Vi må overgive hele hjertet til Gud, ellers kan den forandring, vi må gennemgå, for at blive fornyet i Guds billede ikke ske med os. Af naturen er vi fremmedgjorte i forhold til Gud. Det er Guds ønske at helbrede os, at sætte os fri. Men da dette kræver en fuldstændig forvandling, en fornyelse af hele vor natur, må vi overgive os helt til ham.

Satan vil gerne fremstille Guds styre, som et styre, der hviler på menneskets blinde underkastelse, et styre, der består af urimelig tvang, men Gud tvinger ikke noget menneskes vilje. Han modtager ikke nogen tilbedelse, der ikke er frivillig, og der ikke sker med menneskets fornuft. Al tvungen underkastelse ville være en hindring for ægte udvikling af sind og karakter. Den ville ændre mennesket til en robot, og det var ikke Skaberens hensigt. Det er hans ønske, at mennesket, der er kronen på hans skaberværk, skal nå frem til den højest mulige udvikling. Han viser os de højder af velsignelser, som han ønsker at føre os til ved sin nåde. Han opfordrer os til at overgive os til ham, så hans vilje kan virke i os. Det er vor sag at vælge, om vi ønsker at blive udfriet af syndens trældom og få del i Guds børns herlige frihed.

Når vi overgiver os selv til Gud, må vi nødvendigvis opgive alt, der ellers ville skille os fra ham. Derfor siger Frelseren:

Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har. Luk. 14,33.

Alt hvad der vil drage hjertet bort fra Gud, må opgives. Penge er mange menneskers afgud. Kærlighed til penge og rigdom er den gyldne lænke, som binder dem til Satan. En anden klasse mennesker higer efter anseelse og verdslig ære. Endnu andre dyrker en afgud, der hedder egenkærlig magelighed og frihed fra ansvar. Men disse trællebånd må brydes. Vi kan ikke tilhøre Gud med halvdelen af vore liv og verden med den anden halvdel. Vi kan ikke kaldtes Guds børn, medmindre vi er det helt og fuldt.

Der er mennesker, som foregiver at tjene Gud, medens de stoler på egne bestræbelser for at adlyde hans lov, for at udvikle en god karakter og for at opnå frelse. Deres hjerter er ikke grebet af nogen dyb forståelse af Kristi kærlighed, men de søger at udføre kristenlivets pligter som noget, som Gud kræver af dem for at de derved kan vinde himmelen. En sådan kristendom er intet værd. Når Kristus bor i hjertet, vil sjælen blive så fyldt med hans kærlighed, at det vil knytte sig til ham, og i beskuelsen af Kristus, vil selvet glemmes. Kærlighed til Kristus vil blive kilden til alle hans handlinger.

De, som føler Guds tvingende kærlighed, vil ikke spørge om, hvor lidt der må ydes for at nå op til Gud fordringer. De spørger ikke om den lavest mulige standard, men de stiler mod fuldkommen overensstemmelse med deres forløsers vilje. I et alvorligt ønske vil de yde alt og vise en interesse, der står i forhold til værdien af, hvad de søger. At bekende sig til at tilhøre Kristus uden denne dybe kærlighed er blot, tør formalitet og tung trældom.

Har du på fornemmelsen, at det er for stort et offer at overgive alt til Kristus?

Stil så dig selv det spørgsmål: "Hvad har Kristus gjort for mig?"

Guds søn gav alt: sit liv, sin kærlighed og lidelse - for vor forløsning.

Men hvad er det, vi opgivet, når vi giver alt? - Et syndigt hjerte, som Jesus må rense med sit eget blod og frelse med sin uendelig store kærlighed. Og alligevel mener mennesker, at det er vanskeligt at opgive alt!

Jeg skammer mig over at høre det omtalt på den måde, jeg skammer mig også over at måtte skrive det. Gud kræver ikke, at vi skal opgive noget, som vil være til gavn for os at beholde. I hvad han gør, har han sine børns velfærd for øje. Jeg ville ønske, at alle, som ikke har valgt Kristus som deres frelser, måtte indse, at han har noget, der er meget bedre at give dem, end det, de søger for sig selv. Mennesket gør den største skade og uret mod sig selv, når det tænker og handler imod Guds vilje. Der er ingen virkelig glæde at finde på den sti, der er forbudt af ham, som ved, hvad der er bedst, og som lægger planer til gavn for sine skabninger. Overtrædelsens vej er også vejen til elendighed og ødelæggelse.

Hele himmelen er interesseret i menneskets lykke. Vor himmelske Fader lukker ikke vejen til glæde for nogen af sine skabninger.

Guds krav er, at vi skal undgå nydelser af den art, som kun vil føre til lidelse og skuffelse, og som vil lukke døren til himlens lykke.

Verdens forløser tager mod mennesker, som de er, med alle deres mangler, ufuldkommenheder og svagheder. Ikke blot vil han rense fra synd og give forløsning ved sit blod, men han vil stille hjertets længsel hos alle, som går ind på at bære hans åg og hans byrde.

Det er hans hensigt at give fred og hvile til alle, som kommer til ham for at få livets brød. Han kræver kun af os, at vi udfører de pligter, som vil føre os frem til himmelens største velsignelse, og som de ulydige aldrig vil kunne nå. Sjælens sande liv og glæde er, at Kristus, herlighedens håb, vil bo i vort hjerte.

Der er mange, der spørger: Hvordan overgiver jeg mig selv til Gud?

Du ønsker at overgive dig selv til Gud, men du beherskes af et liv i syndige vaner. Dine løfter og beslutninger er som slag i luften. Du har ingen kontrol over dine egne tanker, heller ikke over tilbøjeligheder og følelser. Tanken om de løfter, du har brudt, og de beslutninger, du ikke har ført ud i livet, svækker din tiltro til din egen oprigtighed og får dig til at tro, at Gud ikke kan tage imod dig, men du må ikke fortvivle.

Hvad du har behov for at forstå, er viljens sande styrke. Den er menneskenaturens styrende kraft, evnen til at beslutte sig og at vælge. Alting afhænger af viljens rette brug. Gud har givet mennesket evnen til at vælge. Den er der for at blive brugt. Du kan ikke forandre dit hjerte, du kan heller ikke af dig selv elske Gud, men du kan VÆLGE at tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, derefter vil han så virke i dig både at ville og at kunne virke efter sit velbehag. Hele din natur vil således blive bragt ind under Kristi Ånds indflydelse. Din kærlighed vil dreje sig om ham, dine tanker vil blive som hans.

Et ønske om godhed og hellighed er godt, så vidt det rækker. Men hvis du standser på det sted, vil intet være nået.

DER ER MANGE, DER VIL GÅ FORTABT, MEDENS DE HÅBER OG ØNSKER AT BLIVE KRISTNE.

Men de når slet ikke frem til det punkt, hvor de skal overgive deres vilje til Herren. De vælger ikke at blive kristne.

Ved den rette brug af viljen kan der udvirkes en fuldstændig ændring i dit liv. Ved at overgive din vilje til Kristus, vil du forene dig med en magt, der er stærkere end jordiske magter. Du vil så få styrke fra oven til at holde dig trofast og standhaftig, og ved fortsat overgivelse til Gud vil du blive i stand til at leve det nye troens liv.

De, som bliver nye skabninger i Kristus Jesus, vil frembringe Åndens frugter: "kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed." De vil ikke længere lade sig danne efter de forrige lyster, men ved tro på Guds Søn vil de følge i hans fodspor, genspejle hans karakter, De stolte og selvhævdende bliver ydmyge og beskedne. De forfængelige og overlegne bliver alvorlige og tilbageholdende. De, der nyder spiritus, bliver ædru, og den urene ren. Verdens forfængelige vaner og moder lægges til side. Kristne vil ikke søge "den udvortes prydelse", men "det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er."

Der er ikke noget tegn på ægte omvendelse, hvis der ikke sker en ydre forandring. Hvis synderen holder sit løfte, giver tilbage, hvad han har taget, tilstår sinde synder, elsker Gud og sine medmennesker, kan han være sikker på, at han er gået over fra døden til livet.

Når vi, som fejlende syndige mennesker kommer til Kristus og får del i hans tilgivende nåde, opstår der kærlighed i hjertet. Hver en byrde bliver let, for det åg, som Kristus lægger på os, er let. Pligten bliver lystbetonet, og opofrelse en glæde. Den vej, som før syntes at være dækket af mørke, bliver belyst af stråler fra retfærdighedens sol.

Kristi karakters elskelighed vil også kunne ses hos hans efterfølgere. Det var en glæde for ham at gøre Guds vilje.

Kærlighed til Gud, iver efter at værne om hans ære var drivkraften i vor frelsers liv. Kærlighed forskønnede og forædlede hans handlinger.

Kærlighed stammer fra Gud. Et ikke-helliget hjerte kan ikke skabe eller frembringe den. Den findes kun i det hjerte, hvor Jesus styrer. "Vi elsker, fordi han elskede os først."

I det hjerte, der er fornyet ved Guds nåde, er kærlighed drivkraften for alle handlinger. Den danner karakteren, styrer indskydelser, behersker lidenskabelige lyster, dæmper fjendskab og forædler menneskets følelser. Denne kærlighed bor i sjælen, forsøder livet og sender en rensende indflydelse ud omkring os.

Der er to vildfarelser, som Guds børn, især de, som lige er begyndt at forlade sig på guds nåde, specielt skal tage sig i agt for. Den første, som jeg allerede har nævnt, er at se hen til egne gerninger som et middel til at komme i samklang med Gud.

Den, som prøver på at blive hellig ved egne gerninger som for eksempel med hensyn til at holde loven, forsøger på at gøre det umulige. Alt, hvad et menneske kan gøre uden Kristus, er besmittet af egoisme og synd. Det er Kristi nåde alene, som gennem tro kan gøre os hellige.

Den modsatte og ikke mindre farlige vildfarelse er, at tro på Kristus løser mennesket fra at holde Guds lov, og at siden det er ved tro alene, vi får del i Kristi nåde, at vore gerninger da intet har med vor forløsning at gøre.

14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?

15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,

16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørt, hvad gavner det?

17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.

19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.

20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?

21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?

22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,

23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.

24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.

25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?

26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger. Jak. 2,14-26

Men læg nu mærke til, at lydighed ikke blot er en ydre overensstemmelse, men en kærlighedstjeneste. Guds lov er et udtryk for hans sande natur; den er udtryk for det store kærlighedsprincip, og er følgelig fundamentet for hans styre i himlen og på jorden. Hvis vore hjerter er skabt på ny i Guds billede, hvis Guds kærlighed er sået i sjælen, vil Guds lov så ikke blive synlig i vore liv?

Når kærlighedens princip er sået i hjertet, når mennesket er skabt på ny i hans billede, som først skabte ham, så er løftet om den nye pagt opfyldt:

Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sind. Heb. 10,16.

Når loven er skrevet i hjertet, vil den komme til at forme livet!

Lydighed - en lydighed i kærlighed og tjeneste - er det sande tegn på et godt discipelforhold. Den hellige skrift siger:

Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud. 1 Joh 5,3

Den, som siger:

Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke. 1. Joh. 2,4.

I stedet for, at troen skulle fritage mennesket fra lydighed, er det tro og tro alene, som lader os få del i Kristi nåde, som sætter os i stand til at vise lydighed.

Vi fortjener ikke frelse ved vor lydighed; for frelsen er Guds frie gave, som kan modtages i tro. Men lydighed er troens frugt.

Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synde; og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham. 1. Joh. 3,5.6.

Her er den sande prøve. Hvis vi bliver i Kristus, hvis Guds kærlighed er i os, vil vore følelser, tanker og handlinger være i harmoni med Guds vilje, som det er udtrykt i hans hellige lovs forskrifter.

Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. 1. Joh. 3,7.

Retfærdighed er beskrevet i Guds hellige lov, sådan som den blev udformet i de ti bud, der blev givet på Sinaj.

Såkaldt tro på Kristus, som foregiver at befri mennesket for den forpligtelse, det er at vise lydighed overfor Gud, er ikke tro men formastelse. Hvis troen ikke har gerninger, er den i sig selv død."

Før Jesus kom her til jorden, sagde han om sig selv:

At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre. Sal. 40,9.

Og lige før han igen opfodr til himlen, sagde han:

Jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Joh. 15,10.

Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. Den, som siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som han vandrede. 1. Joh. 2,3-6.

Fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor. 1. Pet. 2,21.

Betingelsen for at opnå evigt liv er den samme i dag, som den altid har været. Fuldstændig lydighed mod Guds lov, fuldkommen retfærdighed. Hvis der blev givet evigt liv på nogen betingelse, som var mindre end den, ville hele universets lykke være i fare.

Vejen for synd ville stå, stå åben, og det med dens hele følge af smerte og elendighed i al evighed.

For Adam var det, før hans fald, muligt at danne en retfærdig karakter ved at leve i lydighed mod Guds lov. Men det lykkedes ikke for ham, og på grund af hans synd, er vor natur degenereret, og vi kan ikke gøre os selv retfærdige. På grund af, at vi er syndige, kan vi ikke helt adlyde en hellig lov. Vi har ikke nogen egen retfærdighed, hvormed vi kan klare Guds lovs krav. Men Kristus har skaffet en udvej for os. Han levede på jorden under de samme prøvelser og fristelser, som vi møder.

Han levede et syndfrit liv. Han døde for os, og nu tilbyder han os at påtage sig vore synder og give os sin retfærdighed. Hvis du overgiver dig selv til ham og modtager ham som din Frelser, så vil du, hvor syndigt dit liv end må have været, for hans skyld blive regnet for retfærdig. Kristi karakter står nu i stedet for din karakter, og du er modtaget af Gud, som om du ikke havde syndet.

Men der hører mere til endnu, for Kristus forvandler hjertet, idet han bor i hjertet ved tro. Du må holde denne forbindelse med Kristus ved lige ved tro og ved en stadig overgivelse af din vilje til ham, og så længe du gør det, så længe vil han virke i dig, så du kommer til at ønske at handle i overensstemmelse med hans velbehag. Du kan derfor nu sige: "Det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig." Således sagde Jesus også til sine disciple: "Thi det er ikke jer, som taler, men jeres Faders Ånd, som taler gennem jer." Så når Kristus således virker i dig, vil du vise samme ånd og udføre de samme handlinger - retfærdigheds og lydigheds handlinger.

Vi har derfor ikke noget i os selv, af hvilket vi kan rose os. Der er ingen grund til selvophøjelse. Vor eneste grund til håb ligger i Kristi retfærdighed, som tilregnes os, og i hvad hans Ånd virker i os og gennem os.

Når vi taler om tro, så er der forskel på tro, og det må vi erindre. Der er en intellektuel overbevisning, som er noget ganske andet end tro. Guds eksistens og hans magt, hans ords sandhed, er kendsgerninger, som endog Satan og hans følgeskare ikke af hjertet kan benægte.

Når der ikke alene er tro på Guds ord, men også en underkastelse af viljen under ham, når hjertet er overgivet til ham, når der er kærlighed til ham, så er der tro - en tro, som er virksom gennem kærligheden, og som renser sjælen. Gennem denne tro bliver hjertet forvandlet i Guds billede. Og det hjerte, som i sin uomvendte tilstand ikke underkastede sig Guds lov, og heller ikke kunne gøre det, glæder sig nu ved dens hellige bud, og lovens retfærdighed opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden."

Der er nogle mennesker, som har erfaret Kristi tilgivende kærlighed, og som af hjertet ønsker at være Guds børn, men som indser, at deres karakterer er ufuldkomne, at deres liv er fulde af fejl, og som kommer til at tvivle på, om deres hjerter er blevet fornyet af Helligånden. Til sådanne mennesker vil jeg sige: Træk jer ikke tilbage i fortvivlelse. Ofte vil vi komme til at bøje os og græde ved Jesu fødder på grund af vore fejltagelser og utilstrækkelighed, men vi skal ikke miste modet. Selv om fjenden vinder over os, bliver vi ikke forkastet af Gud. Nej, Kristus er ved Guds højre hånd, og han går i forbøn for os. Den elskede Johannes sagde:

Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den Retfærdige. 1. Joh. 16,27.

Han ønsker at tage dig til nåde, at se sin egen renhed og hellighed genspejlet i dig. Hvis du vil overgive dig til ham, vil han, som har begyndt det gode virke i dig, og fuldføre det.

Jo nærmere du kommer til Jesus, jo mere ufuldkommen vil du være i dine egne øjne, for dit syn vil blive klarere, og dine ufuldkommenheder vil nu blive set i klar modsætning til hans fuldkomne natur. Det er bevis på, at Satans bedrag har mistet sin magt, også på at Guds Ånds levendegørende indflydelse er ved at vække dig op.

Der kan ikke bo nogen dybt rodfæstet kærlighed til Jesus i det hjerte, som ikke indser sin egen syndighed. Den sjæl, som er forvandlet ved Kristi nåde, vil beundre hans guddommelige karakter, men hvis vi ikke kan se vort eget moralske fordærv, er det et klart bevis på, at vi ikke har haft anledning til at se Kristi store skønhed.

Jo mindre vi finder, der kan næres agtelse for i os selv, jo mere vil vi finde at nære agtelse for i vor Frelsers renhed og herlighed. Synet af vor egen syndighed vil føre os til ham, som kan tilgive, og når sjælen, idet den ser sin egen hjælpeløshed, higer efter Kristus, vil han åbenbare sig i sin kraft. Jo mere vor følelse af behov driver os til ham og til Guds ord, jo mere ophøjede begreber vil vi få om hans karakter, og jo mere fuldstændigt vil vi genspejle hans billede.

