<KMKOS 282/2> Hvor kan nogen, der tror på menneskets bevidste tilstand efter døden, forkaste det, de har oplevet som et guddommeligt lys, meddelt dem af herliggjorte ånder? Dette betragtes som noget helligt, men Satan bruger det til fuldførelsen af sine formål. De faldne engle, der adlyder ham, optræder som sendebud fra den åndelige verden. Mens det ondes fyrste foregiver at sætte de levende i forbindelse med de døde, udøver han sin trolddomsagtige påvirkning af deres sind.

<KMKOS 282/3> Han har magt til at fremstille ligesom et billede af de afdøde venner for mennesker. Ligheden er fuldkommen, de kendte træk, ordene og tonefaldet gengives med stor nøjagtighed. Mange føler sig trøstede ved forsikringen om, at deres kære glæder sig over den himmelske salighed, og uden at ane noget om faren låner de øre til "forførende ånder og dæmoners lærdomme" 1Tim 4,1. Når de er kommet til at tro, at de døde virkelig vender tilbage for at have forbindelse med dem, lader Satan også dem, der ikke har levet i overensstemmelse med Guds ord vise sig, og som uden at være beredte ligger i deres grave. De hævder at være lykkelige i Himmelen og endog at sidde i ophøjede stillinger. På denne måde spredes den vildfarelse viden om, at der ikke gøres nogen forskel på de onde og de retfærdige.

<KMKOS 283/1> De foregivne gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarende ord og varsler, som viser sig at være rigtige. Når de så har skaffet sig tillid, fremkommer de med lærdomme, som direkte undergraver troen på Bibelen. Med en tilsyneladende dyb interesse for deres venners jordiske velfærd lister de nogle af de farligste vildfarelser ind i deres sind. Den kendsgerning, at de somme tider fortæller noget, der er sandt, og til tider er i stand til at forudsige kommende begivenheder, giver deres meddelelser en tilsyneladende troværdighed, og deres falske lære modtages af den store mængde lige så beredvilligt og bliver troet lige så ubetinget, som om det var Bibelens helligste sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens blod regnes for noget vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og regner sig selv for lige med selve Skaberen. Således viderefører den store oprører under ny forklædning sin kamp imod Gud, den kamp, der begyndte i Himmelen og i næsten seks tusind år er blevet fortsat her på jorden.

<KMKOS 283/2> Mange forsøger at forklare de spiritistiske tilstande ved helt at tilskrive dem bedrag eller skuespil fra mediets side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet antaget for at være ægte kendsgerninger, så har der også været forekomster af udpræget overnaturlig kraft. Den hemmelighedsfulde banken, hvormed den moderne spiritisme begyndte, var ikke resultatet af menneskelige kunstgreb eller snedighed, men var de onde engles værk. Mange lader sig indfange af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag, men når de bliver stillet ansigt til ansigt med kendsgerninger, som de ikke kan undgå at betragte som overnaturlige, lader de sig narre, og de kommer til at betragte det som Guds vældige kraft.

<KMKOS 283/3> Disse mennesker overser skriftens vidnesbyrd om de undere, der frembringes af Satan og hans hjælpere. Det var ved djævelsk hjælp, at Faraos troldmænd var i stand til at eftergøre Guds værk. Og apostlen Johannes, der beskriver den undergørende kraft, som vil vise sig i de sidste tider, erklærer: "Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre." Åb 13,13-14. Det er ikke blot et bedrag, der her omtales og forudsiges, men Satans sidste forsøg på at lede så mange vild som muligt. Mennesker lader sig narre ved de undere, som Satans medhjælpere har magt til at udføre, og ikke af dem, som de foregiver at gøre.

<KMKOS 284/1> Ordet hekseri bruges ikke mere, og påstanden om at mennesker kan tale med de onde ånder betragtes som en fabel fra den mørke middelalder. Men den ny udgave af det hekseri der nu er forbudt og fordømt findes i dag i spiritismen. Dens tilhængere, der nu tælles i hundrede tusinder, ja i millioner har fundet vej ind i de videnskabelige og de kristne kredse hvor spiritismens tilhængere er blevet anerkendt. Også i de kongelige paladser kan man finde dette kæmpe bedrag.

<KMKOS 284/2> Satan narrer mennesker i dag, ligesom han narrede Eva i Edens have, ved smiger, ved at optænde begæret efter forbudt viden. "I skal blive som Gud," sagde slangen, "til at kende godt og ondt." 1Mos 3,5. Den kundskab spiritismen indeholder, er beskrevet af apostlen Jakob med ordene. "Denne visdom kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjæleligt og stammer fra de onde ånder." Jak. 3,15.

<KMKOS 284/3> Mørkets fyrste har en veludviklet hjerne og er meget dygtig til at udtænke fristelser for mennesker under alle forhold og kulturer. Han arbejder med alle forførelsens uretfærdigheder for at få kontrol over menneskenes børn, men han kan kun gennemføre sit forehavende med dem der frivilligt overgiver sig til hans fristelser. De der tillader ham at få magt over sig, ved at give efter for deres dårlige tilbøjeligheder, har kun en meget svag forestilling om hvad deres eftergivenhed vil medføre. Fristeren ødelægger dem først og så ansætter han dem til at ødelægge andre.

<KMKOS 284/4> Satan kommer til dem der anser sig selv for at være uddannede og kultiverede med højtflyvende forestillinger om ting inden for de forbudte områder, og leder dem så til at interessere sig for disse ting på en sådan måde at deres stolthed forbyder dem at indrømme at de er blevet vildledt, og at de nu ringeagter Den Evige. Til denne gruppe præsenterer den store forfører sig gennem spiritismen på en raffineret og ophøjet måde, og han har derfor succes til at drage mange ind i sin fælde. Ham, der klædt som en af de himmelske Sefaner, kunne stå foran Kristus da denne blev fristet i ørkenen, kommer til os mennesker på den mest tiltalende måde, ofte som en lysets engel. Han appellerer til forstanden ved at præsentere os for ophøjede emner, og glæder sig over at kunne overtage senen, for at forføre endnu flere ved at tale om kærlighed og gavmildhed. Dette mægtige væsen der kunne tage verdens frelser med sig op på et meget højt bjerg og vise ham verdens riger og deres herligheder, han vil friste os mennesker på en sådan måde at det vildleder vore sanser og afholder os fra at søge ly ved Den Helliges kraft.

<KMKOS 285/1> For de nydelsessyge, de sanselige og dem, der elsker fornøjelser, viser spiritismen sig i en mindre underfundig forklædning end for de mere kultiverede og forstandsprægede. De finder i dens grovere skikkelse det, som stemmer overens med deres tilbøjeligheder. Satan studerer ethvert svaghedstegn i den menneskelige natur, han lægger mærke til de synder, som hver enkelt er tilbøjelig til at begå, og så sørger han for, at det ikke skorter på lejligheder til at tilfredsstille de onde tilbøjeligheder. Han frister mennesker til overdrivelse af det, som i sig selv er tilladeligt, og får dem ved umådeholdenhed til at svække både legemets, sjælens og moralens styrke. Han har ødelagt og ødelægger stadig tusinder ved at gøre dem eftergivende over for lidenskaberne, og derved forråder han hele menneskets natur.

<KMKOS 285/2> Når mennesker på denne måde er bragt til at tro, at begæret er den højeste lov, at frihed er det samme som tøjlesløshed, og at mennesket kun står til regnskab over for sig selv, hvem kan så undre sig over, at last og fordærv udfolder sig alle vegne? Selvbeherskelsens tøjler slappes, tankens og sjælens styrke underlægges dyriske tilbøjeligheder, og med fryd indfanger Satan i sit garn tusinder af dem, der foregiver at være Kristi disciple. Men ingen behøver at lade sig bedrage af spiritismens løgnagtige påfund. Gud har givet verden tilstrækkeligt lys til at gøre det muligt for den at opdage fælden.

<KMKOS 286/1> Selvom der ikke fandtes andet bevis for spiritismens sande natur, så burde det for enhver kristen være tilstrækkeligt, at ånderne ikke gør nogen forskel på retfærdighed og synd, på Kristi ædleste og reneste apostle og Satans mest fordærvede tjenere. Ved at fremstille de usleste mennesker som værende i Himmelen og indtage en høj stilling der, siger Satan til verden: "Det er ligegyldigt, hvor onde I er, det er ligegyldigt, om I tror på Gud og Bibelen, eller I tvivler. Lev, som I har lyst til; jeres hjem er i Himmelen!"

<KMKOS 286/2> Når apostlene fremstilles af disse onde ånder, lader man dem modsige det, de har skrevet, og som Helligånden befalede dem, medens de var på jorden. De benægter Bibelens guddommelige oprindelse og bortriver således grundlaget for det kristne håb og udslukker det lys, som åbenbarer vejen til Himmelen.

<KMKOS 286/3> Satan vil få verden til at tro at Bibelen er det rene opspind eller i det mindste kun en bog, der var egnet for menneskeslægten i begyndelsen, men nu er noget, man kan tage let på eller lægge fra sig som forældet. Til at indtage Guds ords plads, tilbyder han den spiritistiske lære. Her er en metode, som han helt behersker. På denne måde kan han få verden til at tro hvad han vil. Den bog, som skal dømme ham og hans tilhængere, skjuler han i mørket, netop der, hvor han vil have den. Verdens frelser gør han til et ganske almindeligt menneske, og ligesom det romerske vagthold, der bevogtede Kristi grav, udspredte det løgnagtige rygte, som præsterne og de ældste lagde dem i munden for at modbevise Jesu opstandelse, sådan prøver de, som tror på den spiritistiske lære, at få det til at se ud, som om der ikke skete noget mirakuløst i vor frelsers liv. Når de således har forsøgt at skubbe Jesus, i baggrunden, gør de opmærksom på deres egne mirakler og erklærer, at disse langt overgår Kristi gerninger.

<KMKOS 286/4> Profeten Esajas siger: "Og siger de til jer: "Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler!" skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Sådan skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,19-20. Hvis mennesker havde været villige til at tage imod den sandhed, som skriften så tydeligt beretter om, med hensyn til menneskets natur og de dødes tilstand, så ville de i spiritismens påfund og åbenbaringer, se Satans værk med al dets magt og tegn og falske undere. Men hellere end at opgive den frihed, der er så behagelig for den kødelige tankegang, og give afkald på de synder, som de elsker, lukker mange deres øjne for lyset og vandre lige frem uden at agte på advarsler, mens Satan spinder sine garn om dem og de bliver hans bytte. Og apostlens ord opfyldes på dem: "Fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst, derfor sender Gud dem en vildførende magt, så de tror løgnen." 2Tess. 2,10-11.

<KMKOS 287/1> De, der modsætter sig spiritismens lære, angriber ikke blot mennesker, men også Satan og hans engle. De har indledt en strid mod magterne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske. Satan vil ikke vige en tomme, hvis ikke han drives tilbage af himmelske sendebud. Guds folk skal være i stand til at møde ham på samme måde, som vor frelser gjorde det, med disse ord: "Der står skrevet!" Satan kan citere Bibelen lige så godt i dag som på Kristi tid, og han vil fordreje dens lære for at støtte sit blændværk. Bibelens rene ord er det stærkeste våben i enhver kamp.

<KMKOS 287/2> De, der ønsker at bestå i denne farens, stund, må selv kunne forstå skriftens vidnesbyrd om menneskets natur og tilstand i døden, for i en nær fremtid vil mange komme til at stå over for djævelske ånder, der giver sig ud for at være elskede venner eller slægtninge og forkynder de allerfarligste kætterier. Disse gæster vil appellere til vor inderligste deltagelse og vil udføre undere for at støtte deres foregivende. Vi må være forberedt på at modstå dem med Bibelens sandheder, at de døde intet ved, og at de, som viser sig på denne måde, er onde ånder.

<KMKOS 287/3> Vi står lige foran "prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden". Åb 3,10. Alle, hvis tro ikke er fast grund-fæstet i Guds ord, vil lade sig narre og overvinde. De, der alvorligt søger kundskab om sandheden og stræber efter at rense deres sjæle gennem lydighed og på denne måde gøre, hvad de kan for at berede sig til kampen, vil i sandhedens Gud finde et sikkert forsvar. "Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast," lød Frelserens, løfte. Åb 3,10. Hellere ville han sende enhver engel ud fra Himmelen for at beskytte sit folk, end han ville overlade en eneste sjæl, som stoler på ham, til at blive besejret af Satan.

<KMKOS 288/1> Profeten Esajas giver et billede af det frygtelige bedrag, der vil ramme de onde, så de tror sig sikre for Guds dom: "Vi sluttede en pagt med døden. Dødsriget gjorde vi aftale med; når den susende svøbe går frem, da når den ej os, thi løgn har vi gjort til vort ly, vi har gemt os i svig." Es 28,15. Blandt dem, som beskrives her, findes også de, som i deres stivsindede ubodfærdighed beroliger sig selv med forsikringen om, at der ikke findes nogen straf for synderen, at hele menneskeslægten, ligegyldigt hvor fordærvet den måtte være, skal ophøjes til Himmelen, for at blive som Guds engle. Men endnu mere eftertrykkeligt sluttes en pagt med døden og en overenskomst med helvede af den, der forkaster de sandheder, som Himmelen har skænket til forsvar for de retfærdige i prøvelsens time, og tager imod det løgnens, tilflugtsted, som Satan tilbyder dem i stedet. Spiritismens bedrageriske blændværk.

<KMKOS 288/2> Denne generations blidhed er ubeskrivelig! Tusinder forkaster Guds ord og anser det ikke for værdigt at tro på, men med den største tillid godtager de Satans bedrag. Tvivlere og spottere fordømmer den blinde tro hos dem, der kæmper for profeternes og apostlenes, tro, og de morer sig med at latterliggøre skriftens højtidelige forkyndelser om Kristus og frelsesplanen og den gengældelse, der vil ramme dem, der forkaster sandheden. Deres hykleriske indstilling gør at de er så snæversynede og overtroiske, at de håner dem der erkender Guds krav og adlyder hans lovbud. De lægger lige så stor sikkerhed for dagen, som om de bogstaveligt havde sluttet pagt med døden og truffet aftaler med helvede, som om de havde rejst en uoverstigelig, uigennemtrængelig mur imellem sig selv og Guds gengældelse. Intet kan vække deres frygt. Så helt og fuldt har de overgivet sig til fristeren, så tæt har de forenet sig med ham, og så besjælet er de af Satans ånd, at de hverken har kraft eller lyst til at løsrive sig fra hans garn.

<KMKOS 289/1> Satan har længe haft sine sidste bestræbelser for at bedrage verden under forberedelse. Grunden til hans værk blev lagt ved den forsikring, han gav Eva i Edens have: "I skal ingenlunde dø!" "Når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!" 1Mos 3,4-5. Lidt efter lidt har han beredt vejen for sit mesterstykke af bedrageri ved udviklingen af spiritismen. Endnu har han ikke opnået den fulde opfyldelse af sine planer, men han vil nå dertil i den sidste rest af tid, der er tilbage. Og verden vil blive forført af dette bedrag. Menneskene er hastigt ved at blive lullet ind i en skæbnesvanger følelse af tryghed, hvorfra de først bliver vækket op ved udgydelsen af Guds vrede.

<KMKOS 289/2> Gud Herren siger: "Jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod; hagl skal slå løgnelyet ned, vand skylle gemmestedet bort. Eders pagt med døden skal brydes, aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende svøbe går frem, skal den slå jer til jorden." Es 28,17-18.