Vi lever i en tid, hvor forureningen truer hele kloden og alle os, der lever på den. En stor del af verdens befolkning lider af sult og underernæring, mens til gengæld en anden del af jordens indbyggere hjemsøges af sygdomme, der skyldes for megen og for "god" mad. Hvis vi alle tog vore spisevaner op til revision, ville vi kunne medvirke til, at nogle af disse problemer blev løst. Hensigten med denne bog er at inspirere flere mennesker til at gøre dette.

For det første må vi søge at undgå, kemikaliefyldte, sprøjtede og farvede madvarer og i stedet spise biodynamiske grøntsager og kornsorter. De biodynamiske produkter gavner ikke alene den, der spiser dem, fordi de ikke indeholder giftstoffer, men selve den biodynamiske dyrkningsmetode skader heller ikke jorden i modsætning til den desværre mere udbredte almindelige korn og grøntsagsproduktion. Her anvendes nemlig insektgifte, der ofte rammer og indvirker på meget andet end det tilsigtede, og kunstgødning, der giver planterne en unaturlig vækstevne. Disse ting bidrager i høj grad til at ødelægge jordens naturlige balance og udpine den, hvilket altså i sidste ende gør jorden mindre ydedygtig.

For det andet kan man overveje, hvorvidt det er rigtigt, at vi dvs. menneskene i en vis begunstiget del af verden spiser kød og andre animalske produkter, når dette sker på bekostning af, at en stor del af menneskene i ulandene må sulte eller i bedste fald bliver underernærede. I Øjeblikket foregår der en stor eksport af proteinholdige produkter fra mange ulande til Europa og U.S.A. f. eks. eksporterer Peru mere fiskeprotein hertil end hele Sydamerikas befolkning behøver for at få deres proteinbehov dækket. Selv om befolkningen i ulandene i mange tilfælde lider af proteinmangel og altså selv har behov for disse eksportvarer er eksporten nødvendig for at bedre ulandenes Økonomi. Tænk på det næste gang du spiser kød eller ser et billede af et underernæret. barn. Det er nemlig således, at den animalske 'produktion er meget mindre rentabel end en vegetabilsk. F.eks. produceres der i Danmark ca. 12 mill. baconsvin årligt, hvilket giver føde til ca. 1 mill. mennesker. Hvis man i stedet havde spist det proteinholdige foder, der ofte er fremstillet af sojabønner eller fiskemel, havde der været mad nok til 12 mill. mennesker. Med andre ord: hvis alle spiste vegetarisk, ville chancen for, at der var mad nok på jorden til hele befolkningen, være betydeligt større.

Endelig kan man helt personligt overveje, om man er tilfreds med sit helbred: om man føler sig veloplagt og energisk, om man sover godt og er udhvilet, når man vågner selv efter 67 timers søvn, om man tit er forkølet eller lider af andre sygdomme som influenza, hovedpine, halsbetændelse eller fordøjelsesbesvær. Hvis man er utilfreds med sit helbred, kunne man se nærmere på sine spisevaner: hvad man spiser, hvor meget man spiser og hvornår man spiser ... når man er sulten eller når man kender sig.

Mange vil sikkert erkende, at en ændring af kosten ville være gavnlig eller ligefrem påkrævet. Alligevel fortsætter de fleste med den samme kost, enten af usikkerhed over for nye madvarer og deres tilberedelse, eller slet og ret af vane og ugidelighed. Imidlertid vil de allerfleste, hvis de vel og mærke er oprigtigt interesserede, meget hurtigt lære at tilberede en sundere mad, ikke mindst fordi denne madlavning mange gange er enklere end den gængse.

Jeg håber, denne bog vil overbevise også dig om dette.

Hvordan forholder du dig til din kost?

I den vestlige verden er spisevanerne og maden i de sidste 1020 år blevet genstand for en uforholdsmæssig stor opmærksomhed. Ugeblade og aviser bugner af madopskrifter, og der eksisterer utallige kogebøger med alle mulige former for nye og spændende retter. Det er vores mad ikke blevet sundere af tværtimod spiser mange mennesker både mere, federe og sødere mad nu end tidligere, og sygdomme forårsaget af forkert ernæring har da heller aldrig været så udbredt søm nu: fordøjelsesbesvær, forkalkning og gigt for blot at nævne nogle stykker. Dertil kommer den meget udbredte madneurose, der hedder slankekur.

Denne indstilling til mad virker så meget mere besynderlig, når man tænker på, hvor stor en del af verdensbefolkningen der dør af sult. Mange har efterhånden glemt, at man spiser for at leve og ikke omvendt ... og at man spiser, når man er sulten, ikke for at få tiden til at gå, Derfor bliver der også ofret større og større summer på fødevarer, uden at man dog udvælger disse efter næringsværdi, men udelukkende efter smag.

Desværre er alt for få mennesker klar over, at det stadig er muligt at spise både sundt, lækkert og billigt ... og at man oveni købet kan finde en masse gratis fødevarer om sommeren i vore såkaldte ukrudtsplanter.

I denne bog lægger jeg vægt på billige, men ernæringsmæssigt fuldt ud forsvarlige fødevarer og opskrifter, hvoraf de fleste er makrobiotiske. Hvis man først har fået smag for enkle produkter og ved, hvor let det er at tilberede disse, vil ens forhold til mad blive mere afslappet, men samtidig mere bevidst: man vil vælge de ting, ens krop har brug for uden at lade sig tyrannisere af smagsløgene. I den forbindelse er det vigtigt at lægge mærke til, at en udhvilet krop meget bedre forstår at udvælge de rigtige fødevarer end en krop, der er træt; mon ikke de fleste kender den lækkersult, der følger med, når man er udkørt og ikke har sovet nok? Man vil hurtigt kunne mærke virkningen af en sund ernæring afhængigt af, hvor konsekvent man spiser. Søvnbehovet bliver tit mindre samtidig med, at ens energi bliver større ... kroppen føles pludselig meget lettere, og den bruger heller ikke så megen energi til at kæmpe mod forskellige giftstoffer og tungt fordøjelige ting. Mange vil også tabe sig, dvs. kroppen vil få sine egne naturlige proportioner, som ikke nødvendigvis svarer til dem, moden foreskriver. Desuden vil ens modstandskraft overfor sygdomme og forkølelser øges betydeligt.

Den letteste og samtidig den mest harmoniske måde at ændre sine spisevaner på er nok en gradvis overgang, hvor man begynder med de produkter og opskrifter, der tiltaler en mest, og som er lette at lave. F. eks. kan man starte med at spise brune ris med bønner og grøntsager I eller 2 gange om ugen, bage sit eget brød eller jævnligt erstatte morgenmaden med havre, hirse eller boghvedegrød. Samtidig kan man nedsætte sit forbrug af dåsemad, kød og sukker og drikke urteteer og koffeinfri kaffe i stedet for almindelig kinesisk te og sort kaffe. Givet er det, at man hurtigt vil finde ud af, at sund mad har mindst lige så mange variationsmuligheder som »almindelig« mad.

Hvis man skifter fra én slags ernæring til en anden på meget kort tid (og altså helt undværer de fødevarer og stimulanser, man tidligere har levet af), sker det i mange tilfælde, at man får en næsten sygelig trang til f.eks. kød, kager og slik, cigaretter etc. etc. Så er spørgsmålet, om det alligevel ikke er bedre at undgå disse »tvangstanker« og være lidt mindre konsekvent i begyndelsen. I øvrigt er det vel kun naturligt, at der kommer nogle Stærke reaktioner

der en så radikal forandring, som en ny kost er. Imidlertid findes der forskellige kure, som kan gøre overgangen til andre kostvaner lettere, selv om det i de fleste tilfælde nok vil være bedst at prøve en af dem, når man har spist giftfri mad i større eller mindre omfang gennem en vis periode.

Enten kan man gå på ris kur, hvilket vil sige, at man i 10 dage kun spiser ris eller produkter forarbejdet af ris. Eller man kan faste helt, evt. drikke urtete i nogle dage, og når kroppen er renset starte på en ny slags mad. Dette kan være vanskeligt, men, det afhænger naturligvis meget af den indstilling, man selv har til det. Endelig findes der en speciel yogapraksis, der går ud på, at man drikker en vis mængde let saltet vand så meget, at hele fordøjelsessystemet tømmes fuldstændigt. Samtidig hermed laver man nogle yogaøvelser, der fremmer denne proces. Derefter holder man en bestemt diæt i 10 dage og spiser ikke kød, fisk og æg i 40 dage efter. Hvis man Ønsker at prøve dette, må det kun foregå under vejledning af en yogalærer. Selv har jeg meget gode erfaringer med denne kur, bl.a. fordi den meget hurtigt påvirker både ens fysik og humør.

Ligegyldigt hvilken metode man vælger, vil det meget hurtigt gå op for en, hvor meget hele ens velbefindende og dømmekraft afhænger af ens kost: at man er, hvad man spiser.