Hvis man ikke ammer, er alternativet modermælkserstatning. Ulykkeligvis er det et skidt valg. De modermælkserstatninger, der sælges i USA, er i skrivende stund ikke tilsat DHA-omega-3-fedtsyrer, stik imod anbefalinger fra WHO om, at modermælkserstatninger bør have samme sammensætning som brystmælk. Mange videnskabelige kredse, bl.a. WHO/FAO's Ekspertkomite for Fedtstoffer og Olier i Human Ernæring, anbefaler, at DHA og arachidonsyre tilsættes modermælkserstatninger. Sådanne berigede produkter har man faktisk kunnet få i Europa og Asien i årevis. Man kan få dem i Mexico, men ikke i USA eller Canada.

»Det er en skandale, at modermælk.serstatninger ikke er berigede med omega-3-fedtsyrer. Ved at undlade at give børn omega-3-tedtsyrer udsætter vi dem for sindslidelser, hjernesvigt, lav intelligens, lavt præstationsniveau og antisocial adfærd.« - Andrew Stoll, Harvard University

»Eukanuba [amerikansk hundemadsproducent] tilsætter omega-3tedtsyrer til deres hvalpemad. Jeg synes det er dybt forstemmende, at vores hvalpe, men ikke vores spædbørn, kan få det.« - Barbara Levine, professor i ernæring, Cornell University

»Blandt specialister på dette område hersker der stort ,set enighed om, at DHA bør tilsættes modermælkserstatning, og at dette vil mindske forskellen mellem modermælk og modermælkserstatning.« - Norman Salem, ledende forsker, National lnstitutes of Health

Modermælkserstatning forkrøbler spædbørns hjerner!
Megen forskning viser, at typiske amerikanske modermælkserstatninger uden indhold af omega-3-fedtsyrer er en dårlig erstatning for modermælk og ikke giver spædbørns hjerner de livsnødvendige fedtsyrer, de har så hårdt brug for. Ved at undlade at forsyne den nyfødte hjerne med de rigtige fedtstoffer kan vi fremkalde lavere intelligens og nedsat synsevne hos vores børn.

Manglen på hjernefedtstoffer er mest katastrofal for for tidligt fødte børn, fordi deres hjerner ved fødslen endnu ikke er fuldt udviklede. Derfor er det endnu mere afgørende at tilsætte de rigtige fedtstoffer til modermælkserstatning til disse børn. Undersøgelser viser, at når sådanne spædbørn får modermælkserstatning med DHA-fedtsyrer, bliver de hurtigere til informationsbehandling end spædbørn, der blot har fået standardprodukter. De spædbørn, der fik DHA, havde desuden også en bedre visuelopmærksomhed i etårsalderen. I visuel sanseskarphed lå de næsten på højde med spædbørn, der havde fået brystmælk. Det samme gør sig gældende for børn, der fødes til normal tid; standard-modermælkserstatninger sætter spædbørn i underskud med DHA.

Sikkert bevis!
Nagelfaste beviser på, at modermælkserstatninger, der indeholder DHA og arachidonsyre, styrker spædbørns intelligens, leveres af en ny undersøgelse, gennemført af psykologer ved universitetet i Dundee i Skotland. Peter Willatts og hans kolleger undersøgte 44 spædbørn i 10-månedersalderen, som havde fået to forskellige modermælkserstatninger i de første fire måneder af deres liv. Den ene halvdel fik et kunstigt produkt uden de rigtige hjernefedtstoffer, mens den anden fik et produkt der var beriget med langkædede fedtsyrer i form af DHA og arachidonsyre. Tanken var at teste evnerne til at løse opgaver ved at videofilme og derpå bedømme, hvordan et spædbarn bevidst arbejdede sig gennem tre trin for at finde et stykke skjult legetøj.

Det var helt tydeligt at spædbørn, der havde fået fedtsyreberiget modermælkserstatning, greb opgaven an på en klogere måde. Faktisk var sådanne spædbørn tre gange bedre til at løse opgaven og finde frem til det skjulte legetøj end spædbørn opflasket på standardproduktet uden fedtsyrer. Det betyder, at de spædbørn, der havde nydt godt af langkædede fedtsyrer, havde bedre hukommelses- og opmærksomhedsspektre, hvilket satte dem i stand til at planlægge deres hensigter og føre dem ud i livet. Bedre problemløsning på dette alderstrin betyder højere IQ-niveau senere i livet fastslår forskerne.

