I dag er sygdom i hjertets kransarterier den hyppigste dødsårsag i USA. Sammen med andre hjertekarsygdomme forårsagede den 1.014.130 dødsfald i 19 7 1. Det var 5 2,8 procent af alle dødsfald i dette år og flere end de ni andre hyppigste dødsårsager tilsammen.

Blodprop i hjertet

Den kendteste hjertesygdom er blodprop i hjertet. Foruden at pumpe blod til alle legemets væv sender hjertet blod til sine egne muskelvægge gennem et netværk af pulsårer, der er formet som to træstammer, højre og venstre kransarterie. Årernes inderste hinde bliver tykkere med alderen på samme måde, som et gammelt jernrør kan ruste på indersiden. Kransarteriens hinde fortykkes hurtigere, hvis der aflejres et fedtagtigt stof, som kaldes kolesterol. Denne åreforfedtning og forkalkning af arterierne kaldes i lægesproget aterosklerose, et udtryk, som er blevet dannet af Marchand i 1904.

Det nationale Forskningsråd har anbefalet, og der var ingen væsentlig forskel i blodtryk, antal røde blodlegemer og hæmoglobin hos de tre grupper. Imidlertid var der en markant forskel på blodkolesterolindholdet hos de tre grupper. De, der havde fået blandet kost, havde det højeste kolesterolindhold, de, der fik en rent vegetarisk kost, havde det laveste, og laktoovovegetarianerne lå i midten.

Animalsk  fedt  forbudt  af  Gud.

Skønt kolesterol findes i alt animalsk cellevæv, forekommer det først og fremmest i dyrets fedt. Det er interessant at mærke sig følgende skriftsteder fra Bibelen, som forbød Israels børn at spise nogen form for fedt af animalsk oprindelse.

    »En evig anordning skal det være for eder fra slægt til slægt, hvor i end bor: intet fedt og intet blod må I nyde!« 3Mos. 3,17.
    »Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 'Tal til israelitterne og sig: I må ikke spise noget som helst fedt af okser, får eller geder.« 3Mos. 7,22-23.
    »Thi enhver, der spiser fedtet af det kvæg, ... den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit folk.« 3 Mos. 7,25.
    Under henvisning til ovenstående skriftsteder udtaler dr. Paul Dudley White: »Det er tænkeligt, at vi læger om nogle år over for det amerikanske folk må gentage det selv samme råd, som Moses på Herrens befaling gav Israel for 3000 år siden.«
    Gud, der skabte dyrene, vidste, at dyrenes fedt har et stort kolesterolindhold, som vil forårsage hjertesygdom og forkorte menneskets liv. Det har taget menneskene tusinder af år at gøre denne opdagelse.
    Til støtte for vegetarismen

Det synes at fremgå af det foregående, at man kan undgå hjertesygdom ved at holde sig til en vegetabilsk kost. Journal of the American Medical Association (den amerikanske lægeforenings tidsskrift) for 3. juni 1961 erklærede i en leder, at »en vegetabilsk kost kan forebygge 90 procent af de af vore sygdomme, der har forbindelse med blodpropper i kredsløbssystemet, og 97 procent af blodpropperne i hjertet«. Før i tiden var argumenterne for og imod vegetarisme ubestemte og svævende, men resultaterne af videnskabelige undersøgelser i de senere år har vist, at naturen er på vegetarianernes side i kraft af det uomgængelige faktum, at al animalsk føde indeholder kolesterol, mens planteføde indeholder forskellige former for sterol. Et forbløffende aspekt ved dette naturfænomen er, at der ikke kendes nogen videnskabelig metode, hvorved man kan fjerne det uønskede kolesterol fra den animalske føde uden at ødelægge føden. Man kan fjerne det meste koffein fra kaffe og bortfiltrere nogle af de kræftfremkaldende stoffer fra en cigaret, men man kan ikke fjerne kolesterol fra animalsk fedt uden at gøre det uegnet til menneskeføde.

Hvor sundt er kød?

Det er kendt, at animalske fødemidler tjener som smittebærere for sygdomme, som kan overføres til mennesket. Antallet og omfanget af disse sygdomme er behæftet med usikkerhed. Af over 200 smitsomme sygdomme hos dyr anses over 100 for at kunne overføres til mennesker. Nogle af disse sygdomme er dødelige, og nogle er uhelbredelige.

    Ifølge regeringens regulativer for kødkontrol er der mindst sytten sygdomme, der kan gøre dyr uegnet som menneskeføde. Yderligere et dusin eller flere sygdomme kan på et fremskredent stadium gøre kødet uegnet til føde.
    Hvor hyppigt nogle af disse sygdomme forekommer, fremgår af, at regeringens kødkontrol bogstavelig talt kasserer millioner af dyr. Men det forbløffende faktum er, at kadaverne af andre millioner bearbejdes til føde, efter at de kræft eller tuberkelbefængte levere eller andre organer eller cellevæv er fjernet.

Hvad mere er forkert ved kød spisning?

Ikke alene er kød usundt og årsag til mange sygdomme, men det er også uønsket af andre grunde. Vi vil betragte nogle af disse.

Kød spisning og giftige affaldsstoffer

I den levende organisme dannes der til stadighed affaldsstoffer. Disse fjernes af nyrer og lever. Når dyret slagtes, bliver der imidlertid nogle affaldsstoffer tilbage i vævene. Disse stoffer, som også kaldes ekstrakter, er med til at give kødet dets stimulerende aroma. Der er flere affaldsstoffer i et dødt dyr end i et levende dyr eller i et dyr, som lige er blevet slagtet.

    Disse affaldsstoffer, som mennesket indtager sammen med kødet, skal udskilles af menneskets egne udskillelsesorganer, for at dets egen organisme ikke skal blive forgiftet. Der lægges altså en ekstra byrde på disse organer (særlig på nyrerne).

Animalsk protein kontra vegetabilsk protein

De argumenter, som kød spiser fremfører imod vegetarisme, går bl. a. ud på:
 1) man ikke får tilstrækkeligt protein fra en vegetabilsk kost, og
 2) at planteprotein er af underlødig kvalitet.

Faren ved for meget protein

Hvor meget protein har man brug for om dagen? Omkring århundredskiftet var det en almindelig antagelse, at mennesket ikke kunne leve på mindre end 118 gram protein daglig. En varm fortaler for denne store proteinmængde var den tyske fysiolog Voit, der ikke baserede dette tal på videnskabelige forsøg, men på statistiske data. il 8 gram var den gennemsnitlige mængde protein, som 1000 tyske arbejdere konsumerede om dagen.

    Den danske ernæringsfysiolog dr. Mikkel Hindhede fandt ved omhyggelige forsøg med personer, som fik en kost bestående af fuldkornshvedebrød og margarine, at det daglige proteinbehov kun var 65 gram.
For meget protein i kosten tærer på organismens kalciumbeholdning. Helen M. Linkswiller og medarbejdere ved University of Wisconsin 4 har rapporteret, at unge mandlige forsøgspersoner, som indtog 47 gram protein, var i kalciumbalance, når de fik 500 mg kalcium i kosten. Men når kostens proteinindhold blev hævet til 95 gram, var ingen af forsøgspersonerne i kalciumbalance ved indtagelse af 500 mg. For at forebygge kalciumtab måtte de øge deres kalciumindtagelse til 800 mg om dagen. Når proteinindtagelsen blev hævet til 142 gram om dagen, var selv 800 mg kalcium utilstrækkeligt. Kun tre af 15 forsøgspersoner var i kalciumbalance ved indtagelse af 1400 mg.

Er vegetabilsk protein fyldestgørende?

inden vi besvarer dette spørgsmål, vil vi betragte nogle af proteinkemiens grundsætninger. Proteiner er sammensatte kvælstofholdige højmolekylære stoffer. De udgør den fundamentale del af de levende celler og er af væsentlig betydning for opbygning og udbedring af alt cellevæv. Planter kan syntetisere proteiner af simple uorganiske stoffer i luften og jorden, men dyr er stort set afhængige af organiske kilder for at få dækket deres proteinbehov.

    Det store proteinmolekyle er opbygget af kæder af aminosyrer. Der findes omkring tyve forskellige slags aminosyrer. De aminosyrer, der er uundværlige for menneskets ernæring og ikke kan syntetiseres i organismen fra simplere kvælstofforbindelser, kaldes de essentielle aminosyrer. De må suppleres med protein, som tilføres med kosten. Et voksent menneske behøver følgende essentielle aminosyrer: lysin, tryptofan, fenylalanin, leucin, treonin, methionin og valin.
    Proteiner, som indeholder tilstrækkelige mængder af alle de essentielle aminosyrer, kaldes idealproteiner. De øvrige kaldes ufuldstændige proteiner. Det er almindeligt kendt, at proteiner af animalsk oprindelse såsom kød, mælk og æg er næsten idealproteiner, mens de fleste proteiner af vegetabilsk oprindelse såsom hvede, majs ogjordnødder er ufuldstændige proteiner. Hvedeprotein (gluten) er fattigt på de essentielle aminosyrer lysin, threonin og tryptofan. Majsprotein (zein) er fattigt på de essentielle aminosyrer lysin og tryptofan. Jordnøddeproteinet (arachin) er fattigt på de essentielle aminosyrer tryptofan og methionin.
    Den bedste måde at bestemme næringsværdien af et protein på er at foretage fodringsforsøg med dyr. Resultatet udtrykkes ved proteinets »biologiske værdi«, defineret som den procentdel af det absorberede kvælstof, der tilbageholdes af organismen til dennes vedligeholdelse og vækst.
    To forskellige proteiner kan have en lav biologisk værdi, når de bruges hver for sig, fordi de begge mangler visse essentielle aminosyrer. Men hvis de to proteiner bruges sammen, vil det ene tilvejebringe de aminosyrer, som det andet mangler, således at blandingen bliver af høj biologisk værdi. Dette er netop, hvad der sker, når soja mel bruges som supplement til andre fødemidler. Hvedeproteins biologiske værdi bliver i høj grad forøget, når det suppleres med soja mel.
    Dr. Sure fra landbrugsforsøgsstationen i Arkansas udførte i 1946 en række forsøg for at konstatere, hvilken betydning det havde at supplere hvedeprotein med sojaprotein. Af disse forsøg fremgik det, at hvis 1, 3 eller 5 procent beriget hvedemel blev erstattet med en tilsvarende mængde soja mel, blev portionernes totale proteinindhold kun forøget med 4,2, 12,5 og 20,8 procent, men den biologiske værdi blev forøget med henholdsvis 23,9, 45,5 og 60,2 procent. Soja melets protein indeholdt tilsyneladende tilstrækkeligt lysin til at kompensere for det manglende lysin i hvedemelet.
    Skønt mælk har højere biologisk værdi end soja mel, er soja melets værdi som supplement til hvedemel langt højere end mælkens.

Ernæringsmæssige enheder burde måles i aminosyrer og ikke i proteiner.

    Vi ser således, at en vegetabilsk kost udmærket kan forsyne menneskelegemet med det protein, som det behøver. Det er ikke nødvendigt at spise kød. Når vegetabilsk og animalsk protein er lige godt i ernæringsmæssig henseende, bør man foretrække det vegetabilske.

Animalsk protein mindre ønskeligt

Med FNs statistik som kilde sammenlignede Jolliffe og Archer for nogle år siden dødeligheden af sygdom i hjertets kransarterier i 20 lande. De fandt, at af de forskellige kost og miljømæssige faktorer, som indgik i betragtningerne, spillede indtagelsen af mættede fedtstoffer (mest animalske) og animalsk protein den største rolle. Følgende skema er hentet fra denne rapport' og viser den nære forbindelse mellem dødelighed af hjertesygdom og den konsumerede mængde animalsk protein (samt mættede fedtstoffer). Det er meget sandsynligt, at animalsk protein hæver dødeligheden af hjertesygdom ved at forøge blodets kolesterolindhold.

Dr. Brode 0. Barnes fra Colorado State University mener, at når mange flere amerikanske mænd end kvinder dør af hjertesygdom, skyldes det mere mændenes større proteinindtagelse end eventuelle forskelle i hormonbalancen.

Størstedelen af verdens befolkning kan klassificeres som vegetarianere, enten fordi de ikke spiser kød af religiøs overbevisning, eller fordi kød er meget dyrt og vanskeligt at fremskaffe. Af samme grund bliver deres forbrug forsvindende lille. Dette gælder buddhisterne i Sydøstasien og de fattige i Afrika og Latinamerika. Når dette er tilfældet, rejser det spørgsmål sig naturligt, hvorvidt vegetarisme også er gennemførlig i et højt udviklet og rigt samfund som det nordamerikanske eller vesteuropæiske. Vegetarisme i den vestlige verden er faktisk ikke blot gennemførlig, men ud fra et helbredsmæssigt synspunkt direkte ønskelig.

»Ved brødbagning er det ikke heldigt at benytte det fineste sigtemel; dets anvendelse er hverken sund eller økonomisk. Brød af fint mel mangler nogle af de nærende stoffer, som findes i brød, som er fremstillet af hele kornet, og er en hyppig årsag til forstoppelse og andre usunde tilstande.«
    »Om svinet sagde Gud: 'Det skal være eder urent; i skal ikke æde dets kød og ikke røre ved dets ådsel.' 5 Mosebog 14, 8. Denne befaling blev givet, fordi svinekød er uskikket som næringsmiddel. ... Svinets kød burde under ingen omstændigheder spises af mennesker.«
    »Når man holder op med at spise kød, bør man i stedet have forskellige kornsorter, nødder, grønsager og frugt, som er både nærende og velsmagende.«
    »Kornsorter, frugter og nødder udgør den kost, som vor skaber har udvalgt for os. Disse fødemidler, tilberedt på en så ligefrem og naturlig måde som muligt, er de sundeste og mest nærende. De giver en styrke, en udholdenhed og en tankeklarhed, som ikke fås ved en mere sammensat og stimulerende kost.«

Man nyder den vegetariske mad, fordi den er enkel, ren, farverig og æstetisk i modsætning til animalske fødevarer, som undertiden kan indeholde blodrester, være fordærvede og forurenede. Så vidt det er nærværende forfatter bekendt, er ingen vegetarianer blevet kød spiser efter at have besøgt en have, en frugtplantage eller en frugtforretning. På den anden side er mange kød spiser blevet vegetarianere efter at have besøgt et slagteri. Janet Barkas beskriver et sådant eksempel:

    »En radiokommentator, som jeg havde et interview med, forklarede, at hun var blevet bedt om at besøge et slagteri, fordi hendes kødvareannoncører ønskede, at hun skulle have det bedst mulige kendskab til det produkt, hun var med til at sælge. Virkningen var stik modsat den forventede. Choket ved det, der virkelig skete bag disse hemmelighedsfulde døre, gav stødet til, at hun gik over til den vegetabilske kost, et standpunkt, hun aldrig siden gik bort fra.«
    Nærværende forfatter har spurgt nogle af sine vegetarianer venner, hvorfor de nyder at være vegetarianere. Her er nogle af svarene:
    »Jeg tror, at en vegetar i modsætning til kød spiser kan gå ind for nogle grundlæggende principper. For mig at se er det vigtigste, at man skal behandle dyrene på en human måde. jeg tror ikke, jeg bør forvolde nogen af Guds skabninger lidelse, så længe jeg kan klare mig nøjagtig lige så godt uden at spise kød.
    Med den stadig hyppigere sygelighed blandt dyrene og sandsynligheden for, at menneskene også pådrager sig disse sygdomme ved at spise dyrene, er jeg særdeles glad for at være vegetarianer.«
    En anden af mine venner skriver: »Jeg nyder at dyrke så meget som muligt af vor føde selv. Vi har over tyve frugt og nøddetræer, og den stadige skiften mellem knopper, blomster, blade og frugt, som følger årstiderne, er vidunderlig at skue. Det er en stadig påmindelse om vor skaber og hans visdom. Den motion i fri luft, som vi får under pasningen af træer og have, er også befordrende for sundheden.
    jeg nyder virkelig den gode, naturlige velsmag, som Gud nedlagde i de mange frugter, grønsager, nødder og kornsorter. Der er sådan en vidunderlig variation i smag, struktur og farver, at man ikke kan blive træt af at spise af disse produkter.«
    Det har vist sig, både i private husholdninger og i større målestok som f. eks. i et cafeteria, at en rig variation af farver og former kan arrangeres æstetisk ved hjælp af rå og kogte grønsager, frugter og nødder.