denne kærlighed bor i sjælen,
forsøder
livet og sender en rensende indflydelse ud omkring os.
Der er to vildfarelser, som især de der
lige er
begyndt at forlade sig på Guds nåde, specielt skal tage sig
i agt for. Den første som jeg allerede har nævnt, er at se
hen til egne gerninger, som et middel til at komme i samklang med Gud.
Den som prøver på at blive hellig ved egne gerninger, som
for eksempel med hensyn til at holde loven forsøger at
gøre
det umulige. Alt hvad et menneske selv kan gøre, er besmittet af
egoisme og synd. Det er Kristi nåde alene, der gennem tro kan
gøre
os hellige.
Den modsatte og ikke mindre farlige
vildfarelse er, at
tro på at Kristus løser mennesket fra at holde Guds lov,
og
at det siden er ved tro alene vi får del i Kristi nåde, at
vore gerninger da intet har med vor forløsning at gøre.
Jak 2,14-26
Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen
siger,
han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? Dersom
en
Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige
Føde,
og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og
mætter
eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets
Nødtørst,
hvad gavner det? Ligeså er også Troen, dersom den ikke har
Gerninger, død i sig selv. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg
har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine
Gerninger
vise dig Troen. Du tror, at Gud er én; deri gør du ret;
også
de onde Ånder tro det og skælve. Men vil du vide, du tomme
Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? Blev ikke vor Fader
Abraham
retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak
på
Alteret? Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved
Gerningerne
blev Troen fuldkomment, og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham
troede
Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet
Guds Ven. I se, at et Menneske retfærdiggøres af
Gerninger,
og ikke af Tro alene. Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke
også
hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og
lod
dem slippe bort ad en anden Vej? Thi ligesom Legemet er dødt
uden
Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
Men læg nu mærke til, at lydighed
ikke blot
er en ydre overensstemmelse, men en kærlighedstjeneste. Guds lov
er et udtryk for hans sande natur; den er udtryk for det store
kærlighedsprincip,
og er følgelig fundamentet for hans styre i himlen og på
jorden.
Hvis vore hjerter er skabt på ny i Guds billede, hvis Guds
kærlighed
er sået i sjælen, vil Guds lov så ikke blive synlig i
vore liv?
Når kærlighedens princip er
sået i hjertet,
når mennesket er skabt på ny i hans billede som
først
skabte ham, så er løftet om den nye pagt opfyldt:
Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg
vil skrive
dem i deres sind. Hebr 10,16.
Når loven er skrevet i hjertet, vil den
komme til
at forme livet!
Lydighed - en lydighed i kærlighed og
tjeneste -
er det sande tegn på et godt discipelforhold. Den hellige skrift
siger:
Thi dette er kærlighed til Gud, at vi
holder hans
bud. 1 Joh 5,3
Den, som siger:
Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er
en løgner,
og i ham er sandheden ikke. 1 Joh 2,4.
I stedet for at troen skulle fritage mennesket
fra lydighed,
er det tro og tro alene, som lader os få del i Kristi nåde,
og som sætter os i stand til at vise lydighed.
Vi fortjener ikke frelse ved vor lydighed; for
frelsen
er Guds frie gave, som KUN kan modtages i tro. Men lydighed er troens
frugt.
Og I ved, at han åbenbaredes, for at han
skulle
bære synden og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham,
synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham.1
Joh 3,5-6.
Her er den sande prøve. Hvis vi bliver
i Kristus,
hvis Guds kærlighed er i os, vil vore følelser, tanker og
handlinger være i harmoni med Guds vilje, som det er udtrykt i
hans
hellige lovs forskrifter.
Børnlille, lad ingen føre jer
vild. Den,
der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er
retfærdig. 1 Joh 3,7.
Retfærdighed er beskrevet i Guds hellige
lov, sådan
som den blev udformet i de ti bud der blev givet på Sinaj.
Såkaldt tro på Kristus, som foregiver
at
befri mennesket for den forpligtelse det er at vise lydighed overfor
Gud,
er ikke tro, men formastelse. Hvis troen ikke har gerninger, er den i
sig
selv død." Jak 2,17
Før Jesus kom her til jorden, sagde han
om sig
selv:
At gøre din vilje, min Gud, er min
lyst, og din
lov er i mit indre. Sl 40,9.
