TID OG TIDER
Det er ofte at der i forbindelse med
fortolkningen af
nogle af Bibelens tekster bruges årstal og historiske tider for
bestemte
begivenheder, hvori der er angivet en tid. Mange har FORUD antaget en
ganske
bestemt opfattelse af, hvordan teksten og dermed også tiden og
begivenheden
skal forstås. Det er derfor blot et spørgsmål om at
finde en historisk begivenhed der passer. Man finder en historiker som
beskriver en begivenhed, på lige netop den måde man
ønsker
det og så "glemmer" man de historikere, der har beskrevet den
samme
begivenhed på en anden måde.
Jo længere man kommer tilbage i tiden, jo
mere
usikker bliver de oplysninger vi kan få om den
pågældende
tid. Nogle oplysninger er blevet opbevaret på papyrus, andre er
hugget
ind i sten eller skrevet på lertavler. Der er også dem der
er blevet overleveret mundtligt. Alt dette er sket ved hjælp af
gode
ærlige og oprigtige mennesker.
Dygtige arkæologer, historikere,
videnskabsfolk
og andre der har bearbejdet disse ting, har gjort det på den
bedst
mulige måde, uden dårlige bagtanker eller forsøg
på
at vildlede eller give forkerte oplysninger, MEN de har alle haft vidt
forskellige personlige, politiske og religiøse overbevisninger.
Personer som grækerne Socrates, Plato og
Livy,
Jøden Flavius Josephus, englænderen Edward Gibbon,
svejtseren
Jean Henri Merli D'Aubigne og mange, mange andre har for mange år
siden skrevet om alt det der skete for flere tusinde år siden.
De har uden tvivl gjort det på en
ærlig og
oprigtig måde, men uanset hvor ærlige og oprigtige disse
historikere,
videnskabsfolk og andre skribenter end var, så er deres skrifter
IKKE
Guds ufejlbarlige ord, det er IKKE GUDS INSPIREREDE ORD.
Mange
tidsberegninger er fremstillet ud fra usikre historiske kilder og ikke
ud fra Guds ufejlbarlige ord.
Mange beregninger går meget længere
tilbage
end de ca. 6.000 år Bibelen angiver som Jordens alder. Det er
således,
at slutningen af den nye stenalder, svarer til Bibelens skabelse, det
vil
sige at der er en forskel på ca. 100.000 år, på hvor
længe der har været mennesker her på jorden.
I dette hæfte vil vi vise dig hvor usikkert
det
er at bygge på en blanding af kirke- og verdenshistorie og Guds
ord.
Der er INGEN steder i Guds ord hvor der er blot den mindste antydning
af
at disse to ting kan blandes. Tvært imod gives der mange
advarsler
om ikke at gøre det.
Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten
hade den
ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden.
I kan ikke tjene både Gud og mammon." Luk 16,13
Træk ikke på samme hammel som de
vantro! For
hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller
hvad har lys til fælles med mørke? 2 Kor 6,14
Det er rigtigt at Jesus henviste til
begivenheder der
VAR sket mange hundrede år før, men det skete IKKE ved at
henvise til de skriftkloges eller andre vismænds skrifter.
Nu er det ikke blot forskellige tider og de
begivenheder
der sker i den forbindelse, som bruges efter for godt befindende, men
også
solformørkelser, meteorbyger, jordskælv, vulkanudbrud og
mange,
mange andre ting. For slet ikke at tale om politiske omvæltninger
og begivenheder.
Fremgangsmåden ved alle disse ting er, at
man i
de allerfleste tilfælde finder et skriftsted som indeholder enten
en begivenhed, en tid eller begge dele. Den fundne tekst er noget man
ønsker
at føre TILBAGE til en eller anden fjern fortid, altså
noget
der ER sket. Derefter begynder så jagten i de forskellige
historiebøger
efter en eller anden begivenhed som kan bruges til at "bevise" at
begivenheden
i det pågældende vers ER sket.
Det er rigtigt at der i Bibelen er nogle
profetier som
ER sket og som man derfor kan finde omtalt i verdens- og
kirkehistorien,
men når dette er tilfældet, fremgår det klart og
tydeligt
af teksten, at det hører fortiden til. Profetierne om Jesu
fødsel,
død og opstandelse er et eksempel på dette.
I Mika 5,1 ..... forudsiges Jesu fødsel og
fødested.
Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas
slægter.
Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i
Israel;
hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.
I Matt 2,1 ..... opfyldes denne profeti.
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa
i kong
Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra
Østerland
til Jerusalem
I Salme 22,17-19 ..... forudsiges Jesu
død.
Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere
står omkring
mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan
tælle
alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine
klæder
mellem sig, de kaster lod om min klædning.
I Lukas 23,33-35 ..... opfyldes denne profeti.
Og da de kom til det sted, som kaldes
Hovedskallen, korsfæstede
de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og
den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: "Fader, tilgiv
dem,
for de ved ikke, hvad de gør." Så delte de hans
klæder
ved at kaste lod om dem. Og folket stod og så på.
Også
rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: "Andre har han frelst,
lad
ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte."
Prøv nu ved hjælp af din
Bibelordbog at finde
de steder hvor Jesu opstandelse bliver forudsagt.
I Markus 16,6 ..... kan vi se at denne profeti
også
blev opfyldt.
Men han sagde til dem: "Vær ikke
forfærdede!
I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er
opstået,
han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!
Hvis kirke- og verdenshistorien blev studeret
på
samme måde som Guds ord studeres, når det sker i
overensstemmelse
med de anvisninger der er givet af Gud selv, nemlig ved at sammenligne
skriftsted med skriftsted, så ville utallige fantasifulde
beregninger
og teorier om at få Bibelens profetier og verdens- og
kirkehistorien
til at passe sammen, falde fra hinanden som et korthus.
Mange lægger i deres fortolkning af
Bibelens profetier,
MEGET STOR vægt på de såkaldte historiske
kendsgerninger.
Mange mener at det er ufejlbarlige kendsgerninger, at det er fakta!
Desværre
er dette ikke tilfældet, og derfor er disse personers fortolkning
af de bibelske profetier bygget på sand og de kan IKKE stå
for en grundig undersøgelse.
Historien er skrevet af mennesker der på
grund
af deres uddannelse, religiøse og politiske overbevisning
opfatter
den samme begivenhed på vidt forskellig måde. De historiske
tidstabeller er et godt eksempel på dette. Neerskov, Jehovas
Vidner(JV)
og Gad har brugt hver deres verdenshistorie, den som de nu mente var
den
mest pålidelige, eller er sandheden måske den, at de hver
for
sig har søgt den der passede bedst ind i den mening de nu har om
tingene?
Prøv f.eks. at se hvornår et par
af Judas
konger blev konge
GAD NEER JV
Joram ..... 849
853
917
Ezekias ... 715
728
745
Amon ......642
643
661
måske ikke den store forskel, men alligevel.
Det ER en kendsgerning at disse personer HAR
VÆRET
konger over Juda, men hvornår, ja det er
spørgsmålet.
Måske mener du at det er ret uvæsentligt og det vil jeg
give
dig ret i, HVIS man i sine fortolkninger holdt sig til det faktum at
de,
HAR VÆRET KONGER.
Men ofte er det jo ikke det der er meningen med
en for
fortolkning, de allerfleste gange er det TIDSPUNKTET der er
afgørende
i en fortolkning.
Ved en nøje gennemgang af de vers der
taler om,
hvornår en person blev født eller døde i forhold
til
en anden persons alder, har vi fundet frem til de årstal du kan
se
i skemaet under denne forklaring. I den kollonne vi har kaldt (BAGL)
antog
vi at jordens skabelse, i 6 dage, (1 Mos. kapitel 1.) skete 4000
år
før Jesu fødsel. Her gik vi så baglæns i
tiden.
Vi har ved de tider vi er kommet frem til skrevet de henvisninger vi
har
brugt således at du kan følge med i din egen Bibel.
Den jødiske tidsliste har vi taget med
fordi den
af nogle, anses for at være den mest korrekte.
Jehovas vidners tidsliste har vi taget med fordi
det
er et af de trossamfund, der bruger MANGE tider og tidsperioder i deres
lære, ja nogle af deres grundlæggende
læresætninger
er endog bygget på tidsberegninger. Vi er bestemt ikke enige med
dem i deres forskellige udregninger, men for at du også kan se
deres
fantasifulde jonglering med forskellige tider og tidsperioder, har vi
taget
deres liste med også.
Neer = H R Neerskov, det gamle testamentes
frelseshistorie
Gad = Gads Danske Bibel leksikon bind l. side 1167
Jv = Hele skriften er inspireret af Gud og
gavnlig. side
292-296
Skemaet herunder viser de mest brugte
årstal. Men
da det er årstal der IKKE kan bevises, hverken Bibelsk eller
historisk
har flere trossamfund bygge vigtige dele af deres lære på
bestemte
Bibelske tidsperioder, på årstal der specielt er opfundet
til
lejligheden.
Her er nogle af de mest brugte årstal.
BAGL NEER GAD JV
1) 472
2) 466
3) 464
598
618
4) 464
597
598 617
5) 455
6) 454
586
587 607
7) 452
8) 384
536
537
1) Nebukadaneser bliver konge Jeremias 25,1
2) Fanger
I
Jer 52,28 + 2.Kong 24,10-16 + 2.Kr 36,67
3)
Jojakim
2.Kong 24,6-8 + 2.Kr 36,9
4)
Zedekias
2.Kong 24,l8; 25,2 + 2.Kr 36,11 + Jer. 52,1 og 5
5) Fanger
II
Jer 52,29 + 2.Kong 25.1 - 3
6) Jerusalem ødelægges, tempelet
brændes,
Nebukadanesers 19 reg- år.
Efter jødisk tidsregning skete det i
året
3338 Fangerne føres til Babylon,
Profetien i Jeremias
opfyldes
Jer 25,11-13 2.Krøn 36,20-21 2.Kong 25,8-9 + 2.Kr 36,19
+
Jer 1,3; og 52,12-14
7) Fanger
III
Jer 52,30
8) Kong Kyroses
befaling
Krøn 36,22-23 + Ezra 1,1-3 og 6,3 og 5,13-17
Darius
befaling
Ezra 6,1 og 12-13
Artaxerxes
befaling
Ezra 7.12-14
Templet
bygges
Ezra 6,14-15 + Daniel 9.25
Kong
Kyros
2.krøn 36,22-23 + Ezra 1,1-4 + Jer 25,12 + Dan 9,25
Tiden for templets opførelse. Ezra
6,14
og 15 + Dan 9,25
Artexerxes
befaling
Ezra 7,12-14
Da disse befalinger, har en MEGET
AFGØRENDE betydning
i adskillige trossamfunds lære, har man virkelig gjort meget for
at finde frem til, hvilket årstal de forskellige befalinger blev
givet, men da man har en forudbestemt opfattelse af den lære, der
skal bygges på dette årstal, så er det ikke så
meget hvilket årstal der er det rigtige, men snarere hvilket
årstal
der passer bedst, der er afgørende for hvilket årstal der
vælges.
En gennemgang af de forskellige
historiebøger
og opslagsbøger, hvori der står noget om disse befalinger,
hjælper ikke den oprigtigt søgende da der i de forskellige
historiebøger og opslagsværker gives flere forskellige
årstal
for de samme befalinger.
Uanset, hvor grundigt Guds ord studeres, gives
der ikke
nogen mulighed for, at vi med sikkerhed kan stadfæste disse
årstal.
At ty til verdens- og kirkehistorien hjælper ikke, for de
forskellige
historikere er lige så uenige om disse ting, som de trossamfund
de
tilhører.
De årstal der er mest brugt i
forbindelse med de
føromtalte befa linger, er årene 538, 539, 587 og 607 f.
kr.
ooOOOoo
Da den Jødiske tidsregning afviger fra
den vi normalt
bruger, har vi set det mest rigtig at sige et par ord om den også.
Ifølge den Jødiske tidsregning er
vi nu
i år 5754 (1994)
Dette årstal er dog ligesom året 1994
usikkert,
men det er almindeligt anerkendt.
De efterfølgende oplysninger og de
jødiske
årstal der er opgivet, er taget ud fra bogen, Talmudic and
Rabbinical
Chronology og fra Encyclopaedia Judaica.
Mosaisk trossamfund og Rabiner Bent Lexan har
været
mig meget behjælpelig med at finde frem til disse ting.
De jødiske festdage er en MEGET vigtig del
af
det jødiske år.
Nytårsdag Tishri I skal altid udregnes
meget nøje
da det er ud fra den alle de øvrige festdage bestemmes.
Et par eksempler. Tishri 10 må ikke
være en
fredag eller en søndag Tishri 21 må ikke være en
sabbat
(søndag, onsdag eller fredag). Hvis Tishri falder på denne
dag vil den blive udskudt en dag, ja endog i enkelte tilfælde to
dage.
En måned er på 29 dage 12 timer 44
minutter
og 3 1/3 sekund.
Et solår er på 365 dage 48 minutter
og 46
sekunder.
Derfor er et solår 11 dage længere
end 12
måneder, det vil sige at der i løbet af 19 år bliver
209 dage i overskud. I 7 af de 19 år har man derfor en ekstra
måned
Adar II, det er i det 3, 6, 8, 11, 14, 17 og det 19 år. Nisan,
Sivan,
AB, Tishri og Sebat har 30 dage Adar har også 30 dage i
skudår.
Ijjar, Tammuz, Elul, Tebet og Adar har 29 dage. Marhesjwan og Kislev
varierer
i antal af dage.
Et års antal af dage varierer, det kan
være
på 353, 354, 355 eller 356 dage.
ooOOOoo
Vi ved ikke hvilken dag Herren kommer.
Men den dag eller time er der ingen, der kender,
hverken
englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen. Som det var i
Noas dage, sådan skal det også være ved
Menneskesønnens
komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede
sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de
vidste
ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan
skal også Menneskesønnens komme være. Da skal der
være
to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden
lades
tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages
med, og den anden lades tilbage. Matt 24,36-44
Men ved at studere Guds ord kan vi vide
når tiden
er nær.
Lær denne lignelse af figentræet:
Når
dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren
er
nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt
dette,
at han står lige for døren. Matt 24,32-33
Herren har mange forskellige måder at
"tale" til
jordens befolkning på. Selv om solformørkelser,
jordskælv,
vulkanudbrud og andre naturkatastrofer altid har været
behæftet
med megen overtro, så er det alligevel en kendsgerning, at Herren
bruger disse ting som et middel, til at lede befolkningens tanker hen
på
himlen og jordens skaber. Nogle mener at visse bibelvers, taler om at
antal
af naturkatastrofer vil tiltage i de sidste dage.
For folk skal rejse sig imod folk, og land
imod land,
sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme
hungersnød.
Dette er begyndelsen på veerne. Mark 13,8
Hvornår er det så de sidste dage?
Hvis vi se på listen over jordskælv,
er der
ikke grundlag for at sige at de sidste dage allerede er begyndt. Nu kan
statistik bruges på utallige måder, og alt efter om man ser
på antal omkomne, ødelæggelsernes omfang i kr. eller
noget helt andet så er der ikke sket en nævneværdig
stigning.
Hvornår er det et stort jordskælv,
vulkanudbrud
eller anden katastrofe?
Er det når et vist antal personer er
omkommet eller
når der er ædelagt for et vist antal millioner kroner?
På grund af radio og tv hører vi i
dag om
langt flere ulykker -naturkatastrofer end vi gjorde for blot 20 til 30
år siden.
Jordens befolkningsantal, antal tog, biler fly og
så
videre, er øget og dette kan være årsagen til at der
er flere omkommende. Men sikkerheden er også øget.
Jeg er overbevist om at Herren bruger
naturkatastrofer
og andre ulykker for at henlede vor opmærksomhed på at vi
er
afveget fra de retningslinier som han har givet os.
Jorden sørger og visner, verden sygner
hen og visner,
himlen og jorden sygner hen. Jorden er vanhelliget af sine beboere, for
de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige
pagt.
Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære
straffen;
derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage. Es
24,4-6
Vi tror dog ikke vi endnu er kommet til det
tidspunkt
hvor antal af naturkatastrofer og andre ulykker er tiltaget i en
sådan
grad, at man kan sige at det nu er de sidste dage.
MEN NÅR DET FØRST SKER, SÅ ER
DET
FOR SENT.
Jordskælv er omtalt flere forskellige
steder i Guds
ord.
Der skal komme store jordskælv, og sted
efter sted
skal der komme hungersnød og pest; der vil ske
forfærdelige
ting og vise sig store tegn fra himlen. Luk 21,11
Og jeg så: Da Lammet brød det sjette
segl,
kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk,
og hele månen blev som blod, Åb 6,12
Men der er ikke noget som helst grundlag for
at kunne
sige at et bestemt jordskælv, et bestemt år, er det der er
tale om i et dette eller hint vers.
Guds ord taler også om tegn i sol,
måne og
stjerner.
Foran Herren skælver jorden, og himlen
ryster;
sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke
længere.
Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans
hær
er vældig, mægtig, når den udfører hans
befaling.
Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den Joel 2,10
og
11.
Men i de dage efter denne trængsel skal
solen formørkes
og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og
kræfterne
i himlen rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne
med megen magt og herlighed. Og da skal han sende englene ud, og han
skal
samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens
yderste
grænse til himlens yderste grænse Mark 13,24-27.
At sige at dette blev opfyldt ved denne eller
hin mørke
dag, solformørkelse eller meteorbyge er der bestemt ikke noget
som
helst grundlag for.
Den første engel råber med
høj røst:
"Frygt Gud og giv ham ære, thi nu er hans doms time kommet. Ja,
tilbed
ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene."
Åb. 14,7
Du Skal vælge side, og der er kun to
muligheder.
ENTEN mennesker, historikere. Videnskabsfolk,
arkæologer
og andre, med deres forskellige opfattelser, af de samme begivenheder.
ELLER
BIBELEN, GUDS ORD.
En af de ting, som har undret os MEGET under
udarbejdelsen
af dette hefte er, at befolkningen i de allerfleste tilfælde VAR
BLEVET ADVARET om at der kunne forventes en eller anden katastrofe,
(jordskælv,
vulkanudbrud flodbølge eller andet) men at de i mange
tilfælde
helt så bort fra de advarsler, som blev givet.
Økonomiske og andre timelige interesser
har ofte
en større værdi end selve livet.
På Noas tid blev befolkningen også
advaret,
men langt de fleste hånede og spottede Noa for de advarsler han
kom
med, resultatet var at de omkom.
I dag lyder den sidste advarsel til denne
jords befolkning.
Ingen af os kan sige hvornår det er slut. Men ALT er rede til det
alt afgørende øjeblik, da du og jeg får vor sag
afgjort
ved den himmelske domstol. Og dommen frelst ELLER fortabt bliver udtalt.
Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad
dit hjerte
være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og
efter
det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig
til regnskab for det alt sammen. Præd 11,9
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk
|