En kvinde midt i fyrrerne havde, da hun blev indlagt på hospitalet i Skotland, en såkaldt »manisk psykose". Hendes tale var rablende og usammenhængende; hun led af vrangforestillinger og hørte stemmer. Hendes mangeårige maniske depression var for det meste blevet reguleret med to former for standardmedicin, lithium og valproat. Hun indrømmede, at hun var holdt op med at tage lithium, fordi det »sløvede hendes kreativitet", men hun tog stadig valproat. Hendes psykiater fik tilladelse til at prøve en ny behandling: omega-3-fedtsyrer - fiskeolie - i doser på fire gram om dagen, svarende til to gram dagligt af de bevisligt aktive forbindelser, EPA og DHA.

Resultatet overgik selv de dristigste forventninger. Faktisk var det rent ud forbløffende. Efter en uge var kvindens psykose væk. Efter to uger var hendes tale ved at blive normal selvom hun stadig var meget pirrelig. Efter tre uger havde hendes pirrelighed fortaget sig. Efter fire uger var hun rask nok til at blive udskrevet fra hospitalet. Ydermere så det ud til at hun havde genvundet en følelsesmæssig stabilitet og oplevede følelser, som f.eks. omsorg og medfølelse, som hun ikke havde kendt til i en halv snes år. Lægerne håber, at hun gennem fortsat indtagelse af fiskeolie sammen med hendes øvrige medicin vil kunne opretholde en stabil psykisk ligevægt. I teorien kan mennesker med manisk depression af ukendte årsager, have brug for mere omega-3-fiskeolie end sunde og raske mennesker for at bevare en god hjernefunktion, påpeger Joseph Hibbeln, psykiater og ekspert i fiskeolie fra National Institutes of Health.

Under psykisk stress har man større risiko for at komme til at optræde aggressivt over for andre. Den risiko kan man imidlertid mindske, hvis hjernen er under indflydelse af fiskeolie. Det er det overraskende resultat af en nylig undersøgelse af 41 japanske studerende, gennemført af Tomohito Hamazaki og hans kolleger ved Toyamas medicinske og farmaceutiske universitet.

Forskerne målte aggressionsniveauet gennem psykologiske standardtest i september -lige før sommerferiens slutning, hvor de studerende var afslappede og ustressede - og derpå atter den 4. december på et ekstremt stressende tidspunkt hvor de var i gang med vanskelige patologi-prøver og var ved at færdiggøre deres afsluttende skriftlige eksamensopgave. Datoen var »en af de studerendes travleste og mest frustrerende dage" i hele året fremhævede forskerne.

Gennem de tre måneder fra september til december havde alle de studerende, der medvirkede i undersøgelsen, imidlertid hver dag taget særlige kapsler. Halvdelen fik kapsler med fiskeolie i en mængde svarende til 1,5 - 1,8 gram DHA pr. dag. Den anden halvdel fik »blind" kapsler med sojaolie. De vidste ikke, hvilken slags olie de tog. (Sojaoliekapslerne var fremstillet så de afgav en let fiskelugt.) Overraskende nok kom de studerende, der fik DHA-fiskeolie, glat igennem den stressbelastede periode uden at udvise den mindste form for ekstra aggression, som man skulle have forventet. Men aggressionsniveauet skød i vejret med gennemsnitligt 9 procent og i enkelte tilfælde helt op til 46 procent hos de studerende, der fik blindprøver. Konklusionen var den, at DHA-fiskeolie lagde låg på de studerendes aggression i perioder med psykisk stress. En opfølgende undersøgelse kunne ikke påvise, at fiskeolie dæmpede almindelig aggression hos studerende, der var ustressede.

Interessant nok foreligger der den mulighed, at den ekstra fiskeolie havde en farmakologisk virkning og ikke udlignede et underskud, da japanere typisk i forvejen har et højt indhold af DHA i blodet fordi de spiser meget fisk. Dette betyder, at fiskeolie formodentlig vil have en langt større aggressionsdæmpende indvirkning på overstressede amerikanere og andre mennesker fra Vesten, som på forhånd går rundt med et alvorligt underskud af fiskeolie af DHA-typen.

Hamazaki antager, at det forhold, at kroppen holdes i ro under stress, er en del af forklaringen på, at fiskeolie mindsker risikoen for hjertelidelse. Forskning viser, at stresshormoner, der udløses af vrede og frustration, kan forsnævre blodårerne og fremskynde dannelsen af tilstopninger og derved muligvis udløser hjertetilfælde.

