Den pågældende februarmorgen var han vågnet og havde opdaget, at en hylende snestorm hvirvlede omkring hans hus i Deerfield, Illinois. Collins, der var formand for afdelingen for Pastoral rådgivning og psykologi ved Trinity Evangelical Divinity School, beskriver sin reaktion i Christian Herald: »Radioen oplyste, at skolerne var lukket, og børnene, der modvilligt var i gang med deres morgenmad, livede pludselig op og jublede ved udsigten til en uventet fridag. Jeg var mindre begejstret. Snevejret havde indflydelse på flytrafikken, og jeg spekulerede på, om det ville være muligt for mig at tage af sted som planlagt midt på eftermiddagen til lowa. Om aftenen skulle jeg ifølge programmet holde foredrag over emnet at tackle pressede situationer.

På grund af stormen tog jeg af sted til lufthavnen i god tid, parkerede bilen, indleverede min bagage og ventede - ikke en time eller to, men i otte timer. Da man i lowa hørte, hvordan det var gået mig, udsatte de foredraget til dagen efter, medens jeg forgæves prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne komme til Des Moines. Overalt omkring mig var der frustrerede mennesker. Nogle var vrede - meget vrede - og gav ondt af sig, som om det var manden i billetkontoret, der personlig havde frembragt sneen. Andre var utålmodige, men mange syntes at tage situationen med godmodig humor. De hilste fly personalets ankomst med bifald og spøgte med hinanden.«

Denne erfaring gav Gary Collins en gylden anledning til at prøve sine teorier om kunsten at håndtere stress og til at skærpe sin forståelse af, hvordan mennesker reagerer, når de er i pressede situationer. Han fandt, at nogle mennesker i lufthavnen reagerede med vrede. Andre blev bekymrede eller nedslåede, medens atter andre gav udtryk for godmodig humor. Der var ingen tvivl om, at nogle af dem, der syntes fuldstændig afslappede, i virkeligheden var i et voldsomt indre oprør. Dette viser, at vor personlige reaktion på spænding er nøglen til at definere stress.

Prøv nu at forestille dig en ganske anden situation. Du kører i ro og mag hen ad en motorvej. Der er ikke ret megen trafik, og du føler dig rolig og afslappet. Pludselig svinger en anden trafikant ind på din kørebane. Du reagerer øjeblikkelig på denne katastrofesituation. I et nu sker der en masse forandringer i dit indre, skønt du næppe selv er klar over det, i hvert fald ikke i begyndelsen. Nogle minutter senere opdager du imidlertid, at dit hjerte hamrer voldsomt, og dine hænder synes ikke at kunne holde op med at ryste - selvom krisen er overstået.

Den østrigskfødte dr. Hans Selye, der er specialist i menneskets indre kirtler, og som i 32 år har undervist ved Montreals universitet, er blevet kendt som »dr. Stress« på grund af sit pionerarbejde på dette område. Hans første afhandling om stress kom i 1936, men hans bedst kendte værk er Stress Whithout DiDistress (Stress uden bedrøvelse), der er blevet oversat til elleve sprog. Dr. Selye opdagede, hvad han benævner som »det generelle tilpasningssyndrom«. Det består af en indledende alarmreaktion efterfulgt af for det første en modstandsfase og dernæst af en udmattelsesfase. Disse tilpasningsreaktioner sker i hele systemet og forbereder organismen til at beskytte sig mod mulig fare - den være sig virkelig eller indbildt.

Som resultat af sine undersøgelser definerer dr. Selye stress som kroppens uspecificerede reaktion på ethvert krav. Stress er ikke det, der sker med os, men hvordan vi reagerer på disse hændelser. Det er tilstanden, resultaterne - ikke den frembringende faktor.

Dr. Selye påpeger også, at vi ikke kan undgå stress. Ethvert krav der stilles til organismen, frembringer stress. Selv under narkose kan organismen opleve stress. Og ikke to personer reagerer på stressfaktorer på samme måde. Mennesker udviser forskellige tærskler af stress eller mangel på stress, når de udsættes for nøjagtig de samme ubehagelige situationer. De sædvanlige reaktioner er imidlertid at pulsen stiger, og man kommer til at svede. I de allerfleste situationer gør stress også mennesker mere irritable. .

Somme tider bliver presset og ubehagelighederne omkring os så intense, at vi konstant må trække på organismens skjulte ressourcer for at holde den gående. Men vor fysik kan aldrig møde sådanne krav. Når mennesker gentagne gange tvinges til at konfronteres med nyheder - særlig forandringer, som indebærer konflikter og usikkerhed - begynder deres hormoner at strømme, hvilket forårsager kemiske reaktioner i hele organismen og er skadeligt for dens energireserver.

I dag er vi som aldrig før omgivet af forandringer og nye informationer, der kaster mange af os ud i den tilstand, som Alvin Toffler kalder »fremtidschok«. Eftersom vi ikke kan holde trit med dette forandringernes voldsomme tempo, bliver stress en stadig ledsager, og de fleste af os indrømmer gerne, at denne tilstand kan være skadelig for vort helbred.

Næsten enhver begivenhed kan fremkalde stress. Fysiske påvirkninger som kulde og varme er stressfaktorer, men følelsesmæssige stressfaktorer er de hyppigste og de mest udmattende. Men traumer, smerte, en nærtståendes død, sult, ængstende situationer, skænderier, ulykker, og andre almindeligt erkendte stress-udløsere er ikke de eneste stressfremkaldende faktorer.

