Solens helbredende stråler!
Lad mig kort fortælle om den forskning og de behandlingsmetoder,
som verden bruger i dag. For nogle få år siden opdagede en
sygeplejerske i England, at hun gjorde noget, hun ikke skulle gøre.
Hun tog de nyfødte børn ud på altanen i nogle få
minutter hver dag og lod dem få lidt sollys. Nogle havde gulsot,
som det er ganske hyppigt for nyfødte at få på grund
af blodets uforenelighed og flere andre faktorer. På dette tidspunkt
brugte hele verden, hvad de kalder en blodudskiftningstransfusion, hvor
de udskifter alt barnets blod, fordi barnet har gulsot. Det er meget farligt
for barnet, ikke blot gulsoten men også blodtransfusionen. Mange
børn døde. Denne sygeplejerske tog disse børn ud på
den solfyldte altan og lod dem blive bestrålet med sollys en kort
tid.
Hun lagde slet ikke mærke til noget mærkeligt,
men en gang kom der en læge ind på børneafdelingen,
kort efter at børnene havde været udenfor. Sygeplejersken
lagde blot et lille dække over barnets bækkenregion, så
barnet fik sol over det meste af kroppen. Lægen kom hen til hende
og forlangte at få at vide, hvilket medikament hun havde malet børnenes
hud med, for der hvor lagenet havde dækket børnene, havde
de helt klart orange gulsotfarve, hvis du har set en gulsotpatient, så
ved du, hvor gule de kan blive. Og virkelig, resten af børnene,
ansigtet, armene og det hele var næsten normalt i farven, så
han krævede at få at vide, hvad hun havde farvet børnene
med. Sygeplejersken sagde: "Åh intet." Og lægen sagde: "Mig
narrer du ikke, dette er enten kviksølvkrom eller jod eller noget
andet, du har farvet børnene med!"
I diskussionens forløb sagde sygeplejersken: "Alt
hvad jeg har gjort er at tage dem udenfor i solen nogle få minutter,"
og lægen sagde: "Det kan ikke være det, der har gjort det."
Omkring den samme tid, medens lægen spekulerede på dette, talte
han tilfældigvis med mændene i laboratoriet, hvor disse børns
blodprøver blev målt. Når de havde målt indholdet
af bilirubin, som er det stof, der forårsager gulsoten, og så
lod det stå i vinduet udsat for sollys, så ville de bagefter
få et andet tal. Dette kunne de ikke forstå. Lægerne
kunne heller ikke forstå det. Og så begyndte denne læge
at lægge to og to sammen. Sollyset måtte have en eller anden
virkning på bilirubin. Det måtte forandre det på en eller
anden måde. Nu lavede de adskillige prøver med at tage børnene
ud i sollyset, og de begyndte at lave prøver med forskellige slags
lys, for at finde ud af, hvilken type lys det var der skabte denne effekt,
og de fandt frem til en speciel type, der fremkaldte forandringen. Denne
viden blev offentliggjort i mange blade i hele verden. Nu hører
vi sjældent om en blodudskiftningstransfusion. Jeg talte med en børnelæge,
der har praksis i lokalerne ved siden af mig, og han sagde: "Jeg har ikke
udført en sådan blodtransfusion i lange tider, og jeg ved
ikke, om jeg kan huske at gøre det mere. Jeg har næsten glemt
det nu. Det er en ting, der hører fortiden til, men dengang," sagde
han: "gjorde han det næsten dagligt. Der er en behandlingsform nu,
der viser at sollys også er godt for voksne gulsotpatienter. Det
bliver brugt mere og mere.
Da jeg var i turnustjeneste i Chicago, byggede de nogle
gigantiske skyskrabere. Da de blev opført, hørte jeg, at
de ville installere nogle specielle lamper i stedet for de almindelige
fluoriserende lamper. Jeg forhørte mig om dem og fik at vide, at
de var meget dyrere end almindelige lamper, men at industriselskaberne
sætter disse lamper ind i bygningerne, fordi de giver et lys, der
er mere lig solens lys, og at dette bevirker, at der er mindre irritation
blandt de ansatte, og de bliver mindre syge. De føler sig bedre
tilpas og arbejder mere effektivt. Det er årsagen til, at de store
organisationer investerer ekstra penge i disse lamper. Der fortælles
mange erfaringer om denne specielle slags lys, om hvordan folk aldrig fik
forkølelser, når de arbejdede under disse lamper.
Der er andre interessante ting, der sker ved forskning
om sollys. Der er en muse race, der er så indavlet, at de altid udvikler
kræft ved fire måneders alderen, næsten uden undtagelse.
En forsker fik en gruppe af disse mus. Han havde forskellige slags lys
i hans specielle laboratorium. Disse mus levede i ni til ti måneder
under de forskellige slags lys, før de udviklede kræft og
døde. Han kunne ikke forstå dette, for i det laboratorium
de kom fra, levede de kun omkring 5 måneder. Han prøvede alt,
hvad han kunne tænke på. Han forandrede varmen i værelset.
Han forandrede omgivelserne og luftsskiftet og alt andet. Føden
var den samme som i det andet laboratorium, alt var ens undtagen lyset.
Han kunne ikke forstå det. Han begyndte at gøre forsøg
med at flytte rundt på lamperne, og fandt ud af, at når han
lod naturligt sollys falde på disse dyr, så kunne de leve 17
og 18 måneder, og mange af dem døde af andre sygdomme end
kræft. Da han offentliggjorde dette, var det virkelig et slag i hovedet
på mange videnskabelige forskere; at tænke sig at sollys kan
forhale eller endog forhindre kræft.
I årevis har vi hørt: "Du skal passe på
ikke at blive for længe i solen, for det fremkalder hudkræft."
I eftermiddag skal vi se lidt mere på, hvad det er, der sker, og
hvad vi som et folk og hele verden gør forkert i vores kost, som
fremkalder kræft og andre sygdomme. Der er også gjort et stort
arbejde siden den tid, med forskning i kræft, på nogle af de
bedste institutioner i USA, The National Cancer Institute. De har fundet
ud af, at man kan give et bestemt medikament til en patient, bestråle
patienten med lys hvor han har kræft, og så vil kræften
forsvinde. Dette er noget af det sidste nye om hudkræft, hvor lyset
der rammer kræften, endog dybt nede gennem huden, får kræften
til at forsvinde.
Vi kunne tilbringe meget længere tid med at tale
om sollys, og mange flere ting som sollys faktisk kan gøre. Men
nu tror jeg, vi bør gå videre til det område, hvor jeg
er bedst kendt, nemlig ernæringen, og se hvad der sker her. To forskningscentre
i USA, udviklede oprindeligt en diæt der ville få åreforkalkning
til at forsvinde. Siden da er der adskillige forsøgscentre, der
har prøvet dette og bekræftet dette arbejde. De har taget
dyr og har fremkaldt åreforkalkning i dyrene, også kaldet arteriosklerose,
hvor blodkarrene efterhånden bliver helt tilstoppede med kolesterol
og fedt, og blodet flyder således ikke frit igennem længere:
Der efter sætter de dyrene på en speciel diæt, og så
kan de få processen til at foregå i omvendt rækkefølge
og få arterierne helt fri og blodet til frit at cirkulere igen. Nogle
forskningscentre har arbejdet med mennesker, hvor man benyttede den samme
diæt, og resultaterne er meget opløftende. Disse resultater
har allerede været nyhedsoverskrifter i massemedierne i store dele
af verden. Nogle mennesker og autoriteter mener, at den selv samme diæt,
som de bruger til at fjerne åreforkalkningen med, også kan
forebygge andre sygdomme, som vi lider af i dette land. Nogle af disse
sygdomme vil jeg nævne, for jeg er sikker på, at der ikke er
en person i denne forsamling i dag, der ikke er berørt af disse
sygdomme på en eller anden måde, enten en slægtning eller
en ven eller bekendt: Hjertesygdomme; blindtarmsbetændelse, divertikulitis
(tyktarmsbetændelse), galdesten, forhøjet blodtryk, åreknuder,
blodpropper, lunge emboli, mellemgulvs brok, hæmorroider, tarmkatar,
kræft og sidst, men ikke mindst, overvægt. Denne liste synes
at vokse næsten hver dag med sygdomme, som vi føler, vi kan
kurere, og om ikke kurere, så forebygge, alt med denne diæt.
Hjertespecialisten, Dr. John Kern, ved the University
of California's lægeskole i Irvine, siger med hensyn til nogle patienter,
som han havde planlagt at give en åretransplantation. - Du har sikkert
hørt, at når en af hjertets vigtige årer er helt tilstoppet
med kolesterol og fedt, så tager de en åre fra et eller andet
sted i kroppen og opererer den ind i hjertet, så den leder blodet
uden om det tilstoppede stykke - Han havde alle disse patienter skrevet
op til denne operation og besluttede at sætte dem på et forsøgsprogram,
en forsøgsdiæt. Jeg vil gerne læse, hvad han sagde ved
forsøgets afslutning: "Jeg blev forbavset over resultatet. De blev
så hurtigt bedre, at de ikke behøvede mere medicin efter 30
dages forløb." (Husk det er sagt af en universitetsprofessor) "Og
det varede ikke længe før patienterne, af hvilke mange knapt
kunne gå før forsøget, nu begyndte at løbe lange
ture.
Dr. John T. Shepard, præsident for the American
Heart Association, siger: "Den type program som disse folkegrupper bruger,
vil forhindre mange af de hjertetilfælde og slagtilfælde, der
er forårsaget af åreforkalkning. Dette er det første
optimistiske tegn på, at hjertetilfælde kan undgås."
En leder for en af forskningsgrupperne erklærer: "Det er et revolutionerende
gennembrud. Millioner af liv kan reddes." Hvad består denne diæt
af, som forårsager så stor begejstring i forskerverdenen? Det
er den naturlige diæt. Det er en vegetarisk diæt. Men på
en eller anden måde er vi som et folk gået forkert med, hvordan
denne diæt skulle være. Og nu har vi problemer med at bevise,
at vi er sundere end nogen af verdens grupper af mennesker. Vi er måske
vegetarer, men denne diæt indbefatter meget mere end blot det at
være vegetar. I eftermiddag vil vi gå i detaljer herom.
Dette er et program, som hvert medlem af menigheden skulle
være engageret i. "Vi er kommet til en tid, da hvert medlem i menigheden
skulle deltage i lægemissionsarbejde." Dette udelukker ingen. Overalt
bukker mennesker under af mangel på kendskab til sandheder der er
blevet os betroet. Menighedsmedlemmerne har behov for en vækkelse,
så de kan se deres ansvar for at forkynde disse sandheder. På
en eller anden måde har djævelen forblindet vore øjne,
så vi som et folk endog ikke mere ved, hvad disse sandheder er. "Når
medlemmerne af Guds menighed udretter hver sin gerning på de steder,
både hjemme og i andre lande, hvor der er brug for den, for at opfylde
evangeliebefalingen, så vil snart hele verden have hørt budskabet,
og den herre Jesus vil vende tilbage til denne jord med kraft og megen
herlighed."
Hvad er forskellen på sundhedsbudskabet, der er
givet til Guds folk, og det såkaldte "Sundhedsbudskab" med at docere
medicin og operere på det menneskelige legeme? Er der nogen forskel
på, om man følger den plan Gud gav os, eller det program som
verden bruger? Lad mig kort forklare hvor jeg vil hen. På den ene
side har vi en afhængighed af medicin og operationer. Du har en følelse
af, at Gud gjorde et temmelig dårligt stykke arbejde da han dannede
det menneskelige legeme, at det falder fra hinanden og bliver sygt, og
at du derfor må tage medicin og få foretaget operationer. Nu
er dette kun den ene side af sagen. På den anden side er vi "underfuldt
skabt" Sl 139,14, og vi følger sundhedsbudskabet, og følger
hver eneste stråle lys vi har, og når vi bliver raske, så
giver vi Gud æren. Vi har et sundhedsbudskab, som vil gøre
os raske, hvis vi er syge, og holde os raske. Og når vi så
er raske, så giver vi Gud ære. Vi giver Gud æren, fordi
han holder os raske. Men når vi så vender medaljen og ser på
den anden side, når vi har brug for operationer, eller vi tager visse
mediciner, og det gør os raske, eller såkaldt raske, hvem
giver vi så æren derfor? Den dygtige læge, som foretog
operationen, den dygtige læge, som foreskrev medicinen? Disse to
sider af sagen kan ikke forenes. De er så adskilte, som østen
er fra vesten. Du kan endog gå til Bibelen og læse om de tidligere
tiders problemer, hvor det samme skete, hvor mennesker stolede på
mediciner eller specielle sammenbygninger og doser for at blive raske.
På græsk kaldes disse mennesker manere eller heksedoktorer,
og de brugte magiske formler, og selve ordet for hekseri er endog Pharmacos.
Det kommer lige ned til vor moderne tid som farmaci, farmaceutisk medicin.
Pharmacos er det ord, der i Bibelen benyttes om hekseri, og det er den
der bruger trolddomskunst eller anvender kræfter, der kommer fra
onde ånder. Det bruges også om personer, som har nok kendskab
til kemi til at gøre tilsyneladende overnaturlige kunster. Vi må
enten følge verden eller stole på Gud for Hans helbredelse
og følge hans sundhedsbudskab, og i eftermiddag går vi i detaljer
om dette for at se, hvor vi som et folk er stået af "båden"
og er begyndt at følge verdens skikke og kostplan, og hvorfor vi
stadig har sygdom iblandt os og er svage. For Gud har lovet, at han ikke
vil lægge nogen af verdens sygdomme på os, og han vil tage
vore sygdomme bort fra os.
Vi har vandret rundt i ørkenen i mange år,
og jeg tror, at vi havde en chance for at gå ind i det forjættede
land i 1888, men at vi, ligesom israelitterne i sin tid, af en eller anden
grund ikke benyttede den chance. Som du ved, har vi vandret rundt i ørkenen
i mange, mange flere år, end israelitterne gjorde. Det er virkelig
tiden, at vi kommer sammen og lærer, hvad sundhedsbudskabet er, og
som vi læser i vore Bibler denne formiddag, og som jeg ønsker
I vil slå op til her i Åb 14, fra vers 7: "Frygt Gud og giv
ham ære." Vi giver ikke ære til læger eller kirurger,
som foreskriver tabletter. Vi giver ære til Gud, som helbreder os,
og han har givet os sundhedsbudskabet, "og tilbed ham, der har skabt himmelen
og jorden og havet og kildevældene. Vi må forstå, hvorfor
vi er på denne jord, at der var en hensigt med vores skabelse, og
at det var fordi Gud elsker os. Vi er ikke robotter. Vi er ikke maskiner,
der blot er sat i gang, og som kan gå rundt og gøre, hvad
som helst vi finder for godt, for vi er Guds børn. Gud har en hensigt
med vores skabelse, han har en plan, han skabte en kost, der passer til
os, som han ønsker vi skal bruge, han skabte et helt program, han
ønsker vi skal følge, og hvis vi følger noget andet
program, end det Gud har for os, så fornægter vi i virkeligheden
vor Herre, der skabte os. Det får os lige tilbage til hjertet af
de 10 bud, til det fjerde bud, hvor vi skal tilbede Gud, der skabte al
verden og skabte os. Og dette er det eneste problem Gud har med os, at
han behøver os, og at vi har et desperat behov for ham. Det er tid
for os, at vi slutter os sammen og krydser over floden Jordan og går
ind i Kana'ans land, for vi er i stand til at tage det.
Først vil jeg definere hvad en naturlig kost er.
Hvilken slags diæt er det, vil skulle have fået for over 100
år siden? For det første, når jeg taler om en naturlig
diæt, så taler jeg ikke om en organisk eller biodynamisk dyrket
kost. Jeg går fuldstændigt ind for sådant, men jeg mener,
at vi kan få en overflod af godt helbred fra den føde, vi
kan købe i forretningerne. Derfor er der i virkeligheden ingen undskyldning
for ikke at spise en virkelig god kost, der fremmer og giver godt helbred,
for jeg har set hundreder af mennesker hente deres fødevarer i forretningerne
og genvinde deres helbred derved. Men jeg fordømmer ikke biodynamisk
dyrkede fødevarer. Jeg tror, det er et skridt videre, end det vi
taler om her i dag, og som nogle af jer måske ønsker at gå.
En naturlig føde, er en føde som Gud har
givet os. Vi kan spise den lige fra træet. Vi kan koge den lidt.
Vi kan blande den med andre fødevarer, men i den form som Gud har
givet den til os. Vi vil også se på nogle eksempler på,
hvad der ikke er naturlig føde. Tag for eksempel sukker. Nogle mennesker
tror, at sukker er en naturlig fødevare, og selv på ketchupflasker
kan du læse: naturligt sødestof. Men det er sukker de bruger
til at søde med. Så sukker, og det ville jeg gerne at du skulle
forstå, om du så ikke får andet ud af det denne eftermiddag,
så ønsker jeg du skal få den forståelse, at alt
hvad der har fået noget fjernet fra det eller udvundet af det, hvor
du ikke får alle vitaminerne og mineralerne og fyldstofferne og fibrene,
er ikke et naturligt fødeemne. En naturlig føde er noget,
der indeholder alle vitaminerne og alle mineralerne og alle fyldstofferne
og fibrene, som det havde oprindeligt, i den tilstand Gud skabte det, og
som Gud ønskede det skulle indeholde. For han fortalte os, at al
den føde han skabte; frugterne, grøntsagerne og kornsorterne,
de skulle udgøre vores føde for at give os et godt helbred.
Når vi så begynder at udvinde noget og tage alle vitaminerne
og mineralerne bort som er deri og som skal hjælpe os til at omsætte
og fordøje føden, så har vi gjort os selv en dårlig
tjeneste, og vi tager noget bort, som vi slet ikke skulle gøre.
Sukker har fået alle fyldstoffer, fibre, vitaminer
og mineraler fjernet, og det du har tilbage er et rent kemisk stof, som
vi kalder succesrose eller almindeligt hvidt sukker. (Det er en opfattelse,
som er ualmindelig vigtig). Grunden til at vi ikke bruger sukker er, at
det ikke har nogen vitaminer, ingen mineraler, ingen fyldstoffer, ingen
fibre. Det er et rent kemisk stof, og vi kalder det succesrose.
Lad os tænke på en ting mere som mange af
jer betragter som et naturligt fødemiddel. Og dette vil komme som
et chok for mange af jer. Olie. Indeholder det alle de vitaminer, mineraler,
fyldstoffer og fibre, som det oprindeligt var hensigten skulle være
der? Afgjort nej. Det er et rent kemisk stof, som vi i kemien kalder triglycerid.
Hvad med sojabønnekoncentrater og glutenkoncentrater?
Er de naturlige fødemidler? Igen har vi et stof, hvor æggehvidestoffet
er blevet udskilt fra det oprindelige, og alle vitaminerne, mineralerne,
fyldstofferne og fibrene er taget bort. Du har måske set en masse
skrevet i bladene, om det store arbejde der er gjort for fibrene i vores
kost. Og det er sandt hvert ord af det. Dr. Burkett og Dr. Trowel har skrevet
en mængde om det, om fibrene i vores kost og hvor vigtigt det er,
hvordan det hjælper i fordøjelsesprocessen, og hvorfor vi
behøver mere af det i vores kost. Mange af de sygdomme, som jeg
henviste til i formiddags, og jeg skal nok kort nævne dem igen, er
hovedsagelig et resultat af manglende fiberstoffer i vores kost Andre autoriteter
mener, at det måske skyldes alle de raffinerede produkter, som vi
spiser, olien, det hvide mel, det hvide sukker og æggehvidekoncentraterne.
Lad mig lige gentage disse sygdomme, og idet jeg nævner
dem, ønsker jeg, at I skal lægge mærke til, at de alle
er sygdomme, der opereres for. Der findes en operation for hver eneste
en af dem: hjertetilfælde, blindtarmsbetændelse, tyktarmsbetændelse,
galdesten, forhøjet blodtryk, åreknuder, blodprop i de dybe
vener, tilstoppelse af lungeårerne, brok, hæmorroider, kræft,
tarmkatar og overvægt.
Ved en naturlig kost vil vi lave en kost af produkterne,
meget lig den måde vi finder dem i naturen. Hvis du tog alle frugterne,
kornsorterne, nødderne og grøntsagerne og hældte dem
sammen og målte indholdet af æggehvidestof, så ville
du finde, at du fik et æggehvidestof indhold på omkring 10
%. Hvis du gør det samme for at finde indholdet af fedt, så
finder du omkring 10 % fedtstof. Og du vil finde, at du får omkring
80 % kulhydrater i kosten. Det er øjensynlig den måde, Gud
ønskede, vi skulle have det i vores kost, for næsten en hvilken
som helst kost du spiser, og som er en naturlig kost, som Gud skabte den,
har en procentvis sammensætning på 10 % fedt, 10 % æggehvidestof
og 80 % sammensatte kulhydrater. Nu har kulhydrater fået et dårligt
rygte her til lands, og næsten alle mennesker kalder sukker for kulhydrat,
de siger også, at de er meget fedende. Hvis du spiser kartofler,
ris, majs, bønner og frugt og sådanne produkter, så
vil du blive meget overvægtig. Vi vil komme til nogle studier angående
dette om et øjeblik, og vi vil se, at det forholder sig ganske anderledes.
Men når vi nu herefter taler om kulhydraterne, som de findes i ris,
kartofler, bønner, majs, frisk frugt, kornsorter osv. Du har sikkert
allerede hørt foredrag om de skadelige virkninger af sukker. Det
forårsager mange ting, lige fra at give dig et overvægtsproblem
og en forhøjelse af triglyceriderne, (et fedtstof i legemet), til
sukkersyge. Der er mange skadelige virkninger af det, og det sænker
din modstandskraft mod sygdom og infektion. Jeg vil ikke gå videre
ind på det her i eftermiddag, fordi vi har så mange andre ting,
du sandsynligvis ikke har hørt om.
Lad os begynde med fedt og forklare nøjagtigt,
hvad jeg mener med et raffineret og et naturligt fedtstof. Et raffineret
fedtstof er et, der er blevet trukket ud af et produkt der normalt har
et højt fedtindhold, som f.eks. sojabønnen. De presser olien
ud af den. Det er ikke et naturligt produkt. Det er et raffineret produkt
og ligeså med majsolie - man tager alle fibre osv. bort og du har
triglyceriderne tilbage - ved et naturligt fedtstof mener jeg, fedtstof
i produkter som f.eks. avocadoer, oliven og nødder. Disse er alle
meget rige på fedt, men fedtet i disse ting er i plantens celler,
ligesom i cellerne i vort legeme. Planten har også celler, og fedtet
er i disse celler. Det er ikke i en fri tilstand, hvor det kan flyde ud,
med mindre du nedbryder disse substanser til meget fine partikler, som
i jordnøddesmør, hvor du formaler det meget, meget fint,
så løber olien ud, og efter nogen tid flyder den oven på.
Så når vi taler om naturligt fedt, så mener vi fedt der
findes i den tilstand, hvor naturen har placeret det.
En diæt, der er naturlig, vil således ikke
indeholde nogle af disse udtrukne olier. Det udelukker en masse fra vor
kost, som vi er vant til at bruge. Som f.eks. margarine, mayonnaise, olier
og mange salatdressinger, og i denne kategori sætter vi også
senere æggeblommer, smørfedt og mejeriprodukter, der ikke
er skummet. Hvad jeg beskriver for jer, er en kost, der er blevet benyttet
til at nedbryde åreforkalkning, eller som mange siger, blot alderdomssymptomer.
Og som vi nu fortsætter; hvis I har spørgsmål, som I
ønsker at stille, så skriv dem ned på et stykke papir,
og jeg vil besvare dem til slut.
De fleste af de skadelige virkninger, der findes i de
mættede fedtstoffer, findes også i de flerumættede fedtstoffer.
De fleste gange kan vi ikke finde nogen forskel på de skadelige virkninger
af disse fedtstoffer. Det er noget, der har været kendt i vort samfund
i mange år, at der ikke er nogen forskel på dyrisk fedt og
olie, hvad enten det er majsolie, dyrisk fedtstof eller smør; og
alligevel er det ganske almindeligt i dag at sige, at olie er sundt, og
at du kan bruge alt det, du har lyst til. For at vise at det var et synspunkt
vi havde tidligere, vil jeg læse en udtalelse fra John Harvey Kellogg,
som vi finder i bladet Health Reformer fra maj 1877. Han taler om brugen
af vegetabilsk olie i modsætning til dyrisk fedt.
"Indvendingen er ikke imod selve fedtstoffet, men imod
at indtage det i en fri tilstand. Når det indtages i den tilstand,
som det findes indelukket i cellerne i madvarer som majs, havregryn, nødder
og nogle frugter, da er fedtstofferne et sundt og nærende element
i maden. Det er kun når det adskilles fra de andre elementer og indtages
i en fri tilstand, at det bliver usundt. Når det kommer ind i maven
i den form, som naturen frembringer det, da hindrer det ikke fordøjelsen.
Det er kun, når det indtages i en fri tilstand, at det bliver usundt.
Når det kommer ind i maven i den form, som naturen frembringer det,
da hindrer det ikke fordøjelsen. Det er kun, når det indtages
i en fri tilstand, at det bliver et middel til at fremkalde forstyrrelser
i fordøjelsesfunktionen." Og om et øjeblik vil jeg forklare
den virkning, som fri fedt har på fordøjelsen.
Det gør kun lidt eller ingen forskel på forstyrrelserne
i fordøjelsen, hvad enten fedtet er af dyrisk eller vegetabilsk
oprindelse. Dette er fra Dr. Kellogg for over 100 år siden, og han
bliver fuldstændigt bakket op i sine synspunkter af E.G. White, som
vi vil se lidt senere. Han fortsætter med at sige: "De vedvarende
forsøg, nogen gør for at finde et billigt vegetabilsk erstatningsmiddel
for smør og dyrisk fedtstof, er pinligt latterlige." Netop på
dette tidspunkt udviklede man erstatninger for smør og dyrisk fedt,
og man kaldte dem oliemargarine og lignende. Kellogg satte virkelig sin
fod på disse ting og kaldte dem "latterlige," "Der ville ikke være
opnået noget, hvis der blev fremstillet erstatningsmidler, for man
måtte gøre de samme indvendinger mod dem, som de ting, de
skulle erstatte." Så fortsætter han med at tale om olivenolie,
og hvor skadelig den er for fordøjelsen. Og hen imod artiklens slutning
siger han: "Ikke desto mindre anbefaler vi ikke brugen af fri fedt." Og
dette omfatter således også smør, margarine, olie og
lignende.
Hvad sker der, når du hælder en dråbe
olie på vand? Den spredes ud til en meget tynd film. Det er i virkeligheden
den måde de dræber moskitoer på og ligeledes nogle gange
stiller bølgernes slag, for blot nogle få dråber vil
sprede sig ud til en hinde, der kun er nogle få tusindedel millimeter
tyk. Hvad sker der, når du kommer olie i maden? Den spredes ud over
maden, den fordeler sig igennem hele substansen og dækker fødedelene
fuldstændigt. Denne mad kommer du så i munden, og derfra glider
den ned i maven, og hvad sker der så dér, når mavesyren
kommer i berøring med den? Måske har du ikke læst noget
om fysiologi, men det er sådan, at der hvor fordøjelsen begynder,
(i munden og mavesækken), der omsættes fedtstoffet ikke. Mavesækkens
fordøjelsesvæsker, saltsyren, fordøjer ikke fedtstof.
Og derfor ligger maden blot i mavesækken og kan ikke blive ordentlig
fordøjet. Æggehvidestofferne kan ikke blive fordøjet.
Kulhydraterne kan ikke blive fordøjet, fordi fordøjelsevæskerne
ikke kan komme igennem det fedtlag, som maden er indsmurt i. I vor tekstbog
i fysiologi, der er skrevet for lægestuderende, står der, at
når man indtager olie sammen med føden, tager det ofte op
til 20 timer for mavesækken at tømme sit indhold videre ud
i tolvfingertarmen.
