Hvordan jordrotationen Indvirker på vejret

De tidlige meteorologer henførte korrekt vindsystemerne til jordens rotation, men ingen af dem forstod, hvorfor den roterende klode fik vindene til at dreje. Dette vanskelige problem blev løst i 1835 af den franske fysikprofessor Gustave Coriolis.

Set nede fra jorden synes alt, som bevæger sig frit tværs over kloden som f.eks. en artillerigranat (herunder) eller vinden, at afbøjes svagt  mod højre på den nordlige og mod venstre på den sydlige halvkugle. Coriolis forklarede, at denne synlige afbøjning ikke skyldtes nogen mystisk kraft, men slet og ret afspejlede iagttagerens roterende referenceramme i form af den roterende Jord.

Corioliskraften, som fænomenet betegnes, forener i virkeligheden to faktorer, nemlig én, der indvirker kraftigst på genstande, som bevæger sig i en akse nordsyd, og en anden, der bevæger sig langs en akse med retning østvest. Nordsydeffekten skyldes jordoverfladens rotationshastighed, som ændrer sig med breddegraderne. Et punkt ved ækvator bevæger sig med 1667 km i timen, mens hastigheden ved polerne er 0 km i timen, selv om de roterer. Derfor vil et objekt, som bevæger sig nordpå fra ækvator med høj rotationshastighed, hurtigere end de langsommere bevægende dele af kloden, bøje østover foran jordens rotation. Omvendt vil et projekt, som bevæger sig sydpå mod ækvator, begynde med en lav starthastighed og bøje vestover, fordi der er hurtigere bevægende rotationer ved breddegraderne neden under det.

Østvesteffekten er en følge af centrifugalkraften, ifølge hvilken et legeme, der bevæger sig langs en krum bane, er tilbøjelig til at fortsætte i en lige linje, medmindre en kraft såsom tyngdekraften hæmmer det. Tyngdekraften trækker direkte ind mod Jordens centrum, lige ned, iagttaget fra jordoverfladen, Centrifugalkraften indvirker i rette vinkler på rotationsaksen og besidder således en sideværts effekt i relation til jordens kurvede overflade. Da centrifugalkraften øges med hastigheden, vil en partikel, der bevæger sig stik øst, have mere centrifugalkraft end jorden og afbøjes mod ækvator, mens en partikel med kurs vest har mindre centrifugalkraft og vil afbøjes mod polen.

Tilsammen øver disse to faktorer stor indflydelse på vejrliget. Corioliskraften danner cykloner og anticykloner (næste side øverst) og styrer de globale vindsystemer (næste side nederst). Dens manglende tilstedeværelse er af lige så stor betydning. I Kalmebæltet ved ækvator opstår næsten aldrig hurricanes, fordi tyngde og centrifugalkræfterne er i perfekt ligevægt ved ækvator, og der ikke findes nogen Corioliskraft til at sætte stormvinde i rotation.