| |
Intet af det vi putter i munden, er så gavnligt eller
så skadeligt for hjernecellernes komplekse strukturer som
fedtstof. Hjernen er kroppens mest fedtholdige organ - 60 procent
består af lipider (forskellige typer af fedtlignende stoffer).
Disse fedtstoffers kemi kan i overvældende grad indvirke på
selve hjernecellernes opbygning, bestemme rigdommen eller knapheden
på de altafgørende dendritter og synapser - kernepunkterne
for intelligensen, indlæringen, hukommelsen,
opmærksomheden, koncentrationen og humøret. Fedtmolekyler
medvirker desuden til at fastlægge mængden og typen af de
neurotransmittere, som hjernecellerne danner og frigiver - hvad enten
de aktiverer gener og hormoner, som får os til at føle os
godt eller skidt tilpas, elleI skader eller gavner hjernen.
Skadeligt fedtstof nedbryder hjernen!
Hvis man ikke giver sin hjerne den rette mængde af det rette
fedtstof og holder sig fra de skadelige fedtstoffer, kan den begynde at
fungere dårligt og muligvis udvise funktionssvigt. Det hersker
der ingen som helst tvivl om. Hvis hjernevævet berøves de
rette fedtstofmolekyler og oversvømmes af de skadelige, kan det
delvis udsultes - ikke nogen ønsketilstand. Hjernecellernes ydre
membraner kan blive stive og indskrumpede; dendrittern es tentakler,
der udstrækkes og danner kommunikationsmønstre med andre
celler, kan forkrøbles; den rige kemiske strøm af
neurotransmittere kan tørre ud elleI kortsluttes, så de
ikke får adgang til hjernecellerne og dermed ikke kan føre
signaler fra hjernecelle til hjernecelle. Det er et kaos, som aldrig
har været hensigten fra naturens side. Alligevel er det den
herskende tilstand i mange menneskers hjerner.
Forskerne mente tidligere, at indtagelse af fedtstof stort set
ingen indflydelse havde på hjernefunktionen hos voksne mennesker
- at det kun havde betydning for hjerneudviklingen hos
spædbørn og småbørn. Den heIskende mening
var, at vores eneste mulighed for at opbygge en velfungerende hjerne
ophørte i puberteten, fordi hjernen på dette tidspunkt var
færdigdannet og uforanderlig, ude af stand til yderligere at
vokse. Nu ved vi, at hjerneceller kan fortsætte med at vokse og
brede sig i alle aldre, selv helt op i alderdommen. En sådan
vækst kræver tilførsel af fedtsyrer. Det fedtstof,
man indtager livet igennem, medvirker derfor konstant til at formgive
hjernen. Det er spændende, men også nedslående, at
tænke på, i betragtning af hvor kvalitativt ringe
fedtstoffer de fleste af os giver vores hjerneceller.
KORT OG GODT: Hvilken type fedt man forsyner hjernen med fra
fødsel til død, er en af de mest gennemgribende
afgørelser, man overhovedet kan foretage, når det drejer
sig om at gavne eller skade hjernen.
Fedtstoffer, der forkrøbler hjernen!
Her er noget at holde sig for øje, næste gang vi og/eller
vores børn går på fastfood-restaurant og får
hamburgere, milkshakes og pommes frites eller en pizza med masser af
fed ost: Disse mættede fedtstoffer kan faktisk give
hjernecellerne en forkrøblet vækst.
Overbevisende forskning i små laboratoriedyr viser, at
typen af fedtstoffer i kosten faktisk kan ændre ikke blot
hjernecellers funktion, men også selve deres form - deres
morfologi. Kort sagt: Det fedtstof, man spiser, kan ændre
hjernecellernes opbygning og sammensætning i positiveller negativ
retning.
Forskerne har i mere end ti år vidst at mættede
fedtstoffer gør et eller andet forfærdeligt ved pattedyrs
hjerner. Forsøgsdyr, der fik masser af mættet fedtstof i
form af spæk, lærer ikke så hurtigt og klarer sig
ikke så godt i en lang række forskellige hukommelsestest
som f.eks. at finde vej gennem labyrinter, som dyr, der fik
flerumættet sojaolie. Faktisk udviser de dyr, der havde levet af
spæk, uvægerligt svækkelse af den kort- og langtidige
rumlige hukommelse, hvilket fører til svigtende
indlæringsevne og hukommelse i forbindelse med en lang
række opgaver og funktioner, der berører flere
områder af hjernen, foruden neurotransmittere. Dette antyder, at
kostens indhold af fedtstof har en omfattende indvirkning på
hjernens funktioner og medvirker til at manipulere ekstremt kompleks
kognitivadfærd hos dyr, fastslår professor Carol E.
Greenwood, ledende forsker ved University of Toronto i fedtstoffers
indvirkning på hjernen.
Oversigt over hjernegavnligeog -skadelige fedtstoffer
Hjernestyrkende fedtstoffer:
* DHA: Den kraftigst virkende type omega-3-fedtsyre til hjernen. Man
får det ved at spise fisk og skaldyr eller ved at tage
kosttilskud.
