Efter at man har ledet et menneske i en bøn, hvor det har overgivet sig til Gud, er det vigtigt at tage tid til at glæde sig sammen og tale om det. Du kan fx nævne Luk 15,10: "Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over en synder, som omvender sig." Dette er et særligt øjeblik, og din holdning bør afspejle det.
Hvordan mennesker giver udtryk for deres begejstring, vil naturligvis variere alt efter deres temperament. Så bliv ikke overrasket, hvis der en gang bliver omfavnelser og tårer, og hvis et menneske en anden gang blot giver dig hånden og siger "tak".

Det er vigtigt at gentage betydningen af det, de netop har gjort. Sig til dem, at det er deres livs vigtigste beslutning, de har truffet, og at de vil takke Gud for det i al evighed. Men vær opmærksom på, at ikke alle mennesker vil føle sig berørt af de følelser, som du måske har haft. Det er helt i orden. Det afgørende er, at de mente, hvad de sagde i deres bøn. Følelserne skal nok komme senere, for nogle mere intenst end for andre.

Forklar dem, at der vil komme både op - og nedture i deres forhold til Kristus og i den begejstring, de vil erfare i livet med ham. Dette er det normale for ethvert forpligtende forhold. Det afgørende er, at de vil forblive i fællesskab med ham i tykt og tyndt. De skal nok komme til at erfare begge dele.

Det er vigtigt, at man får talt sammen om de grundlæggende vaner, der hjælper os til at vokse som kristne. Hvad enten det sker der på stedet eller inden for de næste par dage, er det vigtigt at tage tid til at give nogle praktiske forslag med hensyn til de følgende områder.

Forklar at det er vigtigt, at de daglig sætter tid til side til at tale med Gud. Tilskynd dem til at tale til Gud i et dagligdags sprog og at være åbne og ærlige med hensyn til, hvad der ligger dem på sinde. Når de nogle gange ikke føler trang til at bede, er det godt at tale med Gud om det.
Som en hjælp til at få balance i bønnen foreslår jeg ofte følgende mønster: T-B-T-B.

T står for tilbedelse og er en god måde at begynde på.
B står for bekendelse; når de falder i synd, må de bekende det over for Gud, som er villig til at tilgive.
T står for taksigelse, en naturlig reaktion på Guds tilgivelse og de mange andre tegn på hans kærlighed og omsorg i deres liv.
B står for bønfaldelse; Gud vil, at vi skal gøre dette, og lover at høre og svare.

At bede sammen, når I senere mødes igen, er en god måde at illustrere vigtigheden af bønnen på og styrker vanen at tale med Gud.

Understreg at den vigtigste måde, Gud taler til os på, er gennem hans skriftlige åbenbaring, Bibelen. Den er hans brev til mennesket, den fortæller os om ham selv, hans kærlighed til os, historien om vor synd og hans frelse, og den viser os, hvordan vi kan tjene ham og leve ham til behag.
Du bør opmuntre dem til at gøre det til en vane at læse et kapitel hver dag. Det er en god ide at begynde med et af evangelierne i Det Nye Testamente. Forbered dem også på, at de undervejs vil få en del spørgsmål, og at de bør skrive dem ned og tale med dig eller en anden erfaren kristen om dem.

Fremhæv vigtigheden af at udvikle nære og ærlige venskaber med andre kristne og regelmæssigt at tilbringe tid sammen. Disse forhold vil være en vigtig kilde til opmuntring, undervisning og ansvarlighed.
Hjælp dem til at finde en menighed, der i sin forkyndelse er tro mod Skriften, og som nærer medlemmernes åndelige sundhed og vækst.

Fremhæv at menigheden ikke blot er et sted, hvor de kan blive opbygget og undervist, men også et sted, hvor Gud ønsker, de skal tjene andre med de åndelige gaver, som han har givet dem. Inspirer dem med den kendsgerning, at de er kaldede til at være vigtige medspillere på hans hold.
Det er aldrig for tidligt at fortælle ny omvendte kristne, at Gud ønsker, de skal blive smittende kristne, hvorigennem han kan nå andre. Fortæl dem om nogle af de principper, du har lært om dette, men forman dem også til at være tålmodige med familie og nære venner. Disse mennesker har brug for tid til at iagttage, om forandringen med dem er virkelig, før de for alvor selv vil overveje, hvad evangeliet eventuelt vil betyde for dem selv.

Sørg for åndelig næring på langt sigt
De områder, som vi netop har berørt, giver en første orientering om kristenlivet og vil hjælpe dine venner til at komme godt i gang. Problemet er, at vi alt for ofte standser her og håber på, at de på en eller anden måde vil overleve af sig selv. Men da vi ved, at de åndeligt set er spædbørn, bør vi sikre os, at de får en ordentlig åndelig næring. Der er to gode muligheder for at gøre dette.

Den første består i, at du, der hjalp dem til at tage det afgørende skridt ind i troen, tager ansvaret for regelmæssigt at mødes med dem til oplæring og opmuntring. Fordelen ved denne tilgang er, at der allerede eksisterer et tillidsforhold mellem jer, og det er naturligt at lade dette udvikle sig til den næste fase i væksten.
Men ofte kan forskelle i alder, personlighed, livssituation, køn eller geografi tale for, at åndelig adoption er en bedre mulighed. Dette betyder ikke, at du simpelthen efterlader dem uden for en tilfældig kirkes dør. Snarere at du med omhu og bøn finder frem til de rette adoptivforældre, modne kristne som din ven er på bølgelængde med, og som er villige til at bruge den nødvendige tid og energi til at hjælpe dem til at vokse i deres forhold til Gud.

Som jeg sagde tidligere, er det min bøn, at du i det mindste en gang vil opleve den glæde, det er at lede en ven til tro. Det kan ske efter blot en eller to samtaler om åndelige emner, men det kan tage år med tålmodig indsats og bøn. Men når det endelig sker, vil din tro og frimodighed og åndelige entusiasme vokse, og det vil næste gang være meget lettere at hjælpe et menneske. Og undervejs vil du blive en endnu mere smittende kristen.