<KMKOS 231/2> "Og se, med himmelens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk; stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, hans rige kan ikke forgå." Dan 7,13-14.

<KMKOS 231/3> Denne beskrivelse af Kristi komme er ikke hans genkomst til jorden. Han kommer til den gamle af dage i Himmelen for at modtage magt og ære og herredømme, og dette skænkes ham ved slutningen af hans gerning som mellemmand. Det er dette komme og ikke hans genkomst til jorden, som profetien forudsagde, ville finde sted ved slutningen af de 2300 dage i 1844. Ledsaget af himmelske engle drager vor store ypperstepræst ind i det allerhelligste og træder her frem for Gud for at udføre det sidste afsnit af sin tjeneste for menneskene for at foretage den undersøgende retshandling og gøre soning for alle dem, der viser sig at være berettigede til at høste gavn heraf. Endnu en bog blev åbnet: Livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger " Åb 20,12.

<KMKOS 231/4> Guds engle har holdt nøje regnskab med alle der har levet, og de vil blive dømt i overensstemmelse med deres gerninger. Med henblik på dommen så sagde Peter om Israels befolkning. "Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at hussvalelsens tiderne må komme fra Herrens åsyn, og han må sende Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus, hvem himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordumstid." Apg 3,19-21.

<KMKOS 232/1> "Den der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle." Åb 3,5. "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlen." Matt 10,32-33. Når bøgerne åbnes under retshandlingen, ser Gud, hvorledes alle de mennesker, som har troet på Jesus, har levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på jorden først; derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt, andre forkastet.

<KMKOS 232/2> Når et menneske viser dybtfølt anger over synden og i tro tilegner sig Kristi blod som deres sonoffer, bliver der skrevet benådet ud for deres navne i Himmelens bøger. Disse mennesker er blevet delagtige i Kristi retfærdighed, deres karakter er i harmoni med Guds lov, og som følge heraf bliver deres synder udslettet, og de selv bliver agtet værdige til evigt liv.

<KMKOS 232/3> Selv den mest intense spænding, hvormed mennesker imødeser de afgørelser, der træffes ved jordiske domstole, blegner i sammenligning med den interesse, der lægges for dagen ved den himmelske domstol, når al jordens Dommer gennemgår de navne, som står i Livets bog. Den guddommelige talsmand beder om, at alle de, der har vundet sejr ved troen på hans blod, må få tilgivelse for deres synder, få deres Edenhjem tilbage, blive kronet som hans medarvinger og få del i "det forrige herredømme". Mika 4,8. Satan gjorde sig ihærdige anstrengelser for at bedrage og friste menneskene for derigennem at krydse Guds plan med menneskets skabelse; men nu beder Kristus om, at den oprindelige plan må blive gennemført, som om mennesket aldrig havde syndet. På sit folks vegne beder han ikke alene om, at de må få tilgivelse og blive retfærdiggjort, men at de må få del i hans herlighed og sidde på hans trone.

<KMKOS 233/1> Mens Jesus går i forbøn for dem, der har taget imod hans nåde, anklager Satan dem over for Gud som syndere. Den store bedrager har bestræbt sig på at gøre dem mistroiske, svække deres tillid til Gud, skille dem fra hans kærlighed og få dem til at overtræde hans lov. Nu henviser han til deres levned, til deres karaktermangler, til den vanære, som de har kastet over Kristus, fordi de ikke lignede ham, og til alle de synder, som han har fristet dem til at begå. Og under henvisning til alt dette hævder han, at de er hans undersåtter.

<KMKOS 233/2> Jesus undskylder ikke deres synder, men han henviser til deres anger og tro. Han hævder, at de bør have tilgivelse, og løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: "Jeg kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder." Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, O Gud." Sl 51,19. Han siger til sit folks anklager; "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?" Zak. 3,2. Kristus vil iføre sine trofaste sin egen retfærdighed, så han kan fremstille dem for Faderen som en kirke, der er "herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant". Ef 5,27. Deres navne står i Livets bog, og der er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil." Åb 3,4.

<KMKOS 233/3> De der er godkendt og ejes af Gud, bliver sjældent andrekendt eller æret af verden. De der regnes blandt Guds sønner og døtre og som tilhører Jesus og som dermed er medarvinger til hans herlige kongedømme, og til at blive æret af de himmelske engle, er ofte dem der bliver foragtet af de ugudelige. De sjæle som Jesus ærer, er for hans navns skyld udsat for mange ubehageligheder. Guds folk skal leve ved tro, og se fremad mod en guddommelig ære og belønning der overgår enhver jordisk ære og berømmelse. Så længe nådetiden fortsætter, må de forvente at verden ikke vil kendes ved dem, for den kender ikke Jesus.

<KMKOS 234/1> Store og små, høj og lav, rig og fattig, alle skal dømmes ud fra de ting der står skrevet i bøgerne. Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger føres med frem. Ord der engang er udtalt, gerninger der engang er gjort, kan aldrig gøres om. Guds engle har nedskrevet både de gode og de dårlige ting. Selv de mægtigste sejrherrer her på jorden, kan ikke ændre en eneste dags optegnelser. Vore handlinger, vore ord, ja selv de mest hemmelige ting i vort liv, er med til at bestemme vor skæbne, også selv om vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen. Hvordan har vi brugt de talenter Gud har givet os? Har vi forøget den kapital han har betroet os? Alt vil blive undersøgt. Hvordan vil Herren modtage os ved sit komme? Der er ingen værdier i en overfladisk eller en hyklerisk tro på Kristus, intet vil blive godkendt som ægte, med mindre vi har vist det i vore gerninger.

<KMKOS 234/2> Karakteren afbildes med en lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til den fotografiske plade. Og dog bekymrer menneskene sig så uendelig lidt om de bøger, som de himmelske væsener får lov at se. Hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, som daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og menneskenes børn kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som de skal stå til regnskab for i dommen.

<KMKOS 234/3> I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. Hvorledes har vi benyttet den kapital, som Himmelen har lånt os? Vil Herren få sit tilbage med renter, når han kommer igen? Har vi benyttet håndens, hjernens og hjertets evner, som er blevet os betroet, til at ære Gud og velsigne verden? Hvorledes har vi benyttet vor tid, vor pen, vor stemme, vore penge og vor indflydelse? Hvad har vi gjort for Kristus i de fattiges, lidendes, forældreløses og enkernes skikkelse? Gud har betroet os sit hellige ord. Hvorledes har vi forvaltet det lys og den sandhed, som er skænket os for at gøre menneskene vise til frelse? Det har ingen værdi blot at bekende sig til at tro på Kristus. Det er kun den kærlighed, som kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. Men det er ene og alene kærligheden, der gør en handling værdifuld i Himmelens øjne. Alt, hvad der er gjort af kærlighed, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig ud i menneskers øjne. Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i Himlens bøger. Menneskenes uopfyldte forpligtelser over for deres medmenne-sker er nedskrevet her sammen med deres forsømmelighed over for Frelserens krav, Her kan de se, hvor ofte de gav Satan den tid, de tanker og de kræfter, som tilhørte Kristus. Det er en tragisk rapport, englene aflægger i Himmelen. Fornuftvæsener mennesker, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere er optaget af at skaffe sig jordiske skatte eller af at nyde verdslige glæder. Penge, tid og kræfter bliver ofret på forfænglighedens og forlystelsernes alter, mens der kun benyttes få øjeblikke til bøn, læsning i Bibelen, til ydmygelse af sjælen og syndsbekendelse.

<KMKOS 235/1> Satan finder på utallige planer for at lægge beslag på vore tanker, så de ikke er optaget af det arbejde, vi burde have mest kendskab til. Ærkeforføreren hader de store sandheder, som leder tankerne hen på soneofferet og den altformående mellemmand. Han ved, at alt afhænger af, at han kan lede menneskenes tanker bort fra Jesus og hans sandhed.

<KMKOS 235/2> De mennesker, som ønsker at blive gjort delagtige i de velsignelser, som følger med Frelserens midlertjeneste, bør ikke lade noget som helst hindre dem i at opnå den fuldkomne hellighed i gudsfrygt, som det er deres pligt at opnå. Den kostbare tid bør benyttes til alvorligt studium af sandhedens ord under bøn i stedet for at anvendes til forlystelser, til at pleje forfængeligheden eller tjene penge. Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, og da hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende.

<KMKOS 236/1> Alle de mennesker, der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge vidnesbyrd om de store sandheder, som Gud har betroet dem. Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har.

<KMKOS 236/2> Kristi midlergerning for menneskene i den himmelske helligdom har lige så stor betydning for frelsesplanen som hans død på korset. Ved sin død begyndte han det værk, som han for til Himmelen for at fuldende efter sin opstandelse. Vi må ved tro gå ind bag forhænget, "hvor Jesus gik ind som forløber for os". Hebr. 6,20. Der tilbagekastes lyset fra Golgatas kors, og der kan vi få en klarere forståelse af forløsningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet Himmelen uendelig meget: Det offer, som er bragt, opfylder Guds overtrådte lovs mest vidtrækkende krav. Jesus har banet vej til Faderens trone, og takket være hans midlertjeneste kan alle de, der kommer til ham i tro, få deres oprigtige ønsker forelagt Gud.

<KMKOS 236/3> "At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde." Ordsp. 28,13. Hvis de mennesker, som skjuler og undskylder deres synder, kunne se, hvorledes Satan jubler over dem, hvorledes han håner Kristus og de hellige engle på grund af deres vandel, ville de hurtigst muligt bekende deres synder og aflægge dem. Satan bestræber sig på at skaffe sig kontrol over hele sindet ved hjælp af menneskets karaktermangler, og han ved, at det vil lykkes ham, hvis man hæger om disse mangler, Derfor søger han ustandselig at få Kristi efterfølgere til at tro på den skæbnesvangre usandhed, at det er umuligt for dem at sejre. Men Jesus henviser til sine sårede hænder og sit brudte legeme, når han taler deres sag, og han siger til alle, der ønsker at følge ham: "Min nåde er dig nok." 2Kor 12,9. "Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; "så skal I finde hvile for jeres sjæle". Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." Matt 11,29-30. Derfor bør ingen mene, at deres fejl ikke kan rettes. Gud vil give dem tro og nåde til at overvinde dem.

<KMKOS 237/1> Vi lever på den store forsoningsdag nu. Mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket ydmyge deres sjæle ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde bør alle, der ønsker, at deres navn skal blive stående i Livets bog, benytte de få dage, som er tilbage af nådetiden, til at ydmyge deres sjæle over for Gud ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående, samvittighedsfuld hjerteransagelse til. Den letsindighed og overfladiskhed, som findes hos så mange bekendende kristne, skal bekæmpes. De mennesker, der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, som kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke i grupper. Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangel på disse egenskaber. Skønt alle folkeslag skal fremstilles for Guds domstol, vil han gennemgå hvert enkelt menneskes sag så nøje og grundigt, som om der ikke levede andre på jorden. Hver enkelt skal igennem prøven og være uden plet eller rynke eller noget sådant.

<KMKOS 237/2> De begivenheder, som er knyttet til forsoningstjenestens afslutning, er meget højtidelige, og der står store interesser på spil. Der afsiges dom i den himmelske helligdom nu. Denne domstol har arbejdet i mange år. Snart, ingen ved hvor snart vil den gå i gang med at behandle de levendes sag. Vort levned vil blive gennemgået i Guds ærefrygtindgydende nærværelse. Det er mere påkrævet nu end nogen sinde, at hvert eneste menneske giver agt på Frelserens formaning: "Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der." Mark 13,33. "Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb 3,3.

<KMKOS 238/1> De der bliver trætte af at våge, og retter opmærksomheden imod de ting, som denne verden har at byde på, befinder sig i en farlig stilling, mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig da udtaler al jordens Dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let." Dan 5,27. Hver eneste sjæl der har nævnt Kristi navn har en sag til afgørelse ved den himmelske domstol. Det er nu dommens uge for os, det er nu den endelige afgørelse af enhver sag sker.