Hurtigere tanker, bedre koncentration!
Det var en overraskende og spændende opdagelse. Antolin M. Llorente fra Baylor University satte sig for at gennemføre en undersøgelse af 140 gravide for at fastslå, om indtagelse af fiskeolie kunne medvirke til at forebygge efterfødselsdepression, sådan som visse forskningsresultater tyder på. Kvinderne var alle sunde og veluddannede og tilhørte middelklassen i de større byer. I dobbeltblindforsøget fik den ene halvdel af kvinderne hver dag 200 milligram DHA-fiskeolie gennem fire måneder efter de havde født og den anden halvdel fik en placebo. Af forskellige grunde var det ikke muligt ud fra undersøgelsen at vurdere værdien af DHA mod efterfødselsdepression. Men som en del af undersøgelsen målte Llorente ændringen i fedtsyresammensætningen i deres blod for at sikre sig, at niveauet af DHA var øget. Ffter en indskydelse besluttede han også at måle kvindernes mentale funktioner ved hjælp af en standardtest man kalder Stroop Color Word Test.

Forbløffende nok viste testen, at kvinderne ved at tage DHA faktisk forbedrede deres mentale funktionsevner, især deres koncentrationsevne og opmærksomhed. Det mest bemærkelsesværdige ved dette her, understreger Joseph Hibbeln fra Nationallnstitutes of Health, er, at øgede mængder DHA i blodet styrkede de mentale funktioner hos kvinder i en sundheds- og ernæringsmæssig glimrende tilstand. Betyder dette så, at selv de ernæringsmæssigt bedst stillede amerikanere får mindre end de niveauer af fiskeolie, der kræves for en optimalt fungerende hjerne? Og at tilsyneladende normale, godt ernærede, velfungerende hjerner kan fungere endnu bedre, hvis de får tilført mere DHA? Muligvis. Det er med til at understrege det faktum, at i USA er en normalt fungerende hjerne ikke en optimalt fungerende hjerne. Som Jerry Cott fra National Institutes of Health bemærker: »Hvis en person har såkaldt 'normale' niveauer af DHA, ville man ikke forvente at se øjeblikkelige og dramatiske fremskridt når vedkommende spiser fisk eller tager fiskeolie."

DHA sætter fart i hjernebølgerne!
Der foreligger nu bemærkelsesværdige nye forskningsresultater, der viser, at indtagelse af omega-3-fedtsyrer fra fisk kan forøge hjernens effektivitet hos normale mennesker, som fremlagt af den japanske forsker K. Myanaga ved en international videnskabelig konference i 1998 i Barcelona. Han undersøgte, hvordan fiskeolie indvirkede på hastigheden af en bestemt hjernebølge ved navn »p300", der er nært forbundet med indlæring og hukommelse. Det er almindeligt anerkendt at jo hurtigere denne hjernebølges overføringshastighed er, jo mere effektivt lærer og husker hjernen information. Eksempelvis falder »p300" -hjernebølgens hastighed med alderen og er meget langsom hos personer med demens.

Myanaga fastgjorde elektroder til hovederne på 26 normale voksne frivillige forsøgspersoner og målte overføringshastigheden for deres p300-hjernebølger. Derpå gav han dem umiddelbart efter tilskud af DHA eller EPA. Efter to timer målte han igen hastigheden af deres hjernebølger. Disse målinger viste, at hastigheden for p300 var markant højere hos de personer, der havde fået DHA, men ikke EPA. Hans konklusion var, at »DHA ser ud til at være et interessant middel som kan forbedre hjernens funktionsevne ... hos sunde og raske personer."

Rotter på DHA er bedre til at lære
I en række eksperimenter undersøgte japanske forskere fiskeolies virkning på rotter med tendens til forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Disse rotter klarer sig, sammenlignet med normale rotter, typisk dårligt når det gælder udførelsen af visse aktivitetsfremmende indlæringsopgaver. Men ved at give de indlæringshæmmede rotteI DHA-fraktioner af fiskeolie kunne man stort set genoprette deres normale indlæringsevne. Ydermere hæmmede DHA udvikling af forhøjet blodtryk og slagtilfælde og forlængede dyrenes levetid.

Men det virkeligt spændende var, at forskerne, da de målte mængden af neurotransmittere i hjernerne hos rotter, der havde fået DHA, fandt langt højere mængder af acetylcholin (det kemiske indlærings- og hukommelsesstof) i hippocampus, hvilket afslørede, at DHA havde sat fart i dannelsen af denne yderst vigtige neurotransmitter. Desuden var der klar sammenhæng mellem de højere niveauer af acetylcholin og graden af forbedret indlæringsevne, hvilket tyder på, at DHA udbedrede hjernecellernes svigtende funktionsevne som følge af mangel på acetylcholin og derigennem rettede op på den svigtende indlæringsevne.

Hvor meget omega-3 har man brug for?
En ekspertkomite anbefaler som et »tilstrækkeligt indtag'( af omega-3fedtsyrer for voksne, baseret på en daglig indtagelse af 2.000 kalorier, mindst 650 milligram langkædede omega-3-fedtsyrer (DHA og EPA) pr. dag. Det svarer nogenlunde til indholdet j:

* 5 gram torskelever
* lOgram makrel, røget
* 12 gram høstsild, rå
* 18 gram ål, røget
* 20 gram dåsesardiner
* 22 gram laks, røget
* 28 gram sild, rå
* 37 gram regnbueørred, rå
* 92 gram dåsetun, i olie
* 119 gram rødspætte, rå
* 188 gram søtunge, rå

Kilde: Fødevaredirektoratet: Levnedsmiddeltabeller, 4. udg., 1996

Fiskespisere holder sig klogere længere!
Ved at spise fisk kan man medvirke til at bevare hjernefunktionerne, når man bliver ældre. For mere end ti år siden testede hollandske forskere ved Det Nationale Institut for Offentlig Sundhedspleje en gruppe 64-84-årige mænds åndsevner gennem en række standardtest som et led i lutphen-ældreundersøgelsen. Også mændenes kostmønsteI blev registreret. For nylig er 390 af de overlevende mænd igen blevet undersøgt med henblik på at konstatere" om deres mentale funktioner var blevet svækket.

Et af de vigtigste resultater var, at de mænd, der indtog mere end 20 gram fisk dagligt kun havde 40 procent så stor risiko for at udvise svækkede åndsevner som dem, der ikke spiste fisk. Endvidere havde de, der fik mest vegetabilsk olie af omega-6-typen, 2½ gange større risiko for at få svækket de kognitive funktioner. Særlig stor indvirkning på dårlig hjernefunktion havde margarine, smør, bagefedt, fede sovser og ost. Forskerholdet der ledes af S. Kalmijn og Dean Kromhout antager, at de skadelige omega-6-fedtsyrer i omfattende grad bidrager til tilstopning af blodårerne, og at svækkelsen af hjernen kan skyldes skader på hjernens blodkar.

Forskerne antog desuden, at fisk ud over omega-3-fedtsyrer kan indeholde hjernebeskyttende antioxidanter, som f.eks. selen.

Jeg vil anbefale DHA til alle her i landet, især hvis man ikke er fi.ske.spiser. Gennem de seneste fyrre år er kostens indhold af DHA faldet med ca. 50 procent. - David Kyle, Martek Biosciences Corporation. (Den 45-årige Kyle tager selv dagligt 200 mg DHA.)

Alzheimer -forbindelsen!
Ved at spise fisk kan man muligvis også forebygge udvikling af demens eller Alzheimers sygdom. Faktisk er lave niveauer af fiskeolie af DHA-typen et forvarsel om demens og Alzheimers sygdom hos ældre mennesker, viser en analyse af blodprøver fra 1.188 ældre forsøgspersoner (gennemsnitsalder 75 år) i den berømte Framingham-hjerteundersøgelse. Ernst Schaefer og hans kolleger ved Tufts University fandt, at personer med diagnosen Alzheimers sygdom havde fordoblet risiko for at udvise lavt DHA-indhold i blodet.

Endvidere havde personer med lavt blod-DHA 67 procent større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom gennem de følgende ti år. De havde desuden fire gange større sandsynlighed for at klare sig dårligt i den særlige test af åndsevnerne, tilpasset ældre mennesker, man kalder The Mini Mental State Exam (MMSE). Forskerne kunne derfor konkludere, at lave niveauer i blodet af DHA er en risikofaktor for en lav mental præstation og udvikling af Alzheimers sygdom og andre former for demens, når man bliver ældre. En af årsagerne hertil er den, at ældre mennesker mister evnen til at opbygge DHA. Dette betyder, at de skal indtage DHA direkte i form af fisk eller fiskeolie for at forsyne hjernen med tilstrækkeligt DHA til dens normale funktioner.

Fiskeolie bruges tilmed til behandling af Alzheimers sygdom. Et hold af israelsk-amerikanske forskere har for nylig påvist at den rette mængde omega-3-fedtsyrer i kapsler i væsentlig grad forbedrede hukommelse" stemningsleje og andre symptomer med forbløffende 81 procent hos en gruppe patienter med Alzheimers sygdom. Tidligere havde forskerne ved Bar-llan-universitetet i Ramat Gan opdaget at rotter var bedre til at lære efter at have indtaget omega-3- og omega-6-fedtsyrer i et indbyrdes forhold på 1 :4. De besluttede at prøve samme blanding i en test på 100 Alzheimer-patienter; 60 fik omega-3-/omega-6-kapslen, mens 40 andre fik en placebo.

Efter blot en måned var der markante fremskridt at spore hos dem, der tog fedtsyrekapsler. De fleste af dem var mere samarbejdsvillige, mere koncentrerede, i bedre humør, havde bedre appetit færre søvnproblemer og hallucinationer og var mere opvakte i dagens løb. Og som det vigtigste forbedredes korttidshukommelsen med 74 procent og langtidshukommelsen med 58 procent. Forskerne gav gavnlige ændringer i nervecellemembranernes fedtsammensætning æren for den bedre adfærd og det bedre humør.

Skizofrene mangler de rette fedtstoffer!
Ingen kender egentlig den dybere årsag til skizofreni. Mange teorier fokuserer på en forstyrrelse i neurotransmittersystemerne. I mange år har den fremherskende teori gået ud på, at for voldsom aktivitet hos neurotransmitteren dopamin afbryder bestemte neuronbaner.

Nyere forklaringer inddrager andre neurotransmittersystemer, der involverer glutamat og serotonin. Sandsynligvis er også en genetisk komponent på færde. På det seneste hælder flere og flere forskere til den teori, at bittesmå abnorme tilstande i cellemembranernes fedtsammensætning forstyrrer hjernefunktionerne i så høj grad, at det resulterer i symptomer på skizofreni. Nogle mener, at patienter med skizofreni har et svigtende antioxidantforsvar, som ikke kan forhindre at fedtstoffet i deres hjernecellemembraner meget let iltes (bliver harsk) som følge af angreb fra frie radikaler.

Mange forskningsresultater viser, at hjernecellemembraner hos skizofrene har et abnormt fedtindhold. Membranerne mangler både fiskeolie af omega-3-typen, især DHA, og omega-6-linolsyre foruden arachidonsyre (AA). I en undersøgelse fandt Malcolm Peet, ledende engelsk forsker ved Afdeling for Psykiatri på Northern General Hospital i Sheffield, at de røde blodlegemer hos skizofrene kun indeholdt halvt så meget DHA og omega-6-fedtsyrer og en fjerdedel så meget arachidonsyre som normale, sunde og raske individer. (Mængden af DHA og AA i blodlegemerne afspejler den mængde, der er til stede i hjerneceller.) Endvidere havde de skizofrene patienteI, der havde størst underskud af DHA- og AA-fedtstof, næsten uvægerligt også de mest fremskredne symptomer, eller såkaldte »negative« symptomer, bl.a. følelsesmæssig afstumpethed, tilbagetrækning fra socialt samvær, nedsat formuleringsevne og aktivitet og nedsatte åndsevner, som er yderst vanskelige at behandle medicinsk.

Hjernescanning af skizofrenes præfrontale hjernebark viser, at fedtstofferne i cellemembranerne nedbrydes eller ødelægges i meget hurtig takt. reet er derfor af den mening, at deres neuronmembraner er så misdannede, at neurotransmittere, bl.a. dopamin, og receptorer er ude af stand til at sikre en ordentlig signaloverførsel. reet mener også, at skizofrene er meget dårlige til at omsætte arachidonsyre, som også spiller en vigtig rolle for en perfekt signaloverførsel.

Skizofrene har altså ikke nødvendigvis et lavt indtag af omega3-fedtsyrer gennem deres kost. Men det ser ud til at de har brug for mere end andre mennesker i forsøget på at overvinde en stofskifteforstyrrelse, der fjerner de essentielle fedtsyrer i en hurtigere takt. Ved hele tiden at erstatte de hastigt forsvindende fedtsyrer kan de hjælpe deres udsultede hjerner med helt eller delvist at komme sig.

Mere og mere tyder på, at symptomer på skizofreni kan lindres, hvis man spiser ekstra omega-3-fedtsyre. Eksempelvis fik Peet og hans kolleger i en nylig test 20 skizofrene patienter til at tage et dagligt tilskud på 10 gram koncentreret fiskeolie (MaxEPA) gennem seks uger. Cellemembranernes indhold af omega-3-fedtsyrer skød markant i vejret og jo højere det var, jo bedre fik patienterne det især hvad angik de »negative" symptomer.

Så imponerende er beviserne på, at fiskeolie kan hjælpe skizofrene, at et nyt stort anlagt dobbeltblindforsøg, der involverer flere forskningsinstitutioner i USA, er undervejs med økonomisk støtte fra The Stanley Foundation, en privat forskningsgruppe.