Når din samvittighed er blevet vakt af Helligånden, er du kommet til at se noget af synden syndighed, dens magt, skyld og smerte, og du ser på den med afsky. Du føler, at synden har sat skel mellem dig og Gud, at du lever i trældom under det ondes magt.

Jo mere du kæmper for at slippe fri, des mere vil du indse din hjælpeløshed. Dine motiver er urene, dit hjerte er ondt. Du indser, at dit liv har været opfyldt af egenkærlighed og synd.

Du længes efter tilgivelse, efter at blive renset, efter at komme ud af synden. Hvad kan du gøre for at komme i harmoni med Gud, for at komme til at ligne ham?

Det er fred, du mangler, og Himlens tilgivelse med ro og kærlighed i dit indre. Penge kan ikke købe den fred, forstand kan ikke opnå den, og visdom finder den heller ikke. Ved egne bestræbelser vil du aldrig kunne håbe på at opnå den. Men Gud tilbyder dig den som en gave, "uden penge, uden vederlag." Es. 55,1. Den er din, hvis du bare rækker hånden ud og griber den.

Herren siger:

Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Esajas 1,18

Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders Indre. Ez. 36,26.

Du har bekendt dine synder og af hjertet afstået fra dem.

Du har besluttet at give dig selv til Gud. Gå da så til ham og bed ham befri dig fra dine synder og give dig et nyt hjerte.

Tro på, at han gør det, fordi han har lovet det.

Det var det, Jesus lærte, da han var her på jorden, nemlig at den gave, som Gud lover os, må vi tro, at vi modtager, og så er den vores.

Jesus helbredte folk for sygdomme, når de havde tro på hans kraft. Han hjalp dem i ting, de kunne se, og gav dem således tillid til ham angående ting, som de ikke kunne se, og ledede dem således til tro på ham og hans kraft til at tilgive synder. Det sagde han ganske tydeligt, da han helbredte manden for lamhed.

Men for at I skal vide, at menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder så siger han til den lamme: "Stå op, tag din båre og gå hjem." Matt. 9,6.

Således siger også evangelisten Johannes i omtalen af Kristi mirakler:

Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn. Joh. 20,31.

Vi kan af Bibelens enkle beretning om, hvordan Jesus helbredte de syge, lære noget om, hvordan vi skal tro på ham for at få tilgivelse for vore synder. Lad os finde beretningen om den lamme ved Betesda Dam. Den stakkels mand var ganske hjælpeløs. I 38 år havde han ikke været i stand til at bruge sine lemmer. Alligevel sagde Jesus til ham:

Stå op, tag din seng og gå! Joh. 5,8.

Den syge mand kunne godt have sagt: "Herre, dersom du vil helbrede mig, vil jeg adlyde dit ord." Det gjorde han ikke, han TROEDE på Kristi ord. Han TROEDE, at han var helbredt, og straks bestræbte han sig for at gå. Han ville gå, og han gik. Han handlede efter Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han var helbredt.

På samme måde er du en synder. Du kan ikke sone dine tidligere synder, du kan ikke forandre dit hjerte og helliggøre dig selv.

Men Gud lover at gøre alt dette for dig gennem Kristus. Du tror på dette løfte. Du bekender dine synder, og du overgiver dig til Gud. Du vil tjene ham. Så sikkert som du gør dette, vil Gud opfylde sit ord på dig. Hvis du tror på løftet, tror på, at du har fået tilgivelse og er blevet renset, gør Gud det til virkelighed. Du er nu sund, akkurat som Kristus gav den lamme styrke til at gå, dengang da manden troede, at han var helbredt.

Hvis du tror det, er det sådan.

Vent ikke, til du føler, at du er helbredt, men sig: "Jeg tror, at det er sådan, fordi Gud har lovet det, ikke fordi jeg føler det.

Jesus siger:

Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det. Mark. 11,24.

Dette løfte er, betinger, betinget af, at vi beder i voerensstemmelse med Guds vilje. Men det er Guds vilje, at han vil frelse os fra synd og gøre os til sine børn, og at sætte os i stand til at leve et helligt liv. Vi må derfor gerne bede om disse velsignelser og tro, at vi får dem og derfor også takke Gud for, at vi har fået dem.

Nu da du har overgivet dig selv til Jesus, så træk dig ikke ud af det, gå ikke bort fra ham, men sig dag efter dag: "Jeg hører Kristus til, jeg har overgivet mig til ham." Bed ham give dig hans Ånd, og bed ham bevare dig i hans nåde. Apostlen Paulus siger:

Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham. Kol. 2,6.

