| |
Hvad der rammer hjertet, rammer også hjernen. Disse to
organer er uløseligt forbundne med kilometervis af
pulsårer, blodkar og kapillærer, som fører
næring til hjertet og også når op i kraniet med
næring til hjernen. Derfor vil skader på
blod-ilt-glukose-transportsystemet ikke alene manifestere sig i
hjertet, men også i hjernen. De samme ting, der tilstopper de
store pulsårer og kan stoppe hjertet, vilogså kunne
tilstoppe og beskadige blodbanen i hjernen, bl.a. de bittesmå
hjernekapillærer, og herigennem sætte hjerneceller ud af
spillet eller dræbe dem.
Det molekylære materiale, der transporteres gennem
blodkarrene - som f.eks. kolesterol, triglycerider og giftigt
hornocystein kan indvirke på intelligensen, hukommelsen,
humøret og sårbarheden over for slagtilfælde og
intellektuelle svækkelser. Forskningsresultater viser oven i
købet, at mini-slagtilfælde og betændelsestilstande
i hjernens blodkar optræder i forbindelse med Alzheimers sygdom
og derved forstærker tabet af intellektuelle funktioner.
Såkaldt »vaskulær demens« (som menes
væsentligst at skyldes bittesmå slagtilfælde) og
demens af Alzheimertypen er ikke, som man tidligere troede, adskilte,
men tværtimod nært forbundne fænomener. Faktisk
øger alvorlige hjerte-kar-sygdomme risikoen for at få
Alzheimers sygdom.
I virkeligheden er det sådan, at hvis man kan styre uden
om alvorlig hjertesygdom, kan man også i betydelig grad
nedsætte risikoen for hukommelsessvækkelse og demens,
når man bliver ældre. Og hvis man ellers undgår at
få diabetes og Alzheimers sygdom, har man ligeledes praktisk
taget sikret sig en normalt fungerende hjerne i alderdommen.
KORT OG GODT: Først for ganske nylig er forskerne
begyndt at få indsigt i, hvordan trusler fra blodbanen kan skade
hjernen, og hvor afgørende vigtigt det er at beskytte sin hjerne
mod hjerte-karsygdommes skadelige indvirkninger. Man vil i den grad
høste fordele, hvis man gør sig ekstra umage med at
forebygge hjertesygdom og diabetes - nemlig en velfungerende,
ikke-dement hjerne resten af livet.
Pulsåreproblemer giver hjerneproblemer!
Gennem de allerseneste år har forskningen i stigende grad
sammenkædet unormale tilstande i blodkarrene - forhøjet
blodtryk, forhøjet blodsukker, fortykkede halspulsårer -
med nedsættelse af de intellektuelle funktioner,
efterhånden som man bliver ældre.
Nu har en banebrydende ny undersøgelse præcist
fastlagt, hvor uhyre stor en rolle sådanne faktorer spiller,
når det drejer sig om at bevare sine hjernefunktioner intakte.
Gennem ti år har Mary N. Haan og hendes kolleger ved University
of California School of Medicine i Davis fulgt 5.888 personer på
over 65 år og testet deres mentale funktionsevne hvert år.
Det bekymrende resultat: Alvorlig åreforkalkning tredoblede
risikoen for svækkelse af de mentale funktioner - herunder alle
aspekter af de kognitive funktioner sansning, tænkeevne, logisk
tænkning, hukommelse, hastigheden af de mentale processer -
målt ved standardtest. De mest dybtgående skadevirkninger
skyldtes forhøjet systolisk blodtryk, atrieflimren
(uregelmæssig hjerterytme), fortykkede vægge i
halspulsårerne, congestivt hjertesvigt og slagtilfælde.
Også de personer, der havde diabetes og glukoseintolerance, viste
tegn på fremadskridende mentale svækkelser.
En anden faktor var stærkt bestemmende for kognitive
svækkelser: Omkring 25 procent af den undersøgte gruppe
var bærere af et gen (det såkaldte apolipoprotein-E4-gen),
som forbindes med Alzheimers sygdom. Dette gen tre- eller firdoblede
risikoen for svækkelse af de mentale funktioner. Værst af
alt var en kombination af alvorlig hjerte-kar-sygdom eller diabetes og
dette gen. Personer med den kombination havde otte gange større
risiko for at opleve mentale svækkelser end personer med meget
lidt åreforkalkning eller diabetes og ingen unormale genetiske
forhold.
Det vil altså sige, at hjerte-kar-sygdom eller diabetes
alene i væsentlig grad kan øge risikoen for, at ens sind
formørkes med alderen. Den gode nyhed er, at en genetisk
diposition for Alzheimers sygdom ikke nødvendigvis slår
igennem, medmindre man også har hjerte-kar-sygdom eller diabetes.
Men det alarmerende er, hvor stor denne trussel er. Alt tyder på,
at alvorlig hjertesygdom og diabetes kan være en forløber
for eller kan fremme et alvorligt, uigenkaldeligt intellektuelt forfald
hos en fjerdedel af alle voksne, som uden at vide det er bærere
af dette gen. Hvis man ikke allerede i forvejen gør alt, hvad
man kan, for at forebygge hjertesygdom, må dette være den
kendsgerning, der overbeviser enhver. Som det går med hjertet,
sådan går det også med hjernen.
Her er de seneste resultater af forskningen i de specielle
blodfaktorer, der kan skade hjernen.
Pas på homocystein - en stærk hjernegift!
En aminosyre i blodet, som kun få læger overhovedet havde
hørt om indtil for ganske nylig, anses nu for at spille en
hovedrolle i nedbrydningen af hjernen. Den hedder homocystein, og for
meget af den kan ophobes i blodet, hvor den medvirker til at tilstoppe
og ødelægge blodkarrene, bl.a. også dem, der
fører næring til hjernen; den kan endda nedbryde den
mentale skarphed og humøret gennem en direkte giftvirkning
på hjernecellerne. Heldigvis er homocystein en drage, som det er
nemt at dræbe med beskedne doser af B-vitaminer, men det
gør dens konstante ødelæggelse af mennesker
så meget desto mere forfærdende. For høje
homocysteinniveauer kan, ligesom for høje
kolesterolværdier, konstateres gennem analyser af blodet.
Det ligger helt fast, at et højt indhold af
hornocystein i blodet er en del af baggrunden for svigtende
intellektuelle evner. Forskere fra Tufts University rapporterede for
nylig, at de midaldrende til ældre mænd, der havde de
højeste koncentrationer af hornocystein i blodet, klarede en
test af den mentale kompetence nøjagtigt lige så
dårligt som patienter med let Alzheimer! Blandt de 25 procent med
de højeste homocysteinværdier kunne kun 22 procent kopiere
en terning korrekt, og kun 17 procent kunne kopiere en af smalnende
æske. Omkring 75 procent af dem med lavest homocysteinindhold i
blodet tegnede figurerne korrekt på samme måde, som de
fleste børn gør i 13-årsalderen. Så
dårlige præstationer hos ældre mennesker viser klart,
at hjernen er blevet skadet, understreger forskerne.
FAKTUM: Helt op til 40 procent af alle tilfælde af
vaskulær hjernelidelse synes at have noget med for høje
homocysteinværdier at gøre.
Høje niveauer af homocystein er ensbetydende med ikke
blot hukommelsesbesvær, koncentrationsvanskeligheder og nedsat
tænkeevne, men også med et sænket stemningsleje.
Blandt en gruppe både unge og gamle personer med depression er
det sådan, at jo højere hornocysteinværdierne er, jo
dårligere klarer de sig i test af mental skarphed og
stemningsleje. I en nylig undersøgelse af ambulante patienter
med alvorlige depressioner havde 20 procent forhøjet
hornocysteinniveau og 19 procent for lavt indhold af folinsyre i blodet.
KORT OG GODT: Både hos gamle og unge er høje
niveauer af hornocystein i blodet et forvarsel om øget risiko
for mentale svækkelser og depressioner.
Homocystein og slagtilfælde!
Overbevisende forskningsresultater viser, at et højt
hornocysteinindhold i blodet er et forvarsel om slagtilfælde. En
gennemgang af de medicinske forskningsresultater ( en meta-analyse) fra
1992, gennemført af svenske forskere, fastslog, at hele 25
procent af alle patienter med vaskulær hjernelidelse havde
høje hornocysteinniveauer. Angiogrammer (røntgenbilleder
af blodårer) af halspulsåren, som fører blod og ilt
til hjernen, afslørede en blokering eller tilstopning hos hele
85 procent af en gruppe patienter med høje
hornocysteinværdier, som havde været ude for et TIA
(transitorisk iskærnisk attak, dvs. en forløber for et
slagtilfælde) eller et mindre slagtilfælde. Faktisk er
hornocystein et stærkere forvarsel om slagtilfælde end
rygning, forhøjet blodtryk eller forhøjede
kolesterolværdier, afslørede en stort anlagt
undersøgelse af ofre for slagtilfælde, gennemført
af den svenske neurolog Lars E. Brattstrom ved Lunds
universitetshospital. 40 procent af dem, der havde haft
slagtilfælde af enhver type - som følge af blodpropper,
blødninger, tilstopninger eller halspulsåresygdom - havde
høje hornocysteinniveauer.
Ligeledes kunne engelske forskere, der undersøgte 7.
735 midaldrende mænd gennem en periode på 13 år,
konstatere, at jo højere hornocysteinniveauet var, jo
højere var også risikoen for et slagtilfælde -
uanset vægt, diabetes, kolesterol, forhøjet blodtryk eller
rygning! Faktisk havde de personer, der gik rundt med det
højeste hornocysteinindhold i blodet, tre gange større
risiko for at få et slagtilfælde end dem, der havde det
laveste indhold.
Homocystein er et varsel om Alzheimers sygdom!
Mindst lige så foruroligende er det, at høje
hornocysteinværdier er tegn på, at man hastigt er på
vej til at få Alzheimers sygdom. En ny undersøgelse,
udført af Robert Clarke ved Oxford University i England, viste,
at høje homocysteinværdier øgede risikoen for at
udvikle Alzheimers sygdom med hele 450 procent! Ikke overraskende havde
personer med Alzheimer også lavt indhold i blodet af folinsyre og
B12-vitamin, som neutraliserer homocystein. Lave niveauer af folinsyre
tredoblede risikoen for Alzheimer.
Endnu mere alarmerende var det, at jo højere indhold af
homocystein der var i blodet, jo hurtigere gik Alzheimers sygdom i gang
med at ødelægge hjernen. Hornocysteinets evne til at
fremskynde hjernens nedbrydning fremgik af hjernescanninger og af
dårligere og dårligere pointtal i test af intelligens og
hukommelse. Forskerne kunne visuelt kortlægge hentæringen
af bestemte tindingelapper i Alzheimerramte hjerner, og jo
højere hornocysteinværdier, jo større
vævssvind. Hos de personer, der havde de højeste
hornocysteinværdier, svandt en bestemt hjernelap omkring 20
procent ind i løbet af tre år, sammenlignet med kun 5
procent hos personer med lave værdier. Som forventet skred
Alzheimers sygdom også hurtigst frem hos personer med de laveste
folinsyre- og Bl2-værdier i blodet.
Nøjagtigt hvordan hornocystein fremmer Alzheimers
sygdom, kan man endnu ikke klart redegøre for, men nylige
forskningsresultater antyder, at kombinationen af sygdom i hjernens
blodkar og Alzheimer samvirker og gør skaderne på hjernen
alvorligere.
Desuden kan høje hornocysteinniveauer være et
sikkert tegn på for lavt indhold i blodet af den folinsyre, man
mener kan medvirke til at beskytte hjernen mod Alzheimers sygdom.
FAKTUM: For meget homocystein i blodet tredobler risikoen for
slagtilfælde og firdobler risikoen for at få Alzheimers
sygdom.
|
|