Som en af flere bekymrende nye opdagelser kan lægerne nu for første gang konstatere en voldsomt stigende forekomst af insulinresistens og Type 2-diabetes - en voksensygdom - hos børn, især fede børn. Ifølge en undersøgelse fra 1999 viste hvert eneste af 21 overvægtige børn i alderen 10-17 år karakteristiske tegn på insulinresistens, rapporterede endokrinologen Robin Goland fra Columbia Presbyterian Medical Center i New York. Dette er en alarmerende ny udvikling. Insulinresistens og Type 2-diabetes (aldersdiabetes) rammer typisk voksne på over 40 år og ses sjældent hos børn.

For blot fem til ti år siden var stort set alle tilfælde af diabetes hos børn insulinafhængig Type 1-diabetes, der normalt kan konstateres fra omkring 12-årsalderen og ikke har noget med fedme at gøre, fremhæver Goland. Nu er ca. 20 procent af alle nye tilfælde af diabetes hos børn og unge af »voksentypen" og har forbindelse med overvægt insulinresistens og en meget fedtholdig kost. Konsekvenserne er foruroligende. Dette betyder nemlig, at alvorlige diabetes - »komplikationer", bl.a. hukommelsesproblemer og nedsat tænkeevne, samt hjertelidelser, vil kunne ses tidligere hos disse børn, nemlig i 20-30 års alderen i stedet for i alderdommen, påpeger eksperterne. »Situationen er ganske enkelt chokerende," erklærer Jennie Brand-Miller, lektor i ernæring med speciale i blodglukose-forskning ved universitetet i Sydney i Australien.

Endnu mere dyster er udsigten til at denne voksende insulinresistens-epidemi fremkalder hukommelsessvækkelse hos mange intetanende mennesker, som blot godtager den som en naturlig følge af »normal aldring". I en del år har forskerne vidst at insulinresistens fremmer forhøjet blodtryk, høj forekomst af triglycerider, lav forekomst af det gavnlige HDL-kolesterol og tilstoppede blodårer alle faktorer, som hver især indirekte kan føre til hjerneskader og blokere for tænkeevnen. Nu er der al mulig grund til at frygte, at denne hastigt voksende sundhedstrusselogså direkte skader hjernen og hukommelsen.

Animalsk fedt er ikke den eneste vej til insulinresistens. En kulhydratrig kost især med højt indhold af »hurtige" kulhydrater med et højt »glykæmisk index" er også en af de store syndere (se side 138-139); og for meget animalsk protein kan også bidrage til insulinresistens. Meget tyder imidlertid på, at indtagelse af fiskeolie medvirker til at bekæmpe insulinresistens ved at gøre fedtholdige membraner mere »flydende". Sådanne flydende membraner har flere og mere reaktionsdygtige insulinreceptorer, der øger deres følsomhed over for insulin, fastslår Artemis P. Simopoulos, præsident for Center for Genetics, Nutrition and Health og forfatter til en bog om fiskeolie, The Omega Plan.

Alligevel er en af de vigtigste ting, man kan gøre for at forebygge eller overvinde den insulinresistens, som kan føre til nedsat glukose- og hjernefunktion, at holde op med at indtage en kost med stort indhold af mættede fedtstoffer. Dermed giver man sin hjerne en mulighed for at komme sig. Da det tager mange år, før et overforbrug af mættede fedtstoffer har ført til en sløvet hjerne, vil det sandsynligvis »tage en vis tid, efter man er holdt op med at indtage en kost med meget mættet fedtstoL før man kan se forbedringer", efterhånden som glukose- og insulinfunktionerne retter sig, understreger Greenwood.

Det er åbenlyst at man ikke har godt af en kost med højt indhold af mættede fedtstoffer, især ikke i de tidlige år. Det er skræmmende at tænke på, hvad en sådan kost gør ved vore børns hjerner, mens de udvikles, og hvad den gør ved gamle hjerner. Når vi nu ved, at animalsk fedt ikke blot fører til hjertelidelser hen ad vejen, men også kan svække vores mentale evner tidligere i livet - og dermed bidrage til en form for »tidlig senilitet" - ville det så ikke være mere virkningsfuldt at fraråde indtagelsen af animalsk fedt end blot at fremføre de sædvanlige advarsler? Den gode nyhed, der giver håb, er, at udviklingen kan vendes: Hjernen kan genoprette sine normale funktioner, når den ikke længere er offer for et højt forbrug af fedt pointerer Greenwood.

