Dette er en god hjælp til at få selvsikre søgende mennesker og navnkristne til at forstå, at det ikke er nok bare at tro de rigtige ting om Gud eller blot at gå i kirke.

At gøre disse ting svarer til at studere aerodynamik og holde til i lufthavnene. Man kan lære alt om flyvningens fysik, vide hvilke luftfartsselskaber der er de sikreste, udse sig den bedste maskine at flyve i, reservere billet, køre til lufthavnen, gå hen til gaten, dobbeltchecke piloternes certifikater. Men det hjælper alt sammen ingenting, hvis man ikke går om bord i maskinen.

Kundskab alene gør det ikke. Du må handle på, hvad du ved. Du må stige om bord i maskinen og stole på, at den vil bringe dig derhen, hvor du ønsker at komme.

Tilsvarende er det ikke nok at vide alt om kristendommen.

Du kan studere, til du bliver ekspert på området, gå i kirke, engagere dig i menighedens arbejde - alt sammen uden at have et personligt forhold til Kristus.

Til sidst må du tage et skridt i tro og "gå om bord" ved at modtage den tilgivelse, han købte på korset, og betro dit liv og din fremtid til ham. Det er, hvad det vil sige en blive en virkelig kristen.

Din personlige beretning om, hvordan Gud har forvandlet dit liv. Det er en kendsgerningen er, at alle troende har en historie at fortælle.

De fleste kan godt lide at høre et andet menneskes historie. En præcis og velovervejet beskrivelse af, hvordan du kom til tro, kan have en mægtig betydning for din tilhører. Et vidnesbyrd kan man ikke diskutere. Hvis dit liv demonstrerer den type smittende personlighed, vil det få andre til at ønske at vide, hvad der ligger bagved.

Her er et eksempel på, hvordan du kan bruge din egen historie. Lad os sige, at du har en kollega ved navn Barbara. I har kendt hinanden i nogen tid og er blevet ret gode venner. Du beder regelmæssigt for hende.

I samtalens løb finder du ud af, at Barbara selv mener, hun er kristen, skønt du ud fra hendes livsstil er temmelig sikker på, at det ikke er alvorligt for hende. Så en dag I spiser frokost sammen, og du fornemmer, at Helligånden tilskynder dig til at tale med hende, siger du noget i retning af dette: "I det meste af mit liv gik jeg rundt og troede, at jeg var kristen på grund af min religiøse baggrund. Jeg var blevet døbt og konfirmeret, jeg gik regelmæssigt i kirke, gav af og til penge til kirkens arbejde og gav en hånd med her og der. Og endvidere forsøgte jeg at leve et ordentligt liv.

Men jeg fandt ud af, Barbara, at disse ting ikke gør en til kristen. Det er ligesom at tage til de olympiske lege. Blot at være der på stedet gør ikke nogen til en sportsstjerne. Men så for nogle år siden fandt jeg ud af, hvad en virkelig kristen er, og jeg blev det selv.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad det vil sige, vil jeg gerne fortælle dig om det, for det er det vigtigste, der er sket i mit liv."

Dette eksempel tager kun et minut eller to. Det er enkelt og personligt uden at være pågående eller aggressivt.

Nu befinder bolden sig på Barbaras banehalvdel. Hvis hun siger, at hun er interesseret, kan du fortsætte med at fortælle hende noget mere om din erfaring.

Hvis ikke, er det okay. Måske vil hun være mere åben en anden gang. I det mindste har du nu sået nogle frø til senere samtaler.

Den personlige historie er et redskab, som apostlen Paulus brugte tre forskellige gange i Apostlenes Gerninger.

Jeg har selv brugt den mange gange.

Og jeg vil opmuntre dig til at overveje, hvordan du bedst kan formidle din historie. Skriv den ned og øv dig i at fortælle den ikke for at du skal lære den udenad og gengive den ord for ord, men for at du kan blive fortrolig med de grundlæggende ting, som du gerne sige.

Gør den ikke lang eller kompliceret. Nøjes med det vigtigste, som Gud har gjort i dit liv, og fortæl det på en måde, der vil være relevant for dine venner.

Og fortæl den så til andre - og se, hvordan Gud virker gennem den.

EN ADVARSEL
Du skal ikke holde tale

Mennesker vil snakke med dig, de er ikke interesserede i, at du taler til dem. Når vi får en anledning til at tale om vor tro, bliver vi tit så begejstrede at vi kaster os ud i en lang enetale om det, som vi synes, de bør høre. Men nu da du er opmærksom på den fare, kan du forsøge at undgå den.

Den bedste måde, hvorpå man undgår at forfalde til enetale, er at stille spørgsmål og omhyggeligt lytte til svarene. Når det så er din tur til at sige noget, skal du holde øje med, om den anden person er med.

Hvis vedkommende ser forvirret ud, så stop op og spørg om det, du siger, giver mening. Hvis du tager den andens perspektiv på sagen som udgangspunkt, vil du mindske spændingen, vise respekt, lære mere om hvad vedkommende tror, og få større lydhørhed for dine tanker.

Giv det i små doser

Et andet problem, vi kan løbe ind i, er at give alt for mange informationer på en gang. Der er en, der har sagt, at kristne har to problemer i forbindelse med at vidne om deres tro:

at komme i gang og
at holde inde.

Det gælder om at komme i gang, men jeg må også understrege, at undertiden er det bedste, du kan gøre, at holde inde.

Når et menneske viser interesse for din tro, betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende ønsker alle detaljerne. Til at begynde med er de fleste blot interesserede i de store linier. Med tiden vil deres nysgerrighed måske vokse, og deres interesse for åndelige spørgsmål tage til.

Men indtil det sker, må vi give dem akkurat nok til at stille deres tørst - - og så trække os tilbage.

Det vil vise dem, at det er let at komme i snak med os, men også let at komme ud igen, og det vil få dem til at komme tilbage efter flere oplysninger.

Vær frimodig

Og til sidst: når du har forberedt dig og bedt om, at en anledning vil vise sig, vil øjeblikket pludselig være der. Og jeg tør godt forudsige, at du ikke vil føle dig klar eller helt på højde med situationen. Det gør jeg sjældent.

Dette er tidspunktet, hvor du skal støtte dig til den kraft og visdom, som Helligånden giver. Med kærlighed i hjertet skal du tage en dyb indånding, se dem i øjnene, sige det direkte til dem, og så se hvordan Gud leder.

Jeg tror, at man vil respektere dig for ikke at gå uden om den varme grød. Mennesker søger efter noget, der giver mening, og de vil høre det fra en, der virkelig tror på, hvad han siger.

Den person kan være dig.

"Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?" (Rom 10,14)