* EPA: Den anden kraftige omega-3-fedtsyre til hjernen får man
ved at spise fisk eller tage fiskeolie.
* Linolensyre: De kortkædede omega-3-fedtsyrer, som af kroppen
skal omdannes tillangkædede omega-3-fedtsyrer for at gavne
hjernen.
Man får dem fra grønne bladgrøntsager,
nødder og hørfrø.
* Enkeltumættede fedtsyrer, som f.eks. i olivenolie: Indeholder
en del antioxidanter, øger ikke truslen mod blodkarrene og
gavner beviseligt hukommelsen.
Hjernesvækkende fedtstoffer:
* Mættet animalsk fedt: Kød, sødmælk,
smør, ost.
* Hærdnede vegetabilske olier: Margarine, mayonnaise,
forædlede fødevarer. Kontroller deklarationen.
* Transfedtsyrer: Margarine, forædlede fødevarer,
friturestegt fastfood, som f.eks. pommes frites.
* Alt for mange vegetabilske olier med omega-6-fedtsyrer:
Forædlede fødevarer; vegetabilske olier, som f.eks. majs-,
tidsel- og solsikkeolier.
Den værste synder er de mættede fedtstoffer; man
ved, at de indvirker skadeligt på hukommelse og indlæring;
enkeltumættede fedtstoffer (olivenolie) kan virke gavnligt
på hukommelsen, og flerumættede fedtstoffer kan være
skadelige eller gavnlige, alt efter typen. Jo flere mættede
fedtstoffer dyr spiser, jo alvorligere svækkes deres hjerne og
hukommelse. Greenwood kunne påvise, at rotters
indlæringskurver faldt i direkte overensstemmelse med den
mængde mættede fedtstoffer de indtog. På en kost med
10 procent mættede fedtstoffer lærte dyrene stort set
ingenting!
FAKTUM: Når man ,giver dyr en kost med højt
indhold afmættede fedtstoffer, bliver de langsommere til at
lære.
Ydermere synes de skadelige indvirkninger af mættede
fedtstoffer på hjernen at kunne ophobes. Jo flere år man
bliver ved med at indtage kost der er rig på animalske
fedtstoffer, jo alvorligere er risikoen for at »fordummes". Det
ser faktisk ud til, at hjernen med tiden begynder at tilpasse sig en
sådan kost hvilket fører til svækket
indlæringsevne. Faren kommer derfor fra et langtidsmønster
med en høj andel af mættede fedtstoffer i kosten. En
periode nu og da med is og chokoladesovs eller flødeskumskager
vil næppe være skadelige i det lange løb,
understreger Greenwood. Desuden tyder dyreundersøgelser
på, at en kost med konstant højt indhold af mættede
fedtstoffer på en eller anden måde synes at have en direkte
forgiftende, indlæringshæmmende virkning på
hjerneceller, uanset hvilke andre typer af fedtstoffer man spiser.
Faren stammer med andre ord fra selve de mættede fedtstoffer,
ikke blot fra en ubalance eller mangel på andre og gavnligere
fedtstoffer.
Mere skræmmende er det at den forholdsvise mængde
af mættede fedtstoffer, der skal til for at fremkalde
hukommelsessvækkelse hos dyr, svarer meget godt til den
mængde, som amerikanere typisk sætter tillivs! Det siger
derfor sig selv, at en kost der er rig på sådanne animalske
fedtstoffer, på en lumsk og snigende måde kan
nedsætte indlæringsevnen hos unge mennesker og fremskynde
et aldersbetinget hukommelsestab hos voksne. Undersøgelser viser
også, at en høj andel af mættede fedtstoffer kan
kædes sammen med degenerative hjernelidelser, især
Parkinsons sygdom. En undersøgelse gennemført af Richard
Mayeux og hans kolleger ved Columbia University viste, at de personer
på over 65 år, der spiste mest animalsk fedt havde fem
gange større risiko for at udvikle Parkinsons sygdom end dem,
der spiste mindst animalsk fedt.
Det står ikke helt klart præcis hvordan
mættede fedtstoffer bringer kludder i hjernecellerne. Der er
mange teorier, som går ud på forandringer i
sammensætningen af cellemembranerne; neurotransmitteres
elektriske aktivitet især når det gælder serotonin;
manipulation af enzymer; angreb af frie radikaler; nedsat
følsomhed over for insulin (øget insulinresistens); og
optagelsen og udnyttelsen af glukose, et meget virksomt stof i hjernen.
Men nu foreligger en ny forbløffende opdagelse, der
viser, at mættede fedtstoffer bogstavelig talt kan kvæle
hjerneceller. Banebrydende ny forskning, udført af Patricia
Wainwright og hendes kolleger fra Department of Health Studies,
Gerontology, and Psychology ved University of Waterloo i Ontario i
Canada, har klarlagt at mættede fedtstoffer gør mere end
blot at indvirke på hjernecellernes funktioner; sådanne
fedtstoffer kan faktisk ændre selve hjernecellernes morfologi,
dvs. deres form! Visuelle undersøgelser af hjerneceller, udtaget
efter dødens indtræden fra dyr, der havde fået
masser af mættede fedtstoffer som fostre og gennem otte uger
efter fødslen, afslører hjerneceller, der er
forkrøblede! Analyser af den grå substans fra de dyr, der
havde fået fedt viste færre og kortere dendritter med
færre af de forgreninger, der er nødvendige for, at de kan
bred es ud og sende og modtage signaler.
Ud over at have underudviklede dendritter var de mus, der
havde fået meget mættet fedt generelt mindre og havde
også hjerner, der vejede mindre.
Greenwood forklarer, at forkrøblede dendritter kan
forkrøble hukommelsen, fordi der faktisk finder fysiske
forandringer sted i hjerneceller under hukommelses- og
indlæringsprocessen. »1 perioder, hvor vi under
indlæring bruger hukommelsen," fremhæver hun, »kan vi
se en udbredelse af dendritterne; dendritisk udbredelse ser derfor ud
til at være nødvendig, hvor det gælder
hukommelsesfunktionen. Hvis nemlig en kost med højt indhold af
mættede fedtstoffer begrænser hjernecellernes evne til at
udbredes under hukommelsesprocesserne, vil dette delvis kunne forklare,
hvorfor dyr, der spiser meget mættet fedtstoL klarer sig så
dårligt når det gælder hukommelsen. Videnskabeligt
set er det en uhyre vigtig opdagelse, der muligvis afslører en
ny måde, hvorpå mættet fedtstof påvirker
hjernens funktionsmåde."
Fjenden i sigte!
På det seneste har mange forskere sluttet op om endnu en ny
teori, der går ud på, at mættede fedtstoffer skulle
svække hukommelse og indlæring ved påvirkning af
hormonet insulin. Både dyr og mennesker, der spiser masser af
mættet fedtstoL har en tendens til at udvikle insulinresistens.
Dette betyder, at insulin bliver mindre »sensitivt" og mindre
effektivt til at behandle blodets indhold af glukose. Resultatet er
forstyrrelser i glukosens udnyttelse overalt i kroppen, herunder
hjernen, og muligvis nedsat tænkeevne. Diabetikere har
således typisk et højt indhold i blodet af glukose og
dårligt fungerende insulin. Det anerkendes desuden i stigende
grad, at personer med både insulinafhængig diabetes (Type
1) og ikke-insulinafhængig diabetes (Type 2) har en tendens til
at udvikle forskellige typer af nedsat tænkeevne, bl.a.
hukommelsesproblemer.
Forskerne er mere og mere overbevist om, siger Greenwood, at
den vigtigste årsag til at mættede fedtstoffer skader
hjernen, er, at det gør en person modtagelig for
insulinresistens, en lidelse, som går forud for og ledsager
diabetes og er den grundlæggende årsag til
hukommelsesproblemer. »Det, vi ser hos dyr og mennesker, der
spiser masser af fedt," udtaler hun, »er måske
insulinresistens eller en forløber for diabetes, der
fører til svækkelse af hukommelsen."
Dette er i sandhed skræmmende. Såkaldt
insulinresistens optræder næsten epidemisk i USA, og
situationen bliver stadig værre. Den ses hos næsten alle
voksne med diabetes eller nedsat glukosetolerance, hos omkring
halvdelen af alle med forhøjet blodtryk og hos ca. en fjerdedel
af de amerikanere, der anses for at være sunde og raske,
konstaterer Gerald M. Reaven, førende diabetesekspert fra
Stanford University. Det betyder, at tæt ved 100 mio. amerikanere
kan lide af hukommelsesproblemer som følge af insulinresistens!
Millioner kan have dette hukommelsestab uden at vide det.
»Det er rigtigt" siger Greenwood. Hvis
undersøgelser falder ud, som hun forventer de vil er hun enig i,
at »det er skræmmende.« På den anden side
henviser hun til de positive aspekter: »Der kan rettes op
på det. Der er ikke tale om nogen permanent skade." Når
diabetes, og dermed insulin og glukose, reguleres med medicin,
diæt vægttab eller andre midler, vender hukommelsen og
indlæringsevnen som regel tilbage til normalen, påpeger
hun. Lignegrønsagern de livsstilsændringer kan derfor
forebygge eller rette op på insulinresistens, denne
»forløber for diabetes", som truer hjernen, hukommelsen og
de intellektuelle funktioner.
KORT OG GODT: En kost med højt indhold af animalsk fedt
kan føre til diabetes eller en forløber for diabetes, der
fremkalder insulin- og glukoseforstyrrelser, der igen fører til
svækkelser af hjernen og hukommelsen.
Efter min mening vil enhver livsstilsfaktor, der fører
til udvikling af insulinresistens, kunne bidrage til svækkelse
at- hukommelsen. - Carol Greenwood, University of Toronto
Antallet af mennesker med insulinre.sistens c stiger dag for
dag, tordi den amerikanske befolkning bliver stadig federe og
ældre.
- Judith Hallfrisch, Det amerikanske landbrugsministeriums
forskningscenter for human ernæring, Heltsville, Maryland
|
|