Ikke blot forsinker det fordøjelsen, men fordøjelsen
kan ikke foregå normalt og naturligt; så hvad sker der? Fordøjelsen
af æggehvidestofferne som skulle finde sted i mavesækken ved
hjælp af mavesyren, får ikke en chance for at komme rigtigt
i gang, og mavesækkens indhold tømmes da ud i tarmen, hvor
galden begynder nedbrydelsen af fedtet, og så frigøres æggehvidestofferne
og kulhydraterne, men er da i en rå og ufordøjet tilstand.
Det bringer forstyrrelser i fordøjelsen, som Dr. Kellogg talte om.
Alt sammen på grund af frie fedtstoffer.
Dette var netop grunden til at E.G. White sagde, at fløde
var meget sundere end smør, for smør flyder nemlig sådan
ud og dækker alle ting. Hvis du tager varm smør, omslutter
det alle ting ligesom olie. Men i fløden er fedtstofferne i en tilstand,
hvor dette ikke sker. Jeg ønsker ikke hermed at fremme forbruget
af fløde, selvom E.G. White sagde, at det er et meget bedre produkt
end smør. Hun sagde også, at vi skulle uddannes til at komme
bort fra brugen af disse ting. Vi har videnskabelige beviser på,
at det at bruge dyriske produkter, dyrisk smørfedt, kan være
skadeligt for systemet.
Dr. Rose skrev en artikel i the British Medical Journal.
Der nævner han en forsøgsserie med en gruppe mennesker, som
han gav majsolie i kosten i håb om at forebygge hjertesygdomme. Ved
afslutningen af forsøget viste det sig, at der var flere dødsfald
i gruppen, som fik tilført majsolie end i gruppen der ikke fik tilført
majsolie. Han siger i the British Medical Journal: "Majsolie kan ikke anbefales
som en behandlingsform ved hjertesygdomme med karindsnævringer (ischemic
heart desease). Det er usandsynligt, at det er gavnligt, og er muligvis
skadeligt."
Dr. Pinckney skriver i the American Heart Journal, at
"forbruget af flerumættede fedtstoffer er forøget i den almindelige
amerikaners kost til næsten det tredobbelte i de sidste 3 årtier,
uden den mindste nedgang i dødeligheden af hjertesygdomme." Vi bruger
3 gange så meget flerumættet fedt i dag, som vi gjorde for
30 år siden, og dog er der ingen nedgang i antallet af hjertetilfælde
i dag. The National Heart and Lung Institute erklærer, at "forskelle
i virkningen på hjertesygdomme ved brug af flerumættede olier
i modsætning til mættede, er helt intuitiv og kun baseret på
personlig opfattelse og delvise konklusioner snarere end videnskabelige
beviser." Man kan ikke finde en større autoritet end the National
Heart and Lung Institute.
The FDA, The Fodd and Drug Administration (den amerikanske
sundhedsstyrelse), har nu udtalt: "Det er en overtrædelse af loven
at hævde, at flerumættede olier kan forebygge eller behandle
hjertetilfælde. Det er imod loven at hævde at flerumættede
fedtstoffer (det gælder margarine, mayonnaise og hvad som helst,
der er flerumættet), kan helbrede eller forebygge hjertetilfælde.
Og dog hører jeg hver dag patienter komme til mig og sige: "Dr.
... fortalte mig at jeg skulle tage så og så mange spiseskefulde
majsolie," "så og så mange spiseskefulde saflorolie. "De sagde,
jeg skulle bruge det; sagde at jeg skulle bruge margarine og meget mayonnaise
på min mad! Og dog har FDA sagt, at det er ulovligt at sige, det
vil helbrede eller forebygge hjertetilfælde.
Vi ved i dag, at der er noget i majsolie som, hvis det
gives til forsøgsdyr i det samme procentvise forhold, som det bruges
i menneskers kost, vil forkorte deres liv; blot 20 % majsolie i kosten
forkorter deres liv.
Jeg vil ikke her gå ind på sukkersyge og for
lavt blodsukker, da tiden er for kort. Hvis nogen har et spørgsmål
om det bagefter, vil jeg være glad for at besvare det.
Dr. Field skriver i the Lancet, at flerumættede
fedtstoffer vil hæmme de hvide blodlegemer i at bekæmpe infektioner.
Det kan også vises med sukker. Jo mere sukker du bruger i kosten,
desto mere hindres de hvide blodlegemer i at opsluge og dræbe bakterier.
Flerumættede fedtstoffer gør det samme. Det hindrer dig i
en effektiv bekæmpelse af infektioner.
Lad os et øjeblik se på modstandskraft mod
andre sygdomme. Hvad med kræft? Dr. Boutwell skriver i Cancer Research:
"Den stimulerende virkning af fedt på hastigheden, hvormed visse
typer kræftknuder dannes, er klart bevist." Der er ikke nogen tvil
blandt forskere om, at fedt stimulerer dannelsen af kræft. Dr. Baumann
skriver i the American Journal of Cancer: "En forøgelse af fedtindholdet
i kosten fremskyndede dannelsen af kræftknuder ved bestråling
af ultraviolet lys." Ultraviolet lys er iblandt den type lys vi får
fra solen. Og det viser sig, at hvis vi giver forsøgsdyr en kost
med lavt fedtindhold, er det næsten umuligt at få dem til at
udvikle hudkræft ved bestråling af naturligt sollys. Men giver
vi dem 20 % majsolie eller kun 10 % majsolie i deres kost, så udvikler
de meget let hudkræft. Den amerikanske gennemsnits kost indeholder
omtrent 45 % fedt. Problemet er at vi får for meget fedt i vor kost.
Og så undrer vi os over, hvorfor vi får sygdomme, som kræft
og hudkræft og vi lægger skylden på solen. "Herre, du
skabte solen på himlen, og nu har den givet mig hudkræft!"
Er det solens skyld?
Dr. Ernest Wynder, ved the American Health Foundation,
udtaler at: "Både epidemiologiske og dyriske undersøgelsesresultater
peger i retning af, at tyktarmskræft hovedsageligt skyldes for højt
fedtforbrug.
Dr. Pinckney siger i the American Heart Journal: "Der
er ganske afgjort en logisk epidemiologisk forbindelse mellem en kost med
stort indhold af flerumættede fedtsyrer og det stigende antal tilfælde
af kræft, specielt mavekræft, hos mennesker." Dr. Pinckney
skriver videre i the American Heart Journal og omtaler sine undersøgelser,
hvor han viste at 78 % af de mennesker, der brugte overvejende flerumættede
fedtstoffer viste klare kliniske tegn på tidlig ældning. Desuden
så de meget ældre ud end deres kronologiske alder. I den samme
gruppe blev det rapporteret, at 60 % havde fået mindst en eller flere
hudknuder fjernet på grund af mistanke om ondartethed, efter at de
var gået over til hovedsagelig at bruge flerumættede fedtstoffer.
Som I husker, så fortalte jeg, at forsøgsdyr,
der fik majsolie i kosten, levede meget kortere end dyr, der fik en kost
med lavt fedtindhold, og her ved denne sidste udtalelse ser vi, at mennesker
ældes hurtigere, når de bruger mange flerumættede fedtstoffer.
