<KMKOS 256/2> Den store forfører siger: "Vi skal specielt holde øje med dem der henleder befolkningens opmærksomhed på Herrens sande sabbat. De vil få mange til at se Guds lovs gyldighed og det samme lys som åbenbarer den sande sabbat vil også åbenbare Kristus som mellemmand og ypperstepræst i den himmelske helligdom, og give menneskene en forståelse af det arbejde der udføres der for deres frelse. Hold menneskene i mørke indtil arbejdet er færdig, så har vi vundet ikke blot verdenen men også kirkerne. Sabbatten er det store spørgsmål, der afgør menneskenes skæbne.

<KMKOS 256/3> Den sabbat, som vi har indstiftet skal ophøjes. De forskellige kirkesamfund og verden har antaget den, så nu gælder det om at få kirken til at forene sig med verden for at håndhæve den. Satan vil arbejde med tegn og undere for at gøre menneskene blinde for sandheden, og lede dem til at lægge fornuften og gudsfrygten til side, og at antage traditioner og verdslige skikke i stedet.

<KMKOS 256/4> Jeg vil, siger Satan, påvirkede populære præster så de får deres tilhørere til at vende sig bort fra Guds bud. Det der i Skriften er omtalt som frihedens perfekte lov, vil jeg gøre til et tungt åg. Befolkningen antager præsternes udlægning af skriften, i stedet for selv at studere det, derfor kan jeg ved at arbejde gennem præsterne kontrollere menneskenes vilje.

<KMKOS 257/1> Vor vigtigste opgave er at bringe sekten af sabbatsholdere til tavshed. Vi må rejse er forargelsens bølge imod dem, vi må få indflydelsesrige personer til at komme over på vor side, og få verdens kloge mænd og dem der har magt til at gennemføre vore planer, således at den sabbat som jeg har indført bliver gennemtvunget ved strenge og krævende love og de der ringeagter den falske sabbat skal drives bort fra byerne og fra landsbyerne og bringes til at lide sult og savn. Når vi først har magten vil vi se hvad der kan gøres mod dem der ikke vil opgive deres troskab mod Gud. Vi ledte den katolske kirke til at bruge fængsel, tortur og død imod dem der ikke ville følge deres krav. Når vi får de protestantiske kirker til at stemme overens med verden, får vi til sidst magt til at lave en lov, som vil udryde alle der ikke vil bøje sig for vor myndighed. Når der bliver indført dødsstraf for at overtræde vor sabbat, vil mange som nu regnes blandt dem der holder budene, komme over på vor side.

<KMKOS 257/2> Men før vi griber til disse drastiske midler, må vi bruge al vor visdom og snilde, for at forføre og fange dem der ærer den rigtige sabbat. Vi kan skille mange fra Kristus ved hjælp af verdslighed, vellyst og hovmod. De kan mene om sig selv at de er på sikker grund, når de tror på sandheden, men tilfredsstillelsen af appetitten og de lavere lidenskaber, forvirrer deres opfattelse og ødelægger deres dømmekraft, og det vil blive årsagen til deres fald.

<KMKOS 257/3> Gå ud og få menneskene til at interessere sig lige så meget for deres ejendomme og deres penge som de gør for deres liv. Gør verden tillokkende for dem, fremstil den i det mest tiltrækkende lys, således at deres tanker dvæler ved de jordiske ting. Vi må gøre vort yderste for at de der arbejder for Gud ikke får midler til at modarbejde os med. Hold pengene inden for vore rækker. Jo flere penge de kommer i besiddelse af jo mere vil de skade vort kongerige, ved at tage tilhængere fra os. Hvis vi kan få dem til at tænke mere på penge, end på at opbygge Kristi rige og at forkynde de sandheder vi hader, så behøver vi ikke at frygte for deres indflydelse, for enhver der er mere optaget af sig selv end Guds arbejde, vil være under vor magt og blive adskilt fra Guds folk.

<KMKOS 258/1> Gennem dem der har en udvendig form for gudhengivenhed, men som ikke har kraften kan vi vinde mange, der ellers kunne blive til stor skade for os. De der elsker magelighed mere end de elsker Gud, vil være vore bedste hjælpere, de vil lede mange ind i vore fælder. En af årsagerne til dette er at de kristne ikke er på vagt over for dem, da de jo foregiver at have den samme tro. Vi vil også lede folk til at tro at det ikke er nødvendig at følge Guds ord særlig nøje, og at de ved at følge nogle af de verdslige skikke vil få en større indflydelse på de verdslige, og på denne måde vil de blive skilt fra Kristus og miste deres kraft og hengivenhed for Kristus.

<KMKOS 258/2> Indtil det sidste store bedrag skal de der holder budene holdes i ro. Vi skal være til stede hver gang de samles, og specielt når mange af dem samles er det vigtigt at vi er tilstede da vor sag ellers vil lide stor skade. Vi må udvise stor opfindsomhed og bruge alle vore evner for at holde sjæle væk fra de steder hvor sandheden forkyndes.

<KMKOS 258/3> Satan vil have sine medhjælpere overalt, den falske lære der forkyndes vil være blandet med netop så meget sandhed at sjæle bliver vildledt. Der vil også være vantro tilstede, for at udtrykke deres tvivl om de budskaber Herren har givet for at advare menigheden. Hvis disse advarende budskaber bliver læst og troet har vi kun meget små muligheder for at få succes, men kan vi derimod holde dem væk fra disse advarselsbudskaber vil de fortsat være uvidende om vor magt og vildførelse, og vi vil til sidst få magt over dem alle. Gud vil ikke tillade sit ord at blive forfalsket, men hvis vi kan fortsætte med at holde menneskene hen i uvidenhed en kort tid endnu, så vil Guds ånd blive trukket væk og det vil give os fuld kontrol over menneskene.

<KMKOS 258/4> Vi må skabe forstyrrelser og splittelse. Vi må ødelægge deres omsorg for deres egen sjæl, og lede dem til at kritisere hinanden, til at dømme andre og komme med beskyldninger mod hinanden, og få dem til at ophøje sig selv. Det var på grund af disse synder, Gud udelukkede os fra sin nærværelse, og alle der følger vort eksempel vil mod den samme skæbne.

<KMKOS 259/1> Bibelen fortæller, at ved en bestemt lejlighed, da englene trådte frem for Gud, var Satan iblandt dem, ikke for at bøje sig for den evige Konge, men for at fremme sine egne onde planer mod de retfærdige. Han har samme mål for øje, når han indfinder sig blandt mennesker, som mødes for at tilbede Gud. Skønt han er usynlig, arbejder han ivrigt på at få herredømme over de tilbedendes sind. Som en dygtig general lægger han sine planer på forhånd. Når han ser Guds sendebud granske Bibelen, lægger han mærke til det emne, som skal forkyndes og forklares for folket. Derpå benytter han al sin list og snuhed på at indrette det således, at budskabet ikke vil nå dem, som han bedrager på dette specielle punkt. Den mand, som har mest brug for at høre advarselen, tvinges ind i et forretningsforetagende, som kræver hans tilstedeværelse, eller forhindres på anden måde i at høre det ord, som kunne være blevet en duft af liv til liv.

<KMKOS 259/2> Eller Satan ser, at Guds tjenere er sorgfulde, fordi verden er hyldet i mørke. Han hører deres indtrængende bønner om guddommelig nåde og kraft til at hæve ligegyldighedens, ubekymrethedens og ladhedens fortryllelse. Så bruger han sine kunstgreb med fornyet iver. Han frister mennesker til at frådse eller på anden måde tilfredsstille deres lyster, og derved bliver de sløvede, så de ikke kan høre det, som de trænger mest til at høre.

<KMKOS 259/3> Satan ved nøje, at enhver, som han kan forlede til at forsømme at bede og granske Bibelen, vil blive hans bytte. Derfor finder han på alle mulige kneb for at lægge beslag på opmærksomheden. Der har altid eksisteret en bestemt slags mennesker, som hævder, at de er gudfrygtige, men som i stedet for at vedblive med at søge sandheden gør det til deres religion at søge fejl og mangler hos dem, de ikke er enige med. Sådanne mennesker er nogle af Satans bedste redskaber. De der retter beskyldninger mod brødrene, er talrige, og de har altid mest travlt, når Gud virker, og hans tjenere viste ham sand hyldest. De giver falske fortolkninger af, hvad der siges og gøres af dem, som elsker og adlyder sandheden, De viger ikke tilbage for at påstå, at Kristi mest oprigtige, nidkære og selvfornægtende tjenere er bedragere eller lader sig bedrage. De elsker at mistænkeliggøre motivet til enhver sand og ædel gerning, at fremkomme med ondskabsfulde antydninger og at vække mistro hos de uerfarne. De forsøger på enhver tænkelig måde at opnå, at det, som er rent og retfærdigt, betragtes som grimt og bedragerisk.

