Mange har den opfattelse at det ikke er nødvendig at lære at øve sig det vil sige når det er selvet eller penge det gælder så er vi godt klar over at det er nødvendig, sportsmand ----- sy ----- spile musik ----- lave mad ----- male ----  men i Guds arbejde.....

Husk, at dit ansvar måles ikke med dine nuværende hjælpemidler og evner, men med de oprindelig tilståede kræfter og muligheder for udvikling.

Det spørgsmål, enhver bør stille sig selv, er ikke, hvorvidt han nu er uerfaren og uskikket til at arbejde i Guds sag, men hvordan og hvorfor han befinder sig i den tilstand han/hun nu er i, og hvorledes denne kan afhjælpes.
Gud vil ikke på en overnaturlig måde udruste os med de kvalifikationer, vi mangler;
men når vi gør brug af de talenter - de evner, vi har, vil han virke sammen med os for at styrke enhver evne; vore slumrende kræfter vil vågne, og de åndsgaver, der længe har været lammede, vil få nyt liv.

Når menneskene bruger deres kræfter, sådan som Gud ønsker det, vil deres talenter blive forøget, deres evner udviklet, og de vil få himmelsk visdom til at søge at frelse de fortabte. Men hvordan kan menighedens medlemmer vente at få den himmelske skat, når de er ligegyldige og forsømmer deres ansvar med hensyn til at dele ud til andre? Når de som bekender sig til at være kristne, ikke har nogen byrde for at oplyse dem, som lever i mørke, og når de ikke længere bringer nåde og kundskab til andre, bliver deres indsigt svækket, og de sætter ikke mere pris på den rige gave fra Himmelen. Når de ikke selv sætter pris på den, indser de heller ikke nødvendigheden af at fremholde den for andre.

Matt 13,12... For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.

Matt 25,29... For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.

Mark 4,25... For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har."

Luk 19,26... Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.

2 Mos 4,10... Men Moses sagde til Herren: "Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; jeg har det heller ikke nu, efter at du begyndte at tale til mig, din tjener. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord."

Es 6,5... Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre."

Peter var af naturen dristig og impulsiv, og Satan havde benyttet sig af disse karaktertræk til at bringe ham til fald. Lige før Peters fald havde Jesus sagt til ham: "Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre." Luk 22,31-32. Nu var tiden kommet, og den forvandling, der var sket med Peter, var tydelig. Herrens direkte og prøvende spørgsmål havde ikke fremkaldt et eneste ubeskedent eller selvtilfreds svar, og på grund af sin ydmyghed og anger var Peter bedre forberedt end nogen sinde før til at virke som hyrde for hjorden.
Det første hverv, Kristus betroede Peter, da han genindsatte ham i tjenesten, var at vogte lammene. Dette var en opgave, hvor Peter kun havde ringe erfaring. Den ville kræve megen omhu og nænsomhed, megen tålmodighed og udholdenhed. Den kaldte ham til at tjene dem, der var nye i troen, til at belære de uvidende, til at lukke Skrifterne op for dem og til at oplære dem til at gøre et nyttigt arbejde i Kristi tjeneste. Hidtil havde Peter ikke været egnet til at gøre dette eller til blot at forstå, hvor betydningsfuldt det var. Men det var til denne opgave, at Jesus nu kaldte ham. Hans egne erfaringer om lidelse og anger havde beredt ham til den.
Før sit fald talte Peter altid ubetænksomt og ud fra sine øjeblikkelige tilskyndelser. Han var altid parat til at rette på andre og til at udtale sin egen mening, før han havde nogen klar forståelse af sig selv eller af, hvad han burde sige. Men den omvendte Peter var helt anderledes. Han havde beholdt sin tidligere ildfuldhed, men Kristi nåde virkede regulerende på hans nidkærhed. Han var ikke mere opfarende, selvtillidsfuld og selvglad, men rolig, behersket og villig til at lære. Nu kunne han ikke blot vogte lammene, men også fårene i Kristi hjord.
Frelserens handlemåde over for Peter rummede en lære både for ham og for hans medbrødre. Den lærte dem at møde overtræderen med tålmodighed, medfølelse og tilgivende kærlighed. Skønt Peter havde fornægtet sin Herre, vaklede Jesus aldrig i den kærlighed, han følte for ham. Netop en sådan kærlighed skulle underhyrden føle for de får og lam, der var overgivet til hans omsorg. Når Peter huskede på sin egen svaghed og sit fald, måtte han handle lige så mildt over for dem, som Kristus havde handlet over for ham selv.
Det var et betydningsfuldt spørgsmål, Kristus rettede til Peter. Han omtalte kun én betingelse for at være discipel og for at kunne tjene. "Elsker du mig" sagde han. Dette er den væsentlige forudsætning. Om så Peter var i besiddelse af enhver anden, så kunne han ikke uden Kristi kærlighed være en trofast hyrde for Herrens hjord. Viden, godgørenhed, veltalenhed, taknemmelighed og nidkærhed er alt sammen en hjælp i arbejdet for det gode; men hvis Kristi kærlighed mangler i hjertet, så kan en kristen prædikants tjeneste ikke lykkes.

KORN
brød kan mætte de sultne - velsignelse
spiritus til forbandelse for tusinde

Dine evner har det på samme måde ---
DU bestemmer om de skal blive til velsignelse eller forbandelse.
DU bestemmer om DINE evner skal bruges til selviske gerninger --- ophøje dig selv
ELLER i Guds arbejde med at forkynde de sandheder der er omtalt i Guds ord.

JEG ER FOR UNG
JEG ER FOR GAMMEL
JEG ER IKKE GAMMEL NOK ENDNU
JEG HAR INGEN ERFARING

Hvis ikke kornet kommer i jorden
hvis jeg ikke bruger de evner Gud har givet mig

Det er let at se, at alle de prædikener, som er blevet holdt, ikke har oplært en stor skare selvfornægtende arbejdere. Dette bør betragtes som en sag, der har de alvorligste følger.

Menighederne visner, fordi de ikke har brugt deres talenter til at bringe lyset ud. Der bør gives en grundig undervisning, og det skal være som lærdomme fra Mesteren selv, så at alle kan tage deres lys i brug. De, som skal føre tilsyn med menighederne, bør vælge dygtige medlemmer og give dem ansvar og samtidig undervise dem om, hvordan de bedst kan tjene andre og være til velsignelse for dem.

De, der ophober deres talenter, så de ruster op uden at blive anvendt eller benyttet, må ikke mene, at de ved at handle sådan bliver fritaget for ansvar, thi Gud gør os ansvarlige for det gode, vi kunne have gjort, hvis vi havde taget Kristi åg på os og båret hans byrder og lært mere af hans ydmyghed og sagtmodighed dag for dag. Renten bliver stadig større på de nedgravede talenter.

I den del af landet, hvor Kristus opholdt sig , var der mange spedalske og rygtet om hans gerning nåede til dem og vakte et glimt af håb. Men siden profeten Elisas tid var der aldrig hændt noget i retning af helbredelse af én, som var ramt af denne sygdom. De vovede ikke at tro på, at Jesus ville gøre noget for dem, som han endnu aldrig havde gjort for noget menneske, at helbrede en spedalsk.

Der var imidlertid én, i hvis hjerte troen begyndte at udfolde sig. Dog vidste denne mand ikke, hvordan han skulle komme i forbindelse med Jesus. Det var jo forbudt for en spedalsk at komme i forbindelse med sine medmennesker, hvordan skulle han kunne fremstille sig for den store læge?

Og han tvivlede også på om Kristus ville helbrede ham.

Ville Jesus mon nedlade sig til at lægge mærke til én, som ham?

Ville han ikke ligesom farisæerne udtale en forbandelse over ham og true ham til at flygte bort fra menneskers boliger?

Han tænkte på alt det, man havde fortalt ham om Jesus. Ikke en eneste, der havde søgt Jesu hjælp, var blevet vist bort. Den ulykkelige mand besluttede at opsøge Jesus, det kunne jo være at han kunne komme til at krydse Jesu vej ved bjergstierne eller finde ham, når han lærte folket uden for byerne. Vanskelighederne var store, men dette var hans eneste håb.

En dag står Jesus og taler ved søens bred, og folket er forsamlet om ham. Den spedalske, som står langt borte, opfatter nogle få af Frelserens ord. Han ser ham lægge sine hænder på de syge. Han ser de halte, de blinde, de lamme og dem, der var dødssyge af forskellige sygdomme, rejse sig op som sunde og prise Gud for helbredelse.

Den spedalskes tro bliver stærkere. Han nærmer sig mere og mere til den forsamlede mængde. Han glemmer alle regler om at han ikke må nærme sig andre mennesker, han, glemmer folkets sikkerhed og den frygt, hvormed alle mennesker ser på ham. Han tænker kun på sin helbredelse.

Han er hæslig at se på. Sygdommen har ædt ind i hans rådnende krop og er et skrækkeligt syn, at se på. Og ved synet af ham flygter folket bort i rædsel.

De er ved at falde over hinanden i deres iver for at undgå at komme i berøring med ham. Nogle prøver at forhindre ham i at nærme sig Jesus, men forgæves. Han hverken ser eller hører dem. Han ser kun Guds Søn. Han hører kun den røst, der taler liv til de døende. Han skynder sig hen til Jesus, han kaster sig ned for hans fødder, mens han råber: "Herre! hvis du vil, kan du rense mig.

Jesus svarede: "Jeg vil; bliv ren!" og lagde sin hånd på ham og øjeblikkelig skete der en forvandling med den spedalske. Hans kød blev sundt, nerverne følsomme, og musklerne blev atter faste. Den grove, skællede overflade, der kendetegner spedalskheden, forsvandt og blev erstattet af en sund og rask hud.

HAN VAR BLEVET HELBREDT!

Hvis vort ønske om at kunne give et bibelstudie til andre, at kunne tage en lektie eller at kunne holde et møde var lige så stor, som denne spedalskes ønske om at blive helbredt. Hvis vi ligesom den spedalske lægger ALLE VORE SELVISKE INTERESSER til side og kaster os for Jesu føder og siger HJÆLP MIG TIL AT KUNNE GIVE ET BIBELSTUDIE

HJÆLP MIG TIL AT KUNNE FORTÆLLE ANDRE HVAD DET BETYDER FOR MIG AT KENDE SANDHEDEN.

HJÆLP MIG TIL AT KUNNE TAGE LEKTIEN

Så ville der ske store ting her i Sønderborg, så kunne var det unødvendig med alle de forskellige planer om at rede de små menigheder.

Det eneste der kan hjælpe dem

Det eneste der kan få flere medlemmer til at komme i kirken er at vi, som medlemmer lægger alle vore selviske interesser bort og med samme iver og ønske som den spedalske og den lamme der ved sine venners hjælp blev hejst ned gennem taget, ned foran Jesu fødder.

For and Jesu fødder det var også der Maria lå, da Martha udtrykte sin utilfredshed med hende.

Luk 10,38-42... MARTHA --- MARTHA

* Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham.
* Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.
* Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig."
* Men Herren svarede hende: "Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.
* Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

På grund af forsømte anledninger og misbrugte privilegier vokser medlemmerne i disse menigheder ikke
Derfor er de så svage i troen, mangelfulde i kundskab og som børn i erfaring.
Fortsætter de på denne måde, vil de blive ført vild af de mange forførelser i de sidste dage, for de vil ikke være i besiddelse af åndelig indsigt, så de kan skelne sandhed fra vildfarelse.

Sl 121
Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.
Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke.
Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten.
Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk