Også det forhold, om man er vegetar eller kødspiser, kan bestemme risikoen for at blive dement eller »senil« senere i livet. Faktisk kan indtagelse af kød mere end fordoble risikoen for, at man senere bliver dement, sammenlignet med hvis man er streng vegetar. Det er, hvad forskere ved Loma Linda University School of Medicine påviste, da de undersøgte 272 indbyggere i Californien som en del af en undersøgelse af syvendedagsadventister. Der var tydeligvis en forsinket forekomst af demens hos vegetarer. Hvad kan grunden være? Indvirker kød skadeligt på hjernen, eller har den store mængde grøntsager en beskyttende effekt på hjernen, muligvis ved at virke som antioxidanter? Svaret er formodentlig: Begge dele.

Kød indeholder både store mængder mættede fedtstoffer og jern, som kan beskadige hjerneceller. Det er for længst godtgjort, at jern optræder som katalysator ved at fremme dannelsen af hjerneødelæggende frie radikal-forbindelser. Indtagelsen af store mængder jern og kød har fået den tvivlsomme ære at være bidragende årsag til andre frie radikal-sygdomme - hjertelidelse og kræft. Det er overvejende sandsynligt, at det samme jern- og kødfremkaldte frie radikal-bombardement af hjernen fremmer de cellebeskadigelser, der fører til demens.

KORT OG GODT: Noget af det vigtigste, man kan gøre for at beskytte sin hjerne mod de gradvise svækkelser, der kan sætte ind allerede mellem 20- og 30-årsalderen, er at indtage en kost, der er rig på forskellige antioxidanter. Og det ser ud til, at det aldrig er for tidligt eller for sent at gå i gang. Indtagelse af antioxidanter, selv sent i livet, vil kunne medvirke til at rette op på den mentale svækkelse, der allerede har indfundet sig.

En test for antioxidant-underskud
En måde at finde ud af, om ens hjerne berøves beskyttende antioxidanter, er ved at få foretaget en analyse af blodet. En sådan analyse vil afsløre niveauet af forskellige antioxidanter, bl.a. E- og C-vitamin og desuden også Iycopen og coenzyrn Q10, i sammenligning med andre personer på samme alder og af samme køn. Den giver en antioxidant-profil for de vigtigste antioxidanter i ens blod og afslører dermed, om man spiser nok frugt og grøntsager og/eller tager nok tilskud.

Et af de laboratorier, som varmt anbefales af antioxidant-forskeren Lester Packer, er Pantox. Man kan kontakte dem på tlf. 1-888-726-8698 eller på deres hjemmeside: www. pantox.com.

Det koster omkring $300 at få foretaget testen, som naturligvis kræver, at man indsender en blodprøve, taget af sundhedsfagligt personale.

Sådan stjæler kalorier hjernen
Alle ved, at hvis man spiser alt for meget, får man mange ekstra kilo på sidebenene til skade for hjertets funktioner. Men at de ekstra kalorier også skulle være ekstremt farlige for hjernen, kommer nok som en overraskelse for de fleste. I takt med, at amerikanere bliver mere og mere overvægtige, stiger også udsigterne til hjerneskader på grund af almindelig aldring, og desuden også til Alzheimers og Parkinsons sygdom, siger forskerne. Den aktuelle fedmeepidemi kunne meget vel gå hen og blive til en hjernesvækkelsesepidemi i de kommende år, siger neurobiologen Mark Mattson, ledende hjerneforsker ved University of Kentucky's Sanders-Brown Center on Aging. Han betragter en nedskæring af kalorieindtaget som noget af det mest effektive, man kan gøre for at redde sin hjerne. Der foreligger overvældende beviser for, påpeger han, at et mindsket kalorieindtag kan medvirke til at dæmme op for de daglige småskader på hjernecellerne, som med årene vil true normalt aldrende hjerner, og desuden forværre tilstanden i hjerner, der er ramt af neurodegenerative lidelser.

Kalorier gør hjerner gamle før tiden!
Det er et ubestrideligt grundvilkår ved at blive gammel, at hvis man spiser mindre, forlænger man livet. Det er bevist igen og igen hos forsøgsdyr. Nedskæring af kalorieindtaget forsinker kort sagt aldringsprocessen overalt i kroppen, også i hjernen. En hjerne, der er blevet overfodret med alt for mange kalorier, ældes og beskadiges hurtigere. Når forsøgsdyr sættes på en kaloriefattig kost, hvor man skærer 30-40 procent af deres fødeindtag, lever de 30-50 procent længere end forventet. Sådanne dyr har normalt kun halvt så høj biologisk alder som normalt fodrede dyr af samme kronologiske alder. Alt ved dem er yngre, også deres hjerne og hukommelse.

En af forklaringerne er ganske simpelt et spørgsmålom forbrænding af kalorier. For at kunne omsætte kalorier, skal man forbrænde ilt, hvilket danner frie radikaler. Jo flere kalorier man indtager, i jo højere grad dannes der altså frie radikaler, som kan ødelægge celler, bl.a. hjerneceller. Jo hurtigere svækkes med andre ord de mentale evner. Dyr, der forbrænder færre kalorier i løbet af deres levetid, udviser langt færre frie radikal-skader på deres celler, når man undersøger dem, efter de er døde. Ud over at lægge låg på dannelsen af frie radikaler, styrker en lavere kostindtagelse i voldsom grad opbygningen af det indre antioxidant-forsvar ved at tilføre mere af det hjernebeskyttende superoxiddismutase og glutathion, som fjerner de frie radikaler, der ellers ville ødelægge hjernecellerne.

Et lille bevis fra menneskers verden: Indbyggerne på den japanske ø Okinawa, som gennem mange år indtog en kost med 17-40 procent færre kalorier end andre japaneres, havde 30-40 procent lavere forekomst af kroniske sygdomme, herunder neurodegenerative lidelser, som f.eks. Alzheimers sygdom.

Færre kalorier giver stærkere hjerner!
Fra en lidt anden indfaldsvinkel har Mattson klarlagt, at nedskæring af kalorieindtaget kan bidrage til at gøre hjerneceller immune over for skader og sygdomme på en helt anden måde. Han og hans kolleger har registreret bestemte molekylforandringer i hjerneceller hos dyr, der får en kaloriefattig kost. BemærkeIsesværdigt nok finder han, at grovæderi svækker eller disponerer hjerneceller for skader, og, omvendt, at nedskæring af kaloriemængden liver nervecellerne op og gør dem stærkere og mere modstandsdygtige mod skader. Dyr på smalkost har langt mindre tendens til at udvikle de symptomer på hjernecelleskader, der er karakteristiske for degenerative hjernelidelser, som f.eks. Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og Huntingtons chorea.

I nylige forsøg nedskar Mattson kalorieindtaget for unge rotter (to måneder gamle, svarende til femårsalderen for mennesker) med 30 procent, mens en anden gruppe rotter fik lov at æde så meget, de havde lyst til. Alle rotter blev derpå udsat for hjernetoksiner, som efterligner ødelæggelsen af hjerneceller i hippocampus, som det sker i forbindelse med Alzheimers sygdom, og ødelæggelsen af nerveceller i striatum, et område af hjernen, der rammes i forbindelse med Parkinsons sygdom. Bagefter blev dyrene oplært i at udføre forskellige hukommelses-, indlærings- og motoriske koordinationsopgaver. Det var ganske tydeligt, at de dyr, der havde indtaget forholdsvis få kalorier, klarede sig langt bedre i test af de mentale og motoriske funktioner. »De gavnlige virkninger ved at skære ned på kostens kalorieindhold var markante,« understregede Mattson.

Eksempelvis viste rotter, der frit kunne æde, hvad de ville, tegn på alvorlig hukommelsessvækkelse, mens rotter på smalkost udviste ringe eller intet hukommelsestab på trods af giftpåvirkningen af deres hjerner. I test af balance- og bevægelsesfærdigheder varede det tre minutter længere, inden de kalorieberøvede rotter faldt ned fra en langsomt roterende stang. Velfodrede rotter drattede ned efter mindre end et minut. Men det bedste bevis på beskyttelsen fik man, da dyrenes hjerneceller blev meget grundigt undersøgt efter deres død. Efter tre måneder havde de velfodrede rotter kun halvt så mange hjerneceller tilbage som de dyr, der havde været på smalkost! Det lavere kalorieindtag havde på en eller anden måde beskyttet deres hjerner mod omfattende ødelæggelser.

Perspektivet er naturligvis, at også menneskers hjerner kunne nyde godt af en nedskæring af kalorietallet. Og faktisk viser nye forskningsresultater, at det forholder sig sådan. For omkring ti år siden begyndte Richard Mayeux ved Columbia University College of Surgeons and Physicians at følge 1.500 sunde og raske personer for at undersøge betydningen af deres kost for udviklingen af degenerative hjernelidelser. Han har klarlagt, at kalorieindtaget faktisk betyder ganske meget. »Når man tager højde for kropsstørrelsen, havde personer, som indtog forholdsvis få kalorier, en betragteligt nedsat risiko for at udvikle Alzheimers sygdom,« fastslår han. Endvidere tilhørte de bedst »beskyttede« hjerner de personer fra lav-kaloriegruppen, der også indtog en fedtfattig, proteinrig og kulhydratrig kost. Færre kalorier nedsætter også risikoen for Parkinsons sygdom, oplyser han.

Mattson gør opmærksom på, at den »milde udsultning« med færre kalorier stressede hjernecellerne, så de voksede sig stærkere. »Det minder meget om det forhold, at jo mere man bruger sine muskler, jo stærkere bliver de, og jo mere modstandsdygtige over for skader bliver de. Dette gælder også for hjerneceller,« understreger han. Mattson antager, at når nervecellerne bliver udsat for stress, »tænder« de for bestemte gener, som forøger niveauet af vækstfaktor i hjernen, så cellerne bliver mere modstandsdygtige over for de skader fra frie radikaler, som fører til nedbrydning af hjernen.

Det tog en måned eller to på smalkost, før rotternes hjernebeskyttelse satte ind, nævner Mattson. Det svarer til flere år hos mennesker. For at opfylde de samme kalorienedskæringer som hos dyrene, skulle typiske amerikanere mindske det daglige kalorieindtag med 700-1.000 kalorier, så indtaget gik ned fra gennemsnitligt 2.500-3.000 kalorier pr. dag til 1.800-2.000 kalorier pr. dag. Mattson, som selv er 175 cm høj og vejer 57 kg, oplyser, at han dagligt indtager omkring 2.000-2.200 kalorier.

En drastisk nedskæring på kalorieindtaget er ikke noget nemt budskab at sælge til amerikanere, indrømmer Mattson. Men han mener, at det er værd at overveje den høje indsats - hjernen. Han og andre forskere er desuden på udkig efter smutveje, som f.eks. medicin eller andre, mindre drastiske fremgangsmåder, der vil kunne give mange af fordelene ved en nedskæring af kalorietallet, men få af de medfølgende prøvelser. Men selvom man ikke gennemfører strenge nedskæringer, vil reduktioner i et eller andet omfang kunne medvirke til at forebygge mentale svækkelser. Hver kalorie, man ikke sætter tillivs og ikke forbrænder, betyder, at færre frie radikaler vil kunne angribe hjernecellerne.

KORT OG GODT: Forbrænding af for mange kalorier svækker hjernecellerne og fremskynder hjernens aldring.

Koffein: Stimulans for hjernen?
Det er ikke til at komme uden om, at amerikanere er en nation af koffeinnarkomaner, og at det psykoaktive stof i høj grad påvirker vores hjerner. Mindst 80 procent af alle voksne i de vestlige lande indtager jævnligt koffein i så store mængder, at det kan påvirke hjernefunktionerne, udtaler eksperterne. Og så har vi endda ikke nævnt de millioner af børn, som ikke kan undvære deres koffeinoverfyldte colaer og andre læskedrikke.

Det store spørgsmål er, om koffein er godt eller dårligt for hjernen. Det afhænger helt af, hvordan ens hjerne reagerer på koffein.

De fleste mennesker føler sig mere glade og opvakte, mere klarhjernede og koncentrerede, mere energiske og produktive, ja, endda euforiske, efter en dosis koffein, erklærer eksperterne. Andre bliver nervøse, angste, får hovedpine og kan oven i købet risikere at opleve panikangst efter at have drukket kaffe eller indtaget kof fein. Det er som regel et spørgsmålom nedarvet biologisk individualitet. Det er også rigtigt, at de fleste mennesker, der jævnligt indtager koffein, til en vis grad oplever en lettere tilvænning, og det gælder også børn. Koffein besidder i begrænset omfang de samme egenskaber som centralstimulerende midler, dog uden disses alvorlige følgevirkninger, siger en del eksperter.

Der hersker ingen tvivl om, at koffein er en mild psykomotorisk stimulans, der fremkalder virkninger, som kvalitativt kan sammenlignes med meget lave doser af kokain og amfetamin, som giver den klassiske stimulation - følelse af forøget energi, velvære, nedsat søvnbehov, snakkesalighed, bedre omgængelighed og større koncentrationsevne. - Roland Griffiths, førende koffeinforsker, Johns Hopkins University School af Medicine

Derfor giver koffein hjernen et spark
Overraskende nok er koffein ikke noget typisk stimulerende middel. Den får ikke hjerneceller til at kvikke op, strenge sig an, være årvågne og yde bedre præstationer. Koffein virker snarere på en mere indirekte måde. I stedet for at udløse frigivelsen af opkvikkende kemiske forbindelser, blokerer den for virkningen af neurotransmitteren adenosin, som normalt fortæller hjernen, at den skal falde til ro og sove. Eftersom koffeinmolekylet kemisk set minder om adenosin, kan det slå sig ned i hjernecellers receptorområder, hvor det fortrænger adenosin. Dette forhindrer adenosinen i at bremse opstemthed, der er fremkaldt af »opkvikkende« neurotransmittere, som f.eks. dopamin. På denne måde kan koffein, forklædt som adenosin, narre hjerneceller til at forblive i en konstant tilstand af stimulerethed. Og der skal ikke meget koffein til. Eksperter fremhæver, at den mængde koffein, der findes i et par kopper kaffe, kan sætte halvdelen af hjernens adenosin-receptorer ud af spillet i et par timer, så hjernen holdes i højeste alarmberedskab.

Hvor meget stimuleres hjernen?
Selv små mængder koffein forøger årvågenhed og koncentration, lindrer træthed og forkorter reaktionstiden. Det blev fastslået ved nogle klassiske undersøgelser, gennemført ved Massachusetts lnstitute of Technology i slutningen af 1980'erne af Harris R. Lieberman og Richard Wurtman. De påviste blandt en gruppe mænd, at koffein i mængder varierende fra 32 milligram i en kulsyreholdig cola til 256 milligram i et 3½ dl-krus friskbrygget kaffe forbedrede præstationerne i test, der krævede årvågenhed, koncentration og hurtig reaktionsevne. Konklusionen var, at selv små mængder koffein er psykoaktive, men den optimale dosis synes at ligge på mellem 100 og 200 milligram - en til to kopper kaffe a 13/4 dl - indtaget om morgenen og igen sidst på eftermiddagen, når koffeinvirkningen er ved at fortage sig. Højere doser af koffein styrkede ikke hjernen yderligere.

KORT OG GODT: For at øge hjernens ydeevne er alt, hvad man har brug for, den mængde koffein, der er i en kop kaffe om morgenen og en kop kaffe midt på dagen. Forsøg på yderligere stimulering af hjernen med endnu mere koffein er som regel nytteløse og har den modsatte virkning.

En kop te er nok
Forbavsende nok kan man ved blot at drikke en enkelt kop te, der indeholder omkring 60 milligram koffein - rundt regnet det halve af indholdet i kaffe - øjeblikkeligt sætte skub i hjernen og herved sænke reaktionstiderne og forbedre præstationerne ved intelligensprøver. Engelske forskere fik for nylig forsøgspersoner til at drikke enten en kop te eller en kop varmt vand, tilsat 60 milligram koffein, eller de samme væsker, blot uden koffein. Umiddelbart efter gennemførte forskerne et 80 minutters program med en lang række test af de mentale præstationer. Forbløffende nok mindskedes forsøgspersonernes reaktionstider, minutter efter at de havde indtaget koffein. Det fremgik af deres hurtigere reaktioner på de mange test. Deres svar var desuden mere korrekte.

Andre nye engelske forskningsresultater bekræfter, at indtagelse af te (eller kaffe) flere gange om dagen faktisk medvirker til at styrke årvågenheden og forbedre de mentale præstationer. Indtagelse af en kop te eller kaffe kl. 9, kl. 14 og kl. 19 bevarede dagen igennem en høj årvågenhed og gode kognitive præstationsevner, som ellers typisk bliver gradvist dårligere. Hvis forsøgspersonerne kun drak vand i løbet af dagen, var der et konstant fald i deres årvågenhed og præstationsevner. Ydermere indtrådte den gavnlige indvirkning på hjernen meget hurtigt - den kunne spores inden for ti minutter. Forskerne mener, at den hjerneopkvikkende virkning ikke skyldtes koffeinen alene, men også andre biologisk aktive indredienser i teen eller kaffen.

Kan koffein styrke hukommelsen?
Der er en vis uenighed blandt forskerne, men en del forskningsresultater viser, at koffein kan skærpe hukommelsen. Forskere ved National Addiction Centre i London testede 9.003 voksne koffeinbrugere. De, der indtog mest koffein i form af kaffe, og i et noget mindre omfang i te, klarede sig bedre i en række kognitive test, herunder af reaktionsevne, sproglig hukommelse og visuelt-rumlig forestillingsevne, end personer, der ikke indtog koffein. Ældre mennesker fik en større mental stimulation af koffein end yngre mennesker, konkluderede forskerne.

Hollandske forskere kunne også påvise, at koffein styrker hukommelsen. Forskere ved Limburgs universitet i Maastricht fik 16 personer til at tage et lægemiddel, som nedsatte korttids- og langtidshukommelsen. Indtagelse af koffein rettede i væsentlig grad op på denne lægemiddelfremkaldte svækkelse. Forsøgspersoner, der drak to til tre små kopper kaffe (250 milligram koffein), genfremkaldte information fra deres langtidshukommelse og kunne huske ord i test af deres korttids- og langtidshukommelse på normal måde; deres læsehastighed og visuelle søgeadfærd forbedredes også næsten op til det niveau, de havde, inden de indtog lægemidlet. Forskerne mente, at hukommelsesforbedringen skyldtes en stimulation af den "cholinerge aktivitet«, dvs. forøgelse i "hukommelses«-neurotransmitteren acetylcholins aktivitet, som finder sted, påpeger de, når koffein blokerer for adenosin.

Italienske forskere har desuden påvist, at koffein forbedrer hukommelsesfunktionen hos forsøgsdyr, når det gælder forøget evne til at huske, hvordan de finder vej gennem labyrinter. Men koffein forbedrede hukommelsen på andre måder end ved blokering af adenosin, konkluderede forskerne.

Endnu en grund til, at koffein vil kunne styrke hukommelsen, er, at det fremkalder en øget adrenalinstrøm, som klarer tågede hjerner. Adrenalinet udløser desuden en stigning i blodsukkeret (glukose), som igen fremmer en øget frigivelse af den hukommelsesstyrkende neurotransmitter acetylcholin.

Richard Restak fra George Washington University, en autoritet inden for hjerneforskning, anbefaler et »fornuftigt forbrug af koffein« som en hjælp for ældre mennesker til at kompensere for en langsommere hjernefunktion.

De tre vigtigste koffeinkilder
Kaffe, brygget          Omkring 70 milligram koffein pr. dl.
Et                            Omkring 18 milligram koffein pr. dl.
Cola                         Omkring 14 millgram koffein pr. dl.