<KMKOS 260/1> Men ingen behøver at lade sig narre af den slags mennesker. Det er ikke svært at konstatere, hvis børn de er, hvis eksempel de følger, og hvis arbejde de udretter. "Af deres frugter skal I kende dem." Matt 7,16. Deres hele færd minder om Satan, den giftige bagvasker, "vore brødres anklager". Åb 12,10.

<KMKOS 260/2> Den store bedrager har mange hjælpere, som er rede til at fremstille en hvilken som helst vildfarelse for at fange sjæle i snarer, falske lærdomme, som er tilpassede efter smag og evner hos dem, som Satan ønsker at tilintetgøre. Hans plan er at tilføre menigheden selviske og uomvendte elementer, som vækker tvivl og vantro og som er en hæmsko for alle, der ønsker at se Guds værk gå frem og selv være med i fremgangen. Mange, som ikke har nogen virkelig tro på Gud og Guds ord, bøjer sig for visse sandhedsprincipper og anses af den grund for at være kristne; de bliver derved i stand til at forelægge deres vildfarelser som bibelske læresætninger.

<KMKOS 260/3> Påstanden om, at det er uden betydning, hvad mennesker tror, er et af Satans mest virkningsfulde bedrag. Han ved, at sandheden, når den modtages af en, der elsker den, helliggør sjælen; derfor prøver han ustandselig at sætte falske teorier, fabler og et andet evangelium i stedet for sandheden. Lige fra begyndelsen har Guds tjenere kæmpet mod falske lærere ikke blot fordi disse var onde mennesker, men fordi de indprentede løgne, som var skæbnesvangre for sjælen. Elias, Jeremias og Paulus satte sig frygtløst op mod dem, som førte mennesker bort fra Guds ord. Den fordomsfrihed, som betragter en korrekt religiøs tro som noget uvæsentligt, fandt ingen genklang hos disse sandhedens hellige forsvarere.

<KMKOS 261/1> De usikre og fantasifulde fortolkninger af Bibelen og de mange modstridende teorier angående troen, som findes i den kristne verden, er vor store fjendes værk, den skal forvirre sindene, så de bliver ude af stand til at skelne sandheden. Og den uenighed og splid, som hersker mellem kristenhedens forskellige kirker, skyldes i høj grad menneskenes tilbøjelighed til at fordreje den hellige skrift for derved at få den til at støtte en eller anden yndlingsteori. I stedet for omhyggeligt at granske Guds ord med ydmyghed i hjertet for at få kendskab til Guds vilje forsøger mange blot at finde noget mærkeligt og originalt.

<KMKOS 261/2> For at finde støtte for falske læresætninger eller ukristelig vandel benytter nogle mennesker skriftsteder, som de fjerner fra sammenhængen, idet de måske citerer et halvt skriftsted som et bevis på deres påstands rigtighed, skønt den anden halvdel ville vise, at meningen er den stik modsatte. Med slangens list forskanser de sig bag løsrevne citater, som de fortolker på en sådan måde, at den tillader dem at følge deres kødelige lyster. Mange fordrejer med overlæg Guds ord på den måde. Andre, som har en mere livlig fantasi, kaster sig over Bibelens symboler, fortolker dem efter eget ønske og uden at tage hensyn til den kendsgerning, at Bibelen fortolker sig selv, og derefter præsenterer de deres indfald som Bibelens lære.

<KMKOS 261/3> Når som helst Bibelen granskes, uden ydmyghed og lærevillighed i sindet, vil såvel de enkleste som de vanskeligste afsnit blive berøvet deres sande mening. De katolske ledere vælger de dele af Bibelen, som tjener deres egne formål bedst, fortolker dem efter forgodtbefindende og forkynder derefter resultatet for folk, idet de samtidig nægter dem tilladelse til selv at studere Bibelen og forstå dens hellige sandheder. Hele Bibelen bør gives til folk, ganske som den er. Det ville være bedre slet ikke at få bibelundervisning end at få Bibelens lære så groft forvansket.

<KMKOS 261/4> Hensigten med Bibelen er, at den skal være vejleder for alle, som ønsker at lære deres skabers vilje at kende. Gud gav menneskene profetiernes sikre ord. Kristus selv og engle åbenbarede for Daniel og Johannes, hvad der snart skulle ske. Disse betydningsfulde kendsgerninger, som angår vor frelse, blev ikke hyldet i mystik. De blev ikke åbenbaret på en sådan måde, at den ærlige sandhedssøger ville blive forvirret eller vildledt. Gennem profeten Habakkuk sagde Herren: "Skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let." Hab. 2,2. Guds ord er tydeligt og klart for enhver, som gransker det under bøn. Enhver ærlig sjæl vil kunne finde sandhedens lys. "Over de retfærdige oprinder lys." Sl. 97,11. Og ingen menighed kan gå frem i hellighed, hvis dens medlemmer ikke ivrigt søger efter sandheden som efter en skjult skat.

<KMKOS 262/1> Kravet om fordomsfrihed gør menneskene blinde for deres store modstanders kneb, skønt han hele tiden arbejder på at nå sit mål. Når det lykkes ham at fortrænge Bibelen og erstatte den med menneskelige påfund, tilsidesættes Guds lov, og menighederne kommer under syndens åg, selv om de hævder at være frie.

<KMKOS 262/2> Den videnskabelige forskning er blevet en forbandelse for mange. Gud har tilladt, at en strøm af lys udgydes over verden ved opdagelser inden for videnskab og kunst; men selv de bedste hjerner vil, hvis de i deres forsikring ikke ledes af Guds ord, fare vild i deres forsøg på af undersøge forholdet mellem videnskab og åbenbaring.

<KMKOS 262/3> Således forføres mange af Satan og svigter deres tro. Menneskene har forsøgt at være klogere end deres skaber. Menneskelig filosofi har prøvet at undersøge og forklare mysterier, som selv ikke i evigheden vil blive åbenbaret. Hvis menneskene blot ville forsøge at forstå, hvad Gud har kundgjort om sig selv og sine formål, ville de opnå en sådan forståelse af Jehovas herlighed, magt og majestæt, at de ville erkende deres egen lidenhed og være tilfredse med det, som er blevet åbenbaret for dem selv og deres børn.

<KMKOS 262/4> Et af Satans alleer snedigste bedrag består i, at han får menneskene til stadig at spekulere og forsøge at finde en forklaring på det, som Gud ikke har åbenbaret, og som han ikke ønsker, vi skal vide noget om. Det var på den måde, Lucifer mistede sin plads i Himmelen. Han blev utilfreds, fordi Gud ikke betroede ham alle sine hensigter, og han så helt bort fra det, som var åbenbaret om hans eget arbejde i den høje stilling, som var blevet ham tildelt. Ved at indgyde de engle, der stod under hans ledelse den samme utilfredshed forårsagede han deres fald. Nu forsøger han at vække den samme følelse hos mennesker og at forlede også dem til at overtræde Guds udtrykkelige befalinger.

<KMKOS 263/1> De, der ikke er villige til at anerkende Bibelens tydelige, sandheder, søger ustandselig efter tiltalende myter, som kan berolige deres samvittighed. Jo mindre åndelige, selvfornægtende og ydmyge de forkyndte læresætninger er, des større yndest vækker de hos dem, der hører dem. Disse mennesker nedværdiger deres intelligens ved at lade den tjene deres kødelige lyster. De indbilder sig, at de er for kloge til at granske Bibelen med sønderknuste hjerter og alvorlig bøn om guddommelig vejledning, og derfor har de intet værn mod vildfarelser. Satan er rede til at opfylde deres ønsker, og han fylder dem med sine løgne i sandhedens sted. Det var på denne måde, at katolicismen fik magt over menneskenes sind; og ved at forkaste sandheden, fordi den indebærer et kors, følger protestanterne deres eksempel. Alle, som tilsidesætter Guds ord, fordi de foretrækker skik og brug i stedet for Guds ord, de ønsker ikke at skille sig ud fra omverdenen. Sådanne ender med at betragte kætteri som sandhed.

<KMKOS 263/2> Enhver tænkelig form for vildfarelse vil blive antaget af dem, som med overlæg forkaster sandheden. Det menneske, som føler afsky ved en løgn, tror uden tøven på en anden. Da apostelen Paulus talte om dem, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst", sagde han: "derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12. Når en sådan advarsel er blevet givet os, bør vi være på vagt med hensyn til de læresætninger, vi antager.

<KMKOS 263/3> Enhver tænkelig form for synd bliver accepteret af dem der med vilje fornægter sandheden. Satan har forberedt forskellige forførelser, for at nå de forskellige meninger, nogle vil med rædsel se på en form for vildfarelse, men med glæde tage imod en anden.

<KMKOS 263/4> Spiritismens illusoriske lære og falske undere er et af den store bedragers bedste midler til forførelse. Forklædt som en lysets engel lægger han sine snarer, hvor man mindst venter det. Hvis menneskene blot ville granske Guds ord og alvorligt bede om at få forståelse af den, ville de ikke tro på falske lærdomme. Men da de forkaster sandheden, bliver de bedrageriets bytte.

<KMKOS 264/1> En anden farlig vildfarelse er at tro på den lære, som fornægter Kristi guddommelighed. Mennesker der ikke har erfaringsmæssigt kendskab til Jesus, mener at de er i besiddelse af stor kundskab og at deres vurdering er rigtig, og hævder at han ikke var til, før han blev født her på jorden. Denne teori antages af mange mennesker, som påstår, at de tror på Bibelen; men den er i direkte modstrid med Frelserens tydeligste udtalelser om sit forhold til Faderen, sin guddommelige karakter og sin forud tilværelse. Man kan ikke tro på denne teori uden at forvanske Bibelen på den mest utilladelige måde. Den ikke blot forringer menneskets opfattelse af forsoningsværket, men underminerer troen på, at Bibelen er en åbenbaring fra Gud. Dette gør den farligere og tillige vanskeligere at gendrive. Hvis mennesker forkaster Bibelens vidnesbyrd om Kristi guddommelighed, nytter det ikke at diskutere spørgsmålet med dem, for selv de mest slående argumenter vil ikke være i stand til at overbevise dem. "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt." 1Kor 2,14. Den, som gør sig skyldig i denne vildfarelse, kan ikke have en sand opfattelse af Kristi karakter og mission eller af Guds store plan for menneskenes frelse.

<KMKOS 264/2> Endnu en udbredt og alvorlig fejltagelse består i, at man ikke tror på, at Satan eksisterer som et levende og håndgribeligt væsen og at hans navn kun anvendes i Bibelen som et symbol på menneskenes onde tanker og lyster. Den lære, som forkyndes fra mange prædikestole, og som går ud på, at Kristi genkomst er hans komme til hvert enkelt menneske i dets dødsøjeblik, er en opfattelse, som er velegnet til at bortlede menneskenes tanker fra hans personlige komme i skyerne. Satan har i årevis sagt: "Se, han er i kamrene!" (Matt 24,23-26) og mange sjæle er gået fortabt, fordi de lod sig narre af dette bedrag.

<KMKOS 265/1> Verdslig visdom fortæller også, at det ikke er nødvendigt at bede. Videnskabsmænd påstår, at der ikke findes noget virkeligt svar på bønner, og at dette ville være et mirakel, som stred mod naturlovene, og at mirakler ikke finder sted. De hævder, at universet styres af urokkelige love, og at selv Gud ikke går imod disse love. De fremstiller altså Gud, som om han var bundet af sine egne love som om guddommelige loves kraft kunne udelukke guddommelig frihed. En sådan lære er i modstrid med Bibelens vidnesbyrd. Gjorde Kristus og apostlene ikke mirakler? Den samme medfølende frelser lever den dag i dag, og han er nu lige så villig til at lytte til oprigtige bønner, som han var, da han vandrede her på jorden. Det naturlige samarbejder med det overnaturlige. Det er en del af Guds plan at give os det, som han ikke ville have givet os, hvis vi ikke havde bedt derom i tro.

<KMKOS 265/2> Utallige er de fejlagtige læresætninger og forskruede ideer, som vinder indpas i de forskellige kristne kirker. Det er umuligt at beregne de frygtelige resultater af at fjerne blot et af Guds ords landemærker. De, der vover at gøre dette, nøjes som regel ikke med at forkaste en enkelt sandhed. De fleste fortsætter med at tilsidesætte det ene efter det andet af sandhedens principper, indtil de bliver aldeles vantro.

<KMKOS 265/3> Dette er netop, hvad Satan ønsker. Der er intet, han hellere vil end nedbryde tilliden til Gud og hans ord. Satan står i spidsen for tvivlernes store hær, og han gør sit yderste for at lokke sjæle til at slutte sig til hans rækker. At tvivle er blevet en modesag. Et stort antal mennesker betragter Guds ord og dets forfatter med mistro, fordi ordet går i rette med synden og fordømmer den.

<KMKOS 265/4> I et stort antal tilfælde skyldes menneskers vantro, at de har villet unddrage sig deres pligt. Andre indtager et skeptisk standpunkt på grund af stolthed eller magelighed. De er for ugidelige til at gøre en hæderlig indsats, som kræver anstrengelse og selvfornægtelse. I stedet for kritiserer de Bibelen for at få ry for at være i besiddelse af en fremragende visdom. Dette giver skeptikerne et påskud til at kritisere. Der er også mange, der betragter det som en dyd at stå på de skeptiske og vantros side. Men skønt de tilsyneladende er oprigtige, viser det sig, at sådanne menneskers egentlige motiver er selvbevidsthed og stolthed.

<KMKOS 266/1> Der er en fare ved blot en gang at tvivle, et lille frø bliver sået, og det kan vokse og bære frugt. Satan vil øjeblikkelig give en sådan spire næring. De der taler om deres tvivl vil få den mere og mere grundfæstet. Gud har givet rigelige beviser til støtte for troen, men han vil aldrig fjerne alt det, som mennesker kan benytte som undskyldning for at nære vantro.

<KMKOS 266/2> Han vil aldrig udføre et mirakel for at fjerne en tvivl. Når der er givet rigeligt med beviser for troen. Men de, som ikke tror på Guds løfter og hans nåde, vanærer ham, og i stedet for at drage andre til Kristus bevirker deres indflydelse, at disse vender ryggen til Gud, de er træer, som ikke bærer frugt, men som breder deres mørke grene vidt og bredt og derved holder sollyset borte fra andre planter, som visner og dør i den kolde skygge. Disse menneskers livsværk vil være et uafviseligt vidne imod dem. De sår tvivlens sæd, som altid giver en rig høst.

<KMKOS 266/3> Kristi efterfølgere kender kun lidt til de planer, som Satan og hans undersåtter lægger for at komme dem til livs. Men han, som sidder i Himmelen, vil lede alle disse planer, så de fremmer hans egne dybe formål. Herren lader sit folk være udsat for fristelsernes store prøve ikke fordi deres sorg og lidelser er ham til behag, men fordi denne proces er en forudsætning for, at de til sidst kan sejre. Han kan ikke værne dem mod fristelserne for sin egen æres skyld, for prøvelsens formål er netop at berede dem til at kunne modstå alle syndens tillokkelser.

<KMKOS 266/4> Satan er ganske klar over, at selv den svageste sjæl, som holder fast ved Kristus, er stærkere end alle mørkets magter, og at han, hvis han viste sig åbenlyst, ville være ude af stand til at sejre. Derfor forsøger han at lokke korsets stridsmænd bort fra deres stærke fæstning, mens han ligger i baghold med sine følgesvende, parat til at tilintetgøre enhver, der vover sig ind på hans område. Kun ved ydmygt at sætte vor lid til Gud og adlyde alle hans bud, finder vi sikkerhed. Uden bøn kan intet menneske føle sig trygt i så meget som en time.

<KMKOS 267/1> Vi bør navnlig bede Gud om visdom til at forstå hans ord. I det åbenbares fristerens bedrag og de metoder, ved hvis hjælp vi med held kan modstå ham. Satan er en mester i at citere Bibelen og give sin egen fortolkning af den. På den måde håber han at kunne forføre os. Vi bør granske Bibelen med ydmygt hjerte og aldrig glemme vor afhængighed af Gud. Mens vi stadig vogter os for Satans snarer, bør vi uden ophør bede i tro: "Led os ikke i fristelse!"