| |
Millioner af signaler i timen passerer gennem en celles
synapser. For at præstere det udsendes et kemisk signalstof - en
neurotransmitter - i et vandigt mellemrum fra en hjernecelle med
retning mod nabohjernecellens receptorer. På en vis måde
kan dette sammenlignes med en sammenkobling mellem to rumskibe. Hvis
neurotransmitteren ikke passer perfekt sammen med den ventende
hjernecelles receptor eller »sammenkoblingsmekanisme", slår
den påtænkte kommunikation fejl. Når en transmitter
først har låst sig fast får den cellen til at
»affyre impulser" og dermed frigive flere neurotransmittere, der
overføres mellem tusindvis af andre synapser i en evig
kædereaktion af bittesmå gnister blandt milliarder af de
hjerneceller, der i sidste ende udgør vores univers - vores
tanker, vores handlinger og vores stemningsleje.
Hver neurotransmitter, som f.eks. serotonin eller dopamin, har
sin egen særegne form, der skal passe ind i receptorens
»sammenkoblingsmekanisme", der er indlejret i cellens
overflademembran. For at frembringe den perfekte sammenpasning, der er
nødvendig for aktiveringen af en tydelig signaloverførsel
ændrer receptoren sin form en anelse. Hvis membranen er opbygget
af flydende fedtstof, som f.eks. fiskeolie, har receptoren let ved at
ændre form. Men hvis membranen er opbygget af stift og
hårdt fedtstoL er receptoren hermed også gjort
ubevægelig og kan ikke udvides eller sammentrækkes,
så neurotransmitteren kan koble sig på. Følgelig
aktiveres kommunikationen mellem cellerne ikke - faktisk bliver den
kortsluttet forvansket dæmpet eller øjeblikkeligt afbrudt.
Hvor effektivt neurotransmittere kan overføres fra
hjernecelle til hjernecelle afhænger derfor af, hvor flydende de
mikroskopiske fedtkugler i synapsemembranerne er. Man kan
forstærke signaloverførslen mellem synapser tusind gange
ved at ændre fedtmembranens konsistens, gør NIH's dr.
Hibbeln opmærksom på. Selvom man har en tilstrækkelig
stor tilførsel af kemiske neurotransmittere, kommer signalet
ikke igennem, hvis receptorerne ikke fungerer ordentligt. »Man
kan udsende alle de neurotransmittere, man vil" siger dr. Hibbeln,
»men hvis kun 50 procent af de normalt fungerende receptorer er i
en sådan tilstand, at de kan aktivere signalstofferne, når
kun 50 procent af signalerne igennem." Kort sagt: En receptor, der
sidder på en cellemembran, som er fyldt med stift fedtstof, er en
død eller tavs receptor. Den kan ikke opfange eller
overføre alverden. Dette bør man huske på,
næste gang man går i krig med at gøre sine
cellemembraner hårde og stive ved at spise smør, pommes
frites, hamburgers, franske kartofler og fede milkshakes, kager og slik.
KORT OG GODT: Omega-3-fedtsyrer er de mest flydende
fedtstoffer, man kan indtage, for at holde cellemembranerne
bløde og smidige. Animalske fedtstoffer gør membranerne
krystallinske og stive.
Desuden slutter fedtstoffernes indflydelse på, hvordan
en hjernecelle udfører sine funktioner, ikke ved cellens
overflade. Forskere har for nylig opdaget at en neurotransmitter, efter
med held at være trængt igennem den fedtholdige membran, og
dermed have fået adgang til cellens indre, igangsætter det
væld af begivenheder, man kalder et »sekundært
signaloverførselssystem". Neurotransmitteren udspyr
sekundære signalstoffer, der når helt ind i selve
cellekernen, hvor de kan »tænde og slukke" for gener.
Generne sender derpå kemiske stoffer retur til cellens ydre
overflademembran, hvilket afføder endnu flere reaktioner. Dette
betyder, at selv om receptoren har rollen som portvagt sker der en
masse ting med neurotransmittere, når de først er kommet
ind i cellerne, ting, der påvirker humøret adfærden
og hjernens overordnede funktionsevne. Og igen er det typen af fedtstof
i membranen, der er med til at styre dannelsen og genoptagelsen af
disse interne sekundære signalstoffer, skrue op og ned for dem,
tænde eller slukke for dem - på godt og ondt. Når der
skrues for højt op for disse sekundære signalstoffer, kan
der opstå forstyrrelser i hjernecellerne, hvilket fører
til depression, manier, måske endda skizofreni. Man mener, at
fiskeolie i lighed med visse psykofarmaka kan undertrykke en
uønsket bølge af hærgen de sekundære
signalstoffer.
Det rare serotonin gemmer sig i fisk!
Fiskeolie synes også at indvirke på humør og
adfærd på en anden interessant måde, nemlig ved at
hæve niveauet af den behageligt virkende neurotransmitter
serotonin i hjernen. Det er veldokumenteret at mange mennesker med
abnormt lavt indhold af serotonin i hjernen og blodet er deprimerede,
befinder sig i højrisikogruppen for selvmord, er kriminelt
»impulsive" og har f.eks. større risiko for at begå
uoverlagt mord og optræde som pyromaner.
Hvis man imidlertid har høje niveauer af DHA-fiskeolie
i blodet vil man normalt have store mængder serotonin i hjernen.
Hos normale mennesker har Hibbeln fundet, at jo højere
DHA-niveauet er, jo højere er også serotonin-niveauet.
Derfor kan han forudsige, hvor meget serotonin man har i hjernen, ved
at måle blodets indhold af DHA-fiskeolie. Og derfor er det
logisk, at man kan øge hjernens indhold af serotonin ved at
spise fede fisk, der hæver DHAniveauet i blodet. »Og hvor
man finder et højt serotonin-niveau, vil man forvente mindre
depression, mindre impulsivitet og mindre tilbøjelighed til
selvmord," siger Hibbeln.
Præcist hvordan fiskeolie er i stand til at hæve
mængden af serotonin, er endnu ikke klarlagt i detaljer, men
forskerne antager, at det kan ske på flere forskellige
måder. Ændring af membranernes fedtsammensætning
ændrer virkemåden hos uhyre betydningsfulde enzymer, der
f.eks. omdanner tryptofan til serotonin og kontrollerer dets
nedbrydning og genoptagelses- eller »genbrugs" - cykluser. Der
foreligger desuden nye forskningsresultater, der viser, at man ved at
spise fisk danner mere serotonin, simpelthen fordi kroppen bruger
DHA-fiskeolie til dannelse af flere synapser med flere nerveender, der
igen producerer mere serotonin. »Det svarer til at bygge flere
serotonin-fabrikker i stedet for blot at øge effektiviteten af
den serotonin, man har," forklarer Hibbeln.
KORT OG GODT: Forskningsresultater tyder på, at
fiskeolie medvirker til at regulere mængden af serotonin, en
neurotransmitter, der er kendt for at fremkalde en følelse af
velvære. Deprimerede, impulsive, voldsomme personer og
selvmordskandidater har ofte lave niveauer af serotonin i hjernen.
En anden virkningsfuld måde, som omega-3-fiskeolie kan
beskytte hjernen på, er ved at bekæmpe
betændelsestilstande i hjernens blodkar og i hjernecellerne.
Betændelse bliver med stadig større styrke udpeget som en
synder, der er årsag til ødelæggelse af hjernens
væv og funktioner med efterfølgende slagtilfælde og
endda Alzheimers sygdom. Omega-3-fedtsyrer hæmmer dannelsen af
yderst betændelsesfremkaldende hormonlignende stoffer
prostaglandiner, leukotriener og cytokiner - som beskadiger blodkar og
skaber ravage i hjernecellernes signaloverførsel. Jo flere
skadelige vegetabilske omega-6-fedtsyrer (majsolie, tidselolie,
solsikkeolie, sojaolie) man spiser, jo flere omega-3-fedtsyrer har man
brug for til at hæmme hjerneødelæggende
betændelsestilstande.
Hele perspektivet er næsten svimlende: Den type fedt man
spiser, forandrer de bittesmå strukturer i hjernens celler. Disse
umærkelige småskader, ændrer - når de ganges op
nogle milliarder gange - hjernens funktioner og derfor også
adfærden. Som forskningspsykiateren Norman Salem, fungerende
videnskabelig leder ved National Institute on Alcohol Abuse and
Alcoholism, så rammende udtrykker det: »Det her er
måske det eneste tilfælde inden for vore dages moderne
biologi, hvor en forandring i strukturen på det atomare plan kan
ændre hele organismens adfærd." Kort sagt: En ændring
af den kemiske sammensætning af bittesmå fedtmolekyler i
hjernecellerne kan umærkeligt hastigt og gennemgribende
ændre ens indre selv, ens identitet selve opfattelsen af, hvem
man i virkeligheden er - hvordan man føler, tænker og
opfører sig.
Et katalog over de magtfulde hjernefedtstoffer!
For at få sin hjerne til at arbejde bedst muligt, er man
nødt til at opbygge en fin balance mellem to nødvendige
kemiske forbindelser- fiskeolier af omega-3-typen og vegetabilske olier
af omega-6typen. Hvor meget man spiser af hver, er afgørende for
hjernens arkitektur og aktivitet.
Vigtigst for hjernefunktionerne er omega-3-fedtsyre, der
består af to forskellige fedtsyrer: DHA (docosahexaensyre) og EPA
(eicosapentaensyre).
* DHA - det vigtigste af hjernens fedtstoffer: Af alle
hjernens fedtstoffer er DHA, der indgår som en del af
omega-3-fiskeolie, det vigtigste for hjernens kemi. Det udgør
så meget som halvdelen af alt fedtstof i hjernecellernes
membraner. DHA er koncentreret til de områder, hvor de meget
vigtige funktioner finder sted - i membranerne i de synaptiske
kommunikationscentre, i hjernebarken (hjernens
»tænkecenter"), i hjernecellers interne energifabrikker, de
såkaldte mitokondrier, og i fotoreceptorerne i øjets
nethinde. DHA udmærker sig ved at være flydende, hvilket er
helt afgørende ved opbygning og bevarelse af smidige
hjernecellestrukturer, som på en effektiv måde kan
udføre hjernens funktioner. DHA øger desuden
tilførslen af acetylcholin (det kemiske hukommelsesstof) i
hjerner hos forsøgsdyr og genopretter deres svækkede
indlæringsevne. Det meste af det DHA, man indtager, optages i
hjernen og bruges til dens aktiviteter.
VIGTIGT: Man skal bemærke sig, at voksne - ikke
spædbørn kan omdanne en kortkædet fedtsyre ved navn
alfa-linolensyre (LNA) til det energirige DHA. Man får
alfa-linolensyre fra grønne bladgrøntsager,
hørfrø og hørfrøolie, rapsolie,
valnødder, paranødder, havtang og havalger - ikke
ligefrem det vi spiser mest af. Under alle omstændigheder er det
stort set umuligt for kroppen at danne DHA nok til at tilfredsstille
hjernens behov. Man må hele tiden forsyne hjernecellerne med
allerede færdigdannet DHA ved at spise omega-3-rige fisk og
skaldyr. Ellers vil hjernefunktionerne svækkes og svigte.
* ErA - et andet vigtigt hjernefedtstof: I mange år
fokuserede forskerne på EPA-fraktionen af fiskeolie som den
forbindelse, der har ansvaret for regulering af blodfaktorer og
forebyggelse af hjertelidelser. Nu har forskerne klarlagt at ErA
også er livsvigtig for hjernen. Normale hjerneceller indeholder
kun meget lidt ErA, men en mangel herpå kan ikke desto mindre
fremkalde psykiske lidelser, og tilførsel af EPA har bevisligt
forbedret hjernefunktionerne, især hos skizofrene. EPA kan
desuden omdannes i kroppen til DHA.
* De tvetydige omega-6-fedtsyrer: Omega-6-fedtsyrer kan
være gavnlige for hjernens funktioner, men de er uforudsigelige
og kan være farlige - de betragtes ofte som skadelige, fordi vi
indtager dem i så store mængder, at de overvælder og
passiviserer de afgørende vigtige hjernefedtstoffer, som f.eks.
DHA. Hvis man eksempelvis spiser for meget omega-6-fedtsyre, kan man
ødelægge sit DHA. På den anden side kan linolsyre,
som er ophav til eller forløber for omega-6-fedtsyrerne,
omdannes til mere gavnlige langkædede fedtstoffer -
gamma-linolensyre (GLA), som derpå bliver til arachidonsyre,
endnu et fedtstof som er nødvendigt for spædbørns
hjerneudvikling. Arachidonsyre er imidlertid en slags dr. Jekyll/mr.
Hyde, og for meget af den kan udløse kemiske reaktioner, der kan
skade cellerne.
Det er vigtigt at huske, at det ikke kun drejer sig om, hvor
meget omega-3-fiskeolie man spiser, men også, hvor meget man
spiser i forhold til den mængde vegetabilske omega-6-fedtsyrer,
man indtager. Dette indbyrdes forhold er langt vigtigere end den totale
mængde. Eksempelvis spiser japanerne lige så meget omega-6
som amerikanere; men japanerne spiser samtidig tredive gange mere
omega-3. Når man undersøger deres væv, finder man
typisk et ideelt indbyrdes forhold mellem de essentielle fedtsyrer.
Ti fisk med de bedste hjernefedtsyrer!
Her er de fisk, der har størst indhold af det hjernestimulerende
DHA.
Bemærk: Jo større fedtindhold, jo mere DHA - fede fisk er
det, man har brug for.
Gram
DHA pr.100gram rå eller konserveret
Ansjos
1,1
Hellefisk
0,9
Helt
0,9
Høstsild
2,2
Laks
1,8
Makrel
3,2
Sardiner
1,6
Sild
1,2
Stenbider
0,9
Ål
2,1
I Mindre fedtholdigt fiskekød, som f.eks. torsk,
havkat, rødspætte, kuller, I aborre, tun, søtunge,
rødtunge, rødfisk og skaldyr indeholder ikke meget
omega-3-fedtsyre, gennemsnitlig blot 0,1-0,3 gram DHA pr. 100 gram.
Kilde: Fødevaredirektoratet: Levnedsmiddeltabeller, 4.
udg., 1996
Fisk spiser alger, som de om danner til DHA; de spiser
også hinanden og får dermed masser af DHA og EPA, hvilket
er grunden til at de er så rige på hjernefedtsyrer af
omega-3-typen. Det er derfor, fisk er så fremragende
»hjerneføde".
KORT OG GODT: Vi har brug for fiskeolie til at opbygge
stærke hjerner og til at få dem til at fungere bedst muligt
livet igennem. Omega-3-fedtsyrer ændrer hjernecellernes opbygning
og gør signaloverførslen hurtig og effektiv.
|
|