Guds veje er ikke vore veje.
Guds tanker er ikke
vore tanker.
Guds kærlighed
og retfærdighed er ikke det vi normalt forstår ved kærlighed
og retfærdighed, da vor kærlighed og retfærdighed meget
ofte er blandet med en stor portion af selviskhed.
For at illustrer Guds
retfærdighed, den retfærdighed Gud vil vise enhver enkelt af
os, når vi, om meget kort tid, skal stå for Guds domstol og
der bliver afsagt en dom over hver enkelt af os.
For at illustrer denne
retfærdighed ledte Gud mine tanker i en lille historie, om tre drenge
der var til eksamen i at skrive en stil. De tre drenge, Per, Peter og Steffen
sad ved hver deres bord. De HAVDE ALLE TRE papir, blyanter, viskelæder
og en ordbog. Læreren fortalte dem hvilket emne stilen skulle skrives
over og at de nu havde to timer til det.
Alle tre drenge gik
straks i gang.
Efter 25 minutters
arbejde var Per færdig, med sin stil. Per var klassens dygtigste
elev. Han havde gode evner, han var hurtig til sit arbejde og han lavede
ikke ret mange fejl. Så efter 25 minutters arbejde afleverede han
sin stil til læreren. Per vidste godt, at der måske kunne være
et enkelt ord eller to, som måske ikke var stavet helt rigtig, men
hvis man så på helheden, så mente han nok at han kunne
være godt tilfreds med sit arbejde og han var da også helt
sikker på at han nok skulle få en rigtig pæn karakter.
Steffen var også
dygtig, dog ikke så dygtig som Per, men han var alligevel ret så
sikker på at han nok også ville få en ret så pæn
karakter, men da han ikke var så sikker på sig selv, som Per,
ja så besluttede han, selv om han ligesom Per egentlig ikke mente
at det var nødvendig, at slå de ord op han var usikker på.
Da der var gået en lille time afleverede Steffen sin stil til læreren,
med en overbevisning om, at selv om han nok ikke fik den højeste
karakter, som Per, ja, så mente han dog nok at han ville få
en rigtig god karakter.
Peter derimod, han
vidste godt at han ALDRIG NOGEN SINDE kunne komme blot i nærheden
af en topkarakter, således som Steffen og ikke mindst Per vil få.
Nej, han skulle endog være MEGET GLAD, hvis han blot bestod, så
selv om solen skinnede så dejligt derude på legepladsen og
han kunne høre de glade råb og latter fra dem der legede derude,
så måtte han tage en dyb indånding og fortsætte
sin håbløse kamp med ordbogen for om muligt at få nogle
få af de værste fejl rettet. Men det mest fortvivlende var
at han vidste udmærket godt, at der selv efter den mest omhyggelige
gennemgang, stadig ville være ALT FOR MANGE FEJL. En hvor det skulle
være et, lå hvor det skulle være ligge og så videre,
og så videre. Men Peter kæmpede alligevel videre og først
da læreren ringede med klokken og forkyndte at tiden nu var udløbet,
rejste Peter sig med et opgivende suk og med frygt for en alt for lav karakter
afleverede han stilen til læreren.
Læreren tog
nu de tre stile for at gå dem igennem og med sin røde blyant
gøre sine bemærkninger i hver af de tre stile før rektor
skulle have dem for at give den endelige karakter.
Pers stil var, som
det kunne forventes en ualmindelig pæn og velanskrevet stil og lærerens
røde blyant fik kun lov til at sætte en streg under to ord
der var stavet forkert.
Lærerens bemærkning
blev derfor:
Var færdig efter
25 minutter
Brugte ikke ordbogen
To fejl
Steffens stil var
også et nydeligt stykke arbejde og også her var der kun brug
for den røde blyant i nogle meget få tilfælde. Lærerens
bemærkninger blev derfor:
Var færdig efter
45 minutter
Brugte ordbogen
Fem fejl
Peters stil lignede
mest af alt et kludetæppe og med et hurtigt blik kunne læreren
se at der trods Peters ihærdige indsats stadig var alt for mange
fejl, men i stedet for, som ved de to andre at sætte en streg under
de forkerte ord, så rettede læreren her fejlene, så de
blev rigtige. Lærerens bemærkninger kom derfor til at lyde:
Brugte tiden fuldt
ud
Ordbogen næsten
slidt op efter flittig brug
Nul fejl (læreren
- Jesus Kristus havde jo rettet alle de fejl der havde været)
Rektoren fik nu de
tre stil ind til den endelige bedømmelse. Den første var
Pers. Han havde haft tid og evner så han ved hjælp af ordbogen
KUNNE have afleveret en fejlfri stil, men han havde valgt at bruge sin
tid og evner ude på legepladsen.
Rektors dom blev derfor,
DUMPET! Per fik kun et femtal, hvilket er under dumpegrænsen.
Stefans stil var den
næste der af rektor blev taget op til vurdering: Han havde også
haft tiden til at gå ordene igennem endnu en gang, men han havde
dog brugt ordbogen til en enkelt gennemgang, derfor blev karakteren et
sekstal, hvilket lige med nød og næppe betød at han
bestod.
Da rektoren så
Peters stil var han ikke et øjeblik i tvivl om at her burde gives
en meget høj karakter. Peter havde brugt sine evner og den tid der
var til hans rådighed fuldt ud, derfor blev karakteren et stort tital.
Peter bestod altså med glans.
Man kan nu stille
spørgsmålet, hvorfor rettede læreren ikke også
Per og Steffens fejl, så de kunne få en fejlfri stil, det gjorde
han jo dog ved Peters?
Per og Steffen HAVDE
BEGGE, BÅDE TID OG EVNER til at kunne aflevere en fejlfri stil, hvorimod
Peter gjorde hvad han kunne med de evner og med den tid han havde til sin
rådighed.
Det er snart, MEGET
SNART vor stil der skal frem for rektoren for at blive bedømt. De
vi vil blive dømt efter er ikke hvor mange fejl der er i vor stil,
men efter hvordan vi har brugt den tid og de evner Gud har givet os. (Matt
25,14-30)
|