Faderen! Vor
Himmelske Far!
Jeg har i længere tid ønsket at
skrive en artikel
om Faderen, det vil sige om vor Himmelske far, men når jeg satte
mig hen for at skrive artiklen, forekom det mig at være en opgave
der var så stor, at jeg ikke havde nogen forudsætninger for
at kunne gøre det.
Efter at jeg nu i nogen tid har bedt Herren om
at lede
mine tanker i de rigtige baner og give mig den rette forståelse
af
dette emne, er jeg kommet til den konklusion, at jeg kun vil skrive om
det der står om Faderen i Det Nye Testamente.
Selvfølgelig er Faderen også
omtalt i Det
Gamle Testamente, men ikke som Faderen, men som Herren, Gud, Skaberen,
Dommeren, Hærskarers Herre, Hærskarers Gud og flere andre
titler.
Der er langt over 1.000 henvisninger i Det Gamle Testamente, hvor disse
udtryk bruges. Ved de fleste af dem er det umuligt, at sige om det er
Faderen
eller Sønnen der er tale om, da både Faderen og
Sønnen
ofte omtales med det samme navn - udtryk. Jeg ved godt at der er nogle,
ja, at der endog er trossamfund, som har en anden opfattelse af dette.
Mange har den opfattelse, at når HERREN står med ene stor
bogstaver,
at så er det Faderen der er tale om, men dette er ikke rigtig.
Måske
er det i erkendelse af dette, at man i den nye 1992 udgave af Bibelen
ikke
skriver Herren med ene store bogstaver.
Jeg vil ikke her gå i dybden med dette,
men her
er nogle få skriftsteder, som du kan se nærmere på.
1 Mos 18,1-3: 2 Mos 33,20: Joh 1,18: 1 Tim
6,16: 1 Joh
4,12: Sl 23,1: Joh 10,11-14:
Her på Bibel-skolens hjemmesider kan du
finde mere
om dette! Jesu liv.
Jeg kan sige dig, at det er meget interessant
og tankevækkende,
at studere de forskellige navne - betegnelser.
Lad os først se lidt på dem der er
brugt
både i Det Gamle og i Det Ny Testamente.
Den Almægtige, er kun brugt i 1
Mosebog
Skaberen, er brugt nogle få gange
i 1 Mosebog,
Esajases bog, Job og 1 Krøn.
Dommeren er brugt en del steder i
forskellige af
Bibelens bøger.
Hærskarers Herre og Hærskarers
Gud
er Jeremiases foretrukne betegnelse, men også flere af de
"små"
profeter bruger denne betegnelse.
Gud, er ligesom Herren, brugt
et utal af
gange i de fleste af Det Gamle Testamentes bøger.
Lovgiveren og Kongernes Konge er kun
brugt i Det
Ny Testamente.
Det er tankevækkende, at Jesus aldrig
omtalte Josef
som sin far.
Betegnelsen Faderen, om vor himmelske far
findes kun i
Det Ny Testamente, og her er det specielt Johannes og Mattæus som
bruger denne benævnelse.
I Mattæus evangeliet fremgår det
meget klart
og tydeligt af teksten, når det er vor himmelske fader der er
tale
om. "Fader, som er i himlen" og "himmelske fader."
I Johannes evangeliet er sproget anderledes og
man fornemmer,
at der her er et meget mere personligt forhold mellem sønnen og
faderen, "min fader" og "faderen og mig".
Se mere om dette emne og mange, mange andre meget
interessante kristne
emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.dk
|