Vegetarmad ER den bedste føde vi kan få!

Op gennem tiden har der været mange kendte personer, som af enten den ene eller den anden grund har valgt at være vegetar!
Lad mig nævne nogle af dem:

Isaac Newton

Nicolo Paganini John Ruskin

Albert Schweitzer

George Bernard Shaw

Leo Tolstoj

Francois Voltaire

Richard Wagner

John Wesley

I nyere tid er personligheder som Dennis Weaver, Clint Walker, Paul Newman, Dick Gregory og Samantha Egger gået over til en kød fri kost.

    I det følgende er nævnt, hvad nogle af disse personer har sagt om kød spisning:
    »Overbevist ved sådanne argumenter har jeg også undgået at have kød spiser på mit bord, og efter et års forløb er mit arbejde blevet ikke blot lettere, men det bringer mig også mere glæde.« Seneca.
    »Jeg har fra min tidligste ungdom afsvoret brugen af kød.« Leonardo da Vinci.
    »Mangt et menneske kunne besvare sine egne bønner ved at give afkald på slagterens kødvarer.« Henry Ward Beecher.
    »Jeg anser kød som fødemiddel for at være uegnet for menneskeslægten. Det er forkert, at vi efterligner den laverestående dyreverden, hvis vi står over den. Erfaringen viser, at animalsk føde er uegnet for dem, som vil tøjle deres lidenskaber.« Mahatma Gandhi.
    »Jeg er opmærksom på, at kød spisning ikke er i overensstemmelse med de højere følelser, og jeg afstår derfra, når jeg har mulighed for det.« Albert Schweitzer.

Er mennesket kød spiser?

I I Mosebog 1,2729 læser vi: »Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; ... Gud sagde fremdeles: 'Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde.'«
Menneskets oprindelige kost bestod således af kornsorter, frugter og nødder. På grund af synden blev spisesedlen senere udvidet med grovere grønsager. Se I Mos. 3,18.

    Skønt mennesket var skabt til at være vegetarianer, har videnskabsmænd fremsat talrige argumenter for at retfærdiggøre kød spisning. De siger, at mennesket anatomisk set er kød spiser. Har mennesket ikke to hjørnetænder, som er mere eller mindre spidse, ligesom de kødædende dyrs rov tænder?
    Spørger de. Dr. Hereward Carrington tilbageviser dette. Menneskets tænder, siger han, ligner næsten til mindste detalje tænderne hos gorillaen og andre frugt ædende dyr, også når det gælder antal tænder, deres placering og opbygning.
    De forskellige grupper af dyr tygger på forskellig måde. Hos kødæderne er tandbevægelsen ejendommelig kun op og ned. På den anden side har planteædende dyr tre forskellige tyggebevægelser: vertikal op og ned, lateral eller sidelæns og frem og tilbage. Mennesket benytter sig af alle tre metoder, om end i begrænset udstrækning. I denne henseende er mennesket afgjort ikke kødædende.
    Fysiologer er stort set enige om, at menneskets sækkeagtige tyktarm har større lighed med planteædernes, navnlig de højerestående planteæderes, end med kødædernes tyktarm. Hos disse er tyktarmen kortere og mere lige.
    G. S. Huntington, forfatter af The Anatomy of the Human Peritoneum and Abdominal Cavity (anatomi over menneskets bughinde og bughule), har berettet om sine sammenlignende studier af fordøjelseskanalen hos kødædere, planteædere og alt ædere. Han fandt, at menneskets fordøjelseskanal ligner fordøjelseskanalen hos dyr, som lever på en blandet kost hovedsagelig bestående af bær, nødder, frugt og grønsager.
    Hvad med de øvrige dele af menneskets anatomi?
    Mennesket sveder gennem huden ligesom de planteædende dyr, mens de kødædende dyr sveder gennem munden.
    Mennesket drikker vand ved at suge, medens alle kødædende dyr labber vandet i sig med tungen.
    Menneskets spyt indeholder enzymet ptyalin, som bruges til fordøjelse af stivelse, mens dette ikke er tilfældet hos kødædende dyr.
    Menneskets galdesalte ligner planteædende dyrs og er forskellige fra de kødædendes.
    De samme ABO blodtyper findes hos både mennesket og de højerestående aber.
    Collens og Dobkin bemærker: »Skønt indrettet til at leve af vegetabilsk føde har han (mennesket) fordærvet sine spisevaner derhen, at han godtager kødædende dyrs føde. Heri ligger muligvis den grundlæggende årsag til den store udbredelse af hjerte og karsygdomme.«
    Et eksempel på, at en vegetabilsk kost giver styrke og udholdenhed, er den 84årige Anders Haugen, der har vundet tre verdensmesterskaber og fire nationale mesterskaber og har været genstand for store hædersbevisninger. Anders Haugen er født i Norge, men udvandrede som 19årig til USA i 1908. Han var leder af det første amerikanske skihold ved de olympiske lege i Chamonix, Frankrig, i 1924, det hold, der besejrede nordmændene, som indtil da havde domineret i denne sportsgren.
    Da Haugen i 1973 blev interviewet i Life and Health, sagde han: »Jeg har været vegetarianer i mere end 60 år. Min fars fætter tog mig med til et foredrag i Minneapolis i 1911. jeg var ikke særlig interesseret i foredraget, før taleren sammenlignede kød og dets kræft og andre sygdomme med en dejlig kurv frugt. Han sagde: 'Dette (frugten) er, hvad Herren har tiltænkt os som føde.' Efter at min organisme var kommet i fin form, vandt jeg endnu tre nationale mesterskaber og satte yderligere to verdensrekorder. Det var også efter min kostforandring, at jeg deltog i de olympiske lege og hoppede mine to længste hop på ski.«