| |
Mange eksperter kalder alkohol en vidt udbredt, men stort set
uerkendt årsag til forhøjet blodtryk. Nogle
undersøgelser viser, at for stor alkoholindtagelse får
blodtrykket til at stige voldsomt, og at en nedskæring til mere
beherskede mængder kan hjælpe på dette problem. Men
nye forskningsresultater synes at vise, at den bedste måde at
sænke blodtrykket på, er ved helt at holde sig fra alkohol.
En ny undersøgelse, der i første række rettede sig
mod sorte amerikanere, viste, at indtagelse af blot en daglig genstand
mærkbart hævede både det diastoliske og det
systoliske blodtryk.
Forskere inden for den offentlige amerikanske sundhedssektor,
som udviklede den i USA velkendte blodtryksnedsættende
DASHdiæt, konkluderede ligeledes, at total afholdelse fra alkohol
i højere grad vil kunne sænke blodtrykket end en moderat
alkoholindtagelse.
Forebygger man slagtilfælde, forebygger man Alzheimer!
De fleste mennesker frygter Alzheimers sygdom langt mere end
slagtilfælde, men i virkeligheden bør risikoen for
slagtilfælde være langt mere skræmmende.
Sandsynligheden for et slagtilfælde er langt større, og
skaderne viloftest være mere ødelæggende, og faktisk
kan bittesmå slagtilfælde være den afgørende
faktor, som uigenkaldeligt sender hjernen ud i en tilstand af alvorlige
hjernesvigt eller Alzheimers sygdom. I en banebrydende
undersøgelse, der blevoffentliggjort i Journal of the American
Medical Association i marts 1997, viderebragte David Snowdon, anerkendt
hjerneforsker ved University of Kentucky, den forbløffende
nyhed, at en eller to små slagtilfælde i ganske bestemte
dele af hjernen gør risikoen for at få demens af
Alzheimer-typen tyve gange større!
Hans forskningsresultater, der er opnået ved
undersøgelser af hjernens opbygning og funktionsevne hos en stor
gruppe ældre nonner efter deres død (den såkaldte
Nonneundersøgelse), viser, at plakbelægninger af
Alzheimer-typen og slagtilfælde skader forskellige, ganske
bestemte områder i hjernen, og at de i fællesskab forvolder
synergistiske ødelæggelser - altså langt værre
skader og demens tilsammen, end de fremkalder hver for sig.
»Slagtilfælde plus Alzheimer er ikke en plus en giver to.
Det er nærmere en plus en giver fire eller fem,«
understreger Snowdon.
Forbløffende nok kan man have en hjerne, der viser tegn
på Alzheimer-skader, men hvis man ellers kan holde sig fri af
slagtilfælde, vil hjernen kunne fortsætte med at fungere
forholdsvis normalt med kun ringe intellektuel tilbagegang,
hukommelsessvækkelse eller såkaldt demens. Sådanne
»bittesmå slagtilfælde kan være den
dråbe, der får bægeret til at flyde over og sender en
ganske let svækket hjerne over i demens i fuld skala«, som
ugemagasinet Time udtrykte det. Kort sagt: »Hvis man kan holde
sig fri af slagtilfælde, kan man klare flere skader som
følge af Alzheimers sygdom,,< påpeger Snowdon. Han
mener, at et slagtilfælde oven i Alzheimer-skader simpelthen
forstærker ødelæggelsen af hjerneceller. Der var
desuden omfattende betændelsestilstande i hjernerne hos dem, der
var mest intellektuelt svækkede.
Seks medicinfri måder at nedbringe blodtrykket på!
* Tag 1.000 milligram C-vitamin dagligt. Forskning ved det amerikanske
landbrugsministerium har vist, at seks uger med C-vitamintilskud
sænkede de systoliske værdier med gennemsnitligt 8-10 point
og de diastoliske med gennemsnitligt 7 point hos mennesker med et
blodtryk, der er på nippet til at være forhøjet. Det
kunne oven i købet sænke et normalt blodtryk.
* Skær indtaget af natrium ned til højst 2.400
milligram pr. dag. Det gør man bedst ved at skære ned
på meget saltholdige, forædlede fødemidler med
skjult natrium. Læs deklarationen nøje.
* Er man overvægtig, skal man tabe sig. Et let
vægttab på blot 4-5 kg kan have stor virkning.
Overvægtighed er den almindeligste årsag til
forhøjet blodtryk. En nylig analyse af en lang række
undersøgelser viste, at vægttab var næsten dobbelt
så effektivt som andre kostmæssige forholdsregler,
når det gjaldt om at sænke blodtrykket. Et vægttab
sænkede det systoliske tryk med 5,2 point, sammenlignet med 2,9
point ved en nedskæring af saltindtagelsen.
* Undgå helt at drikke alkohol. Det er det mest
virksomme råd. Er det ikke muligt, skal man i hvert fald
indskrænke sig til to genstande om dagen, hvis man er mand, og en
genstand om dagen, hvis man er kvinde.
* Få regelmæssig motion - f.eks. en rask
gåtur på ½-1 time om dagen.
* Spis frugt og grøntsager. Det ligger helt klart,
siger ernæringsforskere fra Harvard University, at de kemiske
forbindelser og fibrene i frugter og grøntsager sænker
blodtrykket. En israelsk undersøgelse af 200 personer viste, at
kun 2 procent af alle vegetarer havde forhøjet blodtryk,
sammenlignet med 26 procent af alle kødspisere.
Snowdons opdagelse er vigtig, fordi der faktisk foreligger
strategier til forebyggelse af slagtilfælde, hvorimod man for
øjeblikket kun kan angive lovende, men ikke særligt sikre
metoder til at standse de indledende hjerneskader i et
Alzheimer-forløb. Det, som det gælder om, siger Snowdon,
er med andre ord at blokere for fremadskridende Alzheimer-skader ved at
forebygge slagtilfælde. Selv en forhaling af Alzheimer-dernens
med fem år ville kunne halvere antallet af personer med
åbenlyse symptomer på denne sygdom, oplyser han.
KORT OG GODT: Nedsætter man sin risiko for at få
et slagtilfælde, holder man sig samtidig fri af Alzheimers sygdom
og den deraf følgende intellektuelle nedtur, man kalder demens.
En forbløffende måde at afværge og overleve
et slagtilfælde på!
Nogle af vores hemmelige våben mod slagtilfælde er: Spis
frugt, spis grøntsager, drik te. Det står helt klart, at
frugt og grøntsager kan medvirke til at forebygge
slagtilfælde og mindske skaderne, hvis man skulle få et.
Medicinske forskere har forkyndt dette budskab vidt og bredt gennem
mere end to årtier. Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor
frugt og grøntsager er så effektive til at forebygge
slagtilfælde; det kunne skyldes deres høje indhold af
antioxidanter, kalium, folinsyre eller mange andre faktorer i
kombination. Men forskningsresultaterne er så entydigt
overbevisende, at det allerførste man skal tænke på,
hvis man vil undgå slagtilfælde, er at spise flere frugter
og grøntsager.
Som et led i den stort anlagte
Framingharn-undersøgelse, fulgte forskere ved Harvard University
832 mænd i alderen 45-65 år gennem tyve år; jo mere
frugt og grøntsager mændene spiste, jo lavere risiko havde
de for at få slagtilfælde eller et forvarsel om
slagtilfælde, et såkaldt TIA (transitorisk iskærnisk
attak, dvs. en forbigående standsning af blodkredsløbet i
hjernen). Faktisk sænkede en forøget indtagelse af frugt
og grøntsager på tre portioner om dagen den samlede
forekomst af slagtilfælde med 22 procent og risikoen for
hjerneblødning med 51 procent!. En portion vil sige en frugt
eller grøntsag eller 1,2 dl. Frugterne og grøntsagerne
udøve de en virkning, der var uafhængig af blodtrykket,
kolesterolprofilen, rygning, indtagelsen af alkohol, motion eller fedt-
eller kalorieindtagelsen. Der er med andre ord nogle magiske
ingredienser til stede i frugt og grøntsager, som medvirker til
at beskytte mod slagtilfælde, uafhængigt af hvad man ellers
foretager sig. I denne undersøgelse var grøntsager mere
virkningsfulde mod slagtilfælde end frugt.
Også kvinder kan nedbringe risikoen for
slagtilfælde ved at spise frugt og grøntsager, især
gulerødder, viser en tidligere Harvard-undersøgelse, som
fulgte 90.000 kvindelige sygeplejersker gennem otte år. Blot ved
at spise knap en gulerod om dagen kunne kvinderne sænke risikoen
for slagtilfælde med hele 68 procent, sammenlignet med mennesker,
der kun spiser gulerødder en gang om måneden! Også
spinat viste sig at kunne forebygge slagtilfælde. En almindelig
og virksom forbindelse i grøntsagerne kunne være
antioxidanten betacaroten, fremhævede forskeren JoAnn E. Manson
fra Brigham and Wornen's Hospital and Harvard Medical School.
En nyere 30-årig undersøgelse af 1.843 mænd
(midaldrende, da undersøgelsen startede) viste, at de, der
spiste den frugt og de grøntsager, der indeholdt mest
betacaroten og C-vitamin, også havde den laveste risiko for
ikke-dødelige eller dødelige slagtilfælde. Faktisk
nedsatte den højeste indtagelse af betacaroten risikoen med 15
procent, sammenlignet med den laveste indtagelse. Og C-vitamin
sænkede risikoen for slagtilfælde med omkring 30 procent.
Nogle andre hjernebeskyttende mirakelforbindelser i frugt og
grøntsager og i te er flavonoiderne - kemiske forbindelser, som
f.eks. quercetin og katekiner og pigmentstoffer, der ikke i sig selv er
næringsstoffer. Hollandske forskere kunne vise, at de, der fik
flest flavonoider fra frugt, grøntsager og te, havde 73 procent
lavere risiko for at få slagtilfælde end dem, der fik
færrest. I dette tilfælde var sort te den største
bidragyder af slagtilfælde-forebyggende flavonoider i kosten. Ved
at drikke omkring 11 dl te om dagen, kunne forsøgspersoner
sænke risikoen for slagtilfælde med 70 procent,
sammenlignet med hvis de kun fik 5½ dl.
Kaliums utrolige beskyttende virkning!
En anden hemmelig ingrediens i frugt og grøntsager er kalium.
Ved at indtage en smule ekstra kalium (også i fisk og mælk)
vil man kunne forebygge et dødeligt slagtilfælde.
Forskningsresultaterne er samstemmende og overbevisende. En klassisk
pionerundersøgelse, gennemført for en halv snes år
siden i Californien, mundede ud i den helt forbløffende
konklusion, at blot en ekstra daglig portion af et kaliumrigt
fødemiddel (400 milligram) nedsatte risikoen for et
dødeligt slagtilfælde med hele 40 procent! Blot en banan
eller et æble eller en dl spinat mere om dagen betød
forskellen mellem liv og død. Ved at analysere kosten for 859
mænd og kvinder på over 50 år kunne Kay Tee Khaw og
hendes kolleger ved University of California dokumentere, at indtaget
af kalium var direkte bestemmende for, hvem der havde størst
risiko for at løbe ind i et slagtilfælde tolv år
senere.
Blandt dem, der indtog mindst kalium (under 1.950 milligram
pr. dag), i sammenligning med dem, der indtog mest (over 3.500
milligram pr. dag), var risikoen for dødeligt slagtilfælde
skudt i vejret 2,6 gange hos mænd og 4,8 gange hos kvinder. Den
forskel, som gjorde det beskyttende udslag, lå på blot 400
milligram kalium om dagen. Og jo flere kaliumrige fødemidler
forsøgspersonerne spiste, jo lavere blev deres risiko for at
få et slagtilfælde.
Der er flere forskningsresultater, der viser, at kalium kan
redde os fra slagtilfælde:
Forskere ved Harvard University fulgte 43.738 mandlige
medarbejdere i sundhedssektoren gennem otte år og kunne for nylig
oplyse, at de, der fik mest kalium gennem kosten og som kosttilskud,
havde den laveste forekomst af slagtilfælde. De 20 procent af
mændene, der indtog mest kalium, havde 38 procent lavere risiko
for at få et slagtilfælde end de 20 procent, der indtog
mindst. Mænd i lavrisikogruppen spiste omkring otte portioner
frugt og grøntsager om dagen - det dobbelte af, hvad mænd
med den højeste risiko fik. Desuden havde mænd, der tog
vanddrivende midler mod forhøjet blodtryk og også tog
kaliumtilskud (omkring 1.000 milligram pr. dag), 64 procent lavere
risiko for at få slagtilfælde end dem, der tog disse
midler, men ikke samtidig tog kaliumtilskud.
I en af de mest overbevisende nyere undersøgelser
målte man blodets indhold af kalium hos 824 af de mænd og
kvinder, der deltog i The Northern Manhattan Stroke Study. De, der
havde det højeste indhold af kalium i blodet, havde 40 procent
lavere risiko for at få et slagtilfælde.
Forskere ved University of Minnesota har klarlagt, at kalium i
bekæmpelsen af slagtilfælde gør mere end blot at
sænke blodtrykket.
Kalium beskytter også blodkarvæggenes overflade,
endoteliet, mod frie radikal-skader hos dyr med forhøjet
blodtryk. Kalium kan altså på denne måde direkte
modvirke skader på blodkarrene som følge af
forhøjet blodtryk, således at de gøres mindre
udsatte for at få slagtilfælde.
Dette skal man spise for at undgå slagtilfælde!
Hvert af disse fødemidler giver de daglige ekstra 400 milligram
kalium, som bevisligt mindsker risikoen for dødelige
slagtilfælde med 40 procent.
* l'/4 deciliter kogt frisk spinat (423 milligram)
* l'/4 deciliter kogte friske rødbedeblade (654 milligram)
* l tsk mørk sirup (400 milligram)
* 2½ deciliter tomatjuice (536 milligram)
* 2½ deciliterfrisk appelsinjuice (472 milligram)
* '/4 kantelupmelon (412 milligram)
* l1/4 deciliter agern-squash (446 milligram)
* l0 halve tørrede abrikoser (482 milligram)
* 2 gulerødder (446 milligram)
* l1/4 deciliter kogte søde kartofler (455 milligram)
* l'/4 deciliter kogte grønne limabønner (484 milligram)
* 2½ deciliter skummetmælk (418 milligram)
* ½ Florida-avocado (742 milligram)
* l banan (451 milligram)
* 60 gram mandler (440 milligram)
* 30 gram ristede sojabønner ( 417 milligram)
* l 200-grams bagt kartoffel uden skræl (512 milligram)
* l 200-grams bagt kartoffel med skræl (844 milligram)
* l'/4 deciliter baked beans ( 613 milligram)
* 90 gram (ca. 8) sardiner på dåse (500 milligram)
* 90 gram sværdfiskekoteletter (465 milligram)
Genoptrykt fra Mad - din mirakelmedicin
|
|