Spiseolier der svækker hjernen!
Fedt kan skade hjernen på en anden alarmerende måde, nemlig hvis man spiser for meget af en type fedt og for lidt af en anden og dermed lader hånt om evolutionens visdom. De fleste amerikanere fylder deres hjerneceller med den forkerte slags fedt og glemmer den rigtige type, så der opstår en yderst skadelig ubalance. Blandt de såkaldt flerumættede fedtsyrer er der to grundlæggende typer af fedtstoffer- den ene kaldes omega-6, den anden omega-3. De har en ret forskellig kemisk sammensætning. I fortiden, da vores hjerner udviklede sig, spiste vores forfædre omega-3- og omega-6-fedtsyrer i samme mængdeforhold. Omega-3 findes i fisk og skaldyr; vores kroppe dannede desuden en del ud fra andre fedtsyrer i nødder, bladgrønt og magert kød. Omega-6-fedtsyrerne stammede på det tidspunkt mest fra frugt og grøntsager, nødder og bælgfrugter. (I dag får vi først og fremmest omega-6 fra forædlede vegetabilske olier.)

Dette ideelle indbyrdes fedtforhold holdt sig konstant i omkring fire millioner år indtil 1800-tallet. Den industrielle revolution medførte drastiske ændringer, bl.a. forædlingen af vegetabilske olier med højt indhold af omega-6. Magert vildtkød bleverstattet af fedtrigt okse- og svinekød. Gennem de seneste 150 år er indtaget af mættede fedtstoffer og omega-6-fedtsyrer steget voldsomt samtidig med at indtaget af omega-3-fedtsyrer er sunket til et bedrøveligt lavt niveau. I dag får amerikanere, på grund af deres storforbrug af forædlede spiseolier og Big Macs, 15-20 gange mere omega-6 end omega-3. Dette indbyrdes forhold er fuldstændig ude af trit med vores genetiske oprindelse, og vi betaler en høj pris i form af hurtigere og hurtigere aldring og en skyhøj forekomst af kroniske lidelser.

Fordi vores hjerne for størstedelen består af fedt - fedt som vi giver den - bliver den det primære offer for denne farlige fedtubalance. Overforbrug af skadelige fedtstoffer og mangel på de gavnlige kan i sidste ende føre til at hjernecellerne udsættes for funktionssvigt og dør, og at åndsevnerne svækkes hos mennesker i alle aldre, især hos børn og gamle.

FAKTUM: Selvom vi spiser en masse fedt, er det ikke den rigtige type, når det gælder hjernens optimale funktionsevne. Amerikanere spiser typisk 15 gange mere at. de potentielt hjernenedbrydende typer af olie end af de hjerneopbyggende omega-3-fedtsyrer i fisk og skaldyr.

Når skadelige omega-6-fedtsyrer styrer hjernen!
Det er forbløffende at se, hvordan hjernens landskab ændrer sig, når man spiser for mange af de flerumættede fedtstoffer, man kemisk klassificerer som omega-6-fedtsyrer. Hjernen omdannes bogstavelig talt til en slagmark, hvor omega-3-fedtsyrer (i fisk) og omega-6-fedtsyrer (i vegetabilske olier og dressinger) kæmper om overtaget fra celle til celle. Og på grund af omega-6-fedtsyrernes enorme overvægt som følge af vores umådeholdne indtagelse af dem, vinder de som regel hvorefter de opretter et tyrannisk styre, som kontrollerer hjernecellernes aktiviteter. Disse konstante sejre for omega-6-fedtsyrerne skaber ravage i hjernen.

En af de frygteligste følger af omega-6-fedtsyrernes dominans i hjernecellerne er vedvarende betændelsestilstande i hjernevævet. Sådanne betændelsestilstande kan beskadige hjernens blodkar og igangsætte processer, der dræber hjerneceller, trykker på nervecellemembraner, så deres normale funktioner hæmmes, påvirker signaloverførslen mellem hjernecellerne og fremmer forekomsten af slagtilfælde, Alzheimers sygdom og muligvis alle former for degenerative hjernelidelser. lfølge nye forskningsresultater fra 1999 forøgede symptomer på kronisk betændelsestilstand risikoen for tromboemboliske slagtilfælde med næsten 500 procent hos en stor gruppe mænd, der blev fulgt gennem 20 år som del af det såkaldte Honolulu Heart Study.

Betændelse: Den nye trussel!
Forskerne mistænker nu kroniske svage betændelsestilstande for at være den grundlæggende årsag til mange forskellige neurologiske skader, bl.a. Alzheimers sygdom. Denne opdagelse kan medvirke til at forklare mange ejendommelige forhold: Hvorfor mennesker, der tager betændelseshæmmende medicin, f.eks. mod gigt har lav forekomst af Alzheimers sygdom og langsommere mental tilbagegang (mere end 20 undersøgelser har fastslået dette); hvorfor fiskeolie, der er en betændelseshæmmende forbindelse, beskytter mod hjerneskader og kan lindre depression; hvorfor aspirin, der bekæmper betændelsestilstande, undertiden kan nedsætte risikoen for cerebrovaskulære sygdomme i almindelighed og iskæmiske slagtilfælde (på grund af blodpropper) i særdeleshed; hvorfor visse antioxidanter med betændelseshæmmende virkning, som f.eks. Eog C-vitamin, ser ud til at beskytte mod, at hjerneceller ødelægges og dør; og endda hvorfor kolesterolsænkende statinmidler medvirker til at afværge slagtilfælde og hjertetilfælde. Ny forskning viser, at de virker meget kraftigt betændelseshæmmende.

Betændelse er en helt nyopdaget fjende, der står bag gradvis ødelæggelse af hjernen og derved bidrager til slagtilfælde, psykiske lidelser, skizofreni og neurodegenerative sygdomme, som f.eks. Alzheimers sygdom, og desuden til »normal" mental tilbagegang.

Når man nu ved, at betændelse på en vis måde er en langsomtvirkende nervegift hvordan kan nogen så føle trang til regelmæssigt at oversvømme sine hjerneceller med brændstof, der kan sætte gang i betændelsesfremkaldende stoffer? Det vil de sandsynligvis heller ikke. Men desværre er det de færreste, der er klar over, at omega-6-fedtsyrer er et sådant brændstof. Det er videnskabeligt godtgjort, at omega-6-fedtsyrer for det meste er ekstremt betændelsesfremkaldende.

Det er en kompliceret proces, men her er i store træk, hvad der sker: Når fedststoffer omsættes (nedbrydes for at kunne udnyttes), dannes der biprodukter, nogle uskadelige, andre skadelige, alt efter typen af fedtstof. Omsætningen af omega-6-fedtsyrer igangsætter et voldsomt fyrværkeri af farlige biprodukter i form af såvel hormonlignende stoffer, såkaldte eicosanoider - bl.a. prostaglandiner, leukotriener og cytokiner - som frie radikalforbindelser, der alle kan udløse betændelsestilstande. Forskerne registrerer eksempelvis hele tiden tilstedeværelse af høje niveauer af en type betændelsesfremkaldende prostaglandin - et hormonlignende stof i hjerner hos Alzheimer-patienter, men ikke i hjerner hos ikke-demente ældre. K.N. Prasad og hans kolleger fra Health Sciences Center ved University of Colorado i Denver har kaldt bestemte prostaglandiner for »neurotoksiner", fordi de dræber hjerneceller.

Sådanne opdagelser får forskerne til at antage, at aktiveringen af disse betændelsesfremkaldende mekanismer fører til nedbrydning af hjerneceller.

Ved at fylde omega-6-fedtsyrer på ,sine hjerneceller starter man brande overalt i hjernen, hvilket i sidste ende kan føre til ødelæggelse af nerveceller.

Et af de mest uhyggelige betændelsesfremkaldende stoffer, der opstår ved omsætningen af omega-6-fedtsyrer i cellerne, er en kemisk forbindelse ved navn arachidonsyre. Under visse omstændigheder er dette stof dybt involveret i ødelæggelsen af nerveceller. Ud over at danne betændelsesfremkaldende eicosanoider og ektremt skadelige frie radikaler, kan arachidonsyre desuden fremme dannelsen af glutamat, en neurotransmitter, som er en berygtet celledræber. Nylig forskning udpeger glutamat som den vigtigste årsag til den ødelæggelse af hjerneceller, man ser i forbindelse med hjerneskader som følge af aldring og slagtilfælde og desuden ved degenerative hjernelidelser, bl.a. Alzheimers sygdom.

Ved at give glutamat frit løb i cellerne udløser arachidonsyre et væld af molekylære reaktioner, der ender med, at cellerne faktisk »stimuleres" til døde. Et overskud af glutamat provokerer hjerneceller til at affyre impulser igen og igen, indtil de udtrættes. Under denne proces dannes der en stadig strøm af frie radikaler, og cellernes kalciumregulering hæmmes så meget at niveauet inden i hjernecellerne stiger til giftige højder. På dette tidspunkt kan hjernecellen blive så funktionsforstyrret at den udsteder en ordre om selvødelæggelse. Som dødsårsag anføres en proces, man kalder »excitotoksicitet". Denne »excitotoksicitet" menes at være en af grundene til at hjerneceller dør under forløbet af Alzheimers sygdom. Hvis denne proces kan afbrydes på et eller andet stadium af sit forløb, vil hjernecellen kunne overleve. Der er mange muligheder for redning - man kan f.eks. tage tilskud af antioxidanter og betændelseshæmmende medicin, ja, selvaspirin. Man kan også holde op med at spise så meget omega-6-fedtsyre og derigennem hindre, at for store mængder giftig arachidonsyre oversvømmer hjernecellerne. (Ang. fødemidler med højt indhold af omega-6-fedtsyrer, se side 79.) Forskningen viser desuden, at man ved at indtage mere omega-3-fiskeolie bidrager til at afværge den »excitotoksiske" hjerneskade.

Man kunne også helt friholde sin hjerne for overproduktion af arachidonsyre og andre ødelæggende stoffer ved at holde betændelsesprocesser nede. Sådanne betændelsestilstande var muligvis sjældne i fortidens hjerner på grund af deres rette balance mellem omega-6-fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer. Hvis man har tilstrækkeligt med omega-3-fedtsyrer i hjernecellerne, kan de neutralisere omega-6-fedtsyrernes skadevirkninger. Når man sender forstærkninger i form af omega-3-molekyler ved at spise fede fisk, kan man bidrage til at slukke de brande, der er antændt af omega-6-fedtsyrerne og dermed mindske faren for hjerneskader.

Omega-3-fedtsyrer medvirker kort sagt til at inddæmme den skade, som omega-6-fedtsyrerne kan forårsage i vores hjerneceller, herunder den »excitotoksicitets"proces, som mange forskere mener er på spil ved nedbrydningen af hjernen. Måske er det grunden til at mennesker med forholdsvis lave niveauer af omega-3-fedtsyrer, især den fraktion, der kaldes DHA, og som er mest aktiv i nerveceller, har større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.

Så opsigtsvækkende er de nyligt opdagede gavnlige virkninger for hjernen ved indtagelse af omega-3-fiskeolie, at hele det følgende kapitel er helliget denne forbløffende nye forskning.

Mere omega-6, større hukommelsestab!
Dårligere hjernefunktion hos mennesker, der spiser for mange omega-6-fedtsyrer, er ikke bare teori; det er klart dokumenteret. Forskning viser, at ældre mennesker, der spiser en omega-6-rig kost har dårligere mental funktion og større hukommelsestab.

I en stor hollandsk undersøgelse (lutphen-ældreundersøgelsen) analyserede forskerne kosten for 1.300 mænd i alderen 64-84 år. Mændene gennemgik desuden standardtest til klarlæggelse af deres intellektuelle funktionsevne. Det stod helt klart at de mænd, der indtog mest omega-6-fedtsyre, især gennem margarine, bagefedt og sovser, havde 75 procent større risiko for nedsatte åndsevner, herunder hukommelsestab, end dem, der fik mindst omega-6fedtsyre. Den intellektuelle svækkelse hos en mindre gruppe af disse mænd blev målt over en treårig periode. De, der fik flest omega-6-fedtsyrer, havde 250 procent større tendens til symptomer på mental svækkelse gennem denne periode, end dem, der fik færrest. Ikke overraskende viste indtagelse af fisk sig at modvirke mental svækkelse. Ved at spise mere fisk, blot 30 gram ekstra pr. uge, mindskedes risikoen for tab af åndsevner hos disse mænd med 55 procent.

Det der er afgørende vigtigt for hjernen, er ikke alene de samlede mængder omega-6- og omega-3-fedtsyrer, man spiser, men også de forholdsmæssige mængder af hver, eller det indbyrdes forhold. Faktisk er dette indbyrdes forhold selve den afgørende faktor, der bestemmer, hvor godt information overføres fra hjernecelle til hjernecelle, ifølge forskning udført af den fremtrædende israelske psykolog Shlomo Yehuda fra Bar-nan-universitetet i Ramat Gan.

Vegetabilske olier: Nye dræbere i Japan!
Befolkningen på Okinawa, en række øer i Japan, kunne for 50 år siden prale med, at de blev de ældste i verden. Det var dengang. Under USA's militære okkupation fra Anden Verdenskrigs afslutning til 1972 ændredes deres kost meget hurtigt i retning af Vestens og kom til at omfatte mere spiseolie af omega-6-typen og mindre fisk. Følgelig sluttede også deres periode som verdensmestre i alderdom, siger eksperter. Omkring 1990 var Okinawas mænd faldet tilbage til en femteplads blandt alle Japans regioner, når det gjaldt om at leve længe; det år var dødeligheden blandt Okinawas mænd på under 50 år den højeste nogetsteds i Japan. I en nylig analyse tilskrev japanske forskere faldet i livslængde den »hurtige ændring af kosten til vestlige forhold" især den højere andel af omega-6og lavere andel af omega-3-fedtsyrer, der er typisk for Vestens kost. Det ser ud til, at denne fedtubalance med overvægt af omega-6-fedtsyrer på bekostning af omega-3-fedtsyrer ikke bidrager til at forlænge livet, men tværtimod fremmer en for tidlig død, konkluderede de.

KORT OG GODT: Lad ikke omega-6-fedtsyrer dominere hjernens celler. De udsender stoffer, der forkrøbler og dræber hjernens celler, så åndsevnerne svækkes. Løsningen ligger i at skære ned på omega-6-fedtsyrer og spise flere omega-3-fiskeoliefedtsyrer.