ENOK TAGES BORT.
A. Hvorfor tog Gud Enok bort i levende
live?
HERREN tog Enok bort, for at give os et
eksempel på,
hvordan han VIL og KAN, tage ALLE dem der vandrer med ham, hjem til
sig.
Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år
med
Gud og fik sønner og døtre. Enok levede i alt 365
år.
Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde
taget
ham bort. 1 Mos 5,22-24
Fordi han var Gud til behag, blev han elsket
af ham, og
da han levede midt iblandt syndere, blev han taget bort, han blev
bortrykket,
for at ikke ondskab skulle svække hans forstand eller falskhed
dåre
hans sjæl, thi lastens trylleri fordunkler det gode, og lysternes
hvirvel forvandler det uskyldige sind. Han nåede fuldkommenhed
på
kort tid, som om han havde levet lang tid; thi hans sjæl var
Herren
til behag, derfor ilede den også bort fra omgivelsernes
gudløshed,
men folkene, der så det, forstod det ikke og lagde sig ikke
på
sinde, hvad det betyder, at nåde og barmhjertighed bliver Hans
udvalgte
til del, og at der drages omsorg for Hans fromme. VISDOMMENS BOG
4,10-15.
Enok havde Herrens velbehag og blev taget
bort, som et
forbillede på omvendelse for de kommende slægter. SIRAKS
BOG
44,16.
Ved Enoks optagelse til Himmelen var det Guds
plan, at
give menneskene en vigtig lære. Der var fare for, at menneskene
skulle
give efter for mismod på grund af de frygtelige følger af
Adams synd. Mange var parat til at udbryde: "Hvad gavner det, at vi har
frygtet Herren og holdt hans love, når en tung forbandelse hviler
over menneskeslægten, og døden er alles lod?" Men den
undervisning,
Gud gav Adam, og som blev gentaget af Set og praktiseret af Enok,
fejede
al dunkelhed og mørke bort og gav menneskene håb om, at
ligesom
døden kom gennem Adam, såedes ville liv og
udødelighed
komme gennem den lovede frelser.
Satan forsøgte at få menneskene til
at tro,
at der ikke var nogen belønning i vente for de retfærdige
eller straf for de ugudelige, og at det var umuligt for menneskene, at
adlyde Guds love.
Men i Enoks tilfælde erklærede Gud,
at han
er til og lønner dem, der søger ham. Hebr
11,6
Han viser, hvad han vil gøre for dem, der holder hans bud.
Menneskene
fik at vide, at det er muligt, at adlyde Guds lov og, at de, selv om de
lever midt iblandt syndige, fordærvede mennesker, ved Guds
nåde
kan modstå fristelse og blive rene og hellige.
I Enoks eksempel så de velsignelsen ved et
sådant
liv, og hans optagelse til Himmelen var et bevis på sandheden i
hans
profeti om den tid, hvor glæde, herlighed og evigt liv bliver de
lydiges belønning, og fordømmelse, sorg og død
overtrædernes
lod. Juda 14-15
Medens vi er beskæftiget med vort
daglige arbejde,
bør vi opløfte sjælen til Himmelen i bøn.
Disse
tavse sukke stiger som røgelse op for nådens trone, og
fjenden
bliver slået af marken. Den kristne, hvis hjerte på denne
måde
er vendt mod Gud, kan ikke besejres. Ingen onde kunstgreb kan
ødelægge
hans fred. ALLE løfter i Guds ord, HELE den guddommelige
nådes
magt, ALLE Jehovas hjælpekilder står til rådighed for
at sikre befrielse. Det var på den måde, at Enok vandrede
med
Gud. Og Gud var med ham, en stadig hjælp i enhver nødens
tid.
I tro blev Enok taget bort, for at han ikke
skulle se
døden; thi før han blev taget bort, fik han det
vidnesbyrd,
at han havde Guds velbehag. Hebr 11,5 Midt i en
verden,
der var dømt til undergang på grund af sin
uretfærdighed,
levede Enok et liv i så nær forbindelse med Gud, at
døden
ikke fik magt over ham. Denne profets gudfrygtige karakter viser den
hellige
tilstand, de mennesker skal være i, der bliver
løskøbt
fra jorden, ved Kristi andet komme.
Åb 14,3 + 1 Kor 15,51-54 + Es
24,6
Menneskene vil følge deres
fordærvede hjertes
tilskyndelser og bedrageriske lære og gøre oprør
mod
Himmelens autoritet.
Dan 7,25; 11,36 + 2 Thess 2,4 +
Åb
13,6
Men ligesom Enok vil Guds folk søge at
opnå
hjertets renhed og leve i overensstemmelse med hans vilje, indtil de
genspejler
Kristi karakter. De vil advare verden om Herrens andet komme og om de
straffedomme,
der vil hjemsøge overtræderne.
Til trods for den fremherskende
uretfærdighed på
Enoks tid, var der en række hellige mænd, som var blevet
højnet
og forædlet ved samfund med Gud, og levede i samvær med
Himmelen.
Det var mænd med stor intelligens og vidunderlige evner. De
ønskede
at udvikle en retfærdig karakter og at undervise i gudsfrygt.
Deres
undervisning var ikke blot beregnet for menneskene på deres egen
tid, men også for senere slægtled. Det er kun de mest
fremstående,
der er nævnt i skriften, men gennem alle disse århundreder
havde Gud trofaste vidner og oprigtige tilbedere.
Om Enok siges der, at han fik en søn, da
han havde
levet fem og tres år. Derefter vandrede han med Gud i tre
hundrede
år. Han var en af de hellige mænd, der bevarede den sande
tro.
Af Adam havde han hørt den dystre beretning om syndefaldet og
den
opmuntrende beretning om Guds nåde, som den kom til udtryk i
løftet,
og han stolede på Forløseren, som skulle komme. Efter at
Enoks
første søn var født, fik han en højere
erfaring;
han kom ind i et nærmere samfund med Gud. Han så tydeligere
sine egne forpligtelser og sit ansvar som et Guds barn. Guds evige,
uendelige
kærlighed gennem Kristus blev emnet for hans overvejelser dag og
nat, og med hele sin sjæls varme søgte han at
åbenbare
denne kærlighed for de mennesker, han levede iblandt.
Enoks vandring med Gud foregik ikke i henrykkelse
eller
i fantasien, men i alle dagliglivets pligter. Enok blev ikke en
eneboer,
der afsondrede sig fuldstændig fra verden; for han havde en
gerning
at gøre for Gud i verden. I sin familie og i sin forbindelse med
andre, som ægtemand, fader, ven og borger var han en trofast,
urokkelig
Herrens tjener.
Enok var bedrøvet over de ugudeliges
tiltagende
ondskab og frygtede, at deres vantro ville formindske hans
ærbødighed
overfor Gud. Derfor tilbragte han megen tid i ensomhed, i bøn og
eftertanke. Mens Enok forkyndte Guds kærlighed gennem Kristus for
folket på sin tid og opfordrede dem til at forlade deres onde
veje,
irettesatte han den herskende ugudelighed og advarede sin tids
mennesker
om, at dommen ganske bestemt ville blive fuldbyrdet over
overtræderen.
Det var Kristi ånd, der talte gennem Enok. Denne ånd
åbenbarer
sig ikke alene ved kærlighed, medfølelse og bøn;
det
er ikke udelukkende milde ord, der tales af hellige mænd. Gud
pålægger
sine tjenere at forkynde sandheder, som er skarpe og
gennemtrængende
som et tveægget sværd.
Guds kraft, som ledsagede hans tjener,
føltes
af dem, der hørte ham tale. Nogle gav agt på advarslen og
holdt op med at synde, men de fleste spottede det højtidelige
budskab
og fortsatte på deres onde veje med endnu større
dristighed.
Guds tjenere skal bringe et lignende budskab til verden i de sidste
dage,
og det vil også blive modtaget med vantro og spot. Verden
før
syndfloden forkastede advarslen fra ham, der vandrede med Gud.
Således
vil den sidste slægt også tage sig Herrens tjeneres
advarsler
let.
Gud fører aldrig sine børn
anderledes, end
de ville vælge at blive ført, hvis de fra begyndelsen
kunne
se afslutningen og skimte herligheden i det formål, de
fuldfører
som hans medarbejdere.
Hverken Enok, der blev optaget til Himmelen,
eller Elias,
der steg op i en ildvogn, blev der vist større ære end
Johannes
Døber, der omkom alene i et fangehul. "Thi af nåde blev
det
jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men
også
at lide for hans skyld." Fil 1,29. Og af alle de gaver, som Himmelen
kan
skænke mennesker, er fællesskabet med Kristus i hans
lidelser
den allerstørste tillid og den højeste ære.
Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde
med høj
røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter
dets mærke på sin pande eller hånd, skal han
også
drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes
bæger,
og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle
og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes
evigheder,
og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og
dets billede eller tager dets navn som mærke. Åb 14,9-11
Ligesom Enok blev optaget til Himmelen,
før syndfloden
således vil de retfærdige, der lever, blive optaget fra
jorden
før den ødelægges med ild. Apostlen siger:
Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke
alle sove
hen, men vi skal alle forvandles, i et nu, på et øjeblik,
ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal
opstå
som uforgængelige, og vi skal forvandles. 1 Kor 15,51-52
For Herren selv vil, når befalingen
lyder, når
ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og
de, der er døde i Kristus, skal opstå først.
Så
skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med
dem
for at møde Herren i luften, og så skal vi altid
være
sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. 1 Thess
4,16-18.
Se mere om dette emne og mange, mange andre meget
interessante kristne
emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.dk
Hebr 11,6 Men uden tro er det umuligt at
behage ham; for
den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner
dem,
som søger ham.
Tilbage til teksten
Jud 1,14 Det var også dem, Enok i
syvende slægtled
efter Adam profeterede om: "Se, Herren kommer omgivet af sine
titusinder
af hellige
Jud 1,15 for at holde dom over alle og straffe
enhver
sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for
alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham."
Tilbage til teksten
Hebr 11,5 I tro blev Enok taget bort, for at
han ikke
skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget
ham
bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han
behaget Gud.
Tilbage til teksten
Åb 14,3 Og de synger en ny sang foran
tronen og
de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den
sang
kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre
tusind,
som er købt fri af jorden.
1Kor 15,51 Se, jeg siger jer en hemmelighed:
Vi skal ikke
alle sove hen, men vi skal alle forvandles,
1Kor 15,52 i ét nu, på et
øjeblik,
ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal
opstå
som uforgængelige, og vi skal forvandles.
1Kor 15,53 For dette forgængelige skal
iklædes
uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes
udødelighed.
1Kor 15,54 Og når dette forgængelige
har
iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige
iklædt
sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være
opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
Es 24,6 Derfor skal forbandelse æde
jorden og dens
beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun
få
bliver tilbage.
Tilbage til teksten
Dan 7,25 Han skal tale imod den Højeste
og underkue
den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og
lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv
tid.
Dan 11,36 Kongen gør, hvad han finder
for godt;
han ophøjer sig og gør sig stor over for enhver gud. Og
mod
gudernes Gud udtaler han de forunderligste ting. Han har lykken med
sig,
indtil vreden er forbi; for hvad der er besluttet, vil ske.
2Thess 2,4 modstanderen, der ophøjer
sig over alt,
hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i
Guds
tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Åb 13,6 Det åbnede munden til
bespottelser
mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i
himlen.
Tilbage til teksten
|