Og lige før han igen for til himlen,
sagde han:
Jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans
kærlighed.Joh
15,10.
Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om
vi holder
hans bud. Den, som siger, at han bliver i ham, han er også selv
skyldig
at vandre således, som han vandrede. 1 Joh 2,3-6.
Fordi også Kristus led for jer og
efterlod jer et
forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.1 Pet 2,21.
Betingelsen for at opnå evigt liv, er
den samme
i dag, som den altid har været. For Adam var det før hans
fald, muligt at danne en retfærdig karakter ved at leve i
lydighed
mod Guds lov. Men det lykkedes ikke for ham, og på grund af hans
synd er vor natur degenereret, og vi kan ikke gøre os selv
retfærdige.
På grund af vi er syndige, kan vi ikke helt adlyde en hellig lov.
Vi har ikke nogen egen retfærdighed, hvormed vi kan klare Guds
lovs
krav. Men Kristus har skaffet en udvej for os. Han levede på
jorden
under de samme prøvelser og fristelser, som vi møder. Han
levede et syndfrit
liv. Han døde for os, og nu tilbyder han os at påtage sig
vore synder og give os sin retfærdighed. Hvis du overgiver dig
selv
til ham og modtager ham som din Frelser, så vil du, hvor syndigt
dit liv end må have været, for hans skyld blive regnet for
retfærdig. Kristi karakter står nu i stedet for din
karakter,
og du er modtaget af Gud som om du ikke havde syndet.
Men der hører mere til endnu, for
Kristus forvandler
hjertet, idet han bor i hjertet ved tro. Du må holde denne
forbindelse
med Kristus ved lige ved tro og ved en stadig overgivelse af din vilje
til ham, og så længe du gør det, så
længe
vil han virke i dig, så du kommer til at ønske at handle i
overensstemmelse med hans velbehag. Du kan derfor nu sige: Gal 2,20
"Jeg
lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på
jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og
gav
sig selv hen for mig." Således sagde Jesus også til sine
disciple:
Matt 10,20 "For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders
ånd,
som taler gennem jer." Så når Kristus således virker
i dig, vil det kunne ses og du udfører de handlinger -
retfærdigheds
og lydigheds handlinger, som kendetegner den sande tro.
Vi har derfor ikke noget i os selv, af hvilket
vi kan
rose os. Der er ingen grund til selvophøjelse. Vor eneste grund
til håb ligger i Kristi retfærdighed, som tilregnes os, og
i hvad hans Ånd virker i os og gennem os.
Når vi taler om tro, så er der
forskel på
tro, men når hjertet er overgivet til Jesus i kærlighed til
ham, så er der tro - en tro, som er virksom gennem
kærligheden,
og som renser sjælen. Gennem denne tro bliver hjertet forvandlet
i Guds billede. Og det hjerte, som i sin uomvendte tilstand ikke
underkastede
sig Guds lov, og heller ikke kunne gøre det, glæder sig nu
ved dens hellige bud, og lovens retfærdighed opfyldes i os, som
ikke
vandrer efter kødet, men efter Ånden". Rom
8,4
Der er nogle mennesker, som har erfaret Kristi
tilgivende
kærlighed, og som af hjertet ønsker at være Guds
børn,
men som indser at deres karakterer er ufuldkommene, at deres liv er
fuld
af fejl, og som tvivler på, om deres hjerte er blevet fornyet af
Helligånden. Til sådanne mennesker vil jeg sige: Træk
ikke tilbage i fortvivlelse. Ofte vil vi komme til at bøje os og
græde ved Jesu fødder på grund af vore fejltagelser
og utilstrækkelighed, men vi skal ikke miste modet. Selv om
fjenden
vinder over os, bliver vi ikke forkastet af Gud. Nej, Kristus er ved
Guds
højre hånd, og han går i forbøn for os. Den
elskede
Johannes sagde:
Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal
synde. Men
synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus,
den
retfærdige. 1 Joh 16,27.
Han ønsker at tage dig til nåde,
at se sin
egen renhed og hellighed genspejlet i dig. Hvis du vil overgive dig til
ham, vil han som har begyndt sin gode gerning i dig, og fuldføre
den.
Jo nærmere du kommer til Jesus, jo mere
ufuldkommen
vil du være i dine egne øjne, for dit syn vil blive
klarere,
og dine ufuldkommenheder vil nu blive set i klar modsætning til
hans
fuldkomne natur. Det er bevis på, at Satans bedrag har mistet sin
magt, og på at Guds Ånds levendegørende indflydelse
er ved at vække dig op.
Der kan ikke bo nogen dybt rodfæstet
kærlighed
til Jesus i det hjerte, som ikke indser sin egen syndighed. Den
sjæl,
som er forvandlet ved Kristi nåde, vil beundre hans guddommelige
karakter, men hvis vi ikke kan se vort eget moralske fordærv, er
det et klart bevis på, at vi ikke har haft anledning til at se
Kristi
store skønhed.
Jo mindre vi finder, der kan næres
agtelse for,
i os selv, jo mere vil vi finde at nære agtelse for i vor
frelsers
renhed og herlighed. Synet af vor egen syndighed vil føre os til
ham som kan tilgive, og når sjælen, idet den ser sin egen
hjælpeløshed,
higer efter Kristus, vil han åbenbare sig i sin kraft. Jo mere
vor
følelse af behov driver os til ham og til Guds ord, jo mere
ophøjede
begreber vil vi få om hans karakter, og jo mere
fuldstændigt
vil vi genspejle hans billede.
Når din samvittighed er blevet vakt af
Helligånden,
er du kommet til at se noget af syndens syndighed, dens magt, skyld og
smerte, og du ser på den med afsky. Du føler, at synden
har
sat skel mellem dig og Gud, at du lever i trældom under det ondes
magt. Jo mere du kæmper for at slippe fri, des mere vil du indse
din hjælpeløshed. Dine motiver er urene, dit hjerte er
ondt.
Du indser at dit liv har været opfyldt af egenkærlighed og
synd. Du længes efter tilgivelse, efter at blive renset, efter at
komme ud af synden. Hvad kan du gøre for at komme i harmoni med
Gud, for at komme til at ligne ham?
Det er fred du mangler, og Himlens tilgivelse med
ro
og kærlighed i dit indre. Penge kan ikke købe den fred,
forstand
kan ikke opnå den, og visdom finder den heller ikke. Ved egne
bestræbelser
vil du aldrig kunne opnå den. Men Gud tilbyder dig den som en
gave,
"uden penge, uden vederlag". Es 55,1 Den er din,
hvis
du bare rækker hånden ud og griber den. Herren siger:
Er eders synder som skarlagen, de skal blive
hvide som
sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Es
1,18
Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny
ånd giver
jeg i eders indre. Ez 36,26.
Du har bekendt dine synder og af hjertet
afstået
fra dem.
Du har besluttet at give dig selv til Gud.
Gå da
til ham og bed ham befri dig fra dine synder og give dig et nyt hjerte.
Tro på at han gør det, fordi han
har lovet
det.
Det var det Jesus lærte, da han var her
på
jorden, nemlig at den gave som Gud lover os, må vi tro at vi
modtager,
og så er den vores.
Jesus helbredte folk for sygdomme, når de
havde
tro på hans kraft. Matt 9,27-30 + Luk 18,41
Han
hjalp dem med ting de kunne se, og gav dem tillid til ham
angående
ting de ikke kunne se, og ledede dem således til tro på ham
og hans kraft til at tilgive synder. Det sagde han ganske tydeligt, da
han helbredte manden for lamhed.
Men for at I skal vide, at
menneskesønnen har magt
på jorden til at forlade synder så siger han til den lamme:
"Stå op, tag din båre og gå hjem." Matt 9,6.
Således siger også evangelisten
Johannes i
omtalen af Kristi mirakler:
Men disse er nedskrevet for at I skal tro, at
Jesus er
Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have
livet
i hans navn. Joh 20,31.
Vi kan af Bibelens enkle beretning om, hvordan
Jesus
helbredte de syge, lære noget om, hvordan vi skal tro på
ham
for at få tilgivelse for vore synder. Prøv engang at
læse
beretningen om den lamme ved Betesda Dam. Joh 5,1-9
Den
stakkels mand var ganske hjælpeløs. I 38 år havde
han
ikke været i stand til at bruge sine lemmer. Alligevel sagde
Jesus
til ham:
Stå op, tag din seng og gå! Joh
5,8.
Den syge mand kunne godt have sagt: "Herre,
dersom du
vil helbrede mig, vil jeg adlyde dit ord." Det gjorde han ikke, han
TROEDE
på Kristi ord. Han TROEDE han var helbredt, og straks
bestræbte
han sig for at gå. Han ville gå, og han gik. Han handlede
efter
Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han var helbredt.
På samme måde er du en synder. Du
kan ikke
sone dine tidligere synder, du kan ikke forandre dit hjerte og
helliggøre
dig selv. Men Gud lover at gøre alt dette for dig gennem
Kristus.
Du tror på dette løfte. Du bekender dine synder, og du
overgiver
dig til Gud. Du vil tjene ham. Så sikkert som du gør
dette,
vil Gud opfylde sit ord på dig. Hvis du tror på
løftet,
tror på du har fået tilgivelse og er blevet renset,
gør
Gud det til virkelighed. Du er nu sund, akkurat som Kristus gav den
lamme
styrke til at gå, dengang da manden troede, han var helbredt.
Hvis
du tror det, er det sådan.
Vent ikke, til du føler, at du er
helbredt, men
sig: "Jeg tror, at det er sådan, fordi Gud har lovet det, ikke
fordi
jeg føler det. Jesus siger:
Alt, hvad I beder og bønfalder om -
tro, at I har
fået det, så skal I få det. Mark 11,24.
Dette løfte er betinget af, at vi beder
i overensstemmelse
med Guds vilje. Men det er Guds vilje, at han vil frelse os fra synd og
gøre os til sine børn, og at sætte os i stand til
at
leve et helligt liv. Vi må derfor gerne bede om disse
velsignelser
og tro, at vi får dem og derfor også takke Gud for at vi
har
fået dem.
Nu da du har overgivet dig selv til Jesus,
så træk
dig ikke ud af det, gå ikke bort fra ham, men sig dag efter dag:
"Jeg hører Kristus til, jeg har overgivet mig til ham." Bed ham
give dig hans Ånd, og bed ham bevare dig i hans nåde.
Apostlen
Paulus siger:
Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren,
så
lev jeres liv i ham. Kol 2,6.
Der er nogle der mener, at de må stilles
på
prøve og derved bevise for Herren, at de er omvendt, før
de kan bede om hans velsignelse. Men du kan bede om Guds velsignelse
nu.
Du må have Guds nåde, Kristi ånd, til hjælp i
din
svaghed, ellers kan du ikke modstå det onde.
Jesus nærer det ønske at vi skal
komme til
ham som vi er, syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi
kan
komme med al vor svaghed, vor dårskab, vor syndighed og
bøje
os i anger ved hans fødder, således at han kan omfavne os
i sine kærligheds arme, forbinde vore sår og rense os fra
alt
urent.
Der er mange som har en forkert opfattelse af
dette. De
tror ikke, at Jesus tilgiver dem personligt, hver enkelt, hver for sig.
De stoler ikke på Guds ord. Alle som går ind på
betingelserne
har den forret, at de kan vide med sig selv, at tilgivelse er givet for
enhver synd. Den mistanke, at Guds løfter ikke er beregnet for
dig,
må du gøre dig fri for. Løfterne er beregnet for
enhver
angrende synder. Der er tilvejebragt styrke og nåde gennem
Kristus,
og tjenende engle bringer den ud til enhver troende sjæl. Der er
ingen så syndige, at de ikke kan opnå styrke, renhed og
retfærdighed
i Jesus, som døde for dem. Kristus længes efter at befri
dem
for deres klæder der er plettet af synd og iføre dem
retfærdigheds
hvide klæder. Han opfordrer dem til at leve og ikke dø.
Se op, du som tvivler og skælver.
Jesus lever og går i forbøn for DIG.
Tak
Gud for den gave, hans kære søn er, og bed om, at han ikke
må være død forgæves for dig. Ånden
indbyder
dig i dag. Giv i dag HELE dit hjerte til Jesus, og du vil modtage hans
velsignelse.
Når du læser løfterne,
så husk,
de er udtryk for en uudsigelig kærlighed og medlidenhed.
I ham har vi forløsningen ved hans
blod, syndernes
forladelse. Ef 1,7.
TRO, at Gud er din hjælper.
Han ønsker at genoprette sit billede i
DIG. Når
du kommer til ham med bekendelse og anger, vil han komme nær til
dig med barmhjertighed og tilgivelse.
OVERGIV DIG NU I DAG TIL JESUS!
I MORGEN KAN DET VÆRE FORSENT.
Se mere om dette emne og mange, mange andre meget
interessante kristne
emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.dk
2Mos 12,5-23 Det skal være et lydefrit dyr,
et
årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra
gederne.
I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne
måned.
Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden
mørket
falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de
to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser
det. De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med
usyrede brød og bitre urter til. I må ikke spise noget af
det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke
og indvolde. I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad
der
er tilovers om morgenen, skal I brænde. Sådan skal I spise
det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler
på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise
det. Det er påske for Herren. Samme nat vil jeg gå gennem
Egypten,
og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten,
både
af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine
straffedomme
over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som
mærke
på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg
forbi
jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg
slår egypterne. Denne dag skal I have som mindedag, og I skal
fejre
den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den,
slægt efter slægt. Syv dage skal I spise usyrede
brød.
I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse
allerede
den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra
den
første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra
Israel.
På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og
på
den syvende dag skal I holde hellig festforsamling. De dage må
der
ikke udføres noget arbejde. Kun det, hver enkelt skal have at
spise,
må I tilberede. Bestemmelsen om de usyrede brød skal I
overholde,
for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Egypten.
Som en eviggyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter
slægt.
Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om
aftenen den enogtyvende dag i samme måned skal I spise usyrede
brød.
Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse, for enhver, der
spiser syrnet brød, det menneske skal udryddes fra Israels
menighed;
det gælder både den fremmede og landets egne. I må
ikke
spise noget syrnet brød; overalt, hvor I bor, skal I spise
usyrede
brød." Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og
sagde
til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier,
og
slagt påskelammet! Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i
skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på
overliggeren
og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud
af sit hus, før det bliver morgen. Når Herren går
gennem
Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og
de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han
vil
ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og
slå
jer ned.
Tilbage til teksten
Luk 14,16-17 Jesus svarede: "Der var en mand,
som ville
holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen
skulle
begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu
er alt rede!
Tilbage til teksten
Luk 10,41-42 Men Herren svarede hende:
"Martha, Martha!
Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men
ét
er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke
tages
fra hende."
Tilbage til teksten
Matt 25,10 Men da de var gået hen for at
købe,
kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen,
og
døren blev lukket.
Tilbage til teksten
Matt 24,4-5 Jesus sagde til dem: "Se til, at
ingen fører
jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus!
og de skal føre mange vild.
Matt 24,23-28 Hvis nogen da siger til jer: Se,
her er
Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal
fremstå
falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn
og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har
jeg
sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i
ørkenen!
så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro
det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest,
sådan skal også Menneskesønnens komme være.
Hvor
ådslet er, dér vil gribbene flokkes.
Åb 13,3 Et af dets hoveder var som
dødeligt
såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte
dyret med undren
Åb 13,13-14 Det gør store tegn,
så
det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for
øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på
jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for
dyrets
øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave
et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live.
Tilbage til teksten
Am 3,7 Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren,
og Herrens
ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham.
Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og
prøvet.
De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de
indsigtsfulde
forstår.
Luk 12,2 Der er intet hemmeligt, som ikke skal
åbenbares,
og intet skjult, som ikke skal blive kendt.
Tilbage til teksten
Mark 5,17 Så bad de ham om at forlade
deres egn.
Joh 6,66 Efter dette var der mange af hans
disciple, der
forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.
2Tim 4,10 for Demas har forladt mig af
kærlighed
til denne verden og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til
Galatien,
Titus til Dalmatien.
Tilbage til teksten
Matt 25,8-9 Og de tåbelige sagde til de
kloge: Giv
os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge
svarede:
Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til
købmanden og køb selv.
Tilbage til teksten
Luk 3,11 Han svarede: "Den, der har to
kjortler, skal
dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre
ligeså."
Tilbage til teksten
Matt 25,14-30 Det er som med en mand, der skulle
rejse
til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue;
én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én,
enhver
efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem
talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til.