Dr. Sturdevant rapporterer i the New England Journal of Medicine, at der
er en væsentlig stigning i galdestenstilfælde hos personer,
der får en kost rig på saflorolie. Disse studier er foretaget,
fordi de satte mennesker på en sådan diæt, for at forhindre
hjertesygdomme. "Tag så og så meget saflorolie i kosten." "Brug
saflormayonnaise." "Brug saflormargarine." Og så begyndte disse mennesker
at få galdesten. Dr. Osuga fortæller i Gastroenterologi, at
majsolie alene uden kolesterol i kosten fremkaldte galdesten. Så
du kan være en streng vegetar og ikke bruge æg, mælk
eller nogen form for kød i kosten, og du kan stadig få galdesten
af majsolien.
På en naturlig vegetarisk diæt, hvor der ikke
bruges sukker eller frie fedtstoffer af nogen slags, vil patienter, der
er overvægtige tabe sig, selv om de spiser alt det, de ønsker.
Dette er blevet bevist på mit kontor og andre klinikker i USA mange
gange. Folk kan spise alle de kartofler, al den ris, alle de majs, alle
de bønner, al den friske frugt, bananer og æbler, alle kornsorter
som de orker tre gange om dagen, og så meget, at de knapt kan vralte
bort fra bordet, og de vil stadig tabe sig. Og, spørger du, hvordan
kan det lade sig gøre. Af en eller anden grund har Gud, da han skabte
vores kost, indbygget naturlige beskyttelsesmekanismer, så vi ikke
ved overvægt ødelægger Guds billede. Og han forventer,
at vi spiser maden, ganske som han har skabt den til os. Med alle fyldstofferne,
fibrene, mineralerne og vitaminerne kan du ikke blive overvægtig.
Jeg vil give jer et eksempel på nogle af de undersøgelser,
jeg har gjort ved The University of California i Davis. Det blev offentliggjort
i The Federation Procedings. Jeg har brugt sojaprotein og givet det til
rotter med uræmi (uremic rats), og i løbet af 1-2 uger kan
jeg få 100 % dødelighed. Et hundrede procent af disse rotter
dør på en sojaproteindiæt i løbet af 2 uger;
men hvis jeg giver den et mindre sojaproteinindhold i føden, lever
de udmærket og er sunde. Grunden til at jeg fortæller dette
er, for at gøre det klart at det væsentlige ikke er, hvorfra
vi får æggehvidestofferne, eller hvordan vi får fedtstoffet,
men det afgørende er, hvor meget vi får, og hvilken form vi
får det i. Sojaprotein kan være dødbringende. Blot fordi
det kommer fra planter, bliver det ikke til en ideel sund føde,
som kan spises i større mængde end 10% i kosten. Vi kan i
dag fremkalde åreforkalkning, og vi kan fremkalde en høj kolesterolprocent
i rotter på en proteinrig kost med meget lidt fedt i diæten
i det hele taget. Og vi kan også forøge mængden af kræft
i disse rotter ved at give dem en proteinrig diæt, og afkorte deres
liv til det halve af, hvad det normalt ville være, hvis de var på
en proteinfattig diæt.
Det gør ikke nogen forskel, om proteinet kommer
fra kød eller sojabønner; det er mængden af protein,
der er afgørende i jeres kost. Det gør ikke nogen forskel,
om den kommer fra planter eller dyr, som vi netop læste fra Dr. Kellogg.
Fedt er fedt og har en ganske bestemt fysiologisk virkning på fordøjelsen
og omsætningen i legemet. Gud skabte os til at spise vores fedt i
naturlig form, i naturlige celler, i forbindelse med proteinerne og kulhydraterne
i naturlig form. Når vi spiser det på den måde, vil vi
finde en overflod af sundhed, og vi vil finde frihed fra sygdom, for vort
legeme er i sandhed vidunderligt skabt.
Jeg tror at det bedste bevis vi har, er når vi sætter
patienter på en naturlig føde og lader dem få deres
fedtstof fra kornsorterne, bønnerne og majsene og den slags, som
Gud skabte til os, og så ser de gode resultater. Jeg hader at bruge
ordet mirakel, for det betyder en overmenneskelig begivenhed, men det er
næsten som et mirakel. Syge hjerter bliver raske. Mennesker der har
haft slagtilfælde begynder igen at gå, og de kan begynde at
tale. Alle mulige forskellige sygdomme ser ud til at bedres, når
disse mennesker begynder at spise Guds kost, begynder at spise naturlig
føde netop som han skabte den til dem.
Et par ord om katarer, som kan interessere jer. Katarer,
kronisk eksem på lemmerne, groft, spredt, misfarvet hår, skællende
tør hud, overvægt, doven indstilling; dette karakteriserede
rotter på en kost med højt mælkeprotein- og sukkerindhold,
og 40 % af rotterne der levede på denne kost udviklede kræft.
Det er blot et andet punkt for at vise jer, at en kost med højt
proteinindhold ikke er god, selv om det er mælkeprotein. Dette er
grunden til, at vi kun anbefaler ca. 100 g mælk om dagen. Det kan
for eksempel være lidt skummetmælk til morgenmaden.
Disse forskningscentre har brugt alle mulige slags diættyper,
og der er et center, der bruger denne naturlige kost på mennesker,
og de får fantastisk god resultater, næsten utrolige. Den lægelige
forskerverden har vanskeligheder med at tro, at disse mennesker, der næppe
kunne gå, nu løber langdistanceløb. Nogle af dem løber
maraton løb. Det er virkeligt inspirerende, og tænk at vi
er blevet givet denne diæt for over 100 år siden; men vi blev
vildledt i begyndelsen af dette århundrede, da Den Amerikanske Hjerte
sammenslutning sagde, at flerumættede fedtstoffer er bedre end mættede.
Da forlod vi den naturlige kost, som Gud havde givet os. Og på en
eller anden måde er vi begyndt at bruge sojabønnekoncentrater,
hvor alle naturlige fyldstoffer, fibre, vitaminer og mineraler er blevet
fjernet.
F.eks. "Fried Chicken style sojameat" (grillstegt sojakylling).
Se på indholdsfortegnelsen og regn antallet af kalorier ud. Du skal
gange antal gram fedtstof med 9, antal gram kulhydrater og protein med
4. Når du ganger det ud, så finder du ud af, at du får
80-90 % af kalorierne fra fedt, hvor vi kun skulle have 10%, og alligevel
kalder vi det helsekost, og vi fremmer salget af det. Jeg kunne nævne
alle de andre såkaldte sundhedsprodukter og fortælle nøjagtigt,
hvor meget fedt der er i dem, eller hvor meget proteinkoncentrat der er
i dem. Vi behøver at gå tilbage til den naturlige kost, som
Gud gav os; frugt, grønsager, kornsorter og nødder. Når
vi spiser den slags føde, har Gud lovet at bevare os sunde og raske.
Hvis vi følger hans veje, siger han, at han ikke vil bringe nogen
af denne verdens sygdomme på os. Han vil tage al sygdom bort fra
os.
