| |
Af alle Videnskabsgrene er Astronomien eller
Stjernevidenskaben uden Tvivl den, der tiltaler de fleste. Endog
sådanne, som kun har ringe Interesse selv for de mest almindelige
Ting i deres Omgivelser, interesserer sig ofte meget for at vide noget
om de Himmellegemer, hvis Lysstråler der falder på dem.
Hvad er disse Stjerner?
Er de Verdener, som i nogen Henseende ligner vor?
Hvor mange af dem er beboet?
Ved man noget om deres Afstande og om den Skala, efter hvilken
Universet er bygget?
Hvad er hin røde, store Stjerne derhenne, og hint klare, hvide
Himmellegeme der ovre til den anden Side?
Hvad er Mælkevejen?
Hvorfor står Nordstjernen altid i Nord?
Disse og utallige andre Spørgsmål opstår
Øjeblikkelig, så snart Emnet kommer på Tale; og alle
disse Spørgsmål fortjener et omhyggeligt Svar. Det drejer
sig om et Emne, som fortjener Forståelse; og enhver, som
interesserer sig derfor, kan uden alt for stor Vanskelighed samle sig
en Del Kundskaber om Emnet i dets Hovedtræk.
Formålet med denne lille Bog vil være at give et
Omrids af nogle af Astronomiens Grundsætninger uden nogen Sinde
at overskride Grænserne for sand og tilforladelig Videnskab, samt
at veje Bibelens Ord i Forhold til disse Grundsætninger. Det vil
ikke indskrænke vore Begreber om Astronomien, om vi stiller den
under denne Synsvinkel. Inden vi bliver færdige med vore
Betragtninger, vil vi se, at kun på denne Måde vil man
kunne fatte det store, det værdige og det ophøjede i denne
betydningsfulde Videnskabsgren og fornemme den opløftende
Tilskyndelse, som der ligger i den.
Når vi således betragter Emnet, føres vi
tilbage til en Tid, da Universet havde sin Begyndelse. Vi ser
Skabningens Morgengry. Vi hører den første Hvisken af det
skabende Ord. Vi ser den første Tilsynekomst af den materielle
Verden under Udøvelsen af guddommelig Kraft.
Der får vi også at vide, hvorledes det
mægtige Univers opholdes. Vi tænker på dets
indviklede Mekanisme, Hjul inden i Hjul, rullende fremad, stadig
fremad, i Himmelrummets Dyb, medens Tidsalder afløser Tidsalder.
Med begærlige Blikke stirrer vi ind i de Tidsaldre, som kommer.
Vi ser Orden og System og en stedse fremadskridende Storhed og
Variation. Vi henfalder i Betragtninger over det overvældende ved
Uendeligheden og over det store ved Evigheden. Det begrænsede
Menneskesind udvider sig, stadigt søgende at begribe
Udstrækningen af det grænseløse.
Uden Bibelen ville vore Begreber omfatte for lidt, selvom vi
tog alle den moderne Astronomis Midler og Metoder til Hjælp. I
den hellige Skrift finder vore vage Gisninger og famlende
Spørgsmål deres Svar i de dristigste Åbenbarelser,
de herligste Skildringer og de mest ophøjede Erklæringer.
I Virkeligheden kan ingen få en rigtig Forståelse
af Astronomien uden ved Hjælp af Bibelen. Dette er i
allerhøjeste Grad sandt, hvad enten man tænker på
altings Oprindelse, da "Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds
Børn råbte af Glæde", eller man i Tanken iler fremad
til den Tid, da der skal fremstå en ny Himmel og en ny Jord, og
da "det forrige er veget bort".
Bibelen er den ypperste Lærebog. Lig en
tårnhøj Klippe, der vender sit Bryst mod Havet, har dens
granithårde Mure altid trodset de frådende Bølger. I
det ene øjeblik sætter Vandmasserne an på dets
uangribelige Sider og brydes til afmægtigt Skum; i næste
Øjeblik slikker Solstrålerne den gamle, beskyllede Klippe
og forvandler den som til en skinnende Diamant. Således
også med Guds Ord: med ubrudt Front og strålende i herlig
Glans står det der urokkeligt ned gennem alle Tider som vort
Bolværk mod Vildfarelse og menneskelig Dårskab. Denne
mægtige Sandhedens Mur står endnu den Dag i Dag lige
så fast og uovervindelig som nogen Sinde før.
Der er ingen Uoverensstemmelse mellem Bibelen og sand
Videnskab. De er begge Åbenbarelser af guddommelig Sandhed. Sand
Videnskab gør kun den hellige Skrifts Perler end mere
strålende, og Bibelen leder stedse Tanken dybere ind i den sande
Videnskabs Vidundere. Den ene er den andens Tjenerinde. I Bibelen
finder vi Sandhedens store Principper; i Naturen finder vi Fakta, som
forklarer og belyser Ordets Sandhed og gør den tydelig.
Sandheden er en Enhed. Den består ikke af adskilte,
indbyrdes modstridende Dele. Skønt den er mangfoldig - ja i
Virkeligheden uendelig - i de Variationer, hvori den fremtræder,
så udgør den dog ét harmonisk System. Og denne ene
Sandhed, som åbenbares i Bibelen, "genskinner som et Spejl fra
Naturens Åsyn".
Denne fuldstændige Åbenbarelse af Sandheden kaldes
i den inspirerede Bibelbog for "Ordet". Og Udtrykket "Ordet", eller
"Logos", forudsætter, at der er en Intelligens, som har udtrykt
sig ikke blot i Ord, men i "Ordet", altså et symmetrisk Hele. Men
den Intelligens, der således har udtrykt sig, er den guddommelige
Intelligens, det guddommelige Sind; og dets Udtryk er en
Åbenbaring af Virkeligheder.
Det er "Ordet", fordi det taler. Det frembringer
Virkeligheder; thi dette Guddomsord er et skabende Ord, hvorfra der
udgår guddommelig Kraft. Det talte ved Skabelsen, og det, som det
bød, adlød ved at blive til. Dette Ord sagde: "Der vorde
Lys;" og der blev Lys. Bibelen kan vel med Bogstaver og Ord give os
Guds "Ord"; men dette Ord kommer også til Syne i den Verden, som
det skabte og fremdeles opholder. Hvis der i Naturen findes noget, som
ikke er fremkaldt af og opholdes ved "Ordet", så er det kun af
foreløbig Art, et Resultat af en anden Intelligens, en
Intelligens, som er i Strid med den guddommelige. Og dette flygtige,
forbigående Element, der kendetegnes ved sin Forfængelighed
og Ubestandighed, vil til sidst forsvinde. Men Guds "Ord" og den, som
er i dette Ord og gør det levende, virksomt og virkeligt, bliver
evindelig.
Ligesom Ord udtrykker en Persons Tanker eller Sind,
således udtrykker, åbenbarer og afslører "Ordet"
Guddommens Sind og Tanker. Bibelen er et Ekko af Guddommens Sind og
Tanker og kaldes derfor "Guds Ord". Når det bringes til os af den
Helligånd, så bliver det Øjeblikkelig Guds levende,
virkende Ord, og således benævnes det også med Rette.
Kristus er en Åbenbarelse, et Udspring, af Guds Sind eller
Karakter, og derfor kaldes han "Logos", eller "Ordet". Joh.1,1-3. Og
også Naturen er et Panorama af Guds Tanker med sine Skabninger,
selvom den er fordunklet af Synd, og kan derfor kaldes "det andet Ord".
I Kristus, det legemliggjorte Ord, er "alle Visdommens og
Kundskabens Skatte" skjulte. Kol. 2,3. Betænk den
altomspændende Betydning af det vidunderlige Udtryk: "alle
Visdommens og Kundskabens Skatte"! Disse Skatte indbefatter alle det
guddommelige Sinds uransagelige og ufattelige Dybheder. Den inspirerede
Apostel, som i et eneste Glimt indså disse Skattes
ubegrænsede Omfang, udbryder: "O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og
Kundskab!" Rom. 11, 33.
Ja i Sandhed: et Dyb!
Og al denne Kundskab og Visdom, alt, hvad der er til, er
blevet åbenbaret for os i Kristus. Han siger selv: "Alt, hvad
Faderen har, er mit." Joh. 16,15. Dette "alt" modtager Ånden. for
at vise det til Kristi Efterfølgere.
Og hvor omfattende er ikke dette Udtryk: "Alt, hvad Faderen
har!" Hvor meget har han? Se opad, ind i Verdensrummet! Betragt de
utallige Sole, som ruller fremad derude i Himmeldybet! Omkring dem og
fastholdt af dem er der ledsagende Kloder, der myldrer af Liv og
Herlighed - Stjerner efter Stjerner, Kloder efter Kloder, Univers
hinsides Univers, Skaberværk hinsides Skaberværk. Men alt,
hvad vi ser, er kun at sammenligne med en ubetydelig Forstad til
Skabningens store Alt.
Vi tager et tolv cm Teleskop og betragter et enkelt Punkt ude
i Rummet. Hvilket Vidunder! Det forvandles til Hundreder af Sole, der
står så tæt sammen, at vi ikke kan tælle dem.
Vi henter et kraftigere Teleskop. Endnu flere Sole viser sig,
Sol efter Sol, utallige som Sand ved Havets Bred. Det er umuligt at
trænge frem til de tindrende Stjerners yderste Grænser; thi
bag alt dette ser vi fremdeles lysende Punkter, langt derinde, hvor
alting bliver tåget og dunkelt.
Alt hører Kristus til. Der har vi Guds Fylde, den
fuldstændige Åbenbarelse, alle Visdommens og Kundskabens
Skatte - det hele Dyb af den Eviges, den Ubegrænsedes, Tanker og
Virken.
Bibelen må derfor være vor Hjælper og
Vejleder under Studiet af al Videnskab, Astronomien indbefattet; thi
Bibelen er det eneste Middel, hvorved vi på en forstandig
Måde kan antage og kende Kristus. Og disse Skatte "i ham"
indbefatter alle Sandhedens Skatte, enhver Form af sand Videnskab.
Ordet "alle" udelukker enhver Undtagelse.
Hermed er ikke sagt, at Bibelen fremholder Sandheden under
enhver mulig Udtryksmåde eller påpeger hver eneste
Enkelthed deraf. Der står, at dersom alt, hvad Jesus gjorde, blev
skrevet, så ville Verden ikke kunne rumme de Bøger, som da
måtte skrives. Alligevel indeholder Bibelen en Beretning om hans
hele og fuldkomne Liv. At Verden ikke ville kunne rumme alle de
Bøger, der måtte skrives om hans Liv, er et andet Udtryk
for, at de Principper, som hans Liv var en Fremstilling af, er
Åbenbarelser af evige, ubegrænsede Sandheder; men hvis
ubegrænsede Sandheder skulle udtrykkes fuldt og helt, så
skulle der ubegrænsede Udtryk til. Men ubegrænset udtrykt
ville al Sandhed fylde Verden, ja hele Universet - fylde det ikke alene
nu, men i al Evighed.
Alligevel er Guds altomfattende Visdom optegnet i Bibelen,
hvor den fremtræder i Principper af ubegrænset Betydning og
med Ord, for hvis Indhold der ingen Grænser er. Alt, hvad der er
af Gud, findes i Ordet. Det er indhyllet i sammenfattende Udtryk, som
man ikke kan undgå at forstå, men som dog har et Indhold
så rigt, at det gør dem til Skatte, der er lige så
uudtømmelige som Evigheden og som Gud selv. Til at udforske dem
kræves der de største Evner og et Liv uden Ende og derhos
Midler til uhindret at nå og iagttage hans mægtige
Virkefelt, til hvis Grænser ingen kan nå.
Men lad os erindre, at allerede nu har vi i Bibelen alle de
store Principper, som er indbefattet i disse Ting. I Bibelen er de
bleven overgivet til Menneskene. Vel er det sandt, at de er indelukket
i Forrådskammeret; men Gud har givet os Nøglen. De er
skjulte; man han har sagt, at dersom vi søger, så skal vi
finde. Skønt Døren er lukket, så vil den blive
åbnet for os, dersom vi banker på.
Af denne Grund er Studiet af Astronomi og Studiet af Bibelen
forenet. Vi nævner Astronomien først, ikke fordi den er af
størst Betydning, men fordi vi her vil skænke den, den
største Opmærksomhed. Nærværende Bog er ikke i
første Række tilegnet Granskning af Bibelen, men studiet
af Astronomi, skønt vi hele Vejen igennem vil søge
Hjælp og Bistand i den hellige Skrifts ophøjede Ord; og i
det Lys, som denne Videnskabsgren bringer os, vil vi få en bedre
Forståelse af Bibelen.
Måtte alle vore videnskabelige Studier foregå
på denne Måde! Lad os søge både i Naturen og i
Skriften som efter skjulte Skatte. Gud selv vil være vor
Lærer; hans Ord vil være vor Lærebog; hans Gerninger
vil være vort Iagttagelsesfelt, hans evige Boliger vort
Skoleværelse og Evigheden vor Læretid.
Således vil vort Liv blive rigere og lykkeligere, vor
Forstand skarpere og vor Fatteevne større, medens vort Udsyn
"stedse udvides med Solenes Fremadskriden på deres Baner".
|
|