<KMKOS 362/2> Og jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres varer. Åb 18,11. Disse straffedomme vil ramme Babylon på Guds vredes hjemsøgelses dag. Hun har fyldt sin uretfærdigheds bæger, hendes time er kommet, og hun er moden til tilintetgørelse.

<KMKOS 362/3> Når Guds stemme gør ende på hans folks fangenskab, vågner de, der har tabt alt i livets store strid, og det er en frygtelig opvågnen. Så længe nådetiden varede, var de forblindede af Satans bedrag, og de søgte at retfærdiggøre deres syndige levned. De rige roste sig af deres overlegenhed over de mindre begunstigede, skønt de havde tjent deres rigdomme ved at overtræde Guds lov. De havde forsømt at mætte de sultne og klæde de nøgne, at handle retfærdigt og at elske barmhjertighed. De havde forsøgt at ophøje sig selv og opnå det på deres medmenneskers bekostning. Nu er de berøvet alt det, som gjorde dem store, og de er forarmede og forsvarsløse. De ser med forfærdelse, at de afguder, som de foretrak for deres skaber, bliver tilintetgjort. De har solgt deres sjæle for jordiske rigdom og fornøjelser, men har ikke søgt at blive rige i Gud. Resultatet er, at deres liv er en fiasko. Deres glæder bliver nu forvandlet til galde og deres skatte til støv. Det, de har tjent i løbet af et helt liv, forsvinder på et øjeblik. De rige begræder, at deres fine huse bliver ødelagt, og at deres guld og sølv forsvinder. Men deres klage bringes til tavshed af frygten for, at de selv skal omkomme sammen med deres afguder.

<KMKOS 363/1> De gudløse er fulde af fortrydelse ikke på grund af deres syndige forsømmelse over for Gud og deres medmennesker, men fordi Gud har sejret. De er bedrøvede over, at det er gået, som det er, men de angrer ikke deres ondskab. Hvis de kunne, ville de benytte et hvilket som helst middel for at vinde sejr.

<KMKOS 363/2> Verdens børn ser den gruppe mennesker, som de har forhånet og spottet og ønsket at udslette, gå uskadte gennem pest, storm og jordskælv. Han, som er en fortærende ild over for dem der overtræder hans lov, er en tryg bolig for sit folk.

<KMKOS 363/3> Den præst, der har ofret sandheden for at vinde menneskenes gunst, indser nu sin sande karakter og den indflydelse han havde på andre. Det viser sig nu, at den Alvidendes øjne fulgte ham, når han stod ved pulten, når han gik på gaderne, og når han færdedes sammen med sine medmennesker under forskellige forhold. Hver tanke og følelse, hver skrevet linje, hvert udtalt ord og hver handling, som har fået mennesker til at søge ly bag løgnen, har været en udsæd, og nu ser han høsten de fortabte sjæle omkring ham.

<KMKOS 363/4> Både gejstlige og lægfolk indser, at de ikke har indtaget en korrekt holdning over for Gud. De forstår nu, at de har gjort oprør imod skaberen af alle gode og retfærdige love. De tilsidesatte de guddommelige forskrifter, og dette fik tusinder af kilder til at springe og flyde med ondskab, uenighed, had og synd, indtil jorden blev en stor slagmark, en pøl af fordærv. Således tager situationen sig ud for dem, der har forkastet sandheden og foretrukket løgnen. Ord kan ikke udtrykke den længsel, som de ulydige og troløse nu føler efter det, de for bestandig har mistet, det evige liv. Mennesker, som verden har tilbedt på grund af deres rige evner og veltalenhed, ser nu alt dette i det rette lys. De forstår, hvad de er gået glip af ved at være ulydige, og de kaster sig for fødderne af dem, hvis troskab de har foragtet og forhånet, og tilstår, at Gud har elsket dem.

<KMKOS 364/1> Menneskene indser, at de har ladet sig bedrage. De beskylder hinanden for at være årsag til deres fortabelse, men alle er enige om at rette deres bitreste fordømmelse imod de gejstlige Troløse præster, der har forudsagt en lykkelig fremtid, og de har forledt deres tilhørere til at tilsidesætte Guds lov og forfølge dem, som ville helligholde den. I fortvivlelse tilstår disse lærere nu deres bedrageriske værk. Folk bliver rasende og råber: "Vi er fortabt, og det er jeres skyld!" Og de går løs på de falske hyrder. De, som en gang beundrede dem mest, udslynger de værste forbandelser. De hænder, som en gang kronede dem med laurbær, hæver sig først for at slå dem ned. De sværd, som skulle have dræbt Guds folk, bruges nu til at tilintetgøre dette folks fjender. Overalt er der kamp og blodsudgydelse.

<KMKOS 364/2> Frelsens mærke er blevet sat på alle dem, der "sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves". Nu går dødsenglen frem, den engel, som i Ezekiels syn var symboliseret ved de med bevæbnede mænd, som fik denne befaling: "Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre! Begynd ved min helligdom!" Profeten siger: "Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet." Ez. 9,1-6. De første, som udryddes, er de mænd, som har foregivet at være folkets vogtere. De falske vægtere falder først. Der vises ingen medlidenhed, og ingen skånes. Mænd, kvinder, jomfruer og børn hugges ned.

<KMKOS 364/3> "Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte." Es 26,21. "Men dette skal være den plage, Herren lader ramme alle de folkeslag, som drager imod Jerusalem: han lader kødet rådne på dem i levende live, øjnene rådner i deres øjenhuler og tungen i deres mund. På hin dag skal en vældig Herrens rædsel opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter hånd mod hverandre." Zak. 14,12-13. I den voldsomme kamp, som skyldes deres, egne heftige lidenskaber, og under den frygtelige udgydelse af Guds ublandede harme omkommer jordens gudløse beboere præster, regenter, undersåtter, rige og fattige, høje og lave. "Herrens slagne skal på den dag ligge fra jordens, ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes." Jer. 25,33.

<KMKOS 365/1> Ved Kristi genkomst udslettes de onde fra hele jordens overflade de fortæres af hans munds ånde og tilintetgøres af hans herligheds lys. Kristus fører sit folk til Guds stad, og jorden bliver folketom. "Se, Herren gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere." Jorden tømmes og plyndres i bund og grund, thi Herren har talt dette ord." Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænkede de, overtrådte budet, brød den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides jordens beboere bort." Es 24,1.3.5-6.

<KMKOS 365/2> Hele jorden ligner nu en ørken. Ruinerne af de byer og landsbyer, som blev ødelagt under jordskælvet, træer, der er rykket op med rode, og forrevne klippestykker, som er blevet slynget op af havet eller revet ud af selve jorden, er spredt over dens overflade, mens store huller markerer de steder hvor bjergene er blevet rykket op af deres grundvold. Her skal Satan og hans onde engle have deres bolig i tusind år.

<KMKOS 365/3> Her vil Satan være tvunget til at opholde sig, så at han kan se følgerne af sit oprør mod Guds lov. I 1000 år skal han se frugten af det han har forårsaget. Han vil være begrænset til denne jord alene, og har ikke mulighed for at tage til andre planeter for at friste de der ikke er faldet. I denne tid lider Satan meget. Siden sit fald har hans liv været fuld af aktivitet, og der har ikke været tid til følelser, men nu, hvor han er berøvet sin magt og har tid til at tænke over konsekvenserne af sit oprør mod det himmelske styre. Det er med frygt og bæven at han ser sin fremtid i møde, hvor han skal lide for de synder han har fået andre til at begå. Triumfråb lyder fra englene og de frelste, nu kan de ikke blive fristet mere, og beboerne på andre kloder er befriet for hans tilstedeværelse og fristelser.

<KMKOS 365/4> I løbet af de tusinde år, som hengår mellem den første og den anden opstandelse, får de gudløse deres dom. På dette tidspunkt skal, som Paulus har forudsagt det, "de hellige dømme verden". 1Kor 6,2. Sammen med Kristus skal de dømme de gudløse, sammenligne deres, gerninger med lovbogen, Bibelen, og bedømme hver sag efter de gerninger, som er gjort ved legemet. Så udmåles de gudløses straf, og den indføres ved siden af deres navn i dødens bog. Også Satan og hans onde engle dømmes af Kristus og hans folk.