Vi kan helbrede mennesker med denne kost. Vi vil forebygge
ved at holde mennesker på denne kost. Vi læser i bogen Råd
og Vink paragrafferne 451 og 452: "Der findes mange måder at praktisere
lægekunsten på. Men der er kun en måde, som Herren anbefaler."
"Ren luft, sollys, afholdenhed, hvile, motion, sund mad, brugen af vand
og tillid til guddommelig magt - disse er sande lægemidler." Alle
andre lægemidler er ikke sande lægemidler, men disse er. Hvis
vi bruger dem alene, hvis vi har korrekt viden om dem, ligesom vi har om
den naturlige kost, motion eller sollys; bruger vi de ting alene, vil det
vise sig, at der er en ubrydelig kraft i dem til at hele det menneskelige
legeme. Vi blev ikke givet evnen til at gøre mirakler ligesom
Kristus, selv om menneskene flokkedes om Kristus på grund af de mirakler,
han gjorde. Men vi fik et sundhedsbudskab, en kostplan, et motionsprogram,
og sollys og alle de andre naturlige lægemidler, der, hvis vi fulgte
det, ville få mennesker til at flokkes om os i hundredvis og tusindvis
for at lære dette program. F.eks. havde vi en demonstrationsuge i
Loomis for nogle få måneder siden. Vi annoncerede ikke denne
maddemonstration. Vi fortalte nogle få af vore patienter om det og
lejede nogle skolelokaler og underviste i 5 dage i træk; og vi havde
op mod 300 mennesker dér, hver eneste aften, og vor menighed havde
kun 30 medlemmer. Bagefter kom der seks familier fra dette madlavningskursus
til prædikanten og sagde: "Vi vil gerne komme og besøge jeres
kirke. Vil I tillade, at vi kommer?" De inviterede sig selv til at komme
til hans kirke. Han behøvede ikke gå ud og trygle dem om at
komme. Dette er den måde, Gud ønsker at arbejde med os på.
Vi har et sundhedsbudskab, der vil bringe tusinder ind i Guds sande menighed,
hvis vi blot vil bruge det.
Fedtstoffer og deres indflydelse på sundheden.
Adskillige forskningscentre i De Forenede Stater har udviklet
en diæt, der kan få forkalkning af arterierne eller arteriosclerose
til at forsvinde. Hjertekranspulsårene og andre arterier bliver renset
uden brug af medicin eller operation. Måske har du set overskrifterne
i dagbladene om disse bedrifter, idet nyhederne spredes ud i verden. Nogle
forskere tror nu, at den selv samme diæt kan hjælpe til forebyggelsen
og behandlingen af hjerte sygdomme, blindtarmsbetændelse, diverticulitis,
galdesten, forhøjet blodtryk, åreknuder, blodpropper, lunge
emboli, hiatus brok, hæmorroider, visse kræfttyper, tarmkatar
og overvægt.
Hjertespecialisten Dr. John Kern ved University of California
i Irvine, udtalte med hensyn til sine patienter der skulle have hjerte
kransåreoperation (coronary by-pass), men blev sat på denne
diæt først: "Jeg blev forbavset over resultatet. Patienterne
blev så hurtigt bedre, at de efter 30 dage ikke længere behøvede
medicin, og mange af dem, der knapt kunne gå før forsøget,
begyndte endog at løbe lange ture.
Dr. John T. Shepherd, president for den Amerikanske hjerteforening,
siger: "Den type programmer, som disse to forskergrupper bruger, vil forhindre
mange, mange hjertetilfælde og hjerneblødninger forårsaget
af åreforkalkning. Det er de første optimistiske tegn på,
at de stadigt stigende hjertetilfælde kan blive slået tilbage."
En leder af en af forskergrupperne siger: "Det er et revolutionerende
gennembrud, millioner af liv kan blive reddet."
Hvad består denne diæt af, som har givet anledning
til så store forventninger i forskerverdenen? Det er en meget enkel
naturlig diæt. Det er en vegetarisk diæt. Den har et lavt indhold
af æggehvidestof og fedt og et højt indhold af sammensatte
kulhydrater (complex carbohydrates). Sammensatte kulhydrater er f.eks.
ikke almindeligt hvidt sukker, som er en simpel usammensat sukkerart, der
har vist sit at være uheldig for organismen, men sådanne sukkerarter
som findes i kartofler, bønner, korn, frugt og de fleste andre naturlige
fødemidler. Naturlig føde er føde, sådan som
den kommer fra skaberens hånd. Den friske frugt, som du plukker fra
træerne, eller grønsagerne du kan dyrke i haven, er alle naturlige
fødemidler.
Føde der ikke er naturlig, ville være fødemidler
der er blevet forædlet eller har passeret gennem en kemisk fabrik.
Tre eksempler på dette er: 1. sukker, der har fået alt fyld,
fiberstoffer, vitaminer og mineraler fjernet fra det. Der er kun levnet
en kemisk substans kaldet succesrose.
2. Olie er ligeledes et eksempel på et unaturligt
fødemiddel. Der går mange majskolber blot til at producere
en spiseskefuld majsolie. Olie er derfor et ekstrakt af planter eller dyr,
fra hvilket alt fyld og fiber er fjernet sammen med mange af vitaminerne
og mineralerne. Alt, hvad der er tilbage, er et rent kemisk produkt, som
vi kalder triglycerider.
3. Mange af de æggehvidestoffer, der er på
markedet i dag, hører også til denne kategori. Alt fyld og
fiber er fjernet, og det, der er tilbage, er rent protein, tømt
for mange af vitaminerne og mineralerne der normalt findes i dem.
Naturlig føde står i kontrast til dette og
indeholder alle de naturlige fyldstoffer, fibre plus vitaminer og mineraler.
Vitaminerne og mineralerne er placeret i fødemidlerne af Gud, for
at hjælpe os til at omsætte og fordøje den naturligføde.
Det var hensigten at vi skulle spise fyldstofferne og fibrene plus vitaminerne
og mineralerne og andre næringsstoffer sammen for at få en
harmonisk ernæringsbalance.
Lad os for et øjeblik betragte modstandskraften
mod sygdomme som kræft, når man spiser en diæt med meget
fedt. Dr. Boutwell, skriver i Cancer Research: "Den stimulerende virkning
af fedt på hastigheden af dannelsen af visse typer kræft er
klart bevist."
Dr. Baumann viste i The American Journal of Cancer at:
"En forøgelse af fedtindholdet i kosten fremskyndede dannelsen af
kræftknuder ved ultraviolet bestråling," Dr. Rusch gentog forsøget
med majsolie og fik samme resultat.
Som du sikkert ved er ultraviolet lys et af den slags
lys vi får fra solen. Den almindelige opfattelse er, at det er for
meget ultraviolet lys, der forårsager hudkræft, men disse forsøg
viser, at sandheden i virkeligheden ligger i en kombination af for meget
fedt og ultraviolet lys.
Dr. Ernst Wynder, ved the American Health Foundation,
udtaler at: "Både epidemiologiske og dyriske undersøgelsesresultater
peger i retning af, at colonkræft hovedsageligt skyldes for højt
fedt forbrug.
