Brobyggeren!
Du kender det sikkert. Ved uagtsomhed, forsømmelighed eller endog uærlighed har du bragt dig selv i en rigtig ubehagelig situation. Så skammer du dig. Især hvis en anden er blevet skadet derved. Du plages af dårlig samvittighed og undgår at møde vedkommende.

Ethvert forsøg på tilnærmelse fra den anden part slår fejl, fordi du er så optaget af din egen skyldfølelse, at du end ikke opfatter den andens signaler, eller måske går ud fra, at der må ligge et eller andet under. Du kommer overhovedet ikke på den tanke, at den anden måske har tilgivet dig.

En højst ubehagelig situation. Men der må dog kunne findes en vej ud af den! Måske kan der findes en tredjepart, som er neutral, og som måske med forsigtighed kunne formidle et møde.

Jesus siger: "Jeg er vejen." Joh. 14,6.

Han er vor bro til vore medmennesker og til Gud. Han befrier os fra skyld og skyldfølelse, idet han tilgiver os vor synd. Han er i stand til ikke blot at skænke denne tilgivelse, men også til at formidle den, således at vi kan tage imod den.

Broen!
Broer danner veje over forhindringer. De fleste broer bygges ud fra to sider over vand eller over en dyb dal eller en afgrund. Som regel må de være forankret mindst to steder. Dette er et billede, som kan fortælle os meget om Jesus.

Jesus er Guds Søn (Hebr. 1,3-12; Joh. 1,1-3). Som menneske blev han vor broder (Hebr. 2,11 samt 14 og 17; Fil. 2,6-7). Han har stillet sig selv på vort niveau, har identificeret sig med os. Han levede med vore problemer og følte dem på sin egen krop. Ikke fordi han ikke vidste noget om dem. Men for at vi skal vide, at han kender dem af egen erfaring.

Samtidig blev Jesus vort forbillede. Han blev solidarisk med os, dog ikke på så billig en måde, at han selv syndede. Skønt han ofte blev fristet, forblev han dog syndfri og uskyldig (Hebr. 4,16; 1 Pet. 2,22).

Jesus hørte heller ikke til dem, der mest har det i munden. Han spiste os ikke af med smukke ord om tilgivelse og evigt liv.

Han kastede sig selv på vægtskålen, påtog sig hele vor skyld og døde en stedfortrædende død for os. Han gjorde ende på vore krampagtige forsøg på selv at skaffe os en nådig Gud. log med Jesus Kristus har Gud skænket os nåde (Hebr.

9,14-15; 2 Kor. 5,19 og 21; Hebr. 10,10-18). Forbindelsen er bragt i stand.

"Thi der er kun en Gud, og kun en mellemmand imellem Gud og mennesker:

mennesket Kristus Jesus." 1 Tim. 2,5.

Modellen!
Broen til Gud har vi alle hårdt brug for. Det var Gud hele tiden klar over, og derfor gav han Israels folk en model, der på en særdeles overskuelig måde skulle vise, hvordan dette fungerer, dvs. hvordan mennesket nærmer sig Gud. Efter befrielsen fra Ægypten skulle israelitterne bygge en helligdom, hvor præsterne kunne bringe daglige ofre. En gang om året modtog ypperstepræsten her tilgivelse for sig selv og sit folk. på den måde blev han en slags bro mellem Gud og menneskene.

Denne helligdom bestod af en forgård med et brændofferalter og en stor vaskekumme samt et telt, "tabernaklet" med to afdelinger. Her fandtes den syvarmede lysestage, røgelsealteret og pagtens ark med lovtavlerne 2 Mos. 25-40.

For Gud var indretningen af denne helligdom så vigtig, at han viste Moses i et syn, hvordan han skulle udføre opgaven.

Under ørkenvandringen skulle israelitterne bære tabernaklet med sig. Det gjorde de gennem alle de fyrre år, og det viser, at Gud ikke ønsker at afbryde forbindelsen til menneskene. Han har altid omsorg for os.

Bæredygtig!
Den gammeltestamentlige helligdom og ypperstepræstens tjeneste der er dog kun en afglans af det, der blev til virkelighed med Jesu liv, død og opstandelse.
Om Kristus siges, at han gik,

"ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod en gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning." Hebr. 9,12.

Jesus har bragt det eneste offer, som virkelig har gyldighed, nemlig sig selv. Gennem Jesus har vi nu fri adgang til Gud. Også i dag. Nu er Jesus opstået og draget til Himmelen, men han er stadig optaget af at tjene os. Vi kan få ham i tale til enhver tid. Han tilgiver synd:

"Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; og han er soning for vore synder." 1Joh. 2,1-2.

Han befrier os fra vor skyld og skyldfølelse:

"Jesus svarede dem: 'Sandelig, sandelig siger jeg eder: enhver, der gør synd, er syndens træl. ... Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.'" Joh. 8,34 og 36.

Sammenlignet med alle andre præster er hans tjeneste mere virkningsfuld end nogen andens.

"Og mens de andre præster havde været flere efter hverandre, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, så har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham." Hebr. 7,23-25.

Adgang påbudt!
Broen er der. Den har allerede mange gange vist sig at være bæredygtig. Nu er det så op til os at benytte broen, træde ud på den. Vi må beslutte os. Og som det kan ske ved alle beslutninger, er det også her muligt at beslutte sig for sent. Vor tid er begrænset, dels fordi vor levetid er begrænset, dels fordi tidspunktet for Jesu genkomst nærmer sig.

En ubehagelig tanke, at det derefter ikke mere er muligt at omgøre det, der er gjort forkert. Samtidig er det et bevis på den grænseløse frihed, Gud giver os. Gud vil ikke tvinge mig til at stille mig på hans side. Han giver mig frie hænder og accepterer det, hvis jeg eventuelt vender ryggen til ham. Selvom det ville være den sikre vej til undergangen, dvs. døden.

At træde ud på broen, at stole fuldt og helt på Jesus, det er at vælge livet. Livet for os selv og for vore medmennesker.

For når vi selv går over broen, er vi et eksempel for de andre. Vi bliver i en vis forstand formidlere og præster. Vi viser de andre, hvad der er blevet virkelighed for os selv: Gud er med os. Vi har fællesskab med ham.

Ingen kan rive os ud af dette fællesskab. Men det står også åbent for alle andre. Det er mere end smukke ord. Det handler frem for alt også om vort ansvar for andre. Når Jesus har skaffet os fri adgang til Gud, hvorfor skulle vi da spærre adgangen for vore medmennesker? Vi er fulde af håb, fordi Jesus har skænket os håb. Der er håb for alle mennesker!

"Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen, idet han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det vil sige hans jordiske legeme, og da vi har en stor præst over Guds hus, så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed, og tvættede på legemet med rent vand; lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen." Hebr. 10,19-23.

Og dette kan vi stole på!