Der er endnu et område, som vi må komme ind på, nemlig ægte bekendelse. Dette har at gøre med, hvordan kristne forholder sig til deres dumheder og nederlag. Problemet er, at de fleste af os fejlagtigt tror, at vi for enhver pris bør skjule vore nederlag. Vi har fået at vide, at vore moralske brist vil jage mennesker væk fra Gud, så derfor sørger vi for, at ingen opdager dem.

Jeg skal aldrig glemme en forretningsmand, jeg snakkede med. Han var søgende og havde ansat en hel del bekendende kristne i sin virksomhed, og han holdt øje med dem. "Jeg kunne ikke andet end blive draget til Gud ved at iagttage disse kristne arbejdere. De var samvittighedsfulde og venlige og grundige og energiske på arbejdet," fortalte han mig. "Men jeg skal fortælle dig, hvad der virkelig gjorde indtryk på mig. En ung fyr, som jeg vidste var en ny kristen, spurgte en dag, om jeg havde tid til at snakke med ham efter arbejdstid. Jeg sagde, at det var i orden, dette nidkære unge menneske ville sikkert forsøge at omvende mig.

Jeg blev overrasket, da han kom ind på mit kontor. Han hang med hovedet og sagde: 'Jeg skal ikke tage mange minutter af din tid, men jeg er kommet for at bede dig om tilgivelse. I de år, jeg har arbejdet her, har jeg gjort, hvad mange andre ansatte også gør: jeg har lånt forskelligt og af og til taget varer med hjem. Jeg har også misbrugt telefonen til private samtaler, og jeg har nu og da snydt med arbejdstiden. Men for nogle måneder siden blev jeg kristen. I taknemmelighed over, hvad Kristus har gjort for mig, og i lydighed mod ham vil jeg gøre det forkerte, som jeg har gjort mod dig og firmaet, godt igen. Så kan vi finde ud af en måde at gøre det på? Hvis du er nødt til at fyre mig på grund af det, jeg har gjort, accepterer jeg det. Jeg fortjener det. Eller hvis du foretrækker at tilbageholde noget af min løn, så modregn et beløb, du finder passende. Hvis du vil have, at jeg skal arbejde ekstra af min egen tid, er det også fint. Jeg vil bare gerne bringe orden i forholdet til Gud og os imellem."'