Ligeledes
tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået
én
talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang
tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab
med
dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem
talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter;
se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du
gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil
betro
dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med
de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se,
jeg
har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og
tro
tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig
meget.
Gå ind til din herres glæde! Så kom også han,
som
havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig
som
en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og
samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og
gemte
din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde
til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg
høster,
hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt.
Så
burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde
fået
mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra
ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham
skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra
ham
skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i
mørket
udenfor. Dér skal der være gråd og
tænderskæren.
Tilbage til teksten
Matt 25,11 Siden kom også de andre piger
og sagde:
Herre, herre, luk os ind!
Tilbage til teksten
Matt 8,32 Han sagde: "Gå!" og de
fór ud og
over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i
søen
og omkom i vandet.
Tilbage til teksten
Matt 8,34 Så gik hele byen ud for at
møde
Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.
Tilbage til teksten
Matt 25,10-11 Men da de var gået hen for
at købe,
kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen,
og
døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde:
Herre, herre, luk os ind!
Tilbage til teksten
Matt 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg
jer, jeg
kender jer ikke.
Tilbage til teksten
Jer 8,3 Alle de, der bliver tilbage af denne
onde slægt,
vil foretrække døden frem for livet, de som er tilbage
alle
de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre.
Åb 9,6 I de dage vil mennesker
søge døden
og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men
døden
flygter fra dem.
Tilbage til teksten
Es 2,19-22 Søg ind i klippehuler og
jordhuller
i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når
han rejser sig for at skræmme jorden. Den dag skal mennesker tage
deres afguder af sølv og deres afguder af guld, som de har lavet
for at tilbede dem, og kaste dem hen til spidsmus og flagermus. De skal
søge ind i klippespalter og i bjergkløfter i rædsel
for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig
for at skræmme jorden. Stol ikke på mennesket, hvis
åndedrag
er et vindpust; hvad regnes det for?
Hos 10,8 Israels synd, ondskabens
offerhøje, skal
ødelægges, tjørn og tidsel vokser op over deres
altre.
Da skal de sige til bjergene: "Skjul os!" og til højene: "Fald
ned
over os!"
Åb 6,15 Og jordens konger og
stormænd og hærførere
og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i
huler og klippekløfter.
Tilbage til teksten
Matt 7,27 Og skybruddet kom, og floderne steg,
og stormene
suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort."
Tilbage til teksten
Matt 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er:
Jeg har
aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg
jer, jeg
kender jer ikke.
Tilbage til teksten
Gal 5,22-23 Men Åndens frugt er
kærlighed,
glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,
mildhed
og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!
Tilbage til teksten
1Pet 3,3-4 Jeres skønhed skal ikke
være i
det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke
klæder,
men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille
ånds
uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds
øjne.
Tilbage til teksten
1Joh 4,19 Vi elsker, fordi han elskede os
først.
Tilbage til teksten
Jak 2,17 Sådan er det også med
troen: i sig
selv, uden gerninger, er den død.
Tilbage til teksten
Rom 8,4 for at lovens krav skulle opfyldes i
os, som ikke
lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.
Tilbage til teksten
Es 55,1 Kom, alle I, der tørster, kom
og få
vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og
køb
korn uden penge, vin og mælk uden betaling!
Tilbage til teksten
Matt 9,27-30 Da Jesus gik videre
derfra,
fulgte to blinde efter ham; de råbte: "Forbarm dig over os,
Davids
søn!" Da han var kommet hjem, kom de blinde hen til ham, og
Jesus
spurgte dem: "Tror I, at jeg kan gøre det?" De svarede: "Ja,
Herre!"
Da rørte han ved deres øjne og sagde: "Det skal ske jer,
som I tror." Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte
strengt
til dem og sagde: "Se til, at ingen får det at vide."
Luk 18,41 "Hvad vil du have, at jeg skal
gøre for
dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se."
Tilbage til teksten
Joh 5,1-9 Derefter var det en af jødernes
fester,
og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der
en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem
søjlegange.
I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og
krøblinge,
som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til
tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i
oprør.
Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i
oprør,
blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en
mand,
som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge
der
og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han
til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har
ikke
et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er
bragt
i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i
før
mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!"
Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men
det var sabbat den dag;
Tilbage til teksten
|