Det lyder utroligt, at den mængde tomater, man indtager livet igennem, skulle kunne medvirke til at bestemme, hvor vital ens hjerne er i alderdommen. Men det er, hvad opsigtsvækkende forskning, gennemført af David Snowdon ved Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky, klart har påvist. Snowdon er leder af en løbende undersøgelse af ældre nonner, hvoraf mange er over 100 år gamle. Han har opdaget, at jo mere lycopen - en kraftig antioxidant - de havde i blodet, jo større mental skarphed udviste de i alderdommen. Lycopen kan man stort set kun få fra en kilde, nemlig tomater.

I Snowdons undersøgelse af 88 kvinder i alderen 77-98 år var dem med det laveste lycopenindhold i blodet de dårligste til at tage vare på sig selv i alderdommen - dårligst til at gå, tage bad, klæde sig på og spise selv. Kvinder med en sådan »lycopenmangel« havde næsten fire gange større behov for hjælp end dem, hvis lycopenindhold i blodet lå over gennemsnittet. Snowdon antager, at antioxidanten lycopen i tomater medvirker til at neutralisere frie radikal-forbindelser overalt i kroppen, herunder hjernen, så denne bevares intakt og fungerer bedre og længere. Faktisk var stærkt nedsatte kognitive funktionsevner, der må antages at være en følge af skader i hjernen efter frie radikaler, et sikkert forvarsel om et fremadskridende tab af uafhængighed i dagliglivets forskellige aktiviteter.

Også vandmelon og lyserøde grapefrugter indeholder en del lycopen, men langt den vigtigste kilde er tomat, især forædlede tomatprodukter, som f.eks. tomatpure, tomatsauce og dåsetomater.

En nylig italiensk undersøgelse viste, at indtagelse af tomatpure med 16,5 milligram lycopen dagligt gennem 21 dage fik blodets antioxidant-kapacitet til at stige voldsomt. Antallet af frie radikalskader på cellernes DNA (arvemateriale) faldt med hele 33 procent.

Her findes det hjernebeskyttende lycopen
30 GRAM
Tomatpure                             16 mg
Tomatketchup                          5 mg
Spaghettisauce                          5 mg
Tomatsauce                              5 mg
Tomater, på dåse                      3 mg
Tomatsuppe                              3 mg
Tomatjuice                                3 mg
Grøntsagsjuice                          3 mg
Vandmelon                                1 mg
Lyserød prapefrugt                    1 mg
Friske tomater                  under 1 mg

Te - en drik for tænkende mennesker!
Te er en forbløffende kilde til antioxidanter. Ved at drikke te kan man fylde sin hjerne med antioxidanter og derved bidrage til at forsinke svækkelse af hjernen. Der foreligger forskningsresultater, der viser, at te kan mindske risikoen for slagtilfælde. En undersøgelse af 6.000 japanske kvinder viste, at der blandt dem, der drak mindst fem kopper grøn te om dagen, kun var halvt så mange slagtilfælde som blandt kvinder, der drak mindre. Hollandske forskere har klarlagt, at ældre tedrikkere (et par kopper om dagen) nedsatte risikoen for dødelig hjertelidelse til det halve. Dette tyder stærkt på, at te bidrog til at holde blodkarrene sunde og raske, især de småbitte blodkar, der forsyner såvel hjerne som hjerte med næring.

Anden forskning viser, at te kan hindre den frygtede »lipid-peroxidering«, som er første trin på vejen til ødelæggelse af hjerneceller.

Prior og Cao fra Tufts University har analyseret antioxidant-kapaciteten for forskellige typer te på markedet. Første overraskelse var, at prøver af sort te i gennemsnit havde omkring 80 procent større antioxidant-kapacitet end grønne teblade. Men en del grønne teer havde næsten lige så høje ORAC-værdier som den sorte te, der lå højest på skalen. Antioxidant-kapaciteten for både sort og grøn te viste meget store udsving. Nogle forskere, især i Japan, fremhæver grøn te, fordi den indeholder fire gange mere af en bestemt antioxidant, epigallocatechin-gallat (EGCG), end sort te. Men alt i alt ligger sort te højest, hvad angår samlet antioxidantvirkning, ifølge Tufts-forskernes analyser.

Antioxidant-kapaciteten afhænger desuden af, hvor længe teen trækker. lufts-forskerne lod en pose sort og en pose grøn te trække i 13/4 dl kogende vand. I løbet af fem minutter var omkring 85 procent af poseteens potentielle antioxidantmængde blevet frigivet.

De sidste 15 procent blev frigivet efter endnu fem minutters trækketid. Resultat: En portion på 13/4 dl sort eller grøn te, som har trukket i fem minutter, bidrager i gennemsnit med 1.246 ORAC-enheder! Det er helt oppe på niveau med spinat og jordbær, som bevisligt har bremset hjernesvækkelser hos dyr.

Der hersker ingen tvivl om, at te-antioxidanter kommer ind i blodbanen. En undersøgelse, gennemført af italienske forskere, viste, at man ved at drikke en enkelt kop stærk sort eller grøn te kunne øge antioxidant-aktiviteten i blodet med 41-48 procent. I denne undersøgelse fremkaldte grøn te den højeste antioxidantaktivitet efter 3o minutter og sort te efter 50 minutter. Antioxidant-niveauet forblev højt i omkring 1½ time, hvorefter det vendte tilbage til normalen.

Te uden antioxidanter!
Hvis man er på udkig efter gode antioxidanter til hjernen, skal man gå langt uden om pulver-teblandinger, isteer på flaske eller urteteer. De giver meget ringe eller ingen antioxidant-aktivitet, ifølge analyser fra Tufts University. Almindelig te med koffein giver også større antioxidant-beskyttelse end koffeinfri te. Test på Tufts viste, at frisklavet koffeinfri te kun indeholdt halvt så mange antioxidanter som frisklavet almindelig te med koffein.

En nylig Tufts-analyse af 20 forskellige urteteer fandt kun en med nævneværdig antioxidant-aktivitet. På samme vis kunne engelske forskere for nogle år siden heller ikke finde nogen antioxidanter i et par dusin forskellige urteteer. Urteteer kan have bestemte medicinske egenskaber, men man skal ikke regne med, at de beskytter hjerneceller eller andre celler mod angreb fra frie radikaler. Ønsker man hjernebeskyttelse, skal man drikke den ægte vare.

I andre undersøgelser af tes antioxidant-egenskaber fandt forskeren Andrew Waterhouse fra University of California i Davis, at te indeholder samme mængde af nogle antioxidanter, man kalder catechiner, som rødvin. Han kom frem til, at et glas rødvin indeholder 300 milligram catechiner, en kop grøn te 375 milligram og en kop sort te 210 milligram. Waterhouse oplyser, at man ved at drikke te får lige så stor antioxidant-beskyttelse som ved at drikke rødvin.

Iste kan have lige så stor antioxidant-værdi som varm te, hvis man brygger den på teposer eller teblade - og derpå tilsætter is. Tepulver-blandinger er helt værdiløse - de indeholder ingen antioxidanter, viser Tufts-analyser.

KORT OG GODT: Almindelig te (lavet på teposer eller teblade) er en hurtig, nem, kaloriefri kilde til antioxidanter for hjernen. Pulverte, te på flaske og urteteer giver næsten ingen antioxidantaktivitet.

Advarsel: TiLsætning af et par teskefulde mælk til en kop te kan medvirke til at frigive antioxidanter, ifølge forskning, gennemført af John Weisburger fra American Health Foundation. Men tilsætning af større mængder mælk er skadelig, da dette har en tendens til at neutralisere teens antioxidanter.

Chokolade som hjerneføde!
Overraskende nok indeholder chokolade antioxidanter, som er med til at beskytte hjernen mod aldring og sygdomme, og desuden andre psykoaktive kemiske forbindelser, som giver øget velbefindende. Faktisk gjorde forskere fra Harvard University for nylig opmærksom på, at mennesker, der spiser chokolade, lever i gennemsnit et år længere. Den mulige årsag kan være chokoladens store indhold af antioxidanter.

Ved en nylig kemisk analyse af chokolade fandt Waterhouse fra University of California, at den indeholder polyfenoler - den samme kategori af antioxidanter, som man finder i rødvin, te og frugt og grøntsager. Faktisk vurderede han, at fenolerne i chokolade havde kraftigere antioxidant-virkning end fenoler i rødvin, i nogle tilfælde næsten dobbelt så kraftig. Waterhouse registrerede 205 milligram fenolforbindelser i 45 gram chokolade - nogenlunde samme mængde, som man får ved at drikke 13/4 dl rødvin. To spiseskefulde kakao, typisk den mængde, der bruges til en kop varm chokolade, indeholder 145 milligram fenoler. Mørk chokolade indeholder mest; i hvid chokolade er der ingen. Ved samtidig at spise mørk chokolade og drikke rødvin vil man øge antioxidantaktiviteten mere, end hvad man ville forvente ved blot at addere antioxidant-mængden i hver af disse fødemidler, påpeger Waterhouse.

