I 1963 opdagede den amerikanske geolog L. D. McGinnis, at hyppigheden af mindre jordskælv i Mississippi dalen mellem Cairo, Illinois og Memphis, Tennessee stemte nøje overens med ændringer i vandstanden i selve Mississippi-floden. Der er betydeligt flere jordskælv, når vandet stiger eller falder og under oversvømmelser, end når vand-standen er omtrent konstant.

I 1981 rapporterede den amerikanske geolog 1. G. Wong en lignende overensstemmelse hvad angår mikrojordskælv (mellem 1,0 og 3,0 på Richter-skalaen) omkring Colorado floden i det sydvestlige Utah. Nogle jordskælv må derfor være fremkaldt af ændringer i vandniveauer. De er strengt taget ikke menneskeskabte, for floderne ville stige og falde på forskellige årstider uden menneskets indblanding, men de understreger den rolle, vandmasser spiller i frembringelsen af seismisk aktivitet.

Der, hvor ændringer i vandniveauet skyldes kunstvanding, er mennesket dog helt klart indblandet. 1 1975 bemærkede den amerikanske geolog D. L. Turcotte, at der havde været et stigende antal små jordskælv i nærheden af Columbia-plateauet i staten Washington. Det falder sammen med den udbredte kunstvanding, der blev indledt i området i begyndelsen af 1950'erne, og som siden på visse steder har hævet grundvandsspejlet med op til 200 m.

Denver jordskælvene!
Indtil 1962 var Denver-området i Colorado i USA næsten jordskælvs frit. Den eneste rystelse, man nogen sinde havde registreret, var af en styrke på 7 på den modificerede Mercalli-skala, der registrerer ødelæggelserne ved et jordskælv. Rystelserne fandt sted den 7. november 1882. Men mellem april 1962 og september 1965 blev Denver-området ramt af ikke mindre end 710 små jordskælv på 0,7-4,3. Mysteriet blev løst I november 1965 af en lokal rådgivende geolog, David Evans, som lagde skylden på hærens Rocky Mountain Arsenal ca. 19 km nordøst for byen.

Siden 1942 havde hæren eksperimenteret med materialer til kemisk krigsførelse. Da man fandt ud af, at affaldsprodukterne forurenede det lokale grundvand og truede afgrøderne, besluttede hæren at skaffe sig af med dem ved at anbringe dem under tryk i en nyboret 2000 m dyb brønd. Anbringelsen begyndte i marts 1962 og fortsatte til 30. september 1963 med en gennemsnitlig mængde på 20 millioner liter om måneden. Den 17. september 1964 genoptog man anbringelsen, men denne gang ikke under tryk. Det blev nu til 7,5 millioner liter om måneden. Fra og med den 6. april 1965 brugte man igen tryk, og mængden blev sat op til 15 millioner liter om måneden. 1 juni 1965 blev trykket og mængden forøget yderligere.

Jordskælvene begyndte ca. en måned efter den første anbringelse. 1 perioden frem til september 1963 var der næsten 20 jordskælv om måneden og i en enkelt måned mere end 40. Når man ikke pumpede nogen væske ned, kom der kun få rystelser. Da anbringelsen blev genoptaget og trykket forøget, steg antallet af jordskælv til mere end 80 om måneden.

I begyndelsen fralagde hæren sig ethvert ansvar, men mængden af bevismateriale blev så omfattende, at man ophørte med anbringelsen i begyndelsen af 1966. Den seismiske aktivitet faldt hurtigt, og i slutningen af 1960'erne var den næsten væk. Men der var en uventet stigning i aktiviteten i 1967, da tre jordskælv på mere end 5 på Richter-skalaen fandt sted. De var større end nogle af de tidligere. Forklaringen kender man stadig ikke, men det viser, at forholdet mellem tidspunktet for væskeanbringelsen og jordskælvsaktiviteten er kompliceret.

Rangely eksperimentet!
Da geologerne var blevet overbevist om, at det er menneskeskabte jordskælv, der opstår i nærheden af reservoirer, ved brønde, hvori store væskemængder anbringes samt efter atomeksplosioner, besluttede de at udføre et kontrolleret eksperiment ved Rangely oliefeltet i Colorado. Det involverede olieselskab havde siden 1958 pumpet vand ned i feltet for at forøge trykket og dermed den oppumpede oliemængde. Man havde opstillet seismometre allerede i 1962, og der var registreret små jordskælv, selv om det ikke var klart, om de skyldtes vandanbringelsen, eller om regionen var let seismisk.

1 oktober 1969 anbragte geofysikere fra USA's. geologiske undersøgelse en tæt række seismometre i nærheden. 1 november 1970 blev den normale nedsprøjtning af vand så stoppet, og pumperne satte trykket ned. 1 april 1971 var hyppigheden af jordskælv faldet ca. 20 gange til mindre end 10 rystelser om måneden. Nedpumpning af vand blev genoptaget i juni 1971, og jordskælvshyppigheden steg igen markant, men ikke før i slutningen af 1972.

Eksperimentet viste tydeligt, at jordskælv kan startes og stoppes simpelt hen ved det forøgede tryk, der opstår, når man nedpumper vand i undergrunden. Uheldigvis viste det også, at tidspunktet for faldet og stigningen i antallet af menneskeskabte jordskælv ikke kunne kontrolleres særlig nøjagtigt.