"Evolutionsteorien er totalt ufyldestgørende med hensyn til at forklare den uorganiske verdens oprindelse og manifestation", sagde Sir Ambrose Fleming, F.R.S. (glødekatoderørets (diodens) opdager) i begyndelsen af dette århundrede. Den samme udfordring inoder darwinisten i dag med hensyn til materiens oprindelse, på trods af de kolossale fremskridt videnskaben har gjort i løbet af de sidste halvtreds år.

Med hensyn til universets oprindelse har forskellige teorier været fremsat en efter en. Laplaces urtågeteori som var almindelig velanset blandt det 19. århundredes ledende videnskabsmænd blev senere opgivet. Denne teori gik ud på at det materiale som dannede solen og planeterne havde form af en varm roterende luftformig masse, luftarter blev slynget ud fra denne roterende masses ækvator i form af ringe, de blev delt op og de afkøledes, hvorved de blev til solsystemets forskellige planeter. Men denne teori som var opstillet ved matematiske beregninger, viste sig at være ubrugelig.

Senere fremsatte Sir James Jeans teorien om de vandrende stjerner der trak luftarter bort som derpå afkøledes og blev til planeter. Efter denne blev kollisionsteorien, og adskillige andre, fremsat. Men de måtte alle opgives, da de var ufyldestgørende i deres forklaring af kendsgerningerne.

Gamow og andre kosmogoger er gået tilbage til urtågeteorien med visse modifikationer. Ifølge George Gamows "Big Bang Theory" tog universet sin begyndelse i en højkoncentreret kærne af protoner og neutroner som eksploderede i en kæmpeeksplosion for ca. fire milliarder år siden.

Men ingen af disse store mænd var i stand til at forklare hvordan urtågen eller det oprindelige materiale blev til. Dette svælg i vor viden vil altid bestå, eftersom videnskaben ikke beskæftiger sig med, og ikke kan beskæftige sig med, Tilblivelsen.

Fred Hoyle, professor i astronomi ved Cambridge, udtaler i Harper's Magazine, februar, 195 1, som citeret af Zimmermann: "Jeg ser mig nødsaget til at formode at universets beskaffenhed kræver en vedvarende skabelse - den evige tilvejebringelse af nyt baggrundsmateriale ... Det mest nærliggende spørgsmål man kan stille angående vedvarende skabelse, er dette: Hvor kommer det skabte materiale fra? Det kommer ikke fra hvor som helst. Materiale dukkede op ..., det er skabt. På et tidspunkt eksisterer de forskellige atomer som danner materialet ikke, og på et senere tidspunkt gør de. Dette kan forekomme at være en meget mærkelig ide og det indrømmer jeg, men i forskningen betyder det ikke noget hvor mærkelig en ide kan se ud til at være så længe den virker.... Brint omdannes til stadighed til helium i alle dele af universet, og denne omdannelse er en ensrettet proces ... det vil sige, brint kan ikke dannes i nogen mærkbar mængde ved nedbrydning af andre grundstoffer. Hvordan kan det da være at universet næsten udelukkende består af brint? Hvis materien var uendelig gammel, ville dette være fuldstændig umuligt. Vi ser altså at når universet er som det er, kan man ikke uden videre komme uden om skabelsesspørgsmålet, Og jeg tror at af alle de forskellige muligheder som er blevet foreslået, er vedvarende skabelse den mest tilfredsstillende."

Fred Hoyle bliver imødegået af sin kollega ved Cambridge universitetet, prof. Martyn Ryle (1961) som tror på en bestemt skabelse af universet, og at det ikke vil fortsætte med at eksistere i det uendelige. Dette er det bibelske syn på sagen, og videnskaben er enig heri (se side 8 f).

Desuden ved vi at solen afgiver energi i form af varme og lys med en hastighed som kan måles. Ca. 250 millioner tons af dens masse tilintetgøres i minuttet. Den samme tilintetgørelsesproces må også have foregået i stjernerne. Hele universet opløses i strålingsenergi. Med Sir James Jeans' ord: "Universet er som et ur der løber ud, og som, så vidt videnskaben ved, ingen nogen sinde trækker op. Det er, på nuværende tidspunkt, et delvist optrukket ur som engang i fortiden må være blevet trukket op på en, for os, ukendt måde." Han erklærer videre: "Alt peger med overvældende styrke på en bestemt skabelse eller en serie af skabelsesbegivenheder på et eller flere tidspunkter i en ikke uendelig fjern fortid. Universet kan ikke ved et tilfælde være opstået af de nuværende bestanddele, det kan ej heller altid have været det samme som nu."

Lord Kelvin sagde: "Videnskaben forlanger direkte en skabelse."

Disse videnskabelige ideer er bedre udtrykt hos salmisten (Salme 102:2628). "Du grundfæsted fordum jorden, himlene er dine hænders værk, de falder men du består, alle slides de op som en klædning, som klæder skifter du dem, de skiftes, men du er den samme og dine år får aldrig ende! "

Professor Hoyles teori om at brint til stadighed opstår af det bare intet er, med al skyldig respekt, helt uvidenskabelig og blot at bruge det der skulle bevises som bevisgrund.

De ændringer man har set overalt i det fysiske univers skyldes nedbrydning og ikke opbygning. Komplekse atomer som uran og thorium sønderdeles til mindre komplekse som radium og bly, men det modsatte er aldrig tilfældet. Hvordan kan en evolution, en proces der af enklere former opbygger mere komplekse, da finde sted i naturen? Den er i modstrid med en almindelig anerkendt fysisk lov, nemlig termodynamikkens anden lov. (Jvf. artiklerne i Creation Research Society Magazine, Vol. 6, No. 4, p. 199, og Vol.7, No. 1, p.46, 1970, skrevet henholdsvis af doktorerne E.L. Williams og H.M. Morris, og E.L. Williams.)

I en artikel om universets oprindelse som fremkom i Creation Research Society's Quarterly bind 1, nr. 1, fra juli 1964, drager geofysikeren dr. Donald O. Acrey følgende slutning: "Jeg forestiller mig universets skabelse som beskrevet i Første Mosebog med lysbølger sat i bevægelse i himlenes og jordens skabelsesøjeblik. En sådan tanke må være let at acceptere eftersom omdannelsen af protonet (som er universets råstof) til et atom kun tager nogle minutter, og fra atom til molekyle yderligere nogle minutter, og derfra til hele materien nogle få timer. Den nøjagtige bestemmelse af universets alder er afhængigt af at man finder ud af lysets karakteristika m.h.t. brydning i atomsfæren (refraktion), bøjning (diffraktion), og spredning (diffusion) ved målte intervaller i rummet. Der findes ikke egnede instrumenter og teknik til at gøre dette."

Man kan derfor sige at jo grundigere undersøgelser videnskaben foretager for at opklare hemmeligheden om livets eller materiens oprindelse, jo større er det mysterium som viser sig at indhylde den. Imidlertid har de kendsgerninger (og ikke teorier) som indtil nu er blevet opstillet indenfor videnskaben ikke været i stand til at bestride Guds åbenbaring som den er nedskrevet i Bibelen.