Nylige japanske forsøg klarlagde, at de tilstedeværende antioxidanter i kakaosmør, en af de vigtigste ingredienser i chokolade, er forskellige catechiner, som man længe har vidst er de aktive antioxidant-stoffer i både grøn og sort te. Faktisk fandt de japanske forskere, at de antioxiderende polyfenoler udgjorde hele 7-13 procent af kakaosmør, der var indhentet fra en række leverandørlande. Dette betyder, understregede de, at chokolade vil kunne beskytte mod den forfærdelige »lipid-peroxidering«, der både kan ødelægge hjernecellers fedtholdige membraner og gøre blodets fedtstoffer giftige. Yderligere test viste, at fenoler, der er udtrukket af chokolade, faktisk dæmpede frie radikalers ødelæggelser af celler i blodprøver fra mennesker.

Humørændrende stoffer i chokolade!
Ved at spise chokolade kan man også give sin hjerne et stemningsløft. Chokolade er et af de bedste fødemidler til at hæve humøret, fastslår den engelske forskningspsykolog David Benton fra University of Wales-Swansea. For at eftervise det gennemførte han undersøgelser, hvor han spillede elegisk sørgemusik, som hensatte studerende i en deprimeret sindsstemning. Derpå gav han dem enten mælkechokolade eller carob, en chokoladeerstatning. Han fandt, at de, der fik chokolade, oplevede en bedring i humøret. Desuden steg deres chokoladehunger, i takt med at humøret sank. Chokoladeerstatningen, carob, havde ingen virkning.

Benton påpeger, at chokolade, ud over serotoningavnligt sukker og beroligende fedtstoffer, indeholder en række farmakologisk aktive kemiske forbindelser, der stimulerer centralnervesystemet, herunder fenyletylamin, der på visse måder minder om amfetamin, et velkendt centralstimulerende middel.

Endvidere fremsatte forskere ved Neurosciences Institute i San Diego for nylig en anden spændende hypotese om årsagen til chokolades greb om hjernen. Chokolade kan have de samme sindsberoligende virkninger som marijuana. Forskerne opdagede, at nyopdagede indholdsstoffer i kakaopulver og chokolade er kemisk beslægtede med anandamid, som binder sig til de samme receptorer på hjerneceller som marijuana. Dette betyder, at kemiske forbindelser i chokolade måske kan aktivere receptorer for marijuana og dermed efterligne dets psykoaktive virkning med forstærkede sanseindtryk og eufori. Hvis man fik tilført tilstrækkeligt med anandamid-forbindelser til hjernen ved at spise chokolade, ville det måske kunne give en »forbigående følelse af velvære«, hvilket ville være en medvirkende forklaring på, hvorfor mange mennesker føler stærk trang til chokolade, konkluderede forskerne.

Andre forklaringer på, hvorfor chokoladetrangen kan være så stærk, især hos kvinder: Sukkeret i chokoladeholdige fødemidler øger niveauet af den humørhævende neurotransmitter serotonin. Fedtet øger mængden af andre kemiske forbindelser i hjernen, endorfiner, som forstærker følelsen af psykisk velvære.

Chokolade kan endda være mere vanedannende for hjerneceller end alkohol. I forsøg har en del dyr en tendens til at nedsætte deres indtagelse af alkohol, når de også får mulighed for at vælge en chokoladeholdig drik.

Vælg rødvin!
Hvis man drikker alkohol, viser forskningsresultater, at det bedste valg er et dagligt glas vin, helst rødvin, til maden. Rødvin er i modsætning til hvidvin fyldt med antioxidanter, der vil kunne bidrage til at beskytte hjernen mod skader fra frie radikaler, mod slagtilfælde og mod aldersbetinget hukommelsessvækkelse. På den anden side kan overdreven indtagelse af enhver form for alkohol, også rødvin, dræbe hjerneceller, hvilket fører til hjernesvind, svækkelse af de kognitive funktioner og demens. Svær beruselse er særlig skadelig for hjernen og vilofte kunne udløse slagtilfælde. Men i beherskede mængder virker alkohol betændelseshæmmende og sætter mængden af den gavnlige HDL-kolesterol i vejret, hvilket kan bidrage til at skåne blodkarrene mod ødelæggelse. Hemmeligheden bag rødvin synes at være dens høje koncentrationer af antioxidanter, som ikke er til stede i andre alkoholiske drikke.

Blandt en stor gruppe på 3.700 franske mænd og kvinder, alle over 65 år gamle, havde de, der drak vin i moderate mængder, kun 18 procent så stor risiko som dem, der slet ikke drak, for at opleve alvorlig intellektuel svækkelse med alderen (demens). Disse vindrikkere løb endvidere kun en 25 procent så stor risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Undersøgelsen blev gennemført af den franske forsker Jean Marc Orgogozo, leder af neurologisk afdeling ved L'Hopital Pellegrin i Bordeaux. Han havde tidligere påvist, at den samme gruppe moderate vindrikkere klarede sig bedre end afholdende personer i en test af de kognitive funktioner. Størstedelen af den vin, der drikkes i Frankrig, er rødvin.

Danske forskere har for nylig fundet, at moderate vindrikkere havde lavere risiko for at få slagtilfælde.

Alkohol som hjernestyrker!
Undersøgelser har klarlagt, at for meget alkohol kan skade hjernen. En nylig undersøgelse ved Indiana University School of Medicine viste, at ældre med et mådeholdent indtag af alkohol (højst fire genstande om ugen) klarede sig lidt bedre i test af tænkeevnen end personer, der slet ikke drak alkohol. Men de, der drak ti genstande eller derover om ugen, klarede sig dårligere i de kognitive test end afholdende personer.

Bemærk: Man behøver ikke alkohol for at få gavnlige antioxidantvirkninger fra drikke. Rød druesaft og te kan give lige så meget som rødvin - og helt uden alkohol.

Fem grunde til, at rødvin i moderate mængder kan gavne hjernen!
Tilfører antioxidanter Rødvin har et overordentlig højt indhold af antioxiderende polyfenoler, især anthocyaniner; hvidvin og mørkt øl indeholder også en del antioxidanter; spiritus, som f.eks. vodka, gin og whisky, indeholder meget få eller slet ingen. Antioxidanterne medvirker til at beskytte hjernecellerne mod angreb fra frie radikaler, genetiske skader, funktionssvigt og død.

Beskytter blodkar: Alkohol øger mængden af den gavnlige HDL-kolesterol og sænker samtidig mængden af den skadelige LDL-kolesterol en smule. De antioxiderende polyfenoler i rødvin virker koagulationshæmmende, blodpropopløsende og blodkarudvidende. Derfor vil et glas rødvin om dagen, især til maden, kunne mindske plakdannelser i halspulsårerne og forebygge slagtilfælde som følge af blodpropper i hjernens blodkar.

Bekæmper betændelsestilstande: Alkohol har i sig selv betændelseshæmmende virkning, som er vigtig, fordi betændelsestilstande i hjernen bidrager til ødelæggelse af blodkar og hjerneceller og muligvis også fremkaIder Alzheimers sygdom.

Øger mængden af østrogen: Vin hæver niveauet af østrogen, som også er en antioxidant, der menes at medvirke til beskyttelse mod mental svækkelse og Alzheimers sygdom. Judith s. Gavaler fra Oklahoma Medical Research Foundation har påvist, at plantehormoner i alkoholiske drikke fremkalder østrogenaktivitet. Mest virkningsfuld er rødvin. Hun demonstrerede, at et glas rødvin, efter at al alkohol var fjernet, udløste en østrogen-respons hos 92 procent af kvinder over den fødedygtige alder; værdierne for 3½ cl bourbon var 83 procent og for en dåse øl eller et glas hvidvin 77 procent. Mere end en genstand dagligt gav ingen større østrogenvirkning, hvilket tyder på, at dette kan være den optimale dosis, oplyser Gavaler.

Blokerer for dannelsen af AGE'er: Nye forskningsresultater tyder på, at alkohol hæmmer skadelige protein-sukkerreaktioner i cellerne. Disse reaktioner fremskynder cellers aldring, hukommelsessvækkelse og en dårligere mental funktionsevne, ja, selv hjernelidelser og demens.