Dr. Pinckney siger i the American Heart Journal: "Der
er ganske afgjort en logisk epidemiologisk forbindelse mellem en kost med
stort indhold af flerumættede fedtsyrer og det stigende antal tilfælde
af kræft, specielt mavekræft, hos mennesker." Dr. Pinckney
skriver videre i the American Heart Journal og omtaler sine undersøgelser,
hvor han viste, at 70% af de mennesker der brugte overvejende flerumættede
fedtstoffer viste klare kliniske tegn på tidlig ældning. Desuden
så de meget ældre ud end deres kronologiske alder. I den samme
gruppe blev det rapporteret, at 60% havde fået mindst en eller flere
hudknuder fjernet pga. mistanke om ondartethed.
Dr. Sturdevant skriver i the New England Journal of Medicine,
at der er en væsentlig stigning af galdestenstilfælde hos personer,
der fik en kost der var rig på saflorolie. Dr. Osuga fortæller
i Gastroenterology om opdagelsen af, at majsolie alene uden kolesterol
i kosten fremkaldte galdesten.
Præriehunde er blevet brugt i forsøg, for
at klargøre virkningen af de forskellige typer fedt og kolesterol
ved dannelsen af galdesten. På en kost med højt fedtindhold
udviklede præriehundene tilsyneladende galdesten ganske hurtigt.
Når de så blev givet en kost med lavt fedtindhold og kolesterol,
så opløstes galdestenene igen.
På en naturlig kost, hvor der ikke bruges almindeligt
sukker eller fedt af nogen slags, vil overvægtige patienter hurtigt
tabe sig, skønt de spiser alt det, de har lyst til. De må
gerne spise kartofler, ris, brød, frisk frugt og en hvilken som
helst anden naturlig føde i den mængde de ønsker. Der
er indbyggede sikkerhedsfaktorer i den naturlige kostplan, som Gud gav
os, der forebygger overvægt.
Da Gud skabte os, var hensigten, at vi skulle spise en
kost med lavt fedtindhold. Når vi tilfører ekstra fedt til
den naturlige kost, som han forsynede os med, begynder vi at tilstoppe
den vidunderlige maskine, som vi fik betroet. Gud gav os rigeligt med naturligt
fedtstof i mange planter, som f.eks. naturlige kornsorter og bælgfrugter,
som mere end imødekommer vore behov. Det er umuligt på en
sådan kost, der indeholder korn, nødder, frugter og grøntsager,
at få for lidt fedtstof. Det er ikke nødvendigt at tilføre
ekstra udpressede olier, for at få den fedtmængde kosten skal
indeholde. Fordi vi er skabt til at spise en kost med lavt fedtindhold,
vil en kost med højt fedtindhold ikke give andet end besvær,
hvad enten fedtet kommer fra dyr eller planter. Måske ligger det
bedste bevis for at kosten bør have et lavt fedtindhold i det mirakel,
der sker i patienternes liv, når de får en kost fri for margarine,
smør, mayonnaise, fedt og olie af alle slags. Sygdomme, der er forårsaget
af forkalkning, bedres hurtigt. (Syge hjerter helbredes, lamme går,
døve hører, blinde ser.) Der er en fantastisk kraft i den
naturlige kost, som Gud ønskede vi skulle leve på, og som
forsøgsverdenen har fundet frem til for nylig. Vi har fået
det løfte af Herren, at hvis vi følger hans veje, da vil
han borttage sygdom, og vi vil ikke få nogen af de sygdomme, der
findes i verden omkring os.
Fedtstof og kræft
The National Cancer Institute gav for nylig et nedslående
budskab til den store hær af lægepersonale, der forsøger
at forlænge kræftpatienternes liv. Den gennemsnitlige femårs
overlevelsestid for kræftpatienter er ikke forøget gennem
de sidste 25 år, trods talløse foregivne fremskridt i diagnose,
behandling og omsorg for patienterne. En ud af fire i U.S.A. vil stadig
dø af kræft.
Dr. Ernest Wynder, president for the American Health Foundation,
tror at en kost med meget fedtstof er en af de virkelige risikomomenter,
der fører til fremkomsten af kræft.
Det er blevet vist ved dyreforsøg, ved at forøge
mængden af kalorier forøges kræftilfældene. Men
fedt synes at have en speciel effekt. Hvis en gruppe forsøgsdyr
får samme mængde kalorier, men den ene gruppe får en
højere procentdel af kalorierne gennem fedtstof, da vil gruppen
med den højeste fedtindtagelse udvikle flere kræft tilfælde.
Ved at se på de forskellige nationer i denne verden
kan det påvises, at der er en direkte sammenhæng mellem fedtindholdet
i kosten og antallet af brystkræfttilfælde. Med andre ord,
jo mere fedt der spises, jo flere brystkræfttilfælde forekommer
der.
På dyr er der brugt forskellige slags fedt og olier
for at fremkalde kræft. Dr. Tannenbaum har vist, at forøgelsen
af kræftdannelsen er mere afhængig af mængden af fedt
end af typen af fedt. Med andre ord, han tror at dyriske fedtstoffer og
vegetabilske olier er lige stimulerende i dannelsen af kræft. Der
er imidlertid andre forskere, der finder at flerumættede fedtstoffer
har en større evne til at stimulere dannelsen af kræft. Ved
at udskifte flerumættet olie med mættet fedt kan man nogle
gange reducere antallet af kræftdannelser i forsøgsdyr. Men
sædvanligvis er enhver substans eller middel, der fremkalder kræft,
stimuleret til større virksomhed ved fedtstof i kosten.
Dr. Baumann viste at hudkræft fremkaldt af ultraviolet
lys udvikledes hurtigere på en diæt, rig på fedtstof.
Når fedtindholdet i kosten blev forøget fra 5 % til 25 51;
30 %, så forøgedes hudkræften ligeledes. (Der blev i
forsøgene brugt majsolie). Endog det at smøre fedt eller
olie på huden der bliver udsat for ultraviolet lys, kan have en stimulerende
effekt på dannelsen af kræft. Dette er en god grund til ikke
at smøre sig i creme eller olie, før man går ud i solen.
I et forsøg af Dr. Wilson blev det vist, at ondartet
kræft i tyktarmen, der forårsagede dødstilfælde,
fremkom tidligere i rotter der fik majsolie end dem der fik dyrisk fedtstof.
Dr. Mertin har vist at flerumættede fedtstoffer
kan nedsætte de hvide blodlegemers evne til at bekæmpe infektioner,
og han mener, at en forøget mængde af flerumættede fedtstoffer
i blodet kunne ophæve reaktionen fra immunitetssystemet mod kræft
og således begunstige udviklingen af kræft.
I adskillige studier, hvor flerumættede fedtstoffer
blev givet i stedet for mættede, for at bevise at de ville nedsætte
hjertetilfældene, forøgedes kræfttilfældene. I
et studium var der næsten dobbelt så mange dødstilfælde
af kræft blandt gruppen der fik flerumættede fedtstoffer. Dette
bevismateriale viser, at der ikke er nogen sikkerhed i en fedtrig diæt
med hensyn til udviklingen af kræft, for det er klart bevist, at
flere umættede fedtstoffer kan stimulere dannelsen af kræft,
lige så vel som mættede fedtstoffer, og de umættede hurtigere
end de mættede.
Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk
|