Forandringer i ens tilværelse, personlige landvindinger, og selv oplevelser af intens lykke kan fremkalde stress.
Det ville naturligvis være absurd at antyde, at vi kan leve uden at møde stressfremkaldende situationer. Spænding hører simpelt hen med til livet, som vi kender det. Men i dag er der mange af os, som ikke magter den flodbølge af forandringer, der vælter ind over os, særlig godt.

Man har længe vidst, at der er en forbindelse mellem stress og sygdom. Nylig foretagne undersøgelser har hjulpet os til at forstå, hvad der sker. Der er en direkte forbindelse mellem kroppens modstandskraft over for sygdom og de krav, der stilles den samme organisme i form af omskiftelser i accelererende tempo. Og drastiske forandringer har deres pris i fysiologisk henseende. Jo mere radikal forandringen er, des voldsommere er prisen. For eksempel er dødsraten blandt enker og enkemænd inden for et år efter, at de har mistet en ægtefælle, højere end normalt. Videnskabsmænd ved Instituttet for Samfundsstudier i London har foretaget en undersøgelse blandt 4.486 enkemænd. Det viste sig, at dødeligheden hos disse var på 40 procent inden for de første seks måneder efter tab af ægtefælle.

Der er en vis sandhed i påstanden om, at hele ens forkølelse sidder i hovedet! Ifølge Roy W. Menninger, der er leder for The Menninger Foundation, er 80 procent af de plager, der får folk til at konsultere lægen - plager som forkølelser, fordøjelsesbesvær, rygsmerter, appetitløshed, søvnløshed og træthed - psykosomatiske reaktioner på tilværelsens problemer. Endvidere bidrager følelsesmæssige spændinger og ængstelse direkte til det stadig stigende antal alvorlige sygdomme.

Hvis det generelle tilpasningssyndrom, som dr. Selye opdagede, sker dag efter dag, måske mange gange om dagen, vil de reaktioner, som organismen let ville kunne tolerere, hvis det kun skete en gang imellem, volde skade. Dette fører igen til en hel række virkelige (ikke indbildte) fysiske lidelser, der ofte skifter fra sted til sted i organismen og manifesterer sig forskelligt. Den slags stress-relaterede medicinske problemer omfatter bl.a.:

Mave- og underlivsproblemer
Kroniske hudlidelser
Gigtlidelser
Forstørret skjoldbruskkirtel
Øget forbrug af tobak og alkohol, hvilket igen kan føre til sygdom
Herpes simplex (forkølelsessår eller blister)
Hjerte-kar-sygdomme
Spændingshovedpine
Nervøs tyktarmsbetændelse
Højt blodtryk
Fedme
Nervesammenbrud

Nogle forskere mener, at stress muligvis også kan være medvirkende til at fremkalde kræft, fordi undersøgelser viser, at stress kan reducere organismens modstandskraft, og derved give kræften gunstig mulighed for at få indpas i systemet.

Personer, som er besluttet på at udrette noget her i livet, har brug for en vis mængde stress for at kunne yde deres bedste. I disse tilfælde kan for lidt stress fremkalde uønsket spænding. Men det, Selye benævner som "hyperstress« - for meget stress - er langt det mest ødelæggende. Hemmeligheden ved sundhed og livsglæde ligger i kunsten på hensigtsmæssig måde at tilpasse sig de forandringer, der oversvømmer det moderne samfund. Straffen for manglende tilpasning er blandt andet sygdom og manglende livsglæde.

Hvad kan vi gøre for at håndtere spænding? Det er indlysende, at vi først og fremmest må tage fat på livsstilen. Stress fremkommer som følge af pres, der involverer enhver dimension af tilværelsen - den fysiske, mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige. Derfor vil det ikke være fyldestgørende kun at behandle fysiske eller mentale symptomer. Den eneste fyldestgørende metode til at finde sig til rette med stress og spænding er at beskæftige sig med hele mennesket og med hans/hendes hele livsstil. Vi er blevet så fastlåst i vor daglige livsstil, at behandling af et enkelt symptom, en enkelt side af et helbredsproblem, som regel ikke vil virke. En sådan fremgangsmåde vil faktisk blot forværre tilstanden på grund af den skuffelse, der følger af en virkningsløs behandling. Stress kommer, fordi tilværelsen er ude af balance.

Derfor må vi udvikle en afbalanceret livsstil.

Vi lever i en tid, hvor det er blevet populært at forske i alternative former for livsstil. Hvorfor ikke betragte en livsstil, der vil sætte dig i stand til at leve et mere fornuftigt, mindre problemfyldt, bedre afbalanceret og mere indholdsrigt liv? Alt for ofte skaber vi selv vort helvede ved alt det, vi lader skingre ud til os fra radio eller TV; fra det, vi læser; fra dem, vi omgås. Det kan have at gøre med, hvor vi vælger at bo og måden, hvorpå vi omgås familie, venner og medarbejdere. De daglige valg, vi træffer, former vor livsstil, og det kan vi gøre noget ved, ved at vælge den mest rolige, gavnlige og lykkeligste tilværelse og ved at skaffe os det bedst mulige miljø, der hvor vi nu befinder os.

Det næste vigtige trin i vor strategi for at beherske stress går ud på, at vi ser frygt, bekymringer og ængstelse lige i øjnene og derpå tager umiddelbare skridt til, hvad vi kan gøre ved dem. Det meste, som vi bekymrer os om, indtræffer aldrig, eller, hvis det sker, viser det sig ikke at blive nær så slemt, som vi havde frygtet. Men bekymringer kan få mere adrenalin til at strømme gennem kroppen, end måske alle de andre stressfaktorer, som besværer os.

En unormal skyldfølelse kan ligeledes give anledning til sygdom. En vis skyldfølelse er normal og tjener sit formål. En eller anden har sammenlignet skyldfølelse med en smerte i sjælen.

Smerte signalerer til os, at vi må gøre noget for at standse smerten. På samme måde skulle skyldfølelse lede os til at genoprette brudte forbindelser, men så snart vi har bedt om tilgivelse og har gjort vort bedste for at gøre begået uret god igen, hverken behøver eller bør vi fortsat gå rundt med skam- og skyldfølelse. I tilfælde af unormal frygt, bekymring og skyldfølelse er et af de mest effektive lægemidler at stole på Gud og tro, at han har tilgivet os og antaget os som sine børn.

På det fysiske område kan vi fremme vor evne til at kontrollere stress ved at samarbejde med sundhedens love. Disse er for de flestes vedkommende velkendte og omfatter regelmæssige måltider og regelmæssig søvn, et konsekvent motionsprogram, frisk luft, at drikke seks tilotte glas vand om dagen, spise med måde, undgå narkotiske eller bedøvende midler, medmindre de er ordineret for en begrænset periode af en læge, at få solskin og frisk luft hver dag og slappe af ved at beskæftige sig med noget, der ikke skader, men i virkeligheden er med til at genopbygge os. Enkelt? Ja, men lad dig ikke narre af det enkle. De her anførte midler er prøvede og effektive, når det gælder imødegåelse af overdreven stress og spænding.

Endelig kan vi udvikle en positiv holdning og et glad, frimodigt livssyn. Når vi beklager os, vil selve det, at vi omsætter vore følelser tilord, forstærke disse følelser og bidrage til endnu mere stress. Hvorvidt livet skal bringe os roser eller tome, afhænger stort set af, hvordan vi opfatter det, der sker. Og vi kan forandre vor evne til at optage indtryk.

Den store hemmelighed ved at beherske stress består i erkendelse af, hvad vi gør ved os selv, og i at gøre vor tilværelse bedre ved at leve mere afbalanceret og mere hensigtsmæssigt.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Men når vi trækker på vore skjulte ressourcer, indbefattet den åndelige kraftkilde, der er tilgængelig for os alle, vil vi finde, at selvom bekymringer og spændinger ikke vil forsvinde, behøver de ikke at slå os ud eller knække os.

Jane Jefferson vågnede kl. 6.03. Et hurtigt kik ud gennem soveværelsesvinduet bekræftede hendes mistanke om, at det ville blive gråt og overskyet. Men med et gys af velvære sprang Jane ud af sengen, og, tro det eller ej, på ti minutter var hun påklædt, friseret og nede af trappen, klar til at begynde dagen. Kort sagt, Jane Jefferson hørte til de lykkelige mennesker, der er helt på toppen lige fra morgenstunden.

Men nogle mennesker har det sjældent, om nogen sinde, sådan. Hvis du skulle være en af dem, eller hvis du gerne ville føle dig på toppen så meget som muligt, er det på tide, at du begynder at gøre noget ved det - og det kan du virkelig!

For at tale rent ud, hvis du praktisk talt har glemt, hvordan det er at vågne op boblende af energi og begejstring, er det højst sandsynligt din egen skyld. Og jo før du erkender, at du ikke kan skyde skylden på nogen eller noget, jo før vil du være i stand til at råde bod på problemet.

Mange af os bliver så vant til at føle os »ikke helt raske«, at vi betragter en sådan tilstand som næsten normal. Hvis vi ikke er syge nok til at blive i sengen eller tilkalde lægen, tager vi det som et tegn på, at det er O K. Følgelig går vi rundt uden nogen sinde at kunne glæde os over den sunde, lykkelige tilværelse, der kunne blive vor, om vi blot ville erkende problemet og beslutte at gøre noget ved det. En sådan beslutning er et stort skridt på vejen til at kunne imødegå stress.

* »Som enkeltperson kan du selv gøre mere for dit helbred og velvære end nogen læge, noget hospital, medicin eller lægeligt råd.«

Hvorfor er videnskabsmændene kommet til denne konklusion? I den første halvdel af det tyvende århundrede bestod forebyggelse stort set i at udvikle effektive vacciner og i massevaccination imod smitsomme sygdomme. Og dette slag er i det store og hele vundet. Men i dag tegner hjerte- og karsygdomme, inklusive både hjertesygdomme og slagtilfælde, sig for ca. 50 procent af alle dødsfald i den vestlige verden. Kræften tegner sig for andre 20 procent. Blandt unge mennesker udgør ulykker en af de store årsager til død og invaliditet. Vacciner og massevaccination kan ikke overvinde disse alvorlige problemer. Den bedste måde at overvinde disse sundhedens ødelæggere på hedder forebyggelse.

Med andre ord, mennesker slår sig selv ihjel ved den livsstil, de vælger.

* I 1979 udgav den amerikanske sundhedsstyrelse en rapport vedrørende fremme af sundheden og forebyggelse af sygdom under titlen »Healthy People« (sunde mennesker)

I indledningen til denne bog om sundhedstilstanden blandt amerikanerne, hedder det:

Rapporten identificerer nogle af de væsentligste risikofaktorer, som er ansvarlige for de fleste voksne menneskers sygdom og død i USA:
1. Cigaretrygning - »Af de enkeltstående dødsårsager, som kan forhindres, er cigaretrygning langt den vigtigste.« Cigaretrygning forårsager ikke alene de fleste tilfælde af lungekræft, men er også ansvarlig for mange hjertetilfælde. Selv i fravær af andre alvorlige risikofaktorer for hjertesygdom - såsom højt blodtryk og højt blodkolesterol - næsten fordobler rygning risikoen for hjertetilfælde hos mænd.
2. Alkohol og narkotika Misbrug af disse stoffer kræver en høj told i form af tidlig i invaliditet, sygdom og død. Her giver det stigende forbrug af både alkohol og narkotika blandt amerikanske unge anledning til alvorlig bekymring.
3. Erhvervsmæssige risici - Op til 20 procent af dødsfald på grund af kræft kan forbindes med manglende miljømæssig sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdere i gummi- og plasticindustrien samt arbejdere, der har med fyr og kedler at gøre, får kræft langt hyppigere end befolkningen i øvrigt. Imidlertid har vi mulighed for at fjerne disse erhvervsmæssige risici, så snart vi erkender dem.
4. Ulykker med dødelig udgang - Trafikulykker tegner sig for ca. 50 procent af dødsfaldene for personer mellem 15 og 24 år. Den højeste dødsrate i forbindelse med trafikulykker forekommer blandt de ældre. Mange tilfælde af for tidlig død og invaliditet kan altså undgås. Lykkeligvis vil bare nogle få moderate ændringer i livsstilen væsentligt reducere risikoen for at pådrage sig adskillige sygdomme. Disse enkle tiltag er følgende:

* Undgå cigaretrygning og alkoholmisbrug.
* Moderate ændringer i kosten, færre kalorier, mindre salt, sukker og fedt.
* Moderat motion.
* Regelmæssige undersøgelser (hyppigheden afgøres af alder og køn) for alvorlige forstyrrelser såsom højt blodtryk og visse kræftformer.
* Overholdelse af hastighedsgrænserne og brug af sikkerhedsselen.

Det afsnit af Healthy People, der beskæftiger sig med forebyggende tiltag, understreger kraftigt betydningen af at man får kontrolleret sit blodtryk. Dette er betydningsfuldt, for at de årlige 500.000 slagtilfælde og 1,25 millioner hjertetilfælde vil kunne reduceres. Eftersom højt blodtryk som regel ikke giver symptomer, tager mange mennesker ikke den nødvendige medicin, og mange andre ved ikke en gang, at de går rundt med for højt blodtryk. Regelmæssig kontrol er nødvendig for erkendelse af denne tilstand.

Mange faktorer, som øger risikoen for for tidlig død, kan reduceres uden medicin. Den markante nedgang i antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme siden midten af tresserne falder f.eks. sammen med, at de amerikanske mænd har røget færre cigaretter, spist færre fødevarer med højt fedtindhold; man har sørget for at få nedsat blodets indhold af kolesterol, og færre personer er gået rundt med et ubehandlet højt blodtryk.

Det overraskende lave antal kræfttilfælde blandt visse grupper amerikanere tyder på, at ændringer i livsstilen kan hjælpe til at forebygge denne svøbe. En forskergruppe har siden 1960 undersøgt livsstil og dødsårsager hos over 20.000 adventister i Californien og sammenlignet med den øvrige befolkning. Man kom til følgende resultat: »Syvende dags adventisterne hverken ryger eller drikker, og omkring halvdelen af dem holder sig til en vegetarisk kost, hvori indgår mælk og æg. For denne gruppes vedkommende er ikke alene de kræftformer, der er forbundet med tobak og alkohol, mindre end en syvendedel af, hvad der er tilfældet hos befolkningen i øvrigt; også raten af andre kræfttilfælde er på 50 til 75 procent af gennemsnittet hos den øvrige befolkning.«

Forskerne erkender, at der er en forbindelse mellem kost og sygdom. Der er rigelig belæg for, at vi ville være sundere, hvis vi:
»ikke indtog flere kalorier end kroppen har brug for og hvad der er nødvendigt for at holde idealvægten (færre kalorier, hvis man er overvægtig);

indtog mindre mættet fedt og færre kolesterolholdige spiser;
indtog mindre salt;
indtog mindre sukker;
indtog flere sammensatte kulhydrater i form af fuldkornsprodukter, frugt og grønsager; og indtog mere fisk, fjerkræ, bælgfrugter (såsom bønner, ærter, jordnødder) og mindre rødt kød.«

I de senere år er mange mennesker blevet stadig mere stillesiddende i deres vaner. Selv under leg og adspredelse er man tilbøjelig til at sidde og se til frem for selv at deltage. Den deraf følgende mangel på fysisk aktivitet har ført til en dårligere fysisk form hos børn og unge. Men inden for den seneste halve snes år eller deromkring har der været en voksende interesse for motion og for at holde sig i form, en interesse, der lover godt for fremtiden. Særlig det at løbe er blevet et populært tidsfordriv, om end denne idræt endnu er begrænset til en relativt lille, men højst synlig del af befolkningen. Løberne og joggerne udgør stadig kun nogle få procent af befolkningen.

Healthy People fokuserer dernæst på vort særlige interesseområde. Det fastslås, at stress er en normal og uundgåelig del af tilværelsen for os alle. Noget kunne tyde på, at der findes gavnlige midler mod stress, som f.eks. at arbejde på at forbedre sin fysiske ydeevne. Til de destruktive reaktioner hører drikkeri, stofmisbrug, vold, hensynsløs optræden, depression og visse former for mentale forstyrrelser. Rapporten oplyser, at stress kan være medvirkende årsag til hjertesygdomme og dødsfald, fordøjelsesbesvær og en række andre sygdomme.

»En afslørende undersøgelse gjaldt gravide kvinder. Disse kvinder var alle gifte, på samme alderstrin, af samme race og sodale status, og de fødte alle på det samme hospital. Man fandt følgende: Disse kvinder, der alle havde været udsat for en betydelig grad af stress - målt efter deres forhold til ægtemand, familie og samfund - havde næsten tre gange så mange konflikter som andre i forbindelse med svangerskab og fødsel.«

Rapporten foreslår to strategier for at mindske de destruktive følger af stress: l. forebyggelse eller reduktion af selve stress-symptomerne og 2. forbedring af den enkeltes evne til at imødegå stress.

Denne del af omtalte rapport konkluderer med en enkelt sætning, at »skønt det at hjælpe mennesker til at forstå behovet og at arbejde på at ændre skadelige livs vaner ikke er nogen let opgave, vil de store fordele, som dette indebærer, alligevel være indsatsen værd.«

Hvis mennesker på ethvert plan gik ind for at forbedre deres livsstil, »ville vi kunne nå de mål, der er sat i denne rapport, og vi, der ellers ville have lidt af sygdom og skavanker, ville i stedet med rette kunne betegnes som sunde mennesker.«

Denne stærke betoning af sygdomsforebyggelse giver en vigtig nøgle til at skære ned på unødvendig spænding. Kursteder, helsecentre og undervisning; helbredsundersøgelser og jogging i de tidlige morgentimer, det fortæller alt sammen om det dramatiske omslag fra den forestilling, at sundhed blot betyder fravær af sygdom til en voksende bevidsthed om, at det at have det godt omfatter fysisk, mentalt, socialt og åndeligt velvære. Der har vist sig et fuldstændigt nyt område inden for helseplejen.

Man er her opmærksom på den gensidige afhængighed, der består mellem enhver fase af vor tilværelse og enhver livs dimension. Denne flersidige tilnærmelse til en bedre livsstil og til bedre at kunne tolerere spænding kan måske bedst betegnes som en nærme sig »den totale sundhed«. Hvad mener vi med total sundhed?

Har du nogen sinde følt det, som om du blev skåret op i småstykker og ikke behandlet som et helt menneske? De fleste af os går i kirke, når det gælder religiøse handlinger; i skole, når det gælder uddannelse; vi går til læge, når vi bliver syge; og til psykiater, hvis vi behøver hjælp til at overvinde mentale og følelsesmæssige problemer. I næsten alle disse tilfælde er der naturligvis specialister af forskellige grader, som deler os op i stadig mindre grupperinger. Der kan være gode grunde til dette. Men det, vi trænger til, er større forståelse af, at sundhed er andet og mere end svulmende muskler, velfungerende lever, stærke knogler og en samarbejdsvillig mave. Disse er vigtige, men er alligevel kun dele af et helhedsbillede.

Vi har jo ikke kun at gøre med enkeltstående sygdomme eller stress-problemer. De fleste af os erkender, at livets fysiske, mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige dimensioner er så indbyrdes beslægtede, at det, der påvirker den ene, også påvirker alle de andre. Med tanke på dette faktum er forskere inden for sundhedssektoren blevet stadig mere opmærksomme på betydningen af at behandle såvel sundheds- som stressproblemer ud fra den betragtning, at mennesket er en helhed.

I Psychology Today gør Kenneth Pelletier sig til talsmand for at møde »civilisationens plager« med den målsætning at fremme den totale sundhed, den, der gælder hele mennesket. Set fra denne synsvinkel bliver det klart, siger han, »at et menneskes sind og krop fungerer som en enhed, og når der råder harmoni mellem de to, er sundhed til stede.« Han konkluderer, at »det at bevare sundheden indebærer langt mere end blot at gå til læge, når vi bliver syge. Hvordan vi lever - herunder hvad vi spiser, vort familieliv, vor arbejdsdag og mange andre store og små detaljer i vor hverdag - er af afgørende betydning for at holde os sunde.«

Og jo sundere vi er, des bedre er vi i stand til at håndtere stress på en ordentlig måde.

Gennem mere end femogtyve år har det været anslået, at hvis menneskelegemet blev splittet op i dets grundbestanddele, ville det hele være cirka l0 kroner værd. (Vort legeme består af cirka 65 procent ilt, 18 procent kulstof, l0 procent brint, 3 procent kvælstof og 4 procent andre stoffer). På grund af inflation er udsalgsprisen for disse stoffer steget 563 procent, medens forbrugerprisindekset i samme periode kun er steget 163 procent.

Vor kemiske værdi er med andre ord steget tre gange hurtigere end hvad det koster at opretholde vort legeme. De samme kemikalier, der i 1956 var takseret til en værdi af l0 kroner, står i dag til 65 kroner .

Men ifølge en nyhedsnotits i Eternityfor oktober 1980 har Harald Morowitz, der er professor i molekylær biofysik og biokemi, gennembladet et katalog fra en kemisk fabrik og beregnet, hvad et menneskelegeme ville koste, hvis det blev opbygget af bestanddele indkøbt på det frie marked. Dr. Morowitz kom til den forbløffende pris af 60 millioner dollars for et »menneskelegeme af middelstørrelse.« Naturligvis medtog han et antal eksotiske substanser, som ikke figurerede i tidligere beregninger. Der er f.eks. bradykinin til en værdi af 12.000 dollars pr. gram. Et hormon til stimulering af hårvæksten på menneskelegemet ville på det frie marked koste 4,8 millioner dollars pr. gram.

Når det gælder stoffernes sammensætning alene, er vort legeme altså langt mere værd, end vi måske havde forestillet os. Skulle vi da ikke sætte mere tid og flere kræfter ind på at påskønne og lære at drage større omsorg for dette vort underfulde legeme? Denne viden og erkendelse vil også sætte os i stand til at håndtere stress mere effektivt, så vi kan glæde os over et lykkeligere, sundere liv.

I The American Journal ol Public Health gik der for nylig en interessant debat. Forskere diskuterede, hvorvidt heldigt gennemførte bestræbelser for at udrydde en alvorlig sygdom ville kunne forøge ens forventede livslængde. I udgaven for november 1980 anlagde dr. Arthur Schatzkin et optimistisk syn på denne mulighed. I modsætning til, hvad der var udtrykt i to artikler i 1978 erklærede dr. Schatzkin, at »de pessimistiske skøn over livslængdens begrænsninger er baseret på en argumentation, som går på de såkaldte 'konkurrerende årsager.« Denne argumentation går omtrent ud på følgende: Hvis en enkelt fremtrædende dødsårsag, som f.eks. kræft, kunne elimineres fuldstændig, ville den forventede øgede livslængde blive minimal, fordi menneskene snart ville bukke under for andre fremtrædende sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdom eller slagtilfælde.

Dr. Schatzkin forkaster denne argumentation, fordi den ikke tager højde for den brede mangfoldighed af risikofaktorer, som den seneste epidemiologiske forskning har afsløret. Disse omfatter: rygning, overdreven indtagelse af animalsk fedt, for højt blodtryk og alkohol. Fordi alt dette hører til vor tids mest almindelige sygdomsårsager, erklærer dr. Schatzkin: »Det er muligt, at en meget stor del af dødeligheden af de tre vigtigste dødsårsager i dag kunne elimineres.«

Han illustrerer dette ved at foreslå, at hvis cigaretrygningen og forbruget af animalsk fedt blev drastisk nedskåret, og hvis alle fik blodtrykket kontrolleret, »ville 'argumentationen om de konkurrerende årsager ikke holde, eftersom dødeligheden af hjerte-kar-sygdom selv ville blive tilsvarende reduceret.«

Ideen, at den gennemsnitlige livslængde kan øges, får støtte fra statistikker fra førindustrielle landbrugssamfund, heri indbefattet befolkningen i sovjetrepublikken Abkhasien i Kaukasusområdet, Hunza-folket i Pakistan og visse samfund på Korfu og Kreta. Dr. Schatzkin tror, at en væsentlig forøgelse af livslængden er både statistisk og biologisk mulig.

Dr. Schatzkin og flere forskere med ham har konkluderet, at livsstil faktisk har indflydelse på sundhedstilstanden. Dr. Lester Breslow, som er dekan ved the School of Public Health, University of California, Los Angeles, har gjort meget for at bevise dette faktum. 1965 begyndte dr. Breslow og medarbejdere i Californien en undersøgelse af over tusind voksne blandt den fastboende befolkning i Alameda County, Californien. Deres undersøgelser førte til den konklusion, at gode sundhedsvaner i højere grad end deltagernes oprindelige helbredstilstand stort set var årsag til den konstaterede højere levealder. Syv gode sundhedsvaner gjorde forskellen: de pågældende havde aldrig røget cigaretter, havde sørget for regelmæssig fysisk aktivitet, kun drukket lidt eller ingen alkohol, regelmæssigt fået syv-otte timers søvn, sørget for at holde en passende vægt, spist morgenmad og ikke spist mellem måltiderne.

Under en kongres på Loma Linda University i marts 1981 præsenterede dr. Breslow en rapport over den nuværende sundhedstilstand hos deltagerne i Alameda County-undersøgelsen. Han erklærede, at på ethvert alderstrin, fra 20 til 70 års alderen, kunne de mennesker, der fulgte alle syv sundhedsvaner, glæde sig over et betydeligt længere liv end dem, der kun fulgte de seks sundhedsvaner. Seks var bedre end fem, og så videre ned til nul.

Dette gjaldt særlig for mændenes vedkommende. De mænd på 60 og derover, som havde fulgt alle syv sundhedsvaner, var i en bedre sundhedstilstand end mænd på 30, som kun fulgte tre eller færre sundhedsprincipper. Til at begynde med troede dr. Breslow ikke på resultaterne, hvorfor han gennemgik dem hele to gange ekstra. Men hver gang kom han til de samme tal.

En efterfølgende undersøgelse af de 7000 personer viste, at 45 årige mænd, som fulgte fra et til tre af de gode sundhedsprincipper, kunne forvente at leve yderligere 21,6 år. 45 årige mænd, som fulgte fra fire til fem af de gode sundhedsvaner, kunne vente at leve yderligere 28 år. De, der fulgte seks til syv af disse sundhedsvaner, kunne forvente at leve yderligere 33 år. Dr. Breslow tror, at sundhedsvæsenets fremtid ligger i en væsentlig forøgelse af forebyggende tiltag. Han går stærkt ind for, hvad han kalder »optimal sundhed«, hvilket er et andet udtryk for, at hvis vor krop skal fungere bedst og mest hensigtsmæssigt, må vi bringe vore livs vaner i harmoni med alt det, der gavner vor sundhed. Ved at gøre dette vil vi igen effektivt kunne håndtere, hvad jeg betragter som den største medvirkende sygdomsårsag i dag - stress.

Den Gud, der først skabte menneskelegemet, fortæller os, at vort legeme er et tempel for Helligånden (se 1 Kor. 6,19.20). Apostlen Paulus formaner os til at ære Gud i enhver brug af vore fysiske, mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige kræfter.

At besmitte Guds tempel ved at holde fast ved dårlige vaner, kan kun føre til ødelæggelse - ikke nødvendigvis som en vilkårlig straf fra Gud side, men på grund af den selvdestruktion, der følger af at praktisere sundhedsnedbrydende vaner. Derfor underviser Bibelen os og giver os eksempler med hensyn til hvordan vi skalleve. Skriften fortæller os endog, hvad vi skal spise for at leve sundere, lykkeligere, mere harmonisk og have mindre stress i vor tilværelse. Den råder os til at nyde livet uden at gribe til midler, som er ødelæggende for legeme og sjæl. Alt for ofte betragter vi disse bibelske regler og principper som forbud. Vi burde i stedet indse, at de er kloge anvisninger tillykke og sundhed.

Naturligvis er vi ikke tvunget til at følge en eneste af disse forskrifter. Det er langt lettere at finde undskyldninger for at gøre som vi lyster, uanset hvor meget disse handlinger vil bidrage til skadelig stress. Somme tider finder vi på de mest latterlige undskyldninger for at afvige fra principperne.

Uanset hvor dygtige vi måtte være til at undskylde os for ikke at følge fornuftige sundhedsvaner, må vi alligevel til sidst tage konsekvenserne. Det er en livs lov: Gode sundhedsvaner giver længere liv og bedre livskvalitet; dårlige sundhedsvaner berøver os sundhed og livskvalitet. Hvorvidt vi skal få det bedste ud af livet beror stort set på de beslutninger, vi træffer hver dag.

Otte råd som intet koster.
Somme tider kan advarsler være mere frustrerende end nyttige. F.eks. opdagede personalet ved en zoologisk have i England, at de havde betalt over 100f til gæster for genstande, som aberne havde stjålet. Men de undrede sig allermest over abernes store forkærlighed for at snappe gæsternes briller til sig. En nærmere undersøgelse viste, at aberne plejede at se deres snit til at gribe brillerne i en bestemt situation, nemlig når den besøgende lænede sig frem for at læse et skilt, som var opsat på buret. På skiltet stod: »Advarsel! Disse aber tager briller."

Når det gælder advarsler vedrørende vor sundhed, drejer vore frustrationer sig ikke så meget om vor manglende evne til at læse, høre eller forstå. Budskaberne kommer højt og tydeligt igennem. Det er netop problemet. Vi bliver så stopfodret med sådanne advarsler, at vi er kommet dertil, at det ligefrem kører rundt for os, og vi kan ikke huske dem alle. Det synes, som om alt, hvad vi gør, spiser, dufter til, føler og endog lytter til muligvis kan have en skadelig effekt for vor sundhed.

Eftersom de fleste af de alvorlige sygdomme, som nu florerer, dybest set skyldes årsager i vor hverdag, kan de ikke kontrolleres på hospitaler eller laboratorier. Vort højteknologiske behandlingssystem er ikke beregnet til at gå effektivt ind i områder som livsstil, ernæring og sundhedsvaner.

Et af vore første skridt i retning af at opnå den totale sundhed (og derved lære at håndtere stress mere effektivt) må da være at tage tid til at lære, hvad der forårsager sygdom, og hvad vi kan gøre for at forebygge sygdom. For at gå direkte til de primære årsager, kan vi sige, at sygdom stort set rammer, når vi overtræder livets og sundhedens love. Også når smitte og virus får held til at angribe os, sker det som regel, fordi vi har nedbrudt vor immunitet og vore forsvarsværker gennem dårlige sundhedsvaner. Derfor må forebyggelse være langt mere betydningsfuldt end blot at behandle symptomerne.

De fleste mennesker i dag vil hellere tage en »magisk pille«, når de føler sig syge, end at arbejde på at forebygge sygdom. Men problemet er, at mange af vore mest alvorlige sygdomme i dag stort set har forbindelse med stress, og der findes ingen magisk pille, der kan råde bod på dette problem. Men du har heller ikke brug for en sådan pille. Nogle enkle, men alligevel forbavsende effektive forebyggende tiltag, som tager lidt ekstra tid, men som ikke koster meget, kan hjælpe dig til at mindske følgerne af alt for megen spænding. W. Philip Keller har sagt: »Solskin, frisk luft og fornuftig motion kan gøre mere til at lette spændingen og presset ved tilværelsen i vor tid end noget andet. Det bedste ved det hele er, at disse midler alle er gratis og ikke koster andet end den fornødne tid til at anvende dem.«

Vi kommer imidlertid tilbage til problemet, der blev rejst tidligere i dette kapitel. Hvordan kan vi holde trit med den mængde råd og advarsler vedrørende miljø og sundhed, som vi daglig bombarderes med? Mange af dem lyder endog næsten selvmodsigende. Findes der et program, som er enkelt, let at huske og som de, der er interesseret i forebyggelse, kan følge - og som med garanti kan bevare dem så sunde som muligt?

Du kan med fordel tage følgende i betragtning:
1. Ernæring indebærer en vel afbalanceret kost med højt indhold af vitaminer og fibre, men fattig på kolesterol, sukker og salt. De fleste mennesker vil kunne forbedre deres ernæringstilstand ganske dramatisk ved simpelt hen at lade frugt, grønsager og fuldkornsprodukter indgå i deres daglige kost i rigelige mængder.

En undersøgelse, som det amerikanske landbrugsministerium nylig foretog over amerikanernes spisevaner, viser, at kosten hos forskellige udsnit af befolkningen sandsynligvis mangler seks næringsstoffer: Vitamin B6, Vitamin A (omkring 33 procent af de adspurgte fik for lidt A-vitamin, Vitamin C, Calcium (42 procent havde lavere indtag end det anbefalede niveau), jern (under 70 procent af det anbefalede niveau hos 82 procent af børn i alderen 1-2 år, og hos 64- 73 procent af kvinder i alderen 12-50 år), samt magnesium. Kosttilskud i form af piller kan i nogen grad rette op på disse mangler, men det er langt bedre at spise en afbalanceret, varieret ernæringsrigtig kost.

2. De fleste mennesker ville have gavn af mere motion. Foruden at give en generel følelse af velvære, fremmer motion også blodets iltning og cirkulation. Motion kvikker op, gør det lettere at holde vægten og har en gunstig indvirkning på hjertet. En rask spadseretur på en halv time hver dag er en af de bedste og sikreste måder at motionere på.

Der er måske ingen, der har gjort mere for at popularisere de såkaldte aerobiske øvelser, end dr. Kenneth Cooper. I sin bog Aerobics forklarer han, hvorledes udendørs øvelser er med til at reducere stress. Rigelig motion får lungerne til at optage mere ilt med mindre anstrengelse, hjertet pumper mere blod (og ilt) med mindre anstrengelse, antallet og størrelsen af blodkarrene i kroppen øges (derved udbygges iltens fordelings- og leveringssystem), og den samlede blodmængde øges (hvorved der tilvejebringes flere ilt-bærere). Men for at få størst muligt udbytte af de aerobiske øvelser, må man motionere regelmæssigt og så energisk, at pulsen kommer over 130 i minuttet i mindst 16 minutter.

3. Eftersom kroppen for størstedelen består af vand, må den have tilført tilstrækkelige mængder vand for at kunne fungere rigtigt. En af de bedste måder at skaffe sig de fornødne daglige seks-otte glas vand består i at starte dagen med at drikke tre glas direkte fra hanen. Vand udvendig, i badekar eller bassin, kan være en effektiv behandling for mindre skavanker.

4. Det er godt for helbredet, at man udsættes for en passende mængde sollys hver dag. Ikke alene syntetiserer sollyset D-vitamin i menneskekroppen, men det er også et af naturens mest gavnlige helbredelsesmidler. Omkring ti minutters sollys daglig skulle være tilstrækkeligt. For megen sol kan føre til forbrændinger, rynker og i værste fald til hudkræft.

5. Ordet afholdenhed, som indgår i listen over vore otte naturlige "lægemidler«, bliver mere meningsfyldt, hvis vi bruger ordet selvkontrol. Det betyder afhold fra alt, hvad der er skadeligt, og moderat brug af det, der er godt. Folk, der har svært ved at holde vægten, må erkende, at de kan få for meget selv af gode ting. Vi bør undgå det, der ikke er godt for os - narkotika, tobak, koffein og alkohol.

6. Har du lagt mærke til, at det at indånde ren, frisk luft, øjeblikkelig får dig til at føle dig bedre tilpas? At trække vejret dybt klarer tankerne, er med til at bekæmpe depression, bedrer fordøjelsen og hjælper os til at sove bedre. Sunde lunger kræver tilstrækkeligt med frisk luft. Enhver, som er interesseret i at opretholde en optimal sundhedstilstand, bør tage tid til dybe indåndinger ti gange mindst to gange om dagen.

7. Regelmæssige hvileperioder hjælper til at bekæmpe den følelse af udbrændthed, som så mange mennesker klager over.

Under søvnen opbygger hjernecellerne f.eks. deres energiforsyning. Utilstrækkelig hvile kan efterlade hjerne og krop lige så sløve som et nedslidt batteri. Ikke alene skulle vi stile efter regelmæssigt at få otte timers søvn, men hyppige perioder med afslapning eller med at beskæftige sig med noget andet er væsentlige både for vort fysiske og psykiske velvære. En rask spadseretur før man går til ro gør det ofte lettere at falde i søvn. Senere i denne bog kommer der mere om, hvordan hvile og afslapning kan hjælpe os til at håndtere spændinger.

8. Frygt og ængstelse er ganske særlig skadelige for den fysiske og psykiske sundhed. De kan blandt mange andre skadevirkninger faktisk sætte fordøjelsesprocessen i stå, forårsage uregelmæssig hjertevirksomhed og få livet til at virke utåleligt. På den anden side kan tillid til guddommelig kraft bidrage væsentligt til sundhed, helbredelse og til at overvinde stress. Tillid tilvejebringer også ressourcer, som vil give den fornødne viljestyrke og selvkontrol til at opbygge en sund, lykkelig livsstil.

Disse otte hjælpemidler er af uvurderlig værdi for at hjælpe os til total sundhed. Hvis vi trofast anvender disse enkle sundheds regler i vort liv, vil vi slippe for at bruge megen tid og mange penge på at råde bod på unødvendige sygdomme. Det at beskæftige sig med sundhed i dag er ikke kun en sag for læger. En hver af os må på en fornuftig måde tage ansvaret for vort eget helbred og velvære.

Eftersom tendensen i den etablerede lægevidenskab er ved at ændre sig i retning af en stærkere betoning af sygdomsforebyggelse frem for at helbrede sygdommen, efter at den er opstået, bliver det store problem at overbevise offentligheden om, at ansvaret for bedre helbred påhviler den enkelte. Det er lettere at lade doktor Hansen klare det! Vi må nødvendigvis udskifte vore dårlige sundhedsvaner med nogle bedre - og, hvis du nogen sinde har prøvet at vænne dig af med at ryge eller at gå ned i vægt, ved du, at det ikke altid er så let, som det lyder. Men det er afgjort langt bedre end alternativet!

Vi kan hjælpe os selv til et bedre helbred, og ved at gøre det vil vi samtidig reducere stress og spænding i væsentlig grad.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk