| |
Neurologisk ernæringsvidenskab - et nyt forskningsfelt
Siden 1960'erne har forskerne bombarderet os med informationer om alt
det, vi kan gøre for at holde hjertet stærkt og
blodårerne åbne - hvad vi skal spise for at sænke
kolesteroltallet, forhindre blodårerne i at stoppe til og
opretholde en regelmæssig hjerterytme. Men hvad med hjernen?
Også den, kan forskerne nu fortælle os, påvirkes i
meget høj grad af, hvad vi spiser. Meget få er faktisk
klar over, at hjerneceller er endnu mere følsomme end andre af
kroppens celler over for næringsstoffer og kemiske forbindelser i
kosten, som på et hvilket som helst tidspunkt bestemmer, hvor
godt eller dårligt vores hjerne fungerer.
Hjernen er uden tvivl vores mest betydningsfulde organ,
sædet for vores hele væsen - vores intelligens,
personlighed, menneskelige egenskaber, vores sind og vores sjæl.
Intet er mere vigtigt for et godt og rigt liv end en optimalt
fungerende hjerne. En hjerne, der ikke lever op til sine fulde
intellektuelle, kreative og følelsesmæssige muligheder, er
for millioner af mennesker en personlig tragedie, der handicapper dem
fra fødsel til død. At miste forstanden, på grund
af psykiske sygdomme, ernæringsmæssig uvidenhed og for
tidlig aldring, er et meget hårdt slag mod vores værdighed
som mennesker. Alligevel er der ofret hjernen ubegribeligt ringe
opmærksomhed og handling, når det gælder
ernæring. I mange år har hjernen været »det
glemte organ«, påpeger psykiateren Turan Itil, klinisk
professor i medicin ved New York University.
Først nu begynder man fra de mest respekterede
lægevidenskabelige forskningsinstitutioner over hele verden at
kunne tilbyde solid videnskabelig rådgivning om, hvad vi hver
især kan gøre for at optimere, bevare og rette op på
dette uhyre vigtige organ.
Lægetidsskrifterne er fyldte med artikler om den gode
nyhed og indvarsler hermed en ny Hjernens tidsalder. I takt med, at
hjernen for alvor er ved at erstatte muskelkraft i det 21.
århundredes informationssamfund, mærkes en voldsomt
stigende interesse for, hvordan videnskaben vil kunne forbedre hjernens
funktioner. Med den stigende erkendelse af, at hjernen er vores
vigtigste ressource, og at intelligens er nutidens og fremtidens
vigtigste kapital, spørger flere og flere mennesker sig selv, om
deres hjerner nu også er gode nok.
Som Newsweek kommenterede for nylig i en artikel med
overskriften »Brain Boosters (Hjernestyrkere)« (der
redegjorde for en ny undersøgelse af den vellykkede behandling
af Alzheimers sygdom med ginkgo): »Livet i Informationsalderen
lægger et voldsomt pres på vores evne til
informationsbehandling - og utallige amerikanere er begyndt at tage
tilskud for at forbedre, eller i det mindste bevare, det niveau, de nu
en gang har."
Også den større andel af ældre i
befolkningen bidrager til den ny forståelse af, at en vital krop
uden en vital hjerne ikke giver mening. I år 2030 vil der
være 80 mio. amerikanere over 65 år. Antallet af mennesker
med hukommelses- og hjernesvigt truer med at udvikle sig til et
mareridt for den offentlige sundhedspleje, medmindre der gøres
noget, erklærer eksperter. » Vi er nødt til at ofre
hjernen mindst samme opmærksomhed som hjertet,«
hævder forskeren Itil. Han går ind for oprettelsen af
»hjernecentre" (i stil med hjertecentre), der kan
undersøge midaldrende for hjernefunktioner og svækket
hukommelse og foreskrive passende næringsstoffer og
hukommelsesforbedrende midler med henblik på at forebygge
yderligere svækkelse og nedbrydning af hjernen.
Omsider er hjernen ved at komme i fokus for den ypperste
ernæringsforskning på verdensplan, hvor forskere
søger efter og opdager nye fascinerende måder at forandre
hjernens kemi på ved hjælp af tilskud, kost og andre
livsstilsændringer. Deres opdagelser afslører, hvordan man
kan holde sin hjerne i fuld funktion livet igennem - lige fra styrkelse
af hjernekapaciteten hos fostre til forebyggelse og standsning af
hjernens nedbrydning, når vi bliver gamle.
Denne nye betoning af at forbedre og bevare hjernen har
desuden givet anledning til et nyt medicinsk speciale, man kalder
»neurologisk ernæringsvidenskab (nutritional
neuroscience)<", med sit eget videnskabelige tidsskrift af samme
navn. En artikel for nylig i Psychology Today sammenfattede det:
»Den opfattelse, at de rigtige fødemidler, eller de
naturlige neurokemiske stoffer de indeholder, kan forbedre vores
mentale evner - øge koncentrationen, justere de sensomotoriske
færdigheder, bevare motivationen, forbedre hukommelsen, forkorte
reaktionstiden, tage toppen af stress, måske endda forhindre
hjernens aldring - er ikke blot og bar spekulation. Neurologisk
ernæringsvidenskab, som den kaldes, er endnu kun i sin vorden,
men allerede nu kan den præsentere nogle svimlende opdagelser."
Denne hastigt forløbende og ekstremt fascinerende
forskning i, hvordan man kan påvirke sin egen hjernes funktion,
har inspireret mig til at gennemgå de nyeste
forskningsresultater, der viser, hvordan enhver ved hjælp af
næringsstoffer, vitaminer, kosttilskud og andre livsstilsfaktorer
kan forbedre hjernefunktionerne, opnå og bevare en lysere
sindsstemning og forebygge eller standse svækkelser af hjernen,
der skyldes aldring eller neurologiske lidelser.
Dette spænder fra, hvad gravide kan spise for at sikre,
at deres børn vil få en høj IQ over, hvad
ældre kan indtage for at styrke en svækket hukommelse, og
til hvad folk i alle aldre herimellem kan gøre for at fremme
optimal hjernefunktion.
Resultatet er denne bog, som ser på den nyeste forskning
i nogle af de ældste hjernemodificerende stoffer, f.eks. koffein
og sukker, og desuden på nogle af de allernyeste syntetiske
stoffer, der styrker hukommelsen, f.eks. fosfatidylserin (PS) og
ginkgo. Den revurderer almindelige vitaminers evne til at regulere
sindsstemninger og kognitive funktioner, som f.eks. tænkning,
sprog og problemløsning, i lyset af den seneste forskning.
Grundlæggende er Mirakelkost til din hjerne - eftersom den er
baseret på en helt ny viden om hjernens tilpasningsevne - en
frontlinje-guide til alt det, folk i alle aldre kan gøre for
dels at forbedre hjernens funktioner, så man bliver klogere og
mere kreativ, dels forhindre tab af hjernefunktioner, når man
bliver ældre. Det er aldrig for tidligt eller for sent at
forbedre sin hjernes fysiologi, og dermed styrke dens funktionsevne til
sine fulde intellektuelle og følelsesmæssige muligheder.
For første gang anviser videnskaben måder,
hvorpå man faktisk kan forbedre hjernens biologiske struktur og
elektrokemiske kredsløb, så man nu vil kunne unde sig selv
en reel mulighed for at føre et mere lykkeligt, givende og rigt
liv.
|
|