Man bør leve i lys og sol, så meget som muligt. Pladsen tillader ikke at omtale alle grunde herfor, men det er mange år siden, at den engelske læge Dr. Hammond påviste, at dyr udvikledes 67 gange hurtigere, når de levede i lys, end når de holdtes i mørke. Den russiske professor Willy påviste, at hos unge, sunde Rekrutter fandtes der tre gange så megen sygdom hos dem, som boede i værelser uden sol, som hos dem, der boede på solsiden. Endvidere har en tysk forsker påvist, at mange farlige bakterier trives og udvikles hurtigere i Værelser med mørke Vægge end i Værelser, hvor Væggene er rigtig lyse, selv om der ikke falder sol på dem. Meget, meget mere kunde anføres som bevis for, at lys og sol er livsincitamenter fremfor alle andre. Solen er kilden til alt organisk liv på jorden. Derfor ud i solen, og skaf dig den lyseste og solrigeste bolig, du kan finde eller bygge. Hold dig stadig for øje, at lys og sol fremmer stofskiftet og allé livsprocesser i dit legeme. Solen virker direkte sygdomshemmende. Elsk lyset og lev i lyset!

    At lys og sol må være meget sundhedsbefordrende og derfor også styrkende ses måske bedst af, at lysstrålerne er blevet et af vore allerbedste helbredsmidler.

Lyset et udmærket Helbredelsesmiddel.

    Vi skal ikke alene henvise til de forbavsende resultater, som den berømte svejtsiske læge Dr. Rollier har opnået ved sine solkure, men også påpege lysets vidunderlige virkninger over for kirurgisk tuberkulose. Intet under, at mange mennesker instinktivt føler trang til når lejlighed gives at lade solens stråler spille over deres nøgne legemer. Og når de først har gjort det nogle gange og mærket lysstrålernes opkvikkende og styrkende virkning, ønsker de at erfare den på ny. Det ses bl. a. af den mægtige tilstrømning til sol og søbadene ved stranden om sommeren. Måske ligger nok mange for længe i solen, så de opnår at blive trætte i stedet for opkvikkede, men derved er ingen skade sket; thi denne træthed er kun et vidnesbyrd om det kraftige stofskifte, der er opstået ved solstrålernes påvirkning, og når disse trættende stofomsætningsprodukter i de følgende timer for en stor del udskilles gennem hud og nyrer, har kroppen fået en varig fornyelse og opfriskning.

Lyset vigtigt for sunde og syge.

    Forfatterens erfaringer og resultater ved anvendelse af naturlige og kunstige solbade på mange tusinde patienter og mere eller mindre sunde mennesker viser til fulde, at denne form for helbredende og sundhedsbefordrende lysbehandling endnu langt fra har fået den plads i rationel legemsrøgt, som den fortjener.
    Vi viser til slut i to billeder fra Rollier's berømte kuranstalt, hvad lys og sol har udrettet over for en meget alvorlig tuberkulose i rygraden. En mængde lignende resultater kunde anføres derfra og fra andre kuranstalter til bevis for den store betydning, lys og sol har som helbredelsesmiddel. og erfaringen viser, som tidligere omtalt, at lys og sol ikke blot har en gunstig virkning i tilfælde af sygdom, men også er sundhedsbefordrende midler af højeste rang.

FRISK LUFT.

    Man bør leve i frisk luft dag og nat. Luften er menneskets vigtigste livsbetingelse. Den er det første, når vi fødes, og det sidste, når vi dør. Det store hav af luft, som vi vandrer på bunden af, er vort element. Luften kommer ind til livets fyrsted ved hjælp af de to store, svampede organer, som vi kalder lunger, der kan betragtes som to mægtige Blæsebælge, der på en vis måde blæser luftens ilt ind på livets esse. Hver lunge består igen af 400,000,000 små blærer eller uendelig små blæsebælge, hvis samlede areal er hen imod 100 gange større end hele legemets overflade. Dette mægtige apparat er jo ikke tilvejebragt uden nødvendighed, og det viser os, hvor vigtig luftforsyningen er for liv og sundhed. Den luftmængde, vi indånder i døgnet, beløber sig til ca. 11,500 liter, og ca. en femtedel heraf er ilt. Af denne går 500 å 650 liter over i blodet og føres med dette ind til livets esse, hvor Livsflammen virkelig brænder. I den luft, vi indånder, findes ca. 21 pct. ilt, men når luften har været nede i lungerne og været om end kun i indirekte berøring med blodet, bliver 5 pct. optaget heri, så den luft, vi udånder, kun indeholder 16 pct. ilt. Blodet indeholder det såkaldte blodfarvestof, der kan optage (og fortætte) 22-25 gange sit eget rumfang ilt. Denne iltoptagelse er 20 pct. større i siddende, 30 pct. større i stående stilling og 60 pct. større under gang, og kan ved løb stige lige op til 90 pct. mere end i liggende stilling.

Mægtig Sundhed i fri luft.

    Man vil heraf umiddelbart forstå, at legemsbevægelse i fri luft har en langt større sundhedsbefordrende betydning, end man tidligere har tænkt, og når man vil pleje sin sundhed og bevare sin ungdom, gælder det først og fremmest om hele døgnet og til alle årets tider at skaffe sig den bedst mulige luftforsyning. De penge, man giver ud til ekstra varme på grund af god ventilation, er vel udgivne. Men selv med den bedste ventilation inden døre kan man ikke undvære at komme ud i fri luft. Hvis man kan, bør man om sommeren udføre sit arbejde så meget som muligt udendørs, og om vinteren må man, hvis man er tvungen til indendørs arbejde, hver dag se at komme ud i frisk luft. Den kolde luft er på grund af sin større tæthed og større vægtfylde rigere på ilt end den varme. Dette er årsagen til frostluftens styrkende og opkvikkende egenskaber.

Frisk Luft om Natten.

    Efter nogle forskeres undersøgelser er iltoptagelsen større om natten end om dagen. Men uanset om dette er tilfældet eller ikke, er det alligevel overordentlig vigtigt, at man sørger for rigelig tilførsel af frisk luft om natten. Man bør derfor altid vænne sig til at sove for åbne vinduer eller med vinduet på klem. Det er ingen overdrivelse at påstå, at det i længden ligefrem er forbundet med fare for sundheden at sove for lukkede vinduer, især hvor der sover flere i samme værelse. Er sengen på grund af pladsforholdene nødt til at stå tæt ved vinduet, kan man ved hjælp af en skærm eller et forhæng hindre luftstrømmen i at komme lige på den sovende. Ældre mennesker og småbørn kan til at begynde med have et åbentstående vindue i det tilstødende værelse, men for øvrigt viser den praktiske erfaring, at den luftskræk, de fleste mennesker lider af, i allerhøjeste grad er overdreven.

Men man kan spørge: Hvorfor er det usundt at sove for lukkede vinduer? Dels fordi luften i indelukkede rum hurtigt taber sin friskhed, og dels fordi luften er stillestående. For mange år siden påviste den berømte tyske fysiolog Pettenkofer, at mennesker og dyr ikke kunde leve i hans lufttætte kammer, selv om han sendte livgivende ilt ind og fjernede den kvælende Kuldioxyd (Kulsyre). Han forklarede dette ved at antage, at mennesker og dyr udskilte visse ukendte giftige stoffer, som efterhånden virkede dræbende på dem selv. Det mærkelige ved den teori var, at man slet ikke selv på den organiske kemis nuværende høje standpunkt kunde påvise disse skadelige stoffer. En engelsk Læge kom derfor på den tanke, at det muligvis kunde ligge i, at stillestående luft ikke er livnærende, hvorfor han satte luften i rummet i bevægelse gennem et par hurtigt roterende vinger, og hans antagelse slog til, nu kunde mennesker og dyr leve udmærket i pettenkofers kammer, bare luften var i bevægelse. Påvisningen af dette faktum giver jo en yderligere forklaring på den erfaring, at man føler sig helt anderledes forfrisket ved at sove for åbent Vindue end for lukket. Ved det mere eller mindre åbne vindue tilføres der frisk luft udefra, og værelsets luftmasse sættes i mere eller mindre bevægelse. Vil man nå, det højeste mål af sundhed, må man altså, sørge for luftfornyelse i soveværelset om natten.

    Ved tanken om hvilken betydning der må tillægges bevægelse i fri luft, føler forfatteren trang til at citere følgende af L. C. Nielsens smukke sang:

"Er din tanke tynget, er dit øje sort rejs dig årle, gå dig fra din byrde bort. Ud fra byens gader til en karsk natur! Skridt for skridt du vandrer fra dit mismods bur.

Ud hver årle morgen, før din dags Besvær! Du, som sidder bøjet, gå i alskens vejr. Gå i regn og solskin, sommer, vinter, vår. Morgenens mirakler sker det hele år!"

Luftens forurening.

    Idet man sørger for luftfornyelse, må man have sin opmærksomhed henvendt på, at luften på, mange måder kan forurenes af støv, røg og gasarter fra fabrikker, møddinger og latriner, af såkaldt grundluft, der strømmer ud af jorden fra kældre og andre fordybninger i jorden, ved kunstig belysning, især hvor olie og stearin forbrænder til kulsyre, ved slet træk i kakkelovnen, ved giftige tapeter og af mange slags affald.
    Af alle de nævnte faktorer spiller naturligvis udåndingsluftens giftige substanser og indåndingsluftens støvpartikler den største rolle; man har undersøgt luften ude på landet og fundet, at på de dage, hvor luften er klar og høj, indeholder den 500 støvpartikler pr. kubikmeter luft, i dage med tung luft 5000 (for store byer har man fundet de tilsvarende tal at være 5000 og 40.000), medens man i forsamlings sale har fundet 175.000 støvpartikler, før mødet begyndte, og op til 400.000 efter mødet. Det gælder derfor om ikke at opholde sig på, sådanne steder længere end højst nødvendigt og at ventilere forsamlingslokalerne så, fortrinligt som muligt. Af disse støvpartikler er i almindelighed 2534 pct. organiske, resten er uorganiske.

Dårlig luft årsag til sygdom.

    Det er en kendsgerning, at de mennesker, som stadig færdes i frisk luft, sjældent får tuberkulose, hvorimod den særlig angriber dem, der fører et indendørs liv i dårligt ventilerede rum. Mangel på frisk luft og på sol er en hovedårsag til sygdom. En bekendt engelsk læge besvarer spørgsmålet: "Hvorledes undgår man tuberkulose?" ved kort og godt at sige: "Lev i fri luft!" Han hævder, at tuberkulosesmitte i fri luft er uden betydning. Man har endnu ikke været i stand til at levere et eneste bevis for, at mennesker er blevet smittet under ophold i fri luft, tværtimod har forsøg og iagttagelser godtgjort, at faren ligger i ophold indendørs.