Den sandsynligste forklaring på spædbørnenes højere intelligens og præstation er den, at ophobningen af langkædede fedtsyrer i centralnervesystemets cellemembraner sætter fart i informationsbehandlingen. Dette vil styrke hjernens effektivitet så spædbørnene bliver hurtigere til at planlægge og gennemføre en løsning, inden de bliver afledt og glemmer det endelige mål. Endvidere fremskynder langkædede fedtsyrer modningen af den præfrontale hjernebarks celler - klogskabscentret - der bruges til at udvise opmærksomhed og tænke.

KORT OG GODT: Uanset hvordan den underliggende mekanisme end skal forklares, så havde spædbørn, som i de første fire levemåneder fik tilført hjerne-fedtsyrer, en højere intelligens et halvt år senere.

Spædbørn har desuden tidligt i livet brug for DHA og arachidonsyre i enten modermælk eller beriget modermælkserstatning for at sikre opbygningen af de neurologiske netværk, der er nødvendige for et optimalt syn senere i livet. Det fremhæver forskere fra Retina Foundation of the Southwest og Southwestern Medical Center ved University of Texas i Dallas. Ved en test i treårsalderen klarede 93 procent af den gruppe, som var blevet ammet sig perfekt i visuel genkendelse, sammenlignet med blot 63 procent af de børn, som havde fået komælksbaseret modermælkserstatning. Ydermere havde spædbørn, der fik DHA-beriget modermælkserstatning i de første 17 uger, et skarpere syn i etårsalderen end spædbørn, der fik gængs modermælkserstatning. Spædbørn, der havde fået DHA, kunne se, hvad der svarer til en linje bedre på en typisk synstavle!

Dette tyder på, fremhæver forfatteren Dennis R. Hoffman, at DHA alene eller sammen med arachidonsyre, givet i en helt afgørende tidlig udviklingsperiode, fremkalder de langtidige ændringer i den underliggende neurale struktur, der er nødvendige for »en optimal udvikling af menneskets hjerne og synsevne."

FAKTUM: Mere end 70 procent af USA's årlige fire millioner nyfødte lever i tremånedersalderen hovedsagelig på modermælkserstatning.

Sådan tilberedes hjerneopbyggende modermælkserstatning!
Hvis man bruger en standard-modermælkserstatning, skal man sørge for, at ens spædbarn på en eller anden måde også får den hjerneopbyggende DHA. Det letteste er nok at købe DHA-kapsler i en helsekostforretning. Nogle er fremstillet på grundlag af fiskeolie, andre ud fra havalger. En slags, NeurominsTM, fremstilles af Martek Biosciences Corporation og sælges i bløde gelatinekapsler med et indhold af DHA på henholdsvis 100 og 200 milligram;

sidstnævnte dosis er fremstillet specielt med henblik på gravide og ammende kvinder og er blevet testet ved kliniske undersøgelser. DHA'et er udvundet direkte af mikroskopiske havalger, som er fisks fødekilde til DHA. Det er dermed et vegetarisk produkt som kan tages af alle, der ikke ønsker at spise fisk eller fiskeprodukter. Både gravide og ammende kan tage kapsler.

Man kan også prikke hul på kapslerne og klemme indholdet ud i modermælkserstatningen. WHO anbefaler, at spædbørn får 20 milligram DHA pr. 2,2 pund kropsvægt. En enkelt 100 milligrams kapsel hver anden dag vil med andre ord være tilstrækkeligt til en nyfødt der vejer fra seks tilotte pund. Efter at et spædbarn har nået vægten tyve pund, kan man tilsætte en 100 milligrams kapsel hver dag, siger eksperterne.

På denne måde vil man uden besvær kunne hæve et spædbarns indtag af DHA til de niveauer i modermælk og modermælkserstatninger, som bevisligt skaber klogere og bedre hjerner.

KORT OG GODT: Alt i alt er fiskeolie livsnødvendigt for, at mennesker i alle aldre kan få en optimalt fungerende hjerne. Spis fisk eller tag fiskeolietilskud, som fås på apoteker eller i helsekostforretninger. Ved at tage 300 milligram EPA- og/eller DHA-omega-3fedtsyrer får man samme mængde fiskeolie, som hvis man spiser en portion mediumfede fisk.

Sukkers dobbeltrolle: hjernestyrker og hjernesvækker!
Det kommer måske bag på mange, at hjernen er helt syg efter de søde sager i blodet. Vores nerveceller fungerer kun optimalt hvis mængden af blodsukker ligger inden for et normalt interval - ikke for meget og ikke for lidt. Faktisk er intet mere livsvigtigt for hjernen end glukose, den type sukker, der cirkulerer i vores blod og celler, og som i høj grad er afhængigt aL hvad vi spiser. Nerveceller kan ikke overleve og trives uden blodets glukose - det som man normalt kalder »blodsukker". Det er naturens egen »klogskabsmedicin" og humørregulator. Det kan styrke vores hukommelse, koncentration og indlæringsevne. Det kan hæve humøret og mindske pirrelighed. Mangel på blodglukose kan hæmme hjernefunktionerne og føre til hjernesvigt. Men for store mængder blodsukker kan også være yderst skadelige. De kan skade hjernevirksomheden og hukommelsen. De kan forstyrre funktionerne i sårbare unge hjerner og ødelægge hjernecellernes arkitektur, så man hurtigere svækkes psykisk, efterhånden som man bliver ældre.

KORT OG GODT: En af de vigtigste hemmeligheder bag en optimalt fungerende hjerne er at spise på en sådan måde, at hjernecellerne hele tiden har adgang til de nødvendige mængder af blodsukker.

Hjernens højeffektive brændstof
Sukker i form af glukose er så uendelig vigtigt fordi det er drivmiddel for hjernen. Faktisk er glukose hjernens eneste kilde til brændstof. Andre celler kan om nødvendigt omdanne fedtstof og protein til glukose, men det kan hjerneceller ikke. Uden sin forsyning med glukose strejker hjernen. Utroligt nok kan hjernen, selv om den kun udgør omkring 2 procent af kropsvægten, forbruge 20-30 procent af kroppens samlede energi. Endvidere oplagrer hjernen så lidt glukose eller energi, at det ville være forbrugt på mindre end ti minutter, hvis lagrene ikke blev fornyet!

Sukker: Hvad kaldes det?
Ordet sukker kan være forvirrende, fordi dets betydning er så bred og I omfatter både sukkeret i kosten og sukkeret i blodet. Det sukker, man spiser, kaldes teknisk set for kulhydrat. Der er to former for kulhydrater: simple kulhydrater, bl.a. sakkarose eller melis, og komplekse kulhydrater, som også kaldes stivelse, og som f.eks. findes i kartofler, kornprodukter, frugter og andre grøntsager.

Sakkarose er raffineret hvidt sukker eller melis.
Fruktose er sukkeret i frugter.
Glukose er sukkeret i blodet. Hovedsagen er, at alle former for sukker og stivelse, og desuden en del fedtstoffer og proteiner, ender som glukose i blodbanen, efter de er blevet fordøjet og nedbrudt. Glukose er det brændstof, som kroppen og hjernen fungerer på. (Desuden fås koncentreret glukose i væske- eller pulverform på apoteker og i helsekostforretninger; denbruges i eksperimentelle undersøgelser.)

Hvert eneste sekund opsuger hjernecellerne glukose fra hjernens blodkar og transporterer det ud til de tusindvis af bittesmå energifabrikker i hver hjernecelle, man kalder mitokondrier. Der omsættes glukosen og forbrændes som brændstof, så hjernen kan udføre sine vigtige funktioner. Hvis hjernecellerne ikke kan få nok glukose eller ikke kan forbruge den tilstedeværende glukose ordentligt bliver forbrændingen mindre intens, hvilket fører til en slags energikrise. I det store perspektiv kan slutresultatet blive svigtende hukommelse, nedsat humør eller andre forstyrrelser i hjernefunktionerne. En perfekt fungerende hjerne har brug for en ganske bestemt mængde glukose. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at megen nyere forskning i hjernens funktioner fokuserer på at få de rette mængder glukose frem til hjernecellerne. Glukoseproblemer kan skade hukommelsen, opmærksomhedsspændvidden og koncentrationen, øge irritabiliteten og fremme udviklingen af demens og Alzheimers sygdom.

Hvordan kommer den uhyre vigtige glukose over i blodet? For det meste ved indtagelse af søde sager og stivelse, også kaldet kulhydrater. En mundfuld sukker eller stivelsesholdige kartofler, brød eller pasta nedbrydes i tyndtarmen til glukosemolekyler, som derpå overføres til blodet og hjernen. Alle kropsceller skal forbrænde tilført glukose for at overleve, men hjernen er det organ, som er allermest afhængig af den. Som Jennie Brand-Miller, kulhydratekspert og lektor i ernæring ved University of Sydney i Australien, siger: »Kroppen sørger for at opretholde det bestemte niveau af glukose i blodet som hjernen og centralnervesystemet kan fungere på.«

Dette ejendommelige sukkerstof, glukose, er vores livline, præcis ligesom ilt er det. Og præcis ligesom ilt har glukose sine indbyggede ulemper. Den kan beskadige og ødelægge celler. Som den verdenskendte biokemiker, Lester Packer fra University of California i Berkeley, siger: » Vi kan ikke leve uden ilt eller glukose, men begge disse stoffer kan også være yderst giftige." På grund af naturens store plan, der blev udformet for millioner af år siden, påpeger han, lever vi hele vores liv på sukkerets og iltens betingelser. Vores indsigt i og evne til at udnytte disse to uhyre vigtige stoffer er i højeste grad bestemmende for, hvordan vores celler, herunder vores nerveceller, fungerer, og hvor følsomme vi er over for den aldrings- og sygdomsfremkaldte hærgen, der kan stjæle vores hjerner.

Tre regler for hjernesukker
Her er tre vigtige ting, man bør vide om blodsukker (glukose) og hjerner:

1. For at opnå optimale hjernefunktioner skal man prøve at opretholde »normale« niveauer af glukose i blodet; alt for høje eller lave niveauer hæmmer de mentale funktioner.

2. Udsving i blodets indhold af glukose medvirker til at regulere tænkeevne og humør - hvordan man tænker og føler. Mængden af glukose i blodet ændrer hukommelse, indlæringsevne og stemningsleje. Den er desuden bestemmende for, hvor udsat man er for at få diabetes, skader på blodkarrene, slagtilfælde, demens og muligvis Alzheimers sygdom.

3. Man kan i høj grad påvirke udsvingene i blodets glukoseindhold gennem det man spiser. Kulhydrater - søde sager og stivelse - har langt den mest direkte og dybtgående indvirkning ved at tilføre den glukose, som hjernen har brug for.

KORT OG GODT: Vores blodsukker stiger og falder, alt efter typen og mængden af de kulhydrater - søde sager og stivelse - vi spiser. Kulhydrater omdannes i kroppen til glukose, som cellerne, bl.a. hjernecellerne, bruger som brændstof. Hvis man ved, hvordan man skal manipulere med sit blodsukker, kan man i meget høj grad påvirke sin hjernes intellektuelle og følelsesmæssige funktioner.

Blodsukkeret: En nøgle til hukommelsen!
Hvis mængderne af sukker i blodbanen bliver unormalt lave eller høje, kan det gå ud over hukommelsen og indlæringsevnen, som det er påvist gennem mange forskningsresultater. Førende pionerer på dette felt er forsker-ægteparret Paul Gold og Donna Korol tidligere ved University of Virginia, nu ved Binghamton University i New York State. I en række forsøg med dyr og mennesker har de demonstreret at mængden af blodsukker er af afgørende betydning for hukommelsen - evnen til at oplagre ny information og genfinde og fremkalde den senere - hos folk i alle aldre, især blandt ældre. »Kurven er U-formet" understreger Gold. For lidt blodsukker hæmmer hukommelsen, og det samme gør for meget blodsukker. Hvordan stigninger i blodsukkeret efter indtagelse af kulhydrater påvirker hjernen, oplyser han, afhænger af en række faktorer, som f.eks. det aktuelle niveau af glukose i blodet stressniveauet (stresshormoner hæver niveauet af glukose i blodet) og den enkelte persons tolerance over for glukose. Eksempelvis vil stress normalt få glukoseniveauet til at skyde i vejret. Hvis man derfor spiser masser af kulhydrater på et tidspunkt hvor man er meget stresset som f.eks. lige før man skal op til eksamen, kan man sætte blodets glukoseindhold langt højere i vejret end på tidspunkter, hvor man ikke er stresset pointerer Gold.

En af Golds vigtigste opdagelser er, at når blodsukkeret stiger moderat men ikke overdrevent meget vil hukommelse og indlæringsevne normalt forbedres. Årsagen hertil er ikke helt klarlagt men Golds forskning synes at vise, at forhøjede mængder af blodsukker udløser en frigivelse af neurotransmitteren acetylcholin, hvis regulerende indvirkning på hukommelsesdannelsen og indlæringen er velkendt. Indsprøjtning af glukose i rotter udløser en forøgelse i mængderne af acetylcholin. Interessant nok frigiver dyrenes hjerner dog kun ekstra acetylcholin, når de stimuleres, altså mens de er ved at indlære ny information, og ikke, når de sidder uvirksomme hen i deres bure. Det samme finder tilsyneladende sted hos universitetsstuderende, fremhæver Gold. Stigninger i blodsukkerniveauet styrkede kun de mentale præstationer i prøver, der var vanskelige og krævende, ikke i lette og simple prøver. Med andre ord: Glukose blev kun omsat og skulle erstattes, når hjernen var på hårdt arbejde. Kort sagt, jo mere man bruger hjernen, jo vigtigere er det at have tilstrækkeligt med glukose i blodet og i hjernen.

FAKTUM: Når hjernen er mest aktiv og arbejder hårdest for at løse en opgave eller lære noget nyt, forbrænder den også mest glukose. Derfor er man nødt til at fylde hjernens glukoselagre op, hvis man ønsker vedvarende indlæring på et optimalt niveau. Hvis der ikke er tilgængelige lagre af blodglukose, svækkes hukommelse og indlæringsevne, ifølge flere undersøgelser.

Styrket hukommelse til ældre hjerner!
Alle hjerner har brug for glukose, men ældre hjerner kan have brug for meget glukose. Grunden er den, at når vi bliver ældre, nedsættes vores evne til at nedbryde glukose, især i hjernen. I nogle opsigtsvækkende forsøg har Gold og Korol rettet op på aldersbetinget hukommelsessvækkelse hos gamle rotter ved at give dem enten adrenalin eller blot glukose, som med sikkerhed hæver blodsukkeret. Så dramatisk er gendannelsen af hukommelsen, at både midaldrende og gamle rotter, der får indsprøjtninger med adrenalin eller glukose, klarer sig lige så godt i hukommelsestest som unge rotter. Kort sagt kan man næsten fuldstændigt genskabe eller forynge gamle rotters hukommelseskapacitet ved at hæve deres blodsukkerniveau. Med andre ord: En del af den aldersbetingede hukommelsessvækkelse kan i det mindste delvis genoprettes, hvis man får tilført lidt ekstra glukose til blodet og hjernen!

Faktisk påviste Gold og hans kolleger, at visse aspekter af hukommelsesfunktionen kunne forbedres hos sunde ældre mennesker i alderen 58-77 år, hvis de drak et stort glas saftevand, tilsat 50 gram kulhydrater i form af koncentreret farmaceutisk glukose, sammenlignet med hvis de drak saftevand, der var sødet med sakkarin. Efter at forsøgspersonerne havde indtaget glukose, klarede de sig næsten 40 procent bedre i generelle hukommelsestest baseret på Wechsler Memory-skalaen, end efter de havde indtaget sakkarin. Ved at hæve blodsukkeret kan man tilsyneladende forbedre »oplagringen" af information og evnen til senere at hente den frem igen eller huske den, sagde forskerne. Der kunne imidlertid ikke spores nogen forbedring i korttidshukommelse, opmærksomhed eller samlet intelligenskvotient. I andre test klarede ældre mennesker, der fik glukose, sig omkring 40-50 procent bedre i test der gjaldt kreativitet og fleksibel tænkning.