Der er nogle, der mener, at de må stilles på prøve og derved bevise for Herren, at de er omvendt, før de kan bede om hans velsignelse. Men de kan bede om Guds velsignelse nu. De må have Guds nåde, Kristi ånd, til hjælp i deres svaghed, ellers kan de ikke modstå det onde.

Jesus nærer det ønske, at vi skal komme til ham, som vi er, syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi kan komme med al vor svaghed, vor dårskab, vor syndighed og bøje os i anger ved hans fødder.

Det er hans storhed, at han kan omfavne os i hans kærligheds arme, forbinde vore sår og rense os fra alt urent.

Det er på dette punkt, at tusinder opfatter det forkert. De tror ikke, at Jesus tilgiver dem personligt, hver enkelt hver for sig.

De stoler ikke på Guds ord. Alle, som går ind på betingelserne, har den forret, at de kan vide med sig selv, at tilgivelse er givet for enhver synd. Den mistanke, at Guds løfter ikke er beregnet for dig, må du gøre dig fri for. Løfterne er beregnet for enhver angrende synder. Der er tilvejebragt styrke og nåde gennem Kristus, og tjenende engle bringer den ud til enhver troende sjæl. Der er ingen så syndige, at de ikke kan opnå styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for dem. Kristus længes efter at befri dem for deres klæder, der er plettet af synd og iføre dem retfærdigheds hvide klæder. Han opfordrer dem til at leve og ikke dø.

Se op, du som tvivler og skælver, for Jesus lever for at gå i forbøn for os. Tak Gud for den gave, som hans kære søn er, og bed om, at han ikke må være død forgæves for dig. Ånden indbyder dig i dag. Kom med hele dit hjerte til Jesus, og derefter kan du bede om hans velsignelse.

Når du læser løfterne, så husk, at de er udtryk for en uudsigelig kærlighed og medlidenhed. Uendelig kærlighed drages mod synderen i grænseløs barmhjertighed.

I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse. Ef. 1,7.

TRO, at Gud er din hjælper.

Han ønsker at genoprette sit billede i mennesket.

Når du kommer til ham med bekendelse og anger, vil han komme nær til dig med barmhjertighed og tilgivelse.

EMNE 19-1

DEN NY FØDSEL.

Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. Ordsp 16,25

Mange har den opfattelse at der er mange muligheder for at

leve i overensstemmelse med Guds vilje, blot de elsker deres medmennesker og forsøger at leve et godt liv, så vil Gud sørge for resten. Men det er IKKE en bibelsk lære, det er i stedet den gamle slange der igen bedrager menneskene. Det er rigtig og godt at elske sine medmennesker og at leve et godt liv, men der er også et andet bud, endda et der er større og vigtigere.

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.

Dette er det største og første bud Matt 22,37 og 38

Mange vil sige at det gør de også, men kun nogle ganske få er klar over hvad det betyder, og hvad det indebære at elske Herren din Gud

AF HELE DIT HJERTE

AF HELE DIN SJÆL

AF HELE DIT SIND

Nekodemus er et eksempel på en oprigtig kristen der ønskede at følge Jesus HELE VEJEN. Du har uden tvivl læst om hvordan Nekodemus kom til Jesus om natten for at få besvaret dette meget afgørende spørgsmål:

HVORDAN LEVER JEG ET LIV, SÅLEDES AT DU VIL KENDES VED MIG?

Du husker sikkert hvad Jesus svarede: "Du skal fødes på ny"!

Hvad betyder det at blive født på ny?

Hvornår sker det?

Den ny fødsel, er ikke noget der sker på et øjeblik, men noget der sker gradvis, det vil sige det er en FREMAD skridende proces, som for den der er født på ny, ALDRIG OPHØRERE!

Den ny fødsel begynder når en person helt og fuldt overgiver sig til Kristus.

Når en person sætter Kristus FØRST I ALLE TING, så BEGYNDER dette menneske at blive født på ny. Denne fødsel kan standses eller helt bringes til ophør, men KUN af en selv. INGEN ANDEN, END IKKE DJÆVELEN MED HELE SIN HÆR kan standse eller bringe den proces, som den ny fødsel er til ophør. Kun den person, det gælder kan standse den.

I begyndelsen af den ny fødsel spiller loven en meget stor rolle. Man har måske bekendt sig til at være en kristen i mange, mange år. Man har kæmpet, man har lid afsavn, man har måske givet afkald på samvær med tidligere venner og familie, ja kortsagt man har gjort næsten alt muligt for at efterleve Guds ord. Det eneste man IKKE har prøvet eller gjort, er at overgive sig HELT til Kristus! Og glemme ALT om loven.

Når dette sker, er den ny fødsel godt på vej!

FØR blev loven holdt af tvang, den var tung og fuld af byrder, det var lovens bogstav der skulle leves efter NU holdes loven fordi det er et ønske, et ønske der udspringer af kærlighed, - ikke af tvang - Jesus Kristus har nu indtaget førstepladsen og dermed også overtaget den byrde og de krav der fulgte med lovens bogstav.

NU holdes loven ikke af tvang, men af kærlighed NU er lovens bogstav afløst af lovens ånd

Så længe at man prøver på at overholde loven er den en byrde, og et uoverstigeligt bjerg af problemer og vanskeligheder tårner sig op foran en.

Men når den samme person overgiver sig HELT til Kristus, ser man ikke bjerget (loven) mere, men Kristus!

Det er nu ikke længere dig der lever, men Kristus der lever I DIG! Dit eget jeg er død.

Det er ikke mere loven der hele tiden optager dine tanker, men Kristus og hans uendelige kærlighed til dig, hans offer på Golgatas kors, hans kamp i Getsemana have, hans uselviske liv, hans omsorg for andre og ønsket om at følge ham under ALLE forhold, til ALLE tider der optager dit sind.

Tidligere venner, familie, rigdom og forfængelighed har nu ikke mere nogen betydning, for NU ER DER KUN EN ENESTE TING DER BETYDER NOGET FOR DIG, JESUS KRISTUS, GUDS ENBÅRNE SØN, SOM DØDE FOR DIG PÅ GOLGATS KORS, OG HANS UENDELIGE STORE KÆRLIGHED!

Loven er der kun så længe du i egen kraft forsøger at efterleve den, - overgiv dig HELT til Kristus, så vil du erfare at lovens krav bliver afløst af kærlighed til ham som gav sit liv for dig.

Det er kun så længe at vi ikke kender Jesus at vi har brug for loven. Jo nærmere vi kommer Kristus, jo mere vi studere Guds ord, jo mindre har vi brug for Guds lov.

Et lille barn har kun brug for noget at støtte sig til så længe at det endnu ikke selv kan gå, når barnet har lært at gå har det under normale forhold ikke mere brug for nogen eller noget at støtte sig til, således er det også med en kristen, den dag en person virkelig lærere Guds enorme kærlighed at kende og overgiver sig helt og fuldt til ham, så er der ingen brug for loven mere, vi har kun brug for loven på de områder, hvor vi endnu ikke rigtig har lært Guds kærlighed at kende.

Når den ny fødsel er kommet godt i gang får den nyfødte et ønske om også at følge Jesus i det eksempel han gav ved sin dåb.

Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa. Og han blev døbt af Johannes i Jordan. Markus 1,9

Dåben er den handling, hvormed den døbte viser offentligheden at det gamle menneske nu er død og at man ER BEGYNDT at leve et nyt liv.

Prøv at stille dig selv spørgsmålet

Hvorfor var det nødvendig at Jesus skulle dø?

Var det for at fjerne den lov, som Gud med sin finger skrev på de to stentavler.

Den lov Jesus sagde om at end ikke en tøddel skulle fjernes?

Var det for at fjerne denne lov at Jesus skulle dø? NEJ!

Lovens krav om at den der synder skal dø er stadig lige så gyldig som selve loven

Jesus døde for at skaffe soning - tilgivelse for vore synder.

Var det eller blev det kaldt synd at overtræde sermoniloven?

NEJ!

Hvorfor har man ændret de 10 bud hvis de alligevel ikke er gyldige i dag?
Hvorfor er det specielt hviledagsbudet man ikke ønsker at efterleve?
Hvordan kan vi vide om det vi tror på er bygget på klippegrund eller på sand?
Er det muligt at bygge på en blanding og stadig være i overensstemmelse med Guds ord?
Bibelen, Guds ord giver et helt klart og utvetydig svar på det sidste spørgsmål, NEJ!
Spørgsmålet om hviledagen er et af de ALT afgørende spørgsmål når det gælder om at finde ud af hvad troen er bygget på.
Skabelsen er en andet MEGET afgørende spørgsmål
Skaberen og jordens skabelse er bundet sammen med ubrydelige bånd Hviledagen er det segl - det mærke - det kendetegn der binder dem sammen.

Døden og dermed også de dødes tilstand er et andet meget afgørende emne.

Uanset hvor oprigtig og nidkær du end er i din helligholdelse af søndagen, vil du aldrig opnå de samme velsignelser ved at helligholde den dag, som mennesker på den store bedragers vegne har indstiftet, som du ville hvis du helligholdt den dag Herren din Gud har indstiftet og helliget.

Det er en MEGET smuk ting at helligholde den første dag i ugen, søndagen fordi Jesus opstod på denne dag, men det gør den IKKE til den helligdag Gud har givet menneskene

Det er også en meget smuk ting når et barn kommer hjem til sin mor med en stor buket af de fineste blomster, stedet for det brød moderen havde bedt barnet om at hente, men det kan familien ikke blive mæt af.

Det der er alt afgørende for hvor meget du får ud af denne bog er hvor højt du prioritere

* dette at kende sandheden
* for den tid vi nu lever i.
* Med at prioritere mener jeg

 Hvor nøjeregnende du er med det du tror på.?
 Hvor meget tid du er rede til at bruge på virkelig at undersøge om det du tror på er i harmoni med Bibelen, Guds ufejlbarlige ord*.

* Med sandheden mener jeg, den rene og uforfalskede forståelse af Guds ord, det vil sige at det IKKE er et spørgsmål om hvad din præst, din familie, dine venner eller flertallet siger og mener, men ene og alene et spørgsmål om hvad der står skrevet.

Hvor meget tid er du rede til at bruge på dette?

Hvis du kun er rede til at bruge en begrænset del af din tid på at finde svarene, vil resultatet også blive derefter,

DU VIL BLIVE BEDRAGET, VILDLEDT

Bordet ER dækket med et overdådigt festmåltid af åndelig føde, vore muligheder for at erhverve os en kundskab der langt overgår det menneskelig tænkelige er tilstede, for enhver der ønsker det. Intet er skjult, der er intet hemmeligt som ikke skal blive åbenbaret, for dem der søger. Alt ligger åbent fremme for alle. Alle der ønsker det kan frit komme til Guds ord og modtage kundskab og velsignelser der langt overgår deres fatte evne. Festbordet er dækket, invitationerne er sendt ud, men de der burde komme, kommer ikke, de der virkelig burde være interesseret, de der kalder sig kristne, de der siger at de tror på Jesus Kristus, de der giver det udseende af at de tjener Herren den almægtige, de der virkelig burde være interesseret i at kende dybden af Guds ord - kommer ikke, de har andre ting der optager deres tanker og sind, så de sender afbud, - afbud til at være sammen med Kongernes Konge, Herrernes Herre, Ham der døde for deres skyld på Golgatas kors, ham har de ikke tid til at være sammen med.

Hør engang hvad Herren sige:

22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgøre eder mine Ord:
24 Jeg råbte og I stod imod, jeg vinkede og ingen ænsede det,
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Da svarer jeg ej, når du kalder, du søger mig uden at finde,
29 fordi du hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 mit Råd tog de ikke til dig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Frugt af din Færd skal du nyde og mættes med egne Råd;
32 thi tankeløses Egensind bliver din Død, Tåbers Sorgløshed bliver din Undergang;
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel. Ordsp. 1,22-33

To kristne mænd, der ikke kendte hinanden i forvejen, kom til at sidde ved siden af hinanden i flyet fra Seattle til Detroit. Da de begge var bekendende kristne kom de hurtig til at tale om den kristne tro. Den ene af dem mente at der var mange veje der førte til Jesus, til frelse. Gud er ikke så nøjeregnende med hvordan vi efterlever hans ord, blot vi lever et hæderligt liv. Det var en opfattelse som den anden ikke var enig med ham i, men selv om han på forskellig måde forsøgte at vise den anden at denne opfattelse ikke var i overensstemmelse med Guds ord, så kunne den anden stadig ikke forstå at det var således.

Da de nærmede sig Detroit meddelte piloten at der lå en meget kraftig tåge over byen og at det derfor var umuligt at lande på normal vis, men ved nøje at følge tårnets vejledning så kan vi alligevel komme sikkert ned.

Efter en kort tid med tavshed, sagde den af mændene der mente at der var flere måder at tjene Jesus på, "Jeg håber ikke at piloten mener at der er flere måder at lande på."

"Nu forstår jeg at der kun er en måde at tjene Frelseren på, således at han vil kendes ved mig"

Men hvis I ikke synes om at tjene Herren, så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder, eders forfædre dyrkede hinsides floden, eller amoritternes guder, i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren! Josua 24,15

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk