Enhver handling, ligegyldig hvor lille, har sin plads i livets store drama. Betænk, at ønsket om en eneste tilfredsstillelse af appetitten bragte synden med dens forfærdelige følger ind i verden. Guds sønners vanhellige ægteskaber med menneskenes døtre førte til det store frafald, der endte med verdens ødelæggelse ved en vandflod. Den ubetydeligste selvnydelse har ført til store revolutioner. Dette er tilfældet nu. Der er meget få, som er forstandige. Ligesom Israels børn vil de ikke agte på råd, men følger deres egen tilbøjelighed. De forener sig med verdslige elementer ved at overvære sammenkomster, hvor der vil blive lagt mærke til dem, og viser således vejen, og andre følger efter. Hvad der én gang er blevet gjort, vil de selv og mange andre gøre igen. Hvert skridt, som disse tager, gør et varigt indtryk ikke blot på deres egen samvittighed og deres vaner, men på andres. Dette forhold giver menneskelivet en overvældende betydning.

Kristus viste at han som menneske ikke kunne måle sig med himmelens engle i udseende. Satan fremholdt stærkt, at hvis Jesus virkelig var Guds Søn, måtte han kunne bevise at han havde en så ophøjet status. Han fristede Jesus på appetittens område. Han havde besejret Adam på dette punkt, og han havde magt over hans efterkommere. Ved tilfredsstillelse af appetitten havde han fået dem til at provokere Gud ved deres synd, indtil deres forbrydelser blev så forfærdelige at Gud udslettede dem ved vandfloden.

Hvis menneskene som levede før syndfloden havde rettet sig efter Guds ord, ville de være blevet bevaret, og de ville ikke være omkommet i vandfloden. Hvis israelitterne havde været lydige mod guds ord, ville han på en særlig måde have velsignet dem. Men de faldt fordi de tilfredsstillede appetitten og sanseligheden. De ville ikke være lydige mod Guds ord. Ved at tilfredsstille en forvent appetit blev de ledt ud i mange og forfærdelige synder. Hvis de havde sat Guds bud først og ladet deres fysiske behov komme i anden række, og ydmygt godtaget Guds valg af mad for dem som det bedste, ville ingen af dem være omkommet i ørkenen. De kunne have slået sig ned i det frugtbare Kanans land som et helligt og sundt folk, og ingen i deres stammer ville være snublet.
Da Jesus blev fristet i ørkenen var den ene af fristelserne om det samme, som Adam og Evas, hvilken fristelse var det?

1... Til at ophøje sig selv.
2... Til at følge sin appetit.
3... Til at bede mennesker om hjælp.

De retfærdige og de gudløse lever endnu på jorden i deres dødelige tilstand, menneskene planter og bygger, spiser og drikker uden at vide, at den sidste, uigenkaldelige domskendelse er blevet afsagt i helligdommen hisset. Da Noa var gået ind i arken, lige før vandfloden kom, lukkede Gud ham inde og de ugudelige ude; men i syv dage fortsatte menneskene deres sorgløse, forlystelsessyge liv og spottede over advarslerne om den kommende dom uden at vide, at deres skæbne var afgjort. "Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme," siger Frelseren. Stille og ubemærket som en tyv ved midnat vil den afgørende time komme, som markerer afgørelsen af hvert menneskes skæbne og den endelige tilbagetrækning af nådens indbydelse til syndige mennesker.

Gud besluttede at rense verden ved en vandflod; men i sin nåde og kærlighed gav han menneskene før syndfloden en prøvetid på ét hundrede og tyve år Mens arken blev bygget, advarede og tryglede Noa, Metusalem og mange andre menneskene, og ethvert hammerslag på arken var et advarselsbudskab.
Følgende Kristi ord bør trænge sig ind i hjertet hos alle, der tror den nærværende sandhed: "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer." Luk 21,34.

Vor fare fremstilles for os af Kristus selv. Han kendte de vanskeligheder, vi skulle møde i de sidste dage, og ønskede, at vi skulle forberede os på dem, "Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Luk 17,26. De spiste og drak, plantede og byggede, tog til ægte og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og rev dem alle bort.

Det er vor pligt at spørge om årsagen til dette forfærdelige mørke, for at vi må kunne afholde os fra den handlemåde, hvorved menneskene har påført sig en så stor forblindelse. Gud har givet verden anledning til at kende og lyde hans vilje. Han har i sit ord givet dem sandhedens lys, han har sendt dem advarsel, råd og formaning; men kun få vil lyde hans røst. Ligesom tilfældet var med jødefolket, hovmoder de fleste endog blandt bekendende kristne sig af deres ophøjede fortrin, men giver ikke Gud noget til gengæld for disse store velsignelser. I uendelig nåde sendes der nu et sidste advarselsbudskab til verden for at forkynde, at Kristus står for døren, og for at henlede opmærksomheden på Guds brudte lov. Men ligesom folket før syndfloden med foragt forkastede Noas budskab, således vil de forlystelsessyge i vor tid forkaste Guds trofaste tjeneres budskab. Verden fortsætter sin uforanderlige kredsløb, nu som altid optaget med sine gøremål og sine fornøjelser, medens Guds.
Menneskene før syndfloden ville ikke høre eller følge de advarsler, som Gud gav dem gennem Noha, hvordan med i dag?

1... De fleste vil meget gerne høre og følge de advarsler der gives af Guds folk.
2... Mange vil gerne høre de advarsler der bliver givet, men de ønsker ikke at følge det.
3... Det er i dag ligesom i Noas dage, hvor de fleste hverken er interesseret i at høre eller at følge de advarsler de får.

Den stærke verdslighedens ånd, som nu er til stede, tilbøjeligheden til ikke at anerkende noget højere krav end selvtilfredsstillelsens fordringer, udgør et af tegnene på de sidste dage. "Som det gik til i Noas dage," sagde Kristus, "sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage! De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle." Luk 17,26-27. Menneskene i vor tid tager til ægte og gives til ægte med den samme hensynsløse ringeagt for Guds krav, som viste sig i Noas dage.

Foregår der ikke nok omkring os til at vise de farer, der omgiver vor sti? Overalt ser man menneskevrag, forsømte familiealtere og splittede familier. Der er en mærkværdig tilsidesættelse af principper, en sænkning af moralens idealer. De synder, som førte til, at Guds straffedomme blev udgydt over jorden ved syndfloden og ved Sodomas ødelæggelse ved ild, er i hurtig tiltagen. Vi nærmer os afslutningen. Gud har længe båret over med menneskenes fordærvelse, men deres straf er ikke mindre vis. Lad dem, der bekender sig til at være verdens lys, holde sig fra al uretfærdighed. Vi ser den selv samme ånd gøre sig gældende imod sandheden nu, som man så på Kristi tid. Af mangel på bibelske beviser vil de, der gør Guds lov til intet, opdigte usandheder for at tilsmudse og sværte arbejderne. Således gjorde de med verdens genløser; således vil de gøre med dem, der følger ham. Rygter, som ikke har det ringeste grundlag, vil blive påstået at være sandhed.

Verdens genløser havde mange tilhørere, men få efterfølgere. Noa prædikede i et hundrede og tyve år til menneskene før syndfloden, og alligevel var det kun få, som satte pris på denne dyrebare prøvetid. Med undtagelse af Noa og hans familie var der ikke en eneste, som blev regnet med blandt de troende og gik ind i arken. Af alle Jordens beboere var der kun otte sjæle, som tog imod budskabet. Men dette budskab fordømte verden. Lyset blev givet, for at de skulle komme til at tro. Deres forkastelse af lyset blev deres egen ulykke. Vort budskab til verden vil blive en duft af liv til liv for alle dem, som tager imod det, og til fordømmelse for alle dem, som tager imod det, og til fordømmelse for alle dem, som forkaster det.

Som et folk er vi blevet dybt ydmyget, fordi nogle af vore brødre i ansvarsfulde stillinger er gået bort fra de gamle vejmærker. Der er nogle, som har fornægtet deres tro ved deres ord blot for at kunne gennemføre deres egne planer. Dette viser, hvor lidt man kan stole på menneskelig visdom og menneskelig dømmekraft. Mere en nogen sinde trænger vi til at indse det farlige i, at man på en uforsigtig måde lader sig lede bort fra lydighed mod Guds befalinger. Vi trænger til at forstå, at Gud har givet os et bestemt advarselsbudskab til menneskene før syndfloden.
Fordærvelse af enhver art i lighed med dem, der fandtes blandt menneskene før syndfloden, vil blive indført for at tage sindene til fange. Ophøjelsen af naturen som Gud, menneskeviljens ubegrænsede frihed og de Gudløses råd bruger Satan som sine redskaber til at nå bestemte hensigter. Han vil benytte det ene sinds magt over det andet for at gennemføre sine intentioner. Det sørgeligste ved det hele er, at mennesker under hans forførende indflydelse vil have Gudsfrygts skin uden at have en virkelig forbindelse med Gud. I lighed med Adam og Eva, som spiste af frugten på træet til kundskab om godt og ondt, er der også nu mange, som spiser vildfarelsens bedrageriske ideer.

Men hvem lytter til advarslerne fra tidernes tegn, som hurtig bliver opfyldt? Hvilket indtryk gør de på de verdslige? Hvilken forandring viser der sig i deres indstilling? Ikke mere end der kunne ses i den indstilling, Jordens befolkning havde på Noas tid. I dagene før syndfloden var de optaget af verdslige sysler og fornøjelser, "og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort". Matt 24,29. De fik advarsler sendt fra himlen, men de nægtede at lytte. Og i dag haster verden, uden at bryde sig om Guds advarsler, mod evig ødelæggelse.
Hvor mange personer var det, som blev bevaret i arken under syndfloden?

1... 120.
2... 68.
3... 8.

Vi er ved selve grænsen til trængselstiden, og forviklinger, som vi næppe har drømt om, ligger foran os. En kraft nedefra leder menneskene til krig imod Himmelen. Mennesker har slået sig sammen med Satans redskaber for at sætte Guds lov ud af kraft. Jordens beboere er ved hastigt at blive ligesom folkene i Noas dage, der blev skyllet bort af syndfloden, og ligesom Sodomas borgere, der blev fortæret af ild fra Himmelen. Satans magter arbejder på at holde sindene borte fra de evige realiteter. Fjenden har langt forholdene til rette, så de passer efter hans hensigter. Verdslige sysler, sport, tidens mode, - disse ting optager mænds og kvinders sind. Fornøjelser og unyttig læsning ødelægger dømmekraften. På den brede vej, der fører til evig ødelæggelse, vandrer der et langt optog. Verden, der er fuld af vold, svir og drukkenskab, er ved at omvende menigheden. Guds lov - den guddommelige retfærdigheds målestok - bliver erklæret for at være ugyldig.
Hvad er det at Satan og mennesker har slået sig sammen om at sætte ud af kraft?

1... Guds lov.
2... Alle de menneskelige love.
3... Al lære om at der har været en syndflod.

I tiden før syndfloden benyttede menneskene alle mulige påfund og snedige metoder til at sætte Jehovas lov ud af kraft. De tilsidesatte hans autoritet, fordi den blandede sig i deres planer ligesom i dagene før syndfloden er den tid nær forestående, hvor Herren er nød til at åbenbare sin almagt. I denne tid, hvor uretfærdighed er fremherskende, kan vi vide at den sidste store krise er nær. Når modstanden mod Guds lov bliver næsten altomfattende, når hans folk bliver undertrykt og plaget af deres medmennesker, vil Herren gribe ind.

Hvis menneskene som levede før syndfloden havde rettet sig efter Guds ord, ville de være blevet bevaret, og de ville ikke være omkommet i vandfloden. Hvis israelitterne havde været lydige mod guds ord, ville han på en særlig måde have velsignet dem. Men de faldt fordi de tilfredsstillede appetitten og sanseligheden. De ville ikke være lydige mod Guds ord. Ved at tilfredsstille en forvent appetit blev de ledt ud i mange og forfærdelige synder. Hvis de havde sat Guds bud først og ladet deres fysiske behov komme i anden række, og ydmygt godtaget Guds valg af mad for dem som det bedste, ville ingen af dem være omkommet i ørkenen. De kunne have slået sig ned i det frugtbare Kanans land som et helligt og sundt folk, og ingen i deres stammer ville være snublet.

Satan havde modarbejdet Guds ledelse siden han begyndte oprøret. Hans sejr da han fristede Adam og Eva og førte synden ind i verden, havde gjort denne ærkefjende overmodig. Overfor himmelens engle triumferede han stolt over, at Kristus som menneske ville være den svageste, og at han selv da kom til at vinde over ham. Han hoverede over at Adam og Eva i Edens have ikke havde kunnet modstå hans fristelser da han appellerede til appetitten. Med de samme midler - appetitten og lidenskaben - havde han besejret menneskene som levede før syndfloden. Gennem appetitten besejrede han israelitterne. Han sagde hånligt, at selv da Guds Søn var med Moses og Josva, kunne han ikke modstå hans magt når det gjaldt at lede sit udvalgte folk ind i Kanans land, for næsten alle som forlod Egypten, døde i ørkenen. Selv den ydmyge Moses havde han fristet til at tiltage sig selv den ære som tilkom Gud. David og Salomon, som var blevet særligt velsignet af Gud, havde han lokket til at synde og til at pådrage sig Guds mishag ved hjælp af appetitten og lidenskaben. Og han triumferede over, at han nok skulle klare at forhindre Guds plan til frelse for menneskene ved Jesus Kristus.

Årvågenhed og vagtsomhed tiltrænges som aldrig før i menneskehedens historie. Blikket må vende sig bort fra forfængelighed. Lovløsheden, denne tidsalders fremherskende ånd, må mødes med ubetinget dadel. Ingen må mene, at de ikke er i fare. Så længe Satan eksisterer, vil hans bestræbelser utrætteligt fortsætte for at gøre verden lige så ond, som den var det før syndfloden, og lige så lastefuld, som Sodomas og Gomorras indbyggere var. De, der frygter Gud, burde nok daglig opsende denne bøn, at han vil bevare deres hjerter fra alle onde begæringer og give dem kraft til at modstå fristelser. De, der i deres selvsikkerhed ikke føler nødvendigheden af årvågenhed og utrættelig bøn, er ikke langt fra et ydmygende fald. Alle, der ikke forstår betydningen af med fasthed at holde deres følelsesliv i tømme, vil lade sig indfange af dem, som forstår den kunst at besnære og vildlede de uforsigtige. Mennesker kan godt have viden om det guddommelige og duelighed til at udfylde en vigtig plads inden for Guds gerning, men hvis de ikke er i besiddelse af en enfoldig tro på deres frelser, vil de lade sig besnære og overvinde af fjenden.

Verdens genløser, som ved nøjagtig, hvordan samfundsforholdene bliver i de sidste dage, omtaler frådseri og drukkenskab som de synder, der nedkalder dommen over den tid. Han siger, at som det var i Noas dage, sådan skal det være, når Menneskesønnen åbenbares. "De åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort." Netop sådan vil forholdene være i de sidste dage.

Vi bor i et trældommens og dødens land. Mange mennesker er bundet i trældom af syndige og onde vaner, og det er vanskeligt at bryde deres lænker. Uretfærdigheden oversvømmer verden som en syndflod. Forbrydelser, der næsten er for frygtelige til blot at nævnes, er en daglig foreteelse. Mon vi kan sige, at alt dette er, fordi mennesker lever i lydighed mod Guds vilje, eller sker det, fordi forkyndere og andre mennesker mener og lærer, at lovens forskrifter ikke har bindende kraft?
Som i tiden før syndfloden vil alle mulige falske teorier blive fremsat. Naturens ophøjelse til Gud, den menneskelige viljes ubegrænsede frihed, gudløse menneskers tanker - alt dette bruger Satan for at nå sine hensigter.
Hvad mente Satan om Jesu jordiske tilstand?

1... At Jesus var uovervindelig.
2... At han let kunne overvinde Jesus.
3... At han ved hjælp af de skriftkloge kunne overvinde Jesus.

Befolkningen før syndfloden blev advaret før ødelæggelsen kom, men de tog ikke imod den. De nægtede at lytte til Noas ord. De gjorde nar af hans budskab. Der var også retfærdige mennesker i den generation. Før verdens ødelæggelse ved syndfloden aflagde Enok sit vidnesbyrd uden vaklen. I et profetisk syn så han verdenssituationen af i dag. Han sagde: "Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere! ' Det er dem, som altid knurrer og klager over deres skæbne, alt imens de vandrer efter deres lyster Og samtidig med at de for fordels skyld smigrer folk, fører de overmodige ord i munden." Judas aflægger dette vidnesbyrd over for de troende: "Men I, mine elskede, skal mindes de ord, som blev forudsagt af vor Herres Jesu Kristi apostle; de sagde jo til jer: 'I de sidste tider skal der komme spottere, som lever efterderes ugudelige lyster. Det er dem, som volder splittelser sjælelige, uden Ånd."
Gud besluttede at rense verden ved en vandflod; men i sin nåde og kærlighed gav han menneskene før syndfloden en prøvetid på ét hundrede og tyve år Mens arken blev bygget, advarede og tryglede Noa, Metusalem og mange andre menneskene.

Menneskene er underlagt døden, og så længe de føler sig for kloge til at tage imod Jesus, vil de fortsætte med at være underlagt døden. De har opnået store ting på det intellektuelle område, men hvem gav dem evner til dette? Herren, den almægtige Gud. Hvis de ophøjer sig selv og roser sig af deres indbildte dygtighed og magt, som menneskene gjorde før syndfloden, vil de gå til grunde. Menneskene på den tid levede længe, men deres tanker var onde hele dagen. Deres ondskab var stor, og jorden blev fordærvet, for alle vandrede på onde veje. Havde de villet have forbindelse med ham som er uendelig i visdom, kunne de have udrettet det mest utrolige med de evner og talenter Gud havde udrustet dem med. Men de forlod Gud og valgte at følge Satan, som mange også gør i dag, og Herren udryddede dem og al den kundskab de roste sig af.
Hvor længe vil/skal vi fortsætte med at være underlagt døden?

1... Indtil vi bliver døbt.
2... Indtil vi forstår de forskellige trospunkter i Bibelen.
3... Indtil vi helt overgiver os til Jesus og tager imod ham.

Det budskab vi forkynder, må være lige så direkte som Johannes' budskab var. Han irettesatte konger for deres misgerninger. Han irettesatte Herodes' ægteskabsbrud. Til trods for at hans liv var i fare, blev sandheden på hans læber ikke sløvet. Vor gerning i denne tid må udføres lige så samvittighedsfuldt. De som boede på jorden på syndflodens tid, er fremstillet som et forbillede på verdens beboere nu. Ugudeligheden hos indbyggerne af den gamle verden er klart fremholdt: "Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt." (1Mos 6,5). Gud blev træt af disse mennesker. De eneste tanker de havde, drejede sig om fornøjelser og om at tilfredsstille sig selv. De søgte ikke råd hos den Gud som havde skabt dem, eller brød sig om at gøre hans vilje. Gud bebrejder dem fordi de stadig fulgte deres egne hjerters indbildninger, og landet var fuldt af vold. "Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet." "Gud så, at jorden var fordærvet, fordi alle mennesker på jorden handlede fordærveligt. Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold.
I begyndelsen sagde Gud at frugter var "godt at spise". Tilladelsen til at spise animalske ting, var en følge af syndefaldet. Ikke før efter syndfloden fik mennesket tilladelse til at spise animalske ting. Hvorfor skal vi så spise animalske ting? Der er kun få der ved, hvor megen sygdom det rummer. Kød var aldrig den bedste føde og nu er det forbandet af sygdom.

"Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle. Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares." Luk 17,26-30. Ja, vi ved, hvordan drukkenskaben raser overalt i verden. Det er ikke synd at spise og drikke for at blive ernæret rent fysisk eller at gøre noget for vort åndelige velbefindende. Men når vi lader evigheden ude af betragtning og overdriver det, som i og for sig er nødvendigt for os at gøre, da er det, at det bliver til synd. Denne forsyndelse, denne lastefuldhed ser man alle vegne. Er det ikke på tide, vi begynder at tænke selv? Vi kan blive frelst eller gå fortabt. Det er Satans hensigt at mennesker skal tiltrækkes af byerne. For at opnå dette finder han på fornyelser og alle slags ting som vækker nysgerrighed og enhver form for spænding. Byerne på jorden i dag er i færd med at blive sådan som byerne var før syndfloden.
Hvordan er kød som føde?

1... Det er lige så godt, som frugt og grøntsager.
2... Det er den dårligste kost vi kan få.
3... Vi kan ikke leve i den at spise kød.

Jeg blev henvist til den trofaste Noa. Da det begyndte at regne og Floden kom, var Noa og hans Familie gået ind i Arken, og Gud havde lukket til efter dem. Noa havde med Troskab advaret Jordens Beboere før Syndfloden, medens de havde hånet og spottet ham. Og da Vandmasserne faldt ned på Jorden, og den ene efter den anden af Folket druknede, så de Arken, som de havde gjort så meget Nar af, flyde trygt på Bølgerne med den trofaste Noa og hans Familie i Sikkerhed. På samme Måde så jeg, at Guds Folk, som trofast havde advaret Verden om den tilkommende Vrede, ville blive befriet. Gud ville ikke tillade de onde at ødelægge dem, der ventede at blive overflyttet, og som ikke ville bøje sig for Dyrets Påbud eller modtage dets Mærke. Jeg så, at dersom det blev de onde tilladt at ihjelslå de hellige, ville det fryde Satan og hele hans onde Hær og alle dem, som hader Gud. Og hvilken Sejr ville det ikke være for hans Majestæt Satan, som han i den sidste og afsluttende Strid fik Magt over dem, der så længe havde ventet at se ham, som, de elskede! De, som har hånet Tanken om de helliges Himmelfart, vil blive Vidne til Guds Omhu for sine Børn og se deres herlige Befrielse.

Midt i den almindelige fordærvelse arbejdede Metusalem, Noa og mange andre på at holde kendskabet til den sande Gud i live og standse umoralitetens onde flodbølge Et hundrede og tyve år før syndfloden fortalte Herren ved en hellig engel Noa om sit forsæt og bød ham bygge en ark. Medens Noa byggede arken, skulle han forkynde at Gud ville bringe en vandflod over jorden for at udslette de ugudelige. De, der ville tro på budskabet og forberede sig til denne begivenhed ved anger og omvendelse, ville få tilgivelse og blive frelst. Enok havde gentaget for sine børn, hvad Gud havde vist ham med hensyn til syndfloden, og Metusalem og hans sønner, der levede længe nok til at høre Noa prædike, hjalp til med at bygge arken.
Var der andre end Noas sønner der hjalp ham med at bygge arken?

1... Nej, Noa og hans sønner byggede arken helt alene.
2... Ja, de fleste af dem der boede på den egn hjalp Noa med at bygge arken.
3... Der var kun nogle få som hjalp Noa med at bygge arken.

Ligesom Gud sendte sin tjener for at advare verden om den kommende syndflod, sådan sendte han udvalgte sendebud for at forkynde, hvor nær den sidste dom var. Og ligesom Noas samtidige lo og foragtede de retfærdige forkynderes forudsigelser, sådan var der på Millers tid mange, selv af de mennesker, der optrådte som kristne, der spottede dem der kom med de advarende ord.

Menneskene kan ikke ustraffet forkaste de advarsler, som Gud i sin nåde sender dem. På Noas tid blev der sendt verden et budskab fra Himmelen, og menneskenes frelse var afhængig af den måde, som de behandlede dette budskab på. Da de forkastede advarselen, blev Guds Ånd fjernet fra den syndige slægt, og de omkom i syndflodens vande. På Abrahams tid ophørte nåden med at tale til de ugudelige indbyggere i Sodoma, og med undtagelse af Lot, hans hustru og to døtre, blev de alle sammen tilintetgjort af den ild, som faldt ned fra himmelen. Det gik på samme måde på Kristi tid. Guds Søn havde sagt til de vantro jøder i den slægt "Se, jeres huse bliver forladt og overladt til jer selv!" Matt 23,38. Med henblik på de sidste dage siger den samme almægtige Gud om de mennesker, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12. Når de forkaster Guds ords undervisning, tager Gud sin Ånd bort og overlader dem til de vildfarelser, som de elsker.

Gud har i Bibelen givet os uomstødelige vidnesbyrd om, at han vil straffe dem, der overtræder hans lov. Tænk på Guds dom over de Engle der ikke var trofaste over for Gud. Tænk på Guds dom over jordens beboere ved syndfloden. Tænk på Guds dom over Sodomas indbyggere. Tænk på Guds dom over det ulydige Israel. Disse eksempler er omtalt for at vi skal lære deraf. Lad os se på, hvad bibelen ellers lærer os om de ugudelige og ubodfærdige, som universalisten anbringer i Himmelen som hellige, salige engle.

Vil Herren glemme sit folk i denne tunge time? Glemte han den trofaste Noa, da verden blev straffet før syndfloden? Glemte han Lot, da der kom ild ned fra himmelen og fortærede byerne på sletten? Glemte han Josef da denne i Ægypten var omgivet af afgudsdyrkere? Glemte han Elias, da Jesabels ed truede ham med at komme til at lide Ba'als profeters skæbne? Glemte han Jeremias, da denne sad i en mørk og dyster hule i fangehuset?
Glemte han de tre trofaste mænd i den gloende ovn eller Daniel i løvekulen?

Da det begyndte at regne og Floden kom, var Noa og hans Familie gået ind i Arken, og Gud havde lukket til efter dem. Noa havde med Troskab advaret Jordens Beboere før Syndfloden, medens de havde hånet og spottet ham. Og da Vandmasserne faldt ned på Jorden, og den ene efter den anden af Folket druknede, så de Arken, som de havde gjort så meget Nar af, flyde trygt på Bølgerne med den trofaste Noa og hans Familie i Sikkerhed. På samme Måde så jeg, at Guds Folk, som trofast havde advaret Verden om den tilkommende Vrede, ville blive befriet. Gud ville ikke tillade de onde at ødelægge dem, der ventede at blive overflyttet, og som ikke ville bøje sig for Dyrets Påbud eller modtage dets Mærke.

Beboerne i verden før syndfloden vendte sig fra Jehova og nægtede at gøre hans hellige vilje. De fulgte deres egne ugudelige forestillinger og fordærvede tanker. Det var på grund af deres ondskab, at de blev tilintetgjort; og i dag går verden i samme retning som de. Den frembyder ingen smigrende tegn på et tusindårsriges herlighed. De, som overtræder Guds lov, opfylder jorden med ondskab. Deres væddemål, deres hestevæddeløb, deres spillelidenskab, deres nydelsessyge, deres vellyst, deres utæmmelige lidenskaber er ved hastigt at fylde jorden med voldshandlinger.

Sådan var det efter syndfloden. Så snart Guds straffedomme ophørte, gjorde jordens beboere igen oprør imod ham. Guds pagt og hans love var blevet forkastet af verden to gange. Både menneskene før syndfloden og Noas efterkommere gjorde oprør mod Guds autoritet. Så sluttede Gud pagt med Abraham og antog sig et folk, der skulle tage vare på hans lov. Men Satan begyndte straks at lægge sine snarer for at forføre og tilintetgøre dette folk. Jakobs børn blev lokket til at indgå ægteskab med hedningerne og tilbede deres afguder. Men Josef var tro mod Gud, og hans troskab var et varigt vidnesbyrd om den sande tro.

For at slukke dette lys benyttede Satan sig af Josefs brødres misundelse, så at de solgte ham som slave til et hedensk land. Men Gud greb ind i begivenhederne, for at Ægyptens folk skulle få kendskab til ham. Både i Potifars hus og i fængslet fik Josef en undervisning og oplæring, der sammen med gudsfrygt beredte ham til den høje stilling som landets førsteminister. Fra Faraos palads nåede hans indflydelse ud i hele landet, og kundskaben om Gud spredtes vidt omkring. Israelitterne i Ægypten opnåede også fremgang og rigdom, og de, der var tro mod Gud, udøvede en vidtrækkende indflydelse. Afgudspræsterne fyldtes med forfærdelse, da de så, hvordan den nye religion vandt tilslutning. Satan indgød dem det samme fjendskab mod Himmelens Gud, som han selv nærede, og de besluttede at slukke dette lys.

Overtrædelse af Guds lov har haft de samme følger i alle tidsaldre. På Noas tid, da alle retfærdighedens principper blev krænket og ondskaben slog så dybe rødder og blev så omfattende, at Gud ikke længer kunne tolerere den, udgik denne befaling: "Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade." 1Mos 6,7. På Abrahams tid foragtede Sodomas indbyggere åbenlyst Gud og hans lov, og nu gentog den samme ondskab, det samme fordærv og de samme tøjlesløse laster sig som i verden før syndfloden. Sodomas indbyggere overskred den guddommelige tålmodigheds grænse og fik Guds hævns ild at føle.

I århundrederne før syndfloden lykkedes det Satan at få hele verden til at gøre oprør imod Gud. Men selv syndfloden blev hurtigt glemt. Med sine listige insinuationer ledte Satan atter menneskene ind på oprørets vej skridt for skridt. Det så ud til, at han skulle nå sit mål endnu engang, men Guds plan for det faldne menneske lod sig ikke kuldkaste. Gud ville lade efterkommerne af den trofaste Abraham, som var af Sets linje, tage vare på kundskaben om Herrens nådige planer til gavn for fremtidige slægter. Fra tid til anden ville Gud sende specielle sendebud, som skulle gå sandhedens ærinde og henlede folkets opmærksomhed på betydningen af ofringerne og især på Herrens løfte om ham, der skulle komme ham, som hele offersystemet viste hen til. Dette skulle tjene til at forebygge et universelt frafald.

Menneskene før syndfloden drev spot med Guds advarsler. De kaldte Noa en sværmer og ulykkesprofet. Ansete og lærde mænd erklærede, at en sådan vandflod, som han sagde skulle komme, havde man aldrig kendt til, og den ville aldrig komme. I vor tid er der ikke megen agtelse for Guds ord. Man ler ad dets advarsler. Der er mange, som siger: "Alt er jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse. Der er ikke noget at frygte for".

Bibelen fortæller at menneskene i de sidste dage vil være optaget af verdslige foretagender af fornøjelser og af at tjene penge. De vil være blinde for de evige værdier Kristus siger: "Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme."

Netop sådan er tilstandene i vore dage. Menneskene jager af sted for at skaffe sig vinding og tilfredsstille selvet, som om der ikke var nogen Gud, nogen Himmel eller noget liv efter dette. På Noas tid blev advarslen om syndfloden sendt for at vække menneskene op af deres syndige liv og lede dem til omvendelse; således har også budskabet om Kristi snare genkomst til hensigt at drage menneskenes tanker bort fra det verdslige, som de er så optaget af. Det har til opgave at skaffe interesse hos dem for de evige værdier så at de vil tage imod indbydelsen til Herrens store Gæstebud.

Jødefolket agtede ikke på denne advarsel. De glemte Gud og tabte deres store forret at være hans repræsentanter af syne. De velsignelser som de havde modtaget, blev ikke til velsignelse for verden. Alle de fortrin, de havde, blev benyttet til deres egen forherligelse. De berøvede Gud den tjeneste, han forventede, at de skulle yde ham, og de berøvede deres medmennesker åndelig vejledning og et helligt eksempel. Ligesom de mennesker der levede før syndfloden, fulgte de deres hjerters higen og tragten, som kun var ond.

Håbet om frelse gennem Kristus ledte det faldne menneske til at vise stor omhu og nøjagtighed i alt, som angik ofringerne. Satan iagttog med dyb interesse alt, som stod i forbindelse med disse ofringer, og forstod snart, at de afbildede en tilkommende forløsning for menneskeslægten. Dette voldte ham stor uro, eftersom det truede med at omstyrte hans yndlingsplan, at herske over verden og dens beboere. Men i stedet for at blive tvivlrådig og modløs, fordoblede han sine anstrengelser for at udføre sin hensigt, og helvede triumferede gennem tiderne. Eftersom menneskene formerede sig, tiltog overdådighed, umoral, drukkenskab, krig og forbrydelser på jorden. Gud ødelagde menneskene ved syndfloden og lod regne ild og svovl over de ugudelige stæder, så at de omkom; men den store modstander vedblev alligevel at fordærve menneskene.
Jesus sammenligner de sidste dage med Noas dage, sammenligner Jesus med andre?

1... Ja med Lots dage.
2... Nej.
3... Ja med Eliasas dage.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk