Ånden frigør

    Da Helligånden på pinsedagen fyldte disciplene, begyndte et vidunderligt befrielsesværk. Ånden opvækker slumrende kræfter. Anderi fornyer både legeme og sjæl. Alle, som helliger både legeme, sjæl og ånd til Gud, vil stadig tage imod fysisk og åndelig kraft som en ny gave. Himmelens uudtømmelige hjælpekilder står til deres rådighed. Kristus giver dem ånd af sin ånd og liv af sit eget liv.
    Guds nåde giver dem vækst og forøger deres evner. Hele den guddommelige naturs fylde kommer dem til hjælp.
    "Når de arbejder sammen med Kristus, er de fuldkomne i ham, og i deres menneskelige svaghed kan de udføre den Almægtiges gerninger". 
    Når Ånden får lov til at lede mennesket, kommer hele dets væsen under en og samme ledelse. Det var netop dertil, at mennesket blev skabt i begyndelsen. Al strid ophører, alt virker i overensstemmelse med Skaberens oprindelige plan. Sjælens fred, kærlighedens fornyende kraft skænker legemet sundhed. Nervespænding, ophidselse og selvophøjelse ødelægger mennesket. Men Åndens liv bringer hvile, frihed og sindsligevægt. I en sådan jordbund begynder menneskets evner at udvikle sig hurtigt. Alle dets planer har nu mulighed for at kunne udvikles i højeste mål.
    Ånden udvikles. Fantasien renses. Viljen styrkes. Menneskets evner fornyes, selv om de er blevet beskadiget af synden. Dårlige egenskaber forsvinder ved Åndens hjælp. Selv det mest viljestærke menneske må ydmyge sig under Åndens ledelse, og dette skaber en ny karakter i det.
    Bibelen åbnes. Bibelen er blevet til ved Åndens inspiration. Derfor er Ånden også dens fortolker. Ånden oplyser hjertets øjne. (Ef. 1,8).  "Guds Helligånd lærer dig på en time mere, end du kan lære af alle verdens store mænd." Ved en åndelig erfaring åbner Bibelen sig på en ny måde. Bibelen bliver en levende bog, en kær bog. Ånden leder til Bibelen, og Bibelen fører os endnu dybere ind i Åndens verden.

Ånden uddyber bedelivet

    "Hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke." Rom. 8,26. Virkelig bøn fødes under Åndens påvirkning. Dyb længsel. efter Gud, byrde for menneskers frelse, ønsket om at forherlige Jesus i vore liv er Åndens værk. Vi er elever i dens bedeskole. Åndens liv leder til, at vi fortsat forener vore hjerter med Gud. Ånden minder os om, hvad vi bør bede om, og Gud besvarer bønnerne.
    Bøn er sjælens kraft. Den er nøglen til Åndens kraft og nåde. Ånden leder os til at forstå troens bøn. Gud har givet os en mængde løfter, som han vil opfylde, når vi henviser til dem i tro. Det indre liv støtter sig til Guds ord, og hjertets tro åbner døren for velsignelser, som man aldrig før har erfaret eller vidst om.

Ånden opfylder loven

    For at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden." Rom. 8,4.
    Loven grunder sig på kærlighed. Bag hvert af Guds bud findes der vigtige, åndelige grundsætninger. Lovens retfærdighed er renhedens, kærlighedens, ærens, skabelseskraftens, livets, hellighedens, ydelsens og uselviskhedens verden, hvorfra loven er udgået.
    Det er kun Ånden, der kan skabe et hjerte, hvor denne renhedens og hellighedens verden kan forblive. Ånden leder til lovens opfyldelse i det indre. Et menneske, som lever i Ånden, bortfejer den urene tanke, og således overvindes synden i dens begyndelse. Ånden skaber den renhed, som opfylder loven.
    Det er ikke en tung pligt at opfylde loven således, det er kærlighedens glade og frie opfyldelse af Guds bud. Under Åndens ledelse kommer mennesket ind i denne vidunderlige kærlighed til Guds lov, hvilket på en særlig måde afspejles i den lig. salme.
    E. G. White beskriver virkningerne af Åndens liv på følgende måde: "Når du tager imod Kristi And, den uselviske tjenestes And, kærlighedens And, vokser du og bærer frugt. Åndens skønhed åbenbares i din karakter. Din tro forøges, din overbevisning bliver dybere, din kærlighed bliver mere fuldkommen. Du genspejler Kristus mere og mere i alt, hvad der er rent, ædelt og uselvisk."
    De frugter, som Gud forventede at finde hos sit folk, var karakterens renhed, livets hellighed, barmhjertighed, kærlighed og medfølelse. Med disse frugter skulle de vise, at ,Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen". "Helligånden var den dyrebareste gave, som Jesus kunne bede sin Fader om til sit folks opløftelse. Ånden skulle gives som en fornyende kraft, og uden den ville Kristi offer ikke have været til nogen nytte for hans folk. Ondskabens magt var blevet styrket gennem århundreder, og det var forbavsende, at menneskene havde underkastet sig dette sataniske fangenskab. Synden kunne kun overvindes ved guddommens tredje persons mægtige kraft, og denne ville ikke komme med begrænset kraft, men i hele den guddommelige krafts fylde."
    ,"Det er ånden, som fortsætter det værk, som verdens genløser har begyndt. Det er ved Ånden, at hjertet bliver rent. Ved Ånden bliver den troende delagtig i den guddommelige natur. Kristus har givet sin And som den guddommelige kraft til at overvinde alle nedarvede og tilegnede tilbøjeligheder til det onde og for at give sin menighed sin egen karakters stempel."
    Længes du efter kristuslivet? Ønsker du at blive fyldt med kærlighed? Ønsker du, at hele din personlighed skal blive frigjort? Er det dit højeste ønske at komme ind i Bibelens og bønnens verden? Vil du gerne overvinde alle dine nedarvede og tilegnede dårlige tilbøjeligheder? Kære ven, Herren tilbyder dig alt dette i åndens gave. Helligånden venter på, at vi skal begære denne gave og tage imod den.
    Når den lovede velsignelse modtages i tro, fører den alle andre velsignelser med sig. Ønsker du ikke at gøre det til den vigtigste opgave i dit liv at søge Åndens liv og fylde?

Åndens nådegaver

    Det er nødvendigt, at vi skelner mellem Åndens frugter og Åndens nådegaver. Om nådegaverne siges der: "En gives der nemlig ved Ånden at tale med visdom; en Ånden at tale med kundskab ifølge den samme And; en gives der tro ved den samme Ånd; en Ånden nådegaver til at helbrede ved den ene Ånd; en at udføre undergerninger; en Ånden at profetere; en at bedømme ånder; en Ånden forskellige slags tungetale; og atter en Ånden at udlægge tungetale. Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave." 1 Kor. 12,811.
    Åndens frugter, kærlighed, glæde og fred, tilhører karakteren, medens nådegaverne er redskabet, midlet. Åndens frugter er tilgængelige for alle uden undtagelse. Nådegaverne er til dem, som Ånden giver dem til.
    Åndens frugter er tegn på åndelighed. Nådegaverne er ikke tegn på Åndens fylde, men kærligheden er tegnet. Alle nådegaverne behøves i menigheden, medens frugterne er nødvendige i den enkeltes liv. Guds And udgyder nådegaverne, eftersom det behøves. På pinsedagen, da ånden blev udgydt, blev tungetalens og profetiens nådegaver givet i særlig rigt mål. 
    Årsagen til dette var åbenlys. Ved at give den første menighed tungetalens gave ville Gud vise den, at evangeliet skulle forkyndes på alle sprog. På den måde blev det gjort klart for menigheden, at det glade budskab er verdensomfattende.
    I vor tid er det også muligt at erholde disse gaver i forbindelse med Åndens fylde. Men hovedsagen er, at vi får Helligånden og ikke en bestemt nådegave.

    Vi må ikke foragte nogen nådegave. Alle behøves i menigheden. Som den første omtaler Paulus at tale visdommens og kundskabens ord. Visdom er den nådegave at kunne forstå frelsesplanen og Bibelens sandheder. Ånden leder til hele sandheden, med andre ord til at fatte og forstå sandheden i Jesus Kristus. Ånden underviser os om alt og påminder os om alt, hvad Jesus har sagt. (Joh. 14,26).
    Kundskabens nådegave hjælper os til at forstå, hvorledes livet i Kristus skal leves. Det er denne kundskab, som troen tilegner sig for at kunne følge Jesus i alt. Den er kundskaben om, hvorledes man kommer til troen, og hvorledes man vokser i troen. Det er evnen til at kunne lede menigheden til grønne enge og levende vandkilder.
    Troens nådegave griber Guds vidunderlige almagts arm.
    Nådegaven til at helbrede formidler helbredende kraft til de syge ved troens bøn.
    Gaven at kunne udføre undergerninger er ligeledes troens evne til at sætte himmelens kræfter i bevægelse.
    Profedens gave er evnen at kunne fremføre åbenbarelser, der er sendt af Gud til menighedens opbyggelse.
    Når Guds ånd arbejder, virker fjendens ånd kraftigt, og derfor behøver menigheden. personer, som er udrustede med evner til at skelne mellem forskellige slags ånd og således være i stand til at afsløre falske budskaber og personer.
    Åndens gaver loves til alle troende og de uddeles, eftersom de behøves i Herrens værk.
    Dette løfte er lige si sikkert og pålideligt nu som på apostlenes tid.
    Menigheden bør bede Gud om, at den ikke skal fattes nogen af åndens gaver. Man må aldrig frygte det falske så meget, at man ikke tør bede om den rette gave. Gud giver ikke sten til sine børn, når de beder om brød.
    Nådegaverne udfoldes i menigheden i forbindelse med Åndens liv. De stadfæster og I giver ny styrke til troen og bliver årsag til taksigelse, når den levende Gud virker som svar på sine børns bønner i tro.
    Paulus siger: "Min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft." 1 Kor. 2,4-5 (se også 1 Thess. 1,5).
    Vil du ikke begynde at bede om en fornyelse af Åndens liv? Vil du ikke bede om, at Gud måtte give sine nådegaver i rigt mål til sin menighed?

Prisen for at kunne få Helligånden

    Menneskene behøver forskellige slags kraft. Vil man have elektrisk kraft til at oplyse og varme ens hjem, må man betale en vis pris for den elektriske strøm. En bils motor udvikler kraft, men man må også betale for den.
    Åndens gave gives på visse betingelser. Man må betale prisen for den. Kristus har lovet sin menighed Helligåndens gave, og det løfte gælder os lige så vel som de første disciple. Men dette løfte har vi fået på visse betingelser ligesom alle andre løfter. Mange tror på dette løfte og mener, at det opfyldes på dem. De taler om Kristus og Helligånden. Men alt dette er ikke til nogen gavn for dem, thi de giver sig ikke ind under Guds Ånds ledelse og magt.
    Ånden er ikke en kraft, som vi kan bruge, men Ånden er en kraft, som bruger os. Lige så lidt som vi kan bestemme over Kristus, kan vi bestemme over Ånden. Gud er vor Herre, og således skal også den tredje person i guddommen være herre i vort liv. Det, der først og fremmest kræves i et menneskes liv, er, at det helt giver sig ind under Åndens ledelse. Det, der hindrer Åndens liv i os, er, at vi ikke overgiver os til Åndens ledelse.
    Jesus fremholder samme princip, når han siger: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!" Matt. 16,24. Hvis nogen vil. Netop dette er det afgørende fra menneskets side. E. G. White siger: "Det, du behøver, er at forstå viljens sande kraft. Viljen er den styrende magt i menneskets natur evnen til at bestemme eller vælge mellem godt og ondt. Alt afhænger af viljens rette brug. Gud har givet menneskene evnen til at vælge.
    Du kan ikke forandre dit hjerte; du kan ikke af dig selv elske Gud, men du kan vælge at tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, så vil han virke i dig både at ville og at udrette efter sit velbehag. Da vil hele din natur blive bragt under Kristi Ands indflydelse. Dine længsler vil vendes til ham, dine tanker vil stemme overens med hans."
    Jesus beder om din vilje. Dersom du ikke overlader den til ham, kan du ikke få kraft. "Gives der viljen en rigtig retning, kan der foregå en fuldstændig forandring' i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus, forener du dig med en magt, som er stærkere end alle andre magter. Du vil få styrke ovenfra, som kan bevare dig, så at du ved bestandig overgivelse til Gud vil blive i stand til at leve et nyt liv, troens liv. 
    Hvad betyder det at overgive viljen til Gud? Hvad betyder det at give sig ind under Jesus? Det betyder, at du ikke må beholde noget i dit liv for dig selv. Selvfornægtelse betyder, at du siger nej til alle dit eget jegs fordringer. Det er frem for alt spørgsmålet om indre lydighed.
    "Vi kan kun erholde himmelsk lys, dersom vi er villige til at blive helt tømt for vort eget. Vi kan ikke lære Guds karakter at kende eller tage imod Kristus ved troen, dersom vi ikke indvilliger i at lægge, enhver tanke ind under lydighed mod Kristus. Til alle, der helt overgiver sig, gives Helligånden ubegrænset." 
    Du lægger alle dine tanker ind under lydighed mod Kristus, til at ledes af Ånden, det vil sige, at du ikke tillader nogen tanke at få plads i dit hjerte, som Ånden ikke kan godkende. Dersom du er rede med hele din vilje og med hele dit hjerte til at modstå alle fristelser, urette tanker, indre urenhed, løgn i alle former, vil du få kraft til at være ren, ærlig og uselvisk. Læs med eftertanke følgende: "Når vore hjerter bringes i forening med Kristus vil vort liv i harmoni med hans værk, vil den And, der blev udgydt over disciplene på pinsedagen, også blive udgydt over os." 
    "Når vort eget jeg forenes med Kristus, sprudler kærligheden frem af sig selv. Men Gud godkender ikke de største evner eller den bedste tjeneste, dersom vort eget jeg ikke lægges på alteret som et levende offer. Roden må være hellig, dersom frugten skal kunne være Gud til behag."
    "Dersom hjertet ikke underordnes Guds vågende øje, dersom Helligånden ikke til stadighed får lov til at forædle vor karakter, vil vore gamle, dårlige tilbøjeligheder vækkes igen og åbenbares i vore liv."
    Hvad er hovedtanken i alle disse udtalelser? For at erholde kraften, helligelsen og Ånden må vort eget jeg ofres, vi må helt overgive og underkaste os, så hjertet kan bringes i harmoni med Jesus.
    Heri ligger det afgørende. Der er to, der kæmper om herredømmet over sjælen. Kristus og vort eget jeg. Kampen står mellem Ånden og kødet. Dersom vi overgiver os helt, så at Kristus og Ånden får lov til at lede os og våge over os, vil vi erholde kraften, men dersom vi giver efter for kødet og vort eget jeg, vil vi miste kraften.
    Vi må komme til en afgørende klarhed i denne sag. Har du overladt alt i dit liv til Åndens ledelse? Lader du Gud bestemme dine interesser, dine vaner med hensyn til dit hjemliv, dit tøj, din læsning, brugen af dine penge, dine samtaler, dit valg af venner og arbejde? Måske tager du selv de vigtigste beslutninger og bestemmer over den største del af dit liv?

    Hvad vælger du? Beslut dig i denne time til at vælge Jesu kærligheds vej og ikke din egen viljes vej. Overgiv dig selv helt og fuldt til Gud! Giv ham dit "ja" nu og forbliv hans i fremtiden mere helt og fuldt end før, og da vil der frembryde levende vandstrømme fra dit indre!

Åndens opnåelse og bevarelse

    Paulus spurgte Johannes' disciple i Efesus: "Fik I Helligånden, da I kom til troen?" Ap. G. 19,2.
    Har du fået Helligånden? Dersom du ikke ved det, behøver du at erfare Helligåndens dåb.
    Du behøver Helligånd. ,Der findes ingen grænser for det menneskes brugbarhed, der sætter sig selv til side og giver plads til Helligåndens værk i sit hjerte, og som lever sit liv helt overgivet til Gud." 
    Den første betingelse for at erholde ånden er altså ønsket om at få Ånden. Jesus siger: "Om nogen tørster ..." Tørst er et stærkt begær. Den tørstige kan ikke tænke på andet end at få sin tørst slukket. Han ønsker inderligt at få noget at drikke. En dyb og altoverskyggende følelse af vandets nødvendighed driver ham til at søge efter vand. På samme måde må det være med den, der ønsker at erholde Ånden. Hjertet fyldes af en dyb længsel, og følelsen af en absolut nødvendighed med hensyn til at modtage Ånden gør, at alt andet, som er af mindre værdi, tilsidesættes. Ingen kristen kan eje et virkeligt bedeliv, åndelighed og helligelse uden Ånden, og han kan ej heller være sjælevinder. Derfor tørster han efter denne Guds gave.
    Den Ånden betingelse er afståelsen fra al bevidst synd. Peter sagde: "Omvend jer ... så skal I få Helligånden som gave." Ap. G. 2,38. Alle hindringer må ryddes af vejen. Læg alle dine synder, karaktermangler og fejl på Guds alter. Lad Guds dom tilintetgøre dem alle. Behold ikke noget! Det sker ofte, når man søger en velsignelse, at man ophører med at blive bedre, fordi man ikke har lyst til at afstå fra visse skødesynder, og da er det umuligt at få del i åndens strøm af nåde. Alt må lægges ubetinget og uden forbehold på alteret. Guds ånd påviser synder og overtrædelser i vort tidligere liv, som vi må bekende og bede om tilgivelse for. Vær rede til at gøre det! Forlig dig med dine medmennesker i alt, hvad der vedrører dig! På denne måde fjernes hindringerne, og hjertets dør åbnes for Helligånden.
    Den tredje betingelse er lydighed. "Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham," siger apostlen. Ap. G. 5,32. Vi må være villige til at lyde Gud i alt. Dersom mennesket ikke er villigt til at lyde, udelukker det sig selv fra kraftens kilde. Lydighed betyder villighed til at følge Guds vilje i alt. Hans vilje er blevet åbenbaret i Bibelen, især i Jesu liv og i loven. Du ejer ikke kraften til at opfylde alle Guds bud, men Herren spørger, om du vil være lydig i alt. Dersom du vil, er der intet, der kan hindre dig i at modtage kraften.
    Den fjerde betingelse er hel og fuld overgivelse. Der er ingen, der må påstå, at hans karaktermangler ikke kan forandres. Dersom du kommer til den slutning, vil du visselig miste det evige liv. Umuligheden ligger altid i din egen vilje, thi dersom du ikke virkelig vil, kan du heller ikke overvinde dine fejl. Den virkelige vanskelighed ligger i et uhelligt hjertes modvilje til at overgive sig helt til Guds ledelse.
    Sig i bønnen: "Gud, jeg overgiver mig helt til dig med alt, hvad jeg er og har. Mit højeste ønske er, at Jesus må blive forherliget i mit liv. Jeg ønsker, at din ånd skal råde i mit liv, og at jeg må erfare dens nærværelse og ledelse både med hensyn til mine tanker, ord og handlinger." Når du på denne måde lægger din vilje ind under Guds vilje, bringes dit liv i harmoni med Jesu liv, og da behøver du blot at tage et skridt til for at modtage ånden.
    Den femte betingelse er at modtage i tro. Hvert skridt forudsætter vedholdende bøn. Dit ønske om at modtage Ånden leder dig til at bede om denne gave. Syndernes bekendelse sker for Gud. I bønnen lover du at være lydig mod Herren og at bringe din vilje og hele dit liv ind under Åndens herredømme.
    Det ædleste, et menneske formår, er at bede. Mine brødre og søstre, bed om Helligånden! Gud står bag alle sine løfter. Lad os bede med Bibelen i hånden! Sig til Herren: "Jeg har gjort, som du har sagt." Henvis så til løftet: "Bed, så skal der gives jer; søg så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." Matt. 7,7. Jesus sagde: "Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det." Mark. 11,24. "Hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre." Joh. 14,13.
    Troen har tillid til ordet. Gud står bag alle sine løfter. Jesus siger: "Tro, at I har fået det, så skal I få det." Troen må gå forud for oplevelsen. Fornuften siger, at du først kan tro, når du har fået det, du har bedt om. Jesus siger, at du bør tro, at du har fået, hvad du beder om, og dersom du tror, da skal det ske, som du tror. Troen er en forvisning, en sikkerhed, der grunder sig på kundskaben om Guds natur og hans ords ufejlbarhed. På samme måde, som du tager imod syndernes forladelse på grund af løfterne i ordet, skal du også tage imod Helligåndens gave, og da ejer du den.
    Vi bør stole på Guds løfter. Når vi kommer til ham i tro, går alle vore begæringer direkte til Guds hjerte. Når vi har bedt om Åndens velsignelse, burde vi tro, at vi har fået den, og så takke Gud for, at vi har fået den. Derefter kan vi tage fat på vore opgaver og være sikre på, at velsignelser vil komme, når vi mest behøver dem. Dersom vi har lært at gøre dette, vil vi også erfare, at Gud besvarer vore bønner.
    Tag imod Helligånden i tro! Lev derefter, som om du ejede Ånden, og du vil erfare Åndens kraft. Du får lyst til at bede. Bibelen bliver en ny bog for dig. Åndens røst taler stille i dit indre. Det nye liv fylder din sjæl, og du længes efter at leve Kristus livet. Alt dette vidner om, at du har fået svar på din bøn. Ånden har taget herredømmet over dit liv.

    Når du så fra og med den stund overgiver dig selv til Gud i tro hver morgen og tilegner dig Kristi døds fortjeneste og lever det nye liv i Åndens kraft, vil du hver dag vokse i Åndens fylde.

Åndens dåb

    Frelsen kan man opleve enten som en gennembrudserfaring eller som en stille, fredfyldt overgang fra døden til livet. Det samme gælder Åndens dåb. Der findes mange, som har oplevet denne dåb som en gennembrudserfaring ligesom menigheden på pinsedagen.
    Der findes dem, der fik en stærk og gennemgribende erfaring af genfødelsens under og erfarede Helligåndens kraft, da de kom til troen. Fortsat lydighed og tro ledte dem til Åndens fylde, og deres karakter og arbejde har været præget af Åndens kraft.
    Men der er mange, som ikke forstod sandheden om Helligånden, da de blev født på ny, og derfor kom under kødets herredømme og således mistede den åndelige kraft. Men da de forstod betydningen af Åndens dåb og indså velsignelsen, der lå gemt deri, og da de i tro på ny søgte hjælp og nåde, modtog de Helligånden.
    Det afgørende er ikke, på hvilken måde vi oplever Åndens dåb, men at vi virkelig får denne erfaring. En skare af Guds store mænd, hvis liv har været fyldt af Ånden, og hvis gerning i det sjælevindende arbejde har vist, at Guds kraft har virket mægtigt gennem dem, er blevet delagtige i Åndens dåb på en stilfærdig måde. Deres sind var fyldt af en erkendelse af dyb fattigdom, som ledte dem til at længes efter en ny velsignelse. Det var en hel og fuld overgivelse til Gud samt en inderlig troens bøn, som ledte dem til en indre forvisning om, at de havde modtaget Ånden. Og forvandlingen skete. Fred og glæde fyldte sjælen. En ny kraft mærkedes i deres arbejde. Kristus indtog sin plads på hjertets trone, og levende vandstrømme vædede hjertets tørre jordbund.
    Der findes personer, som tvivler på, at Åndens dåb kan ske på denne stille måde. De kræver enten et tegn eller en gennembrudserfaring som bevis på, at dåben har fundet sted. Dersom man indtager et sådant standpunkt, har man kastet troen bort. Troen betyder, at man overgiver sig på forhånd. Gud finder behag i tro. Det er ikke erfaringen, men resultatet, der er det afgørende.
    Lad os forestille os to personer, som begge oplever åndens dåb, men på forskellig måde. Den ene erfarer det, når åndens stærke, alt overvindende strømme lig bølger gennemtrænger hans legeme og sjæl. Derved modtager han en særskilt nådegave. Den Ånden derimod overgiver sig til Gud efter at have beredt hjertets jordbund, og han modtager Åndens gave uden at erfare nogen særskilt følelse. Han lægger mærke til, at fornyelsen er sket i hans liv, uden at han har erfaret noget gennembrud. Men hvorledes forholder det sig et år efter?
    Den person, som oplevede det mærkelige gennembrud, mærker, hvorledes den opbrusende følelse aftager. Han må lære at leve i tro og lydighed. Imidlertid har den, der i stilhed overlod sig til Gud, fortsat med at leve et liv overgivet til Åndens ledelse. Resultatet er i begge tilfælde det samme: begge lever i Ånden, begge er døbt med Ånden.
    Ofte sker det, at de, der oplevede dåben som et særskilt gennembrud, ikke forstår, hvor vigtigt det er at være ånden lydig, og så mister de velsignelsen, hvorimod den Ånden person, som i stilhed bad om Åndens kraft, og som tydeligt forstod lydighedens afgørende betydning, vil fortsætte med at vandre på troens og lydighedens vej.

Bevarelse af Åndens velsignelser

    Det er lettere at blive et Guds barn end at forblive et Guds barn. Det er lettere at få åndens gave end at bevare den, men det er dog muligt. Den første betingelse for at bevare åndens velsignelse er et dagligt bønnens liv. Læsning og studium af Guds ord er uadskillelige fra bønnens liv. Sæt mindst en halv time til side hver dag til din egen sjæls vækst og pleje. Læs først i Bibelen, bed om åndens vejledning og tilegn derefter din sjæl hvert ord. Husk, at hvert ord, du læser, er netop for dig. Tro ordet, tag imod det og lad det lede dit liv. Læsning giver dig emner at bede om. Bed efter læsningen, således at Gud først får lov at tale med dig, og du derefter taler med Gud.
    Bed hver dag om, at dit liv må forherlige Jesus. Brug en stille stund for at lytte til det, Gud siger dig. Vær ikke bange for at lytte til Åndens stemme, for du vil snart lære at skelne mellem røsterne. Åndens stemme leder dine tanker til Bibelens ord, og den røst taler altid i overensstemmelse med Jesu lære. Den rette stemme appellerer til din ansvarsfølelse og pligtfølelse. Ånden taler gennem en oplyst samvittighed. Dersom du altid vil lytte til det, Faderen har at sige dig, vil du komme til at udføre mange vigtige opgaver. Beslut dig til at lyde alt, hvad du forstår, er Guds stemme, og som er i harmoni med ordet og Kristi karakter.
    Guds And forvirrer aldrig forståelsen og dømmekraften, tværtimod, den forklarer og oplyser. Ved hvert tilfælde har du ret til at spørge, om tankerne, der opstiger fra hjertet, er rette eller urette.
    Fra underbevidstheden kan der fremkomme mange forskellige tanker, som vil vise sig at være impulser fra vort eget sind. Opgiv resolut alle tanker, som ikke er i overensstemmelse med kærlighedens, renhedens, ærlighedens og uselviskhedens krav. At du lever åndens liv, berettiger dig ikke til at tilsidesætte Guds nåde. Det første, du bør gøre hver morgen, er at tilegne dig Jesu fortjeneste for dit eget vedkommende, og da vil du have en fast grund at bygge på. Al åndelig kraft er nåde. Så snart du løsriver dig fra Kristus, vågner det gamle liv og de syndige tilbøjeligheder. De største farer for livet i Ånden er stolthed, selvgodhed og tilliden til sin egen kraft. Gør dig det klart hver dag, at du ikke er andet end en svag og stakkels synder, men at du stoler på Kristi fortjeneste og ønsker at leve det nye liv i Åndens kraft den dag.
    Glem ikke lydighedens afgørende betydning. Jesus sagde: "Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig," og "Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham." Endvidere: "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed." Joh. 14,21-23. og 15,10.
    I disse skriftsteder findes tre hovedtanker: Det er kun kærligheden til Jesus, der giver kraft til lydighed. Lydigheden åbenbarer den sande kærlighed. Lydighed bevarer mennesket i kærligheden.
    Syndernes forladelse føder kærligheden til Jesus. Gud selv skænker kærligheden som en gave i vore hjerter. Men ulydigheden tager kærligheden bort fra den troendes hjerte. "Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste." Matt. 24,12.
    Troens lydighed giver den troende mere og mere af Åndens kraft. Jesus var lydig han er din elskede frelser! Bedrøv ikke Helligånden! Dersom du tror og lyder, kan ingen tage Åndens velsignelse fra dig.

Åndelig vækkelse og reformation

    Menigheden behøver åndelig vækkelse og reformation; men åndelig virksomhed kræver åndelige forudsætninger. Reformationen vil mislykkes uden fornøden åndelig kraft. Vækkelse og reformation må ske under Helligåndens ledelse.
    Vækkelse og reformation er to forskellige ting. Vækkelse betyder det åndelige livs fornyelse, en genoplivelse af sindets og sjælens kræfter, med andre ord: opstandelse fra åndelig død. Med reformation mener vi nyordning, en forandring af vaner, opfattelse og handlemåde. En reformation frembringer ikke retfærdighedens gode frugter, medmindre den sker i åndens kraft. Vækkelse og reformation må udføre de opgaver, der er bestemt for dem, og de må forenes i denne gerning.
    Reformation er stadig nødvendig i hver enkelt kristens liv såvel som i menigheden. Men menneskelige forudsætninger er ikke tilstrækkelige. Vækkelse og reformation må ske under Helligåndens ledelse. Reformationen frembringer ikke retfærdighedens gode frugter, hvis den ikke sker i Åndens kraft. Heri ligger forklaringen på, at så mange planer og forsøg til nyordning er mislykkedes. De åndelige forudsætninger har manglet. Når man handler uden Guds tilladelse, uden tilstrækkelig åndelig kraft, uden en dyb kristelig erfaring, bliver frugterne ikke gode.
    For mange, som taler om reformation, er Åndens liv noget fremmed. Alle menneskelige forsøg på at forandre livs vanerne leder til en tør og glædeløs vækst. Thi sand vækst kan kun foregå ved Åndens fornyende kraft.
    Om den rette vækkelse og livs forvandling er der blevet sagt: "Tiden for en gennemgribende reformation er inde. Når denne reformation begynder, vil bønnens ånd påvirke enhver kristen, og den vil fjerne uenighedens og stridens ånd fra menigheden. Sådanne, som ikke før har levet i kristeligt fællesskab med hinÅnden, kommer nu hinÅnden nærmere. Når et medlem arbejder i den rigtige retning, vil andre medlemmer forene sig med det, for at de sammen kan bede om Helligåndens ledelse. Der kommer ikke til at råde nogen forvirring, fordi alles sind er i harmoni med Guds And. De mure, der skiller de troende fra hinÅnden, vil falde, og Guds tjeneres tale vil samstemme." 
    Al virkelig vækkelse begynder med levende bøn. Guds And er endrægtighedens ånd, og den forener de troende. Hemmeligheden til denne enhed er, at de alle får Kristi sindelag. Ånden fordrer vækst og lydighed mod ordet og dets principper. Men Ånden leder ikke til kødets gerninger, som er kiv, avind, vrede, genstridighed, tvedragt, partiskhed og svir. (Gal. 5,20). Åndens sindelag er liv og fred.
    Gud opfordrer ethvert af sine børn til denne vækkelse og reformation. Frugten deraf viser sig altid i bønnens fællesskab og i, at mart tager imod Helligånden. Der behøves nu mænd med en klar forståelse. Gud kalder på sådanne, der er villige til at lade sig lede af Helligånden og så gå i spidsen for en grundig reformation. Jeg ser, at en alvorsfuld tid ligger foran os, og Gud kalder mennesker til sine tjeneste."
    Den sidste del af rejsen ligger foran os. Vor brudgom vil snart komme for at hente brudefølget. Der er to store opgaver, der venter os. Guds børn skal beredes for Herrens komme. Verden skal advares. Dette er umuligt i menneskelig kraft alene.
    Vi behøver en overnaturlig kraft, Helligåndens kraft. Det er kun Helligånden, Faderens og Sønnens And, der kan udføre dette værk. Gud kalder ethvert af sine børn til denne gerning. Han kalder dem, der er villige til at overgive sig til Helligåndens ledelse, til at være med i denne opgave. Han kalder dig og mig. Vil du give dig selv helt til Gud? Vil du overgive dit liv til Jesus Kristus, så at du kan blive ledet af ånden?