Millioner af signaler i timen passerer gennem en celles synapser. For at præstere det udsendes et kemisk signalstof - en neurotransmitter - i et vandigt mellemrum fra en hjernecelle med retning mod nabohjernecellens receptorer. På en vis måde kan dette sammenlignes med en sammenkobling mellem to rumskibe. Hvis neurotransmitteren ikke passer perfekt sammen med den ventende hjernecelles receptor eller »sammenkoblingsmekanisme", slår den påtænkte kommunikation fejl. Når en transmitter først har låst sig fast får den cellen til at »affyre impulser" og dermed frigive flere neurotransmittere, der overføres mellem tusindvis af andre synapser i en evig kædereaktion af bittesmå gnister blandt milliarder af de hjerneceller, der i sidste ende udgør vores univers - vores tanker, vores handlinger og vores stemningsleje.

Hver neurotransmitter, som f.eks. serotonin eller dopamin, har sin egen særegne form, der skal passe ind i receptorens »sammenkoblingsmekanisme", der er indlejret i cellens overflademembran. For at frembringe den perfekte sammenpasning, der er nødvendig for aktiveringen af en tydelig signaloverførsel ændrer receptoren sin form en anelse. Hvis membranen er opbygget af flydende fedtstof, som f.eks. fiskeolie, har receptoren let ved at ændre form. Men hvis membranen er opbygget af stift og hårdt fedtstoL er receptoren hermed også gjort ubevægelig og kan ikke udvides eller sammentrækkes, så neurotransmitteren kan koble sig på. Følgelig aktiveres kommunikationen mellem cellerne ikke - faktisk bliver den kortsluttet forvansket dæmpet eller øjeblikkeligt afbrudt.

Hvor effektivt neurotransmittere kan overføres fra hjernecelle til hjernecelle afhænger derfor af, hvor flydende de mikroskopiske fedtkugler i synapsemembranerne er. Man kan forstærke signaloverførslen mellem synapser tusind gange ved at ændre fedtmembranens konsistens, gør NIH's dr. Hibbeln opmærksom på. Selvom man har en tilstrækkelig stor tilførsel af kemiske neurotransmittere, kommer signalet ikke igennem, hvis receptorerne ikke fungerer ordentligt. »Man kan udsende alle de neurotransmittere, man vil" siger dr. Hibbeln, »men hvis kun 50 procent af de normalt fungerende receptorer er i en sådan tilstand, at de kan aktivere signalstofferne, når kun 50 procent af signalerne igennem." Kort sagt: En receptor, der sidder på en cellemembran, som er fyldt med stift fedtstof, er en død eller tavs receptor. Den kan ikke opfange eller overføre alverden. Dette bør man huske på, næste gang man går i krig med at gøre sine cellemembraner hårde og stive ved at spise smør, pommes frites, hamburgers, franske kartofler og fede milkshakes, kager og slik.

KORT OG GODT: Omega-3-fedtsyrer er de mest flydende fedtstoffer, man kan indtage, for at holde cellemembranerne bløde og smidige. Animalske fedtstoffer gør membranerne krystallinske og stive.

Desuden slutter fedtstoffernes indflydelse på, hvordan en hjernecelle udfører sine funktioner, ikke ved cellens overflade. Forskere har for nylig opdaget at en neurotransmitter, efter med held at være trængt igennem den fedtholdige membran, og dermed have fået adgang til cellens indre, igangsætter det væld af begivenheder, man kalder et »sekundært signaloverførselssystem". Neurotransmitteren udspyr sekundære signalstoffer, der når helt ind i selve cellekernen, hvor de kan »tænde og slukke" for gener. Generne sender derpå kemiske stoffer retur til cellens ydre overflademembran, hvilket afføder endnu flere reaktioner. Dette betyder, at selv om receptoren har rollen som portvagt sker der en masse ting med neurotransmittere, når de først er kommet ind i cellerne, ting, der påvirker humøret adfærden og hjernens overordnede funktionsevne. Og igen er det typen af fedtstof i membranen, der er med til at styre dannelsen og genoptagelsen af disse interne sekundære signalstoffer, skrue op og ned for dem, tænde eller slukke for dem - på godt og ondt. Når der skrues for højt op for disse sekundære signalstoffer, kan der opstå forstyrrelser i hjernecellerne, hvilket fører til depression, manier, måske endda skizofreni. Man mener, at fiskeolie i lighed med visse psykofarmaka kan undertrykke en uønsket bølge af hærgen de sekundære signalstoffer.

Det rare serotonin gemmer sig i fisk!
Fiskeolie synes også at indvirke på humør og adfærd på en anden interessant måde, nemlig ved at hæve niveauet af den behageligt virkende neurotransmitter serotonin i hjernen. Det er veldokumenteret at mange mennesker med abnormt lavt indhold af serotonin i hjernen og blodet er deprimerede, befinder sig i højrisikogruppen for selvmord, er kriminelt »impulsive" og har f.eks. større risiko for at begå uoverlagt mord og optræde som pyromaner.

Hvis man imidlertid har høje niveauer af DHA-fiskeolie i blodet vil man normalt have store mængder serotonin i hjernen. Hos normale mennesker har Hibbeln fundet, at jo højere DHA-niveauet er, jo højere er også serotonin-niveauet. Derfor kan han forudsige, hvor meget serotonin man har i hjernen, ved at måle blodets indhold af DHA-fiskeolie. Og derfor er det logisk, at man kan øge hjernens indhold af serotonin ved at spise fede fisk, der hæver DHAniveauet i blodet. »Og hvor man finder et højt serotonin-niveau, vil man forvente mindre depression, mindre impulsivitet og mindre tilbøjelighed til selvmord," siger Hibbeln.

Præcist hvordan fiskeolie er i stand til at hæve mængden af serotonin, er endnu ikke klarlagt i detaljer, men forskerne antager, at det kan ske på flere forskellige måder. Ændring af membranernes fedtsammensætning ændrer virkemåden hos uhyre betydningsfulde enzymer, der f.eks. omdanner tryptofan til serotonin og kontrollerer dets nedbrydning og genoptagelses- eller »genbrugs" - cykluser. Der foreligger desuden nye forskningsresultater, der viser, at man ved at spise fisk danner mere serotonin, simpelthen fordi kroppen bruger DHA-fiskeolie til dannelse af flere synapser med flere nerveender, der igen producerer mere serotonin. »Det svarer til at bygge flere serotonin-fabrikker i stedet for blot at øge effektiviteten af den serotonin, man har," forklarer Hibbeln.

KORT OG GODT: Forskningsresultater tyder på, at fiskeolie medvirker til at regulere mængden af serotonin, en neurotransmitter, der er kendt for at fremkalde en følelse af velvære. Deprimerede, impulsive, voldsomme personer og selvmordskandidater har ofte lave niveauer af serotonin i hjernen.

En anden virkningsfuld måde, som omega-3-fiskeolie kan beskytte hjernen på, er ved at bekæmpe betændelsestilstande i hjernens blodkar og i hjernecellerne. Betændelse bliver med stadig større styrke udpeget som en synder, der er årsag til ødelæggelse af hjernens væv og funktioner med efterfølgende slagtilfælde og endda Alzheimers sygdom. Omega-3-fedtsyrer hæmmer dannelsen af yderst betændelsesfremkaldende hormonlignende stoffer prostaglandiner, leukotriener og cytokiner - som beskadiger blodkar og skaber ravage i hjernecellernes signaloverførsel. Jo flere skadelige vegetabilske omega-6-fedtsyrer (majsolie, tidselolie, solsikkeolie, sojaolie) man spiser, jo flere omega-3-fedtsyrer har man brug for til at hæmme hjerneødelæggende betændelsestilstande.

Hele perspektivet er næsten svimlende: Den type fedt man spiser, forandrer de bittesmå strukturer i hjernens celler. Disse umærkelige småskader, ændrer - når de ganges op nogle milliarder gange - hjernens funktioner og derfor også adfærden. Som forskningspsykiateren Norman Salem, fungerende videnskabelig leder ved National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, så rammende udtrykker det: »Det her er måske det eneste tilfælde inden for vore dages moderne biologi, hvor en forandring i strukturen på det atomare plan kan ændre hele organismens adfærd." Kort sagt: En ændring af den kemiske sammensætning af bittesmå fedtmolekyler i hjernecellerne kan umærkeligt hastigt og gennemgribende ændre ens indre selv, ens identitet selve opfattelsen af, hvem man i virkeligheden er - hvordan man føler, tænker og opfører sig.

Et katalog over de magtfulde hjernefedtstoffer!
For at få sin hjerne til at arbejde bedst muligt, er man nødt til at opbygge en fin balance mellem to nødvendige kemiske forbindelser- fiskeolier af omega-3-typen og vegetabilske olier af omega-6typen. Hvor meget man spiser af hver, er afgørende for hjernens arkitektur og aktivitet.

Vigtigst for hjernefunktionerne er omega-3-fedtsyre, der består af to forskellige fedtsyrer: DHA (docosahexaensyre) og EPA (eicosapentaensyre).

* DHA - det vigtigste af hjernens fedtstoffer: Af alle hjernens fedtstoffer er DHA, der indgår som en del af omega-3-fiskeolie, det vigtigste for hjernens kemi. Det udgør så meget som halvdelen af alt fedtstof i hjernecellernes membraner. DHA er koncentreret til de områder, hvor de meget vigtige funktioner finder sted - i membranerne i de synaptiske kommunikationscentre, i hjernebarken (hjernens »tænkecenter"), i hjernecellers interne energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og i fotoreceptorerne i øjets nethinde. DHA udmærker sig ved at være flydende, hvilket er helt afgørende ved opbygning og bevarelse af smidige hjernecellestrukturer, som på en effektiv måde kan udføre hjernens funktioner. DHA øger desuden tilførslen af acetylcholin (det kemiske hukommelsesstof) i hjerner hos forsøgsdyr og genopretter deres svækkede indlæringsevne. Det meste af det DHA, man indtager, optages i hjernen og bruges til dens aktiviteter.

VIGTIGT: Man skal bemærke sig, at voksne - ikke spædbørn kan omdanne en kortkædet fedtsyre ved navn alfa-linolensyre (LNA) til det energirige DHA. Man får alfa-linolensyre fra grønne bladgrøntsager, hørfrø og hørfrøolie, rapsolie, valnødder, paranødder, havtang og havalger - ikke ligefrem det vi spiser mest af. Under alle omstændigheder er det stort set umuligt for kroppen at danne DHA nok til at tilfredsstille hjernens behov. Man må hele tiden forsyne hjernecellerne med allerede færdigdannet DHA ved at spise omega-3-rige fisk og skaldyr. Ellers vil hjernefunktionerne svækkes og svigte.

* ErA - et andet vigtigt hjernefedtstof: I mange år fokuserede forskerne på EPA-fraktionen af fiskeolie som den forbindelse, der har ansvaret for regulering af blodfaktorer og forebyggelse af hjertelidelser. Nu har forskerne klarlagt at ErA også er livsvigtig for hjernen. Normale hjerneceller indeholder kun meget lidt ErA, men en mangel herpå kan ikke desto mindre fremkalde psykiske lidelser, og tilførsel af EPA har bevisligt forbedret hjernefunktionerne, især hos skizofrene. EPA kan desuden omdannes i kroppen til DHA.

* De tvetydige omega-6-fedtsyrer: Omega-6-fedtsyrer kan være gavnlige for hjernens funktioner, men de er uforudsigelige og kan være farlige - de betragtes ofte som skadelige, fordi vi indtager dem i så store mængder, at de overvælder og passiviserer de afgørende vigtige hjernefedtstoffer, som f.eks. DHA. Hvis man eksempelvis spiser for meget omega-6-fedtsyre, kan man ødelægge sit DHA. På den anden side kan linolsyre, som er ophav til eller forløber for omega-6-fedtsyrerne, omdannes til mere gavnlige langkædede fedtstoffer - gamma-linolensyre (GLA), som derpå bliver til arachidonsyre, endnu et fedtstof som er nødvendigt for spædbørns hjerneudvikling. Arachidonsyre er imidlertid en slags dr. Jekyll/mr. Hyde, og for meget af den kan udløse kemiske reaktioner, der kan skade cellerne.

Det er vigtigt at huske, at det ikke kun drejer sig om, hvor meget omega-3-fiskeolie man spiser, men også, hvor meget man spiser i forhold til den mængde vegetabilske omega-6-fedtsyrer, man indtager. Dette indbyrdes forhold er langt vigtigere end den totale mængde. Eksempelvis spiser japanerne lige så meget omega-6 som amerikanere; men japanerne spiser samtidig tredive gange mere omega-3. Når man undersøger deres væv, finder man typisk et ideelt indbyrdes forhold mellem de essentielle fedtsyrer.

Ti fisk med de bedste hjernefedtsyrer!
Her er de fisk, der har størst indhold af det hjernestimulerende DHA.
Bemærk: Jo større fedtindhold, jo mere DHA - fede fisk er det, man har brug for.

                                  Gram DHA pr.100gram rå eller konserveret

Ansjos                                               1,1
Hellefisk                                            0,9
Helt                                                   0,9
Høstsild                                             2,2
Laks                                                  1,8
Makrel                                               3,2
Sardiner                                             1,6
Sild                                                    1,2
Stenbider                                            0,9
Ål                                                       2,1

I Mindre fedtholdigt fiskekød, som f.eks. torsk, havkat, rødspætte, kuller, I aborre, tun, søtunge, rødtunge, rødfisk og skaldyr indeholder ikke meget omega-3-fedtsyre, gennemsnitlig blot 0,1-0,3 gram DHA pr. 100 gram.

Kilde: Fødevaredirektoratet: Levnedsmiddeltabeller, 4. udg., 1996

Fisk spiser alger, som de om danner til DHA; de spiser også hinanden og får dermed masser af DHA og EPA, hvilket er grunden til at de er så rige på hjernefedtsyrer af omega-3-typen. Det er derfor, fisk er så fremragende »hjerneføde".

KORT OG GODT: Vi har brug for fiskeolie til at opbygge stærke hjerner og til at få dem til at fungere bedst muligt livet igennem. Omega-3-fedtsyrer ændrer hjernecellernes opbygning og gør signaloverførslen hurtig og effektiv.