1 Før et anlægsarbejde kan gå i gang, må stedet undersøges grundigt for at sikre, at det er geologisk egnet. Det første trin er skrivebordsundersøgelsen, hvor alle tidligere rapporter om området og geologiske kort granskes sammen med eventuel anden relevant litteratur. Samtidig foretager undersøgelsesholdet de indledende besøg på stedet for at danne sig et første indtryk.

2 De første observationer fra stedet foretages ved fjernmåling som fx satellitbilleder og luftfotografier. Med fotografier i forskellige størrelsesforhold og forskellige former for scanning kan undersøgelsesholdet få hurtige og nøjagtige oplysninger om fx grundvandsforhold og andet, der kunne berøre projektet.

3Områdets geologi skal undersøges grundigt, og dette gøres ved traditionel geologisk kortlægning. Fordelingen af forskellige bjergartstyper indtegnes sammen med forkastnings- og foldningsretninger og andre geologiske strukturer. Desuden bliver der taget prøver af hver enkelt bjergart til brug for undersøgelser i laboratoriet.

4 Stedets underjordiske geologi undersøges derefter ved hjælp af geofysik. De strukturer og bjergartstyper, der skal undersøges, ligger ikke specielt dybt, så derfor er de mest velegnede geofysiske metoder henholdsvis måling af specifik modstand, som består i analyser af en elektrisk spændings opførsel, når den sendes gennem bjergarten, og seismisk undersøgelse, hvorved trykbølgers afbøjning og tilbagekastning kan bruges til at tegne et omrids af de underjordiske strukturer. Resultaterne sammenholdes derpå med den geologiske kortlægning for at få et samlet billede af områdets geologi.

5 Prøveudtagning af den underjordiske geologi er vigtig og udføres ved hjælp af boring. Boreprøverne kan bl.a. bruges til at sikre, at den geofysiske opmåling er blevet tolket korrekt. Yderligere geofysisk arbejde kan udføres ved at sænke måleinstrumenter ned i borehullerne.

6 Boring giver måske ikke altid et tilstrækkeligt billede at de underjordiske forhold. Udgravning bruges til at få direkte adgang til de vigtigste træk i stedets geologi. Der udgraves prøvehuller, -skakte, -grave og -tunneler for at få det fulde billede af geologien. Der tages prøver af undergrunden og forskellige anlægsmetoder afprøves for at finde frem til, hvilke der er de mest velegnede og effektive under de pågældende forhold.

7 En rent beskrivende redegørelse for stedets geologi er ikke tilstrækkelig for en samlet oversigt, der skal også foreligge målelige facts. Man foretager afprøvning af stedets materialer, de bjergarter og den jord, som det planlagte anlægsarbejde skal bygges på, for at måle deres styrke og egnethed til de belastninger og tryk, som de til sidst vil blive udsat for, når projektet er færdigt. Den grundige afprøvning af stedets materialer kan både foretages på stedet og hjemme i laboratoriet, hvor forholdene kan iagttages nøjere.

8 Det næste trin i processen er analyse og udformning af projektet. Her samordnes, analyseres og fortolkes alle de indsamlede data. Resultatet bestemmer projektets endelige udformning. De vigtigste faktorer i denne proces er sikkerhedshensynene, som skal garantere, at der bygges en holdbar konstruktion, der kan bestå i mange år, samt økonomien, da man må sørge for, at der bygges for en realistisk pris og med mindst muligt spild.

9 Slutproduktet i denne lange, indviklede arbejdsproces er den endelige rapport. Den er dybest set en opremsning af alle de indsamlede resultater, men indeholder også anbefalinger af yderligere undersøgelser, som skal foretages, samt forslag til udformningen og konstruktionen af det planlagte anlægsarbejde. Da en nøjagtig forudsigelse og overvågning af jordbundens beskaffenhed og reaktion er afgørende for ethvert ingeniør-projekts succes, er ingeniørgeologien en meget vigtig økonomisk gren af naturvidenskaben.