Efter mere end et århundredes intens forskning på biologiens område af kvalificerede videnskabsmænd der har bragt mange videnskabelige kendsgerninger for en dag som imødegår Darwins formodninger, må Sir Arthur Keiths erklæring om at "evolutionsteorien er ikke bevist og kan ikke bevises, vi tror på den fordi det eneste alternativ er en speciel skabelse, hvilket er utænkeligt" nu blive gentaget som følger: "Evolutionsteorien er ikke bevist og viser sig nu at være uholdbar. Vi tror på en skabelse fordi den altid har været det eneste mulige alternativ, og fordi den nu viser sig at være mere fornuftig." Med Sir James Jeans ord: "Alting peger med overvældende styrke på en eller flere bestemte skabelsesbegivenheder på et eller flere tidspunkter i en ikke uendelig fjern fortid." (Eos or The Wider Aspects of Cosmogeny, side 35).

Hvad enten det drejer sig om studiet af kosmologien, fysikken, biologien eller biokemien, geologien eller palæontologien, tvinges vi, hvad angår videnskabens kendte love, snarere til at gå ind for en skabelse end en evolution. Det er ikke længere en 'skabelse', men en 'evolution' af én grundlæggende art af en anden grundlæggende art der er 'utænkelig'. Det er ikke længere 'kristendommen' som er den væsentligste hindring for menneskelige fremskridt men 'darwinismen' som virkelig hindrer menneskelige fremskridt. Som prof. W.R. Thompson fremhæver (i forordet til Darwins Origin of Species, 1963udgaven, side 20): "En stor del af dette arbejde (det forskningsarbejde som blev stimuleret af darwinismen) blev ført ind i urentable baner eller hengivet til en jagt på lygtemænd." Samme forfatter citerer D'Arcy Thompsons bemærkning om "den darwinistiske teoris desavouerende virkning". Ser man bort fra det, har evolutions ideens sociale side været katastrofal og uigennemførlig. Vi er derfor tvunget til at indse at jo for vi forlader evolutionsfilosofien, jo bedre vil det være for menneskeheden, og det gælder både videnskabens fremskridt og menneskehedens moralske og åndelige fremskridt.

Lægemidlet.
Det virkelige lægemiddel ligger i en fuldstændig afstandtagen fra den darwinistiske evolutionstanke, og i en ny kritisk undersøgelse af de videnskabelige kendsgerninger uden forudfattede meninger, med henblik på at se om de vil passe ind i den eneste alternative lære, nemlig den skabelseslære som er gengivet i Bibelen.

Dette har forfatteren forsøgt lige siden han havde en åndelig oplevelse, som tidligere omtalt. Lige siden den tid (1931) har forfatteren studeret evolutionsproblemet, for at se om kendsgerningerne fra naturvidenskaben som helhed, og zoologien i særdeleshed, kunne forklares ved hjælp af den bibelske skabelseslære. Efter en personlig udforskning og undersøgelse af nogle af de originale materialer på hvilke evolutionsteorien blev baseret, blev forfatteren overbevist om at de videnskabelige kendsgerninger bedre passer med skabelsesbegrebet end med evolutionslæren,

Således går skabelsesdoktrinen ikke imod termodynamikkens almindelig anerkendte love. Derimod stemmer den overens med usikkerhedsprincippet og giver en nøjagtig forklaring på materiens og livets opståen. Den er også i harmoni med palæontologiens og genetikkens kendsgerninger, idet den giver den videnskabelige forskning rigeligt spillerum til at opdage variationsomfanget indenfor de skabte hovedarter.

Skabelseslæren fører ikke til videnskabelig spekulation eller til forfalskning af videnskabelige data i den hensigt at støtte en falsk teori. Skabelsestanken som den er fremstillet i Bibelen er ikke blot i overensstemmelse med de seneste videnskabelige fakta, men hjælper også de menneskelige fremskridt i den rigtige retning. Den udvikler hele mennesket  dets legeme, sjæl, og også dets ånd. Den lærer, og fører ikke, mennesket ind i den forkerte 'moralkodeks' som hedder at bekæmpe hinanden og slå hinanden ihjel. Den tager hensyn til menneskets åndelige hunger hvilket darwinisterne ikke tænker på. Skabelsestanken fører mennesket til dets Skaber, og den tilfredsstiller dets sjæls inderste længsler. For mennesket er ikke et dyr som kan tilfredsstilles ved verdens materielle ting. Det er afgjort et åndeligt væsen. Bibelen siger at det blev skabt 'i Guds billede! ' Det var Skaberens ånde, indblæst i det, som gjorde det til 'en levende sjæl'. Bibelen fortæller os også at synden har skæmmet dette Guds billede i mennesket. Intet andet end Skaberens ånde kan gengive mennesket det billede. Salmisten siger: "Som hjorden skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud." Netop denne tørst i menneskets hjerte er et tegn på dets Skabers kærlige dragen.

Det er den samme kærlighed der fik Skaberen til at se til denne af synden forbandede jord i skikkelse af Jesus Kristus fra Nazaret for at forløse mennesker fra synden og dens forbandelse. For Bibelen siger: "Således elskede Gud verden at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv". Og Jesus Kristus sagde: "Jeg er kommet for at de skal have liv og have overflod." Og et andet sted, "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke," og videre, "Alle dem som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn."

Dette er ikke en tom filosofi eller en uvirkelig drøm eller en religiøs jargon. Skaberens indtræden i verden, Hans fødsel, liv, død og opstandelse blev profeteret hundreder af år før Han i det hele taget kom. Disse profetier blev opfyldt og er nu blevet historiske kendsgerninger. Og virkningen af Hans komme er blevet en ændring i historiens forløb.

Dette er ikke det hele. Kendsgerningen om Kristus er også erfaringsmæssig, og i denne forstand er den videnskabelig! Enhver som er rede til at tro og overgive sit liv til Kristus kan erfare Hans kraft i sit liv. "Det menneske som har taget imod mine befalinger og adlyder dem han er den som elsker mig: og den som elsker mig, skal elskes af min fader: og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham" (New English Bible, Joh. 14:21.) Og en sådan åbenbaring af Skaberen for menneskehjertet forløser mennesket fra dets trældom under synden og åbner dets øjne for den åndelige verdens realiteter. Først da kommer det til at kende Skaberen og Hans skabelses sandhed, som beskrevet i Bibelen.

Da skal mennesket kende at "ved ham (Jesus Kristus) skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige ... alle ting blev skabt ved ham og til ham. Og han er før alt og alt består ved ham." Og så vil det ikke lade sig bedrage af "den vanhellige, tomme snak, og indvendingerne fra den videnskab der med urette kaldes således."

At så mange gør indvendinger mod skabelsesdoktrinen skyldes ofte forudfattede meninger og skødesløs læsning. En omhyggelig læsning af Skrifterne med et åbent sind, vil afsløre at intet bevist videnskabeligt faktum modsiger skabelseshistorien som beskrevet i Bibelens første kapitel. Derimod vil et sådant studium vise at læren om skabelsen, læren om synd, og Syndflodskatastrofen som angivet i Bibelen, alene kan forene kendsgerningerne om kosmologien, kosmogonien, livets oprindelse, dets forplantning alene "efter deres arter", dets begrænsede variering, og alle kendsgerningerne fra palæontologien. Kendsgerningerne fra palæontologien, nærmere betegnet den pludselige og voldsomme begravelse af dyr der har efterladt sig millioner af fossiler der er klumpet sammen og andre der er blevet nedfrosset i is netop da de var ved at æde, kan faktisk kun forklares ved hjælp af en altomfattende oversvømmelse som beskrevet i Bibelen. De geologiske lag med tilhørende fossiler viser ikke evolutionens eller selv skabelsens rækkefølge, men rækkefølgen af begravelsen i denne oversvømmelse.

Disse videnskabelige fakta kan kun passe harmonisk sammen i forbindelse med en skabelse. Skabelseslæren harmoniserer ikke bare de bevislige videnskabelige fakta, men også den åndelige verdens sandheder, noget som bliver ignoreret af evolutionsteoriens forkæmpere. I sandhed, "alt er blevet til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det som er". For det er den samme Skaber som indgav profeten at skrive skabelsesberetningen.