Søvn og hvile er næst efter luften den vigtigste livsbetingelse. Søvnen er den store ungdomsbevarer og livs fornyer, og derfor er søvnen næst efter luft og vand den vigtigste livsbetingelse af alle og mere umiddelbar nødvendig end selve maden. Dette fremgår blot af den kendsgerning, at mennesket kun kan leve 811 døgn uden søvn, medens det kan leve flere gange så længe uden mad. Ved dyreforsøg har det vist sig, at f.eks. hundehvalpe, der dog er særlig trængende til mad på grund af deres vækst, bliver' mere medtaget af 34 dages tvungen søvnløshed end af 1015 dages faste. Søvnens nødvendighed er måske også umiddelbart indlysende af den kendsgerning, at de fleste mennesker finder det nødvendigt at sove fra en fjerdedel til en tredledel af hele deres levetid, og at det ved erfaringen vist sig, at de fleste med under tre døgns absolut søvløned bliver så sjæleligt, svækkede.

Hvorfor Søvnen er så vigtig?

    Dette spørgsmål kan vi på videnskabens nuværende standpunkt ikke fuldt besvare, men der er dog nogle ting, som synes ganske klare. Således sker der i løbet af dagen, når bevidsthedslivet arbejder med intensitet med et mere eller mindre forceret blodomløb og stofskifte en udtømmelse af kraften i cellevævene, herunder ikke mindst af Nervecellernes Kraftkilde, som gør en Sove og Hvileperiode nødvendig, for at nyt Kraftforråd kan oplægges.
    Men samtidig hermed sker der en anden ting af største vigtighed. Professor Errera i bryssel har som en fortsættelse af professor Bouchars påvisning af giftdannelsen i organismen påvist, at de under den vågne tilstand dannede Stofskiftegifte har mere eller mindre trættende og bedøvende Virkning på, organismen, og når de under Da gens arbejde ikke har kunnet iltes og udskilles tilstrækkeligt, må, dette Arbejde gøres under søvnen, og at de trætte og forgiftede nerveceller af den grund under søvnen gen vinder deres Kræfter og bliver mere følsomme, ses yderligere deraf, at jo længere man sover, og jo mere man nærmer sig morgenstunden, desto mindre skal der til for at, vække en.
    At en sådan fornyelse og regeneration af nervecellerne, finder sted under den sovende tilstand gennem de ophobede giftstoffers udskillelse, kan ikke blot ses direkte ved undersøgelse af nervecellerne, men forstå også indirekte af den kendsgerning, at hudvirksomheden dvs. giftudskillelsen. gennem svedporerne, er meget større kere under den sovende tilstand end under den vågen - noget, man tydeligt og umiddelbart forstår, hvis man om morgenen træder ind i et mindre vel ventileret soveværelse. Dertil kommer, at Bouchard har påvist, at også den urin, der afsondres under søvnens timer, er mere giftig end den, der afsondres under den vågne tilstand. Endelig ser man søvnens store betydning for sundhedens og ungdommens bevarelse gennem den kendsgerning, at for lidt søvn gennem længere tid medfører en aftagen af såvel de røde som de hvide blodlegemers antal. Men dette betyder atter, at livsprocesserne foregår med mindre kraft med forringelse af såvel forbrænding som legemsvarme og hele stofskiftet.
    Hvor megen Søvn behøves?
    At besvare dette spørgsmål volder adskillige vanskeligheder. Men man kan dog efter de foreliggende erfaringer i al almindelighed sige, at nyfødte børn kan sove indtil 22 timer i døgnet, børn på 3 måneder 21 timer, på 6 måneder 20 timer, på 9 måneder 19 timer, på et år 18 timer. Herefter en halv time mindre for hvert år, til man i tiårsalderen kommer ned på 9 timer. Fra det tiende År kan man sove fra 8 til 9 timer, og efter femten år kan sovetiden indskrænkes mere eller mindre efter omstændighederne til 7 å 8 Timer eller mindre. Hvor meget den enkelte skal sove, beror på flere forhold. Således er det en almindelig opfattelse, at intenst arbejde gennem dagens timer kræver mere søvn, især hvis arbejdet foregår inde i mindre god luft. I frisk luft som ved landmandens og gartnerens arbejde, der tilmed er forbunden med legemsbevægelser, bliver stofskiftet mere fuldkomment, der optages mere ilt i blodet, og der sker en fuldkomnere forbrænding, hvilket alt har til Følge, at man behøver mindre søvn, noget, der også, i praksis ses på landmænd, som ofte i den travle sommertid nøjes med fem timers søvn eller endnu mindre. At nøjes med lidt søvn er lettere, jo bedre blodet er. Godt blod letter jo iltoptagelsen og fremmer Stofskiftet og dermed Forbrændingen af Træthedsgiftene.
    Dette synes umiddelbart indlysende og viser sig i praksis at være rigtigt. Hvad der derimod er lidt vanskeligt at forklare, er påvisningen af, at de sjæleligt, mindst udviklede behøver mest søvn. Således er det en kendsgerning, at vilde, uciviliserede folk, hvis sjæleliv er ringe udviklet, sover meget, medens på den anden side store personligheder med et højt udviklet sjæle og tankeliv sover mindre og synes at behøve mindre søvn. Således har fremragende mænd som Humboldt., Mirabeau, Schiller, Frederik den Store, Napoleon alle været lidet sovende. Om Taylor siges det, at han kun sov tre timer, Baxter sov fire, Wesley seks, Zola og Kant syv. Den sidste kaldte Sengen for "sygdommens rede", hvad der kun gælder, hvis søvnen bliver alt for lang.
    Men det synes på den anden side sikkert, at man kan sove for længe. Det er således påvist, at for megen søvn svækker organerne ved at give dem en for lang hvileperiode, ja, man har endog påvist, at derved kan opstå æggehvideudskillelse i urinen, nyregrus og galdesten, ligesom nogle forskere har ment, at den svækkelse af blodomløbet, hjertet og blodkarrene, som indtræder ved alt for lang sovetid, kan blive årsag til blodmangel, forstoppelse og apoplexi; især må man stærkt, advare imod, at gamle folk sover elleve eller tolv eller endnu flere Timer af Døgnet og det navnlig af den grund, at der er blodmangel i hjernen under den sovende Tilstand, således at hjernecellerne bliver mindre vel ernærede, hvis man sover for meget. Dette har så igen ligesom åreforkalkning en skadelig indflydelse på åndsevnerne. Man kommer til at "gå i Barndom". Man har eksempler på, at gamle folk, som hengiver sig til for megen søvn, har tabt deres hukommelse m. m. bekendt er i så henseende den berømte franske matematiker Moivre, som fuldstændig tabte sin hukommelse, men han sov rigtignok også 20 timer i døgnet. Også Linné, den berømte svenske botaniker, skal have været hengivet til søvnen på sine gamle dage. Hans hukommelse blev så svækket, at han en dag tog en af sine egne bøger ned fra boghylden, læste i den og udbrød: "Hvad vilde jeg ikke give for at have skrevet denne udmærkede bog."
    For ungdommens bevarelse er det altså nødvendigt, at blodet strømmer rask og kraftigt gennem hjernen, hvad det især gør under legemsøvelser i vågen tilstand. Vi vil også i denne forbindelse her minde om den erfaring, at spæde børn, der ved hjælp af en vugge eller på anden måde holdes sovende alt for meget, kan tage skade på deres intelligens og begavelse.
    Efter at vi nu har set søvnens uhyre betydning for sundhed, livskraft og sjælelig udvikling, må det interessere alle at skaffe sig den mest udmærkede søvn i passende lang tid, og vi vil derfor nævne de betingelser, som må opfyldes, for at man på rette vis kan øse af søvnens rigt rindende ungdomskilde.
    For det første er her blodomløbet af største betydning. Når man går i seng, må hovedet være koldt og fødderne varme. Hvis man har svært ved det, kan man hjælpe noget på det ved at stille sengelejet skråt, så man ligger højere med Hovedet end med den nederste del af legemet. At dette er søvnbefordrende, forstås let, når man husker på, at en vis blodmangel i hjernen, hjerneanæmi, er en betingelse for, at søvnen kan indtræde. Mange har jo gjort den erfaring, at de sover meget lettere siddende i en lænestol, end når de kommer til at ligge i en seng og får hovedet mere lavt liggende.
    For det andet er det af største betydning, at fordøjelsen og derunder især afføringen er i god orden. Nogle råder endog til, at man ved hjælp af kunst skaffer sig ekstra god afføring hen ad aften for at kunne få den bedste søvn. Vor erfaring stadfæster til fulde denne opfattelse. Mange tilfælde af søvnløshed kureres hurtigt ved, at man blot bringer afføringen i fin orden.
    For det tredie må man vogte sig for brugen af pirrende og mere eller mindre giftige nydelsesmidler, som ganske vist i enkelte tilfælde kan virke som kunstige sovemidler, men i længden absolut skader den naturlige og sunde søvn. Dette gælder således brugen af stærk kaffe.