|
Profetiernes ufejlbarlighed! "Profetien er aldrig blevet fremført ved et Menneskes Vilje; men hellige Guds Mænd talte drevne af den Helligånd." Hr. Emerson rejste sig rask, en imponerende Skikkelse på seks Fod. Nogle Tilhørere rundt om i Salen, der åbenbart var interesseret i Dares Tale, råbte: "Sid ned. sid ned. Ud med ham." Men der lød Opmuntringer fra et stadig større Kor: "Lad ham tale. Kom frem med det." De var øjensynlig glade for, at der så snart blev Lejlighed til at prøve Talerens Indbydelse til at afbryde ham. David Dare standsede øjeblikkelig og vendte sig smilende til den imponerende Skikkelse, som stod og ventede på at blive hørt. Han løftede sin Hånd, og der indtrådte en forventningsfuld Tavshed. "Det eneste, jeg vil bede Dem om," sagde han roligt, "er, at De siger Deres Navn, gør Deres Udtalelser korte og holder Dem til Emnet. Dette gælder også de efterfølgende Talere. Og så vil jeg gerne høre, hvad De har at sige." Alles Øjne rettedes mod Hr. Emerson. Han så ud til at føle sin Betydning som Forkæmper for Skepticismen og syntes at vokse en Tomme. Hans Optræden var præget af højtidelig Alvor. Lucy bøjede sig hen mod Georg og hviskede: "Far skal nok bekende Kulør." Georg nikkede smilende. "Mit Navn er Emerson. Min Udtalelse bliver kort og vil holde sig til Sagen. Men jeg tvivler på, at De bliver glad for den. De har imidlertid selvopfordret dertil. Det forbavser mig, at en Mand med Deres Forstand forsøger at binde denne Forsamling noget så forældet og upopulært som Profetien på Ærmet. Der findes ingen virkelig Profeti. Kendsgerninger forvrænges for at passe til Forudsigelsen. Og hvis der er virkelig Overensstemmelse, er den blot ren og skær tilfældig. Og endelig, så blev Profetien i Almindelighed skrevet efter Begivenheden og tilpasset efter den. Den Slags Profetier kan enhver skrive. Jeg kunne med Lethed skrive en Profeti om Lindbergs Flyvning over Atlanterhavet nu, datere den til år 1000 Og tilskrive en berømt datidig Videnskabsmand den. Når så denne Profeti, der påstås at være skrevet 900 år før den Begivenhed, den forudsiger, bliver fundet om 1500 år, havde man et fint Eksempel på profetisk Nøjagtighed hos vedkommende Videnskabsmand." "Rigtigt, rigtigt," råbte flere bifaldende, da Emerson satte sig. "Den sad. Den kan han ikke svare på." Alles Øjne rettedes mod David Dare, som stod roligt på Talerstolen, rede til at svare. Hvis David Dare mærkede Modstanden blandt Tilhørerne, viste han det ikke. Han talte roligt, men med et Eftertryk, der vidnede om oprigtig Overbevisning. "Profetien, siger De, er enten ubestemt eller et fiffigt Kneb, eller en klog. Gætning. Jeg indrømmer, den somme Tider er vanskelig at forstå, og jeg har selv engang fundet den ubehagelig ubestemt. Men hvorfor anvender De en Undersøgelsesmetode over for Bibelen, som De ville skamme Dem ved at bruge over for enhver anden Bog? Når De åbner en Geometri for første gang og ser på Afsnittet om faste Legemer, kunne De i Forvirring og Fortvivlelse forsvare Deres Mangel på Forståelse med at sige, at Geometri var ubestemt og vag. Og dog er det den mest klare af alle Videnskaber i Verden." Hr. Emerson rejste sig igen. Hr. Dare standsede og gav ham Tegn til at tale. "Mener De dermed, at Profetien er lige så strengt på viselig som Geometrien.?" spurgte han vantro. "Ja, det er netop, hvad jeg mener." "De gør det unødvendig vanskeligt for Dem selv. Der er ingen, der ville finde på at sætte Dem en sådan Opgave." Hr. Emersons Stemme var på en Gang hoverende og medlidende. "Det er ingen hård Opgave, men en Fornøjelse," svarede Taleren med et Smil. "Lad os vende tilbage til Geometrien. Hvis De begynder med enkle Opgaver i Begyndelsen, vil De senere fuldkomment forstå, hvad De i modsat Fald med Overbevisning vil kalde dunkelt. Sådan er det også med Profetien. Der er nogle Profetier, som ganske naturligt må gå forud for andre. Der er visse Profetier i Åbenbaringens Bog, som det ville være umuligt at forstå uden Kendskab til Profeten Daniel. Hvis det er så let at afkræfte Profetierne, hvorfor er der da ikke blandt alle de Bøger, der er skrevet af vantro, en eneste, som særlig er skrevet for at vise, hvorledes Bibelens Profetier har slået fejl? Hvis disse Profetier så let kan bevises at være Resultatet af en dygtig Gætning, eller hvis Opfyldelsen kun er en Fordrejelse af Kendsgerninger for at få dem til at passe til Forudsigelsen, eller hvis Profetien blev skrevet, efter at Begivenheden fandt Sted, og tilpasset efter den, hvor kan det da være, at de behændige Skeptikere, der er så ivrige efter Argumenter mod Bibelen, alle sammen har overset den eneste Bevismetode til at vise, at Bibelen er falsk? Hvorfor har ikke en eller anden Tom Paine, Robert Ingersoll, eller Emerson for den Sags Skyld, vist, hvor yderst tåbelig, falsk og stridende mod Kendsgerningerne de Profetier er, som er fremsat af Moses om Jøderne, af Esajas om Babylon, af Ezekiel om Tyrus og Sidons Skæbne, af Daniel med hans forbavsende Forudsigelser om Rom og de Nationer, Rom skulle deles i, af Jesus om hans Riges Vækst og Udbredelsen af denne Bibel til alle Stammer, Slægter, Tungemål og Folk?" Hr. Emerson sprang ivrigt op. David Dare smilede venligt. Lucy sendte et strålende Blik til sin Broder og hviskede: "Man må nu lade ham, at han tager det hele som en virkelig Gentleman." "Han ser ud til ligefrem at glæde sig til disse Afbrydelser," indrømmede Georg. "Ingen har svaret på Bibelens Forudsigelser," sagde Emerson med klar og kraftig Stemme, "af samme Grund, som ingen har svaret på Oraklet i Delfi - det er ikke Ulejligheden værd. Herodot fortæller Historien om Krosus, der rådspurgte det berømte Orakel i Delfiom, hvorvidt han skulle kæmpe mod Perserne. Der blev sagt, at "når Krøsus går over Halys, vil han tilintetgøre en mægtig Magt." Det gjorde han også: sin egen. Og da Pyrrhus søgte Råd i en lignende Anledning, fik han dette Svar: "Jeg forkynder dig, o, Pyrnhus, Romerne at være i Stand til at overvinde. " Således ville Varslet være sandt, uanset hvordan Slaget end gik. Al Profeti alle Vegne er sådan - morsom, somme Tider genial, men aldrig Opmærksomhed værd. Men De kommer med stærke Påstande om den." "Bibelens Profetier er Overvejelse værd, fordi de er så forskellige fra de delfiske Spådomme som Dag fra Nat," svarede Hr. Dare. "Bibelens Forudsigelser brænder alle Broer af. Hvis det forudsagte ikke sker, kan der ikke gøres nogen Undskyldning derfor. Enhver anden Del af Bibelen er blevet kritiseret med omhyggelig Grundighed af vantro. Men når det drejer sig om Profetierne, nøjes Skeptikere Verden over med en Mængde flotte, foragtende Benægtelser, som om de ikke havde nogen Betydning." "Vil I Kristne sætte noget ind for Profetien? Er der noget på Spil for de Troende?" spurgte Hr. Emerson "Ja, dette: Bibelen bygger hele sit Krav om Troværdighed på Nøjagtigheden af dens Forudsigelser. Hvorfor har de vantro aldrig studeret dem i Enkeltheder, så at de kunne åbenbare Knebene i de profetiske Bedrag og udsætte dem for Offentlighedens fortjente Foragt, hvis Profetierne er, hvad de hævder? De, Hr. Emerson, og andre Skeptikere med Dem foragter Profetierne. Der var mange vantro på Paulus's Tid. Til disse og til Dem siger han: Foragt ikke Profetierne. Prøv alt, behold det gode. 1 Tim. 5,20-21. Her opfordres De frem for alt andet til at prøve Profetierne. Det vil sige; undersøg dem, og hvis de viser sig at være sande, så hold fast ved dem." "Men hvori er Profetierne bedre Vidnesbyrd end Miraklerne," spurgte Hr. Emerson. "Jeg troede, Kristus brugte Mirakler til at overbevise med, og at de Kristne i Dag henviste til disse Mirakler som det stærkeste Vidnesbyrd om Bibelens Autoritet. " "Kristus henviste gentagne Gange til opfyldte Profetier som Beviser til hans Samtid," svarede Hr. Dare. "Opfyldte Profetier er særlig godt egnet som Prøve, for vi er 1900 år fra den sidste Bibelbog og 3300 fra den første. Man kan se tilbage på Bibelens Mirakler gennem Tidernes Tågeslør og erklære dem for usandsynlige, om ikke umulige; men det modsatte er Tilfældet med Profetierne. De, der så Miraklerne, blev overbevist af dem, mens mange af Profetierne, som ikke blev opfyldt, tilsyneladende var i Strid med al Fornuft og Sandsynlighed og dengang kunne gøres til en Undskyldning for at forkaste Kristus. Mirakler, der blev udført for 2500 år siden, kan selvfølgelig ikke ses nu, derfor er de ofte blevet rent ud benægtet. Men en Forudsigelse, der blev gjort for 2500 år siden, og som dengang var stik imod alt det dakendt og en Anstødssten for Samtiden, men som for nylig er opfyldt, er et Bevis, der er mere overbevisende end et Mirakel - en sådan opfyldt Profeti er det største af alle Mirakler, og det indrømmer da også Fritænkeren Hulle. Andre Vidnesbyrd kan forfalskes, forandres, forsvinde: Hukommelsen kan svigte. Forbitrelse, selviske Interesser, Uærlighed og tusinde andre Ting kan forringe Beviser. Men Profetierne har med Historien at gøre og Historien er nedskrevne Kendsgerninger. Hvordan skulle Gud imellem alle Verdens skiftende Interesser, hver ny Generations Krav med stadig større Tillokkelser og den svindende Interesse for Fortiden og Iveren efter det fremtidige - hvordan skulle Gud give os, der lever i dag, uomtvisteligt Vidnesbyrd om Begivenheder så fjerne som 3000 år tilbage? Hvordan skulle han tilfredsstille et fornuftigt Krav om Bevis? Og frem for alt, hvordan skulle Gud give stadig bedre, stadig stærkere Beviser, eftersom vi kommer længere og længere fra selve Begivenheden? Gud har opfundet en ganske ny Måde at bevise sit Ord på, en, som ikke kan modsiges eller forfalskes, som ikke har sin Lige i hele Verdenshistorien, som får stadig større Kraft for hvert år, der går, og som hver Dag er stærkere end den foregående." David Dare standsede et Øjeblik og så undersøgende ud over sin store Tilhørerskare. Ingen greb Lejligheden til at stikke et Spørgsmål ind; så fortsatte han: "Denne mærkelige Måde at give sit Ord evigtvarende Vægt, gør Ruinerne af længst forsvundne Riger, Staters Lemlæstelse, Udslettelsen af Nationer og gamle Kulturer til Vidner om Sandheden af hans Ord. Alle Oldtidens berømte Steder, Ægypten, Syrien, Fønikien, Arabien, Tyrus, Sidon, 1dumæa, Palæstina, Babylon, Assyrien, Ninive, Judæa, Rom og mange andre Lande alle er de Vidner, som ikke glemmer, ikke modsiger og som, skønt de har været døde i mange hundrede år, står op for at vidne. Når de bliver fremstillet i Vidneskranken, kan man ikke forvirre dem. Nogle af de ældste har været for Retten i 3300 år, de yngste i 2000. De står der endnu, friske og kraftige, og fremfører deres Vidnesbyrd mere fyldigt og nøjagtigt end nogen Sinde før. Tiden trækker intet fra, men føjer stadig til deres Vidnesbyrd. Skarpt Krydsforhør hjælper kun til at forøge det svulmende Bind af Beviser. Endnu er der ikke forsøgt noget Modbevis: Hr. Emerson rejste sig. Alles Øjne vendtes mod ham, Hr. Dare standsede, så han kunne tale. "Sæt vi modbeviste mange af Bibelens Profetier, hvad ville vi få ud af et sådant Modbevis?" spurgte han. Bibelen lader alt afhænge af dens Evne til at forudsige Sandheden. Gud hævder at være den eneste, som kan forudsige Fremtiden. Han siger i Esajas 46,9-10: Jeg er Gud og der er ingen som jeg, jeg, der fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som endnu ikke er sket. Evnen til at forudsige er beviset på Guds Guddommelighed, som han hævder ikke kan eftergøres. Bibelen udfordrer andre alle Vegne til at forudsige Fremtiden: Hvo er som jeg; at han kan kundgøre de tilkommende Ting og det, som skal komme? Es. 44,7. Men dette er langt fra alt. Sådanne Påstande gøres ikke tilfældigt. Har I Fritænkere nogen Sag at fremføre? Hør Esajas 41,21-23: Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kom frem med eders stærke Bevisgrunde, Hvad er det for stærke Bevisgrunde? Lad os læse videre: Forkynd os det, som skal ske ... lad os høre de tilkommende Ting. Forkynd de Ting, som skal komme herefter, at vi kan vide dem; thi I er jo Guder." "Har Deres Bibelopfyldt disse Betingelser? spurgte Hr. Emerson. "Jeg mener ikke vagt og ubestemt, men på en klar og tydelig Måde?" "Har jeg ikke for længst ladet dig høre det og kundgjort det? spørger Gud i Esajas 44,8. Og så siger han: I er mine Vidner." svarede Hr. Dare. "De, Hr. Emerson, De selv og de andre Fritænkere, der er til Stede her i Salen, er Vidner om de Profetiers Nøjagtighed som blev givet for mange århundreder siden." Hr. Emerson for op. "Mener De, at De vil bevise Deres Profetier med os?" spurgte han i største Forbavselse. "Ja, det er netop, hvad jeg mener," svarede Taleren smilende og nød åbenbart Tilhørernes stærke Overraskelse. Men vi tror ikke på Deres Bibel, vi tror, at dens Forudsigelser er det rene Nonsens, og dog siger De, at De med os vil bevise netop det, vi ikke tror på. " Hr. Emersons Stemme lød vantro. Lucy lænede sig hen mod sin Broder og hviskede: "Han har i hvert Fald en interessant Måde at sige Tingene på: Far er helt ophidset." Ja og Far er ikke den eneste, se dig omkring," hviskede han tilbage. Hun så sig om. Hvert Ansigt blandt Tilhørerne lyste af Nysgerrighed. Øjnene brændte af Begejstring. Det at De er vantro, at De er uvillige til at vidne, gør Deres Vidnesbyrd så meget mere værdifuldt," fortsatte Hr. Dare, da Hr. Emerson havde sat sig. "Gud erklærede for 2500 år siden, at han ville bevise sit Ord netop med dem, som siger, de tvivler på hans Ord. Det er en dristig Påstand. Og dog er det med Deres Vidnesbyrd, Bibelens Profetier vil blive bevist. Men hvis Fremtiden er blevet læst, hvis talrige Forudsigelser, så forskelligartede og nøjagtige, at de berører velkendte Nationer og strækker sig over Tusinder af år - hvis sådanne Forudsigelser er blevet gjort for Hundreder af år tilbage på en sådan Måde, at de udelukker enhver Mulighed for at forrykke Kendsgerningerne, så de passer til Profetien; hvis selv Fritænkere indrømmer Opfyldelsens Nøjagtighed og ikke kan give nogen Forklaring og hvis De her er Vidner til denne Opfyldelse af Profetier fremsat for over 2.500 år siden, hvor kan De så betvivle, at en Visdom, der er mere end menneskelig, har forudsagt de Begivenheder, der er sket? Hvad skal vi sige om en stor Bog, fyldt med Forudsigelser af Begivenheder, som berører alle Tider og alle Nationer, Begivenheder, der ganske mangler Sammenhæng med alt hvad der er kendt på den Tid, da Forudsigelsen fremsættes, Begivenheder, der er helt forskellige fra, ja, stik modsat alle Erfaringer, i alle Henseender usandsynlige og ofte tilsyneladende umulige, Begivenheder, som griber ind i Verdens Liv i alle dets Afskygninger? Flere Hundrede af den Slags Begivenheder er bevislig blevet forudsagt mange år før deres Opfyldelse, og ikke én af dem har slået fejl, hvad der ellers godt kunne ske med så mange Forudsigelser. Beviset på Deres Opfyldelse findes nu håndgribeligt for Deres Øjne. Hvad skal man sige om en sådan Bog? I de Vers, jeg har læst, har Gud udfordret alle og enhver på Jorden til en Kamp om Profetierne og vil bøje sig for Resultatet. Gud hævder at være den eneste, der kan se ind i Fremtiden og give Forudsigelser. Han fortæller os, at han har gjort dette og giver disse Profetier som det eneste Bevis på sin Guddommelighed. Er det sandt, at der ikke eksisterer nogen anden Bog, der gør sådanne Fordringer? Kan De komme frem med nogen anden Bog, der hævder at indeholde Forudsigelser, der ser århundreder, eller blot årtier ind i Fremtiden. Hvis De kender nogen på noget Sprog, så kom med den. Det er Gud selv, der udfordrer Dem. Fritænkere har påtaget sig stort Besvær og mange Udgifter for at gendrive Bibelen. Jeg skal vise Dem to ganske enkle, virkningsfulde og afgørende Metoder til at slå Bibelen i Stykker med. For det første: Bevis blot, at Profetierne er falske: For det andet: Fremskaf en anden Bog med virkelige Profetier. Gud siger, at ingen af Delene kan gøres, At gøre en af Delene vil for stedse tilintetgøre al Tiltro til Bibelen som Guds Ord. Hvorfor har ingen vantro nogen Sinde gjort dette? Er der nogen her, der vil påstå, at det kan gøres? Vil nogen af de tilstedeværende prøve at gøre det? David Dare standsede og ventede på det Svar, han var overbevist om, ville komme. Der blev nogen Uro i Forsamlingen, da Hr. Emerson rejste sig og sagde: "Kom frem med Deres Profetier, så skal vi se, hvad Vi kan gøre. De har fremsat nogle ret omfattende, for ikke at sige meningsløse Påstande om dem. Lad os så få Deres Beviser." "Vi er mere end glade ved at fremkomme med dem